Det direkte valg til Integrationsrådet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Det direkte valg til Integrationsrådet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 359/2005
19. Det direkte valg til Integrationsrådet (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller over for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
at direkte valg til Integrationsrådet i Københavns Kommune afholdes som beskrevet i sagsbeskrivelsen. Herunder:
at der foretages stemmeafgivelse til det direkte valg den 7. marts 2006 i Københavns Kommunes 16 kulturhuse jf. bilag 2 Model A.
at, det skal være muligt at afgive sin stemme elektronisk via Internet og telefon samt
at brevstemme ca. en måned forud for valgdagen.
at, grønlændere over 18 år med fast bopæl i Københavns Kommune kan afgive deres stemme ved Integrationsrådsvalget
at, at grønlændere over 18 år med fast bopæl i Københavns Kommune kan opstille som valgbare kandidater til Integrationsrådet på listen: Blandet liste.
at, der indgås skriftlige aftaler med både interne og eksterne leverandører om levering af materiel og service/mandskab til Integrationsrådsvalget.
at, der afsættes i alt 3,5
mio. kr. til en informationskampagne og til selve afholdelsen af direkte valg
til Integrationsrådet, jf. Økonomiafsnit i indstillingen. De 3 mio. kr.
finansieres fra konto 6.51.3: pulje
til uforudsete udgifter mv., på bevillingen fælles anlægspuljer under Økonomiudvalget.
at, de 500.000 kr. til Informationskampagne i
forbindelse med Integrationsrådsvalget anvendes til at igangsætte
informationskampagnen i oktober 2005. De
500.000 kr. finansieres fra funktion
6.51.1 Sekretariat og forvaltninger på bevillingsområdet Administration, jf.
økonomiafsnit i sagsfremstillingen. De 500.000 kr. er placeret i den fælles
overførelsespulje under Økonomiudvalget, jf. FAU den 17. august 2005
371/05.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Indstillingen
blev tiltrådt.
Dansk
Folkeparti ønskede at videreføre protokolbemærkning fra behandling af indstillingen
om Redegørelse for direkte valg til Integrationsrådet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
den 17. september 2003 og i Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2003:
"Dansk
Folkeparti tager forbehold for indstillingen, da vi generelt mener, at Integrationsrådet
skal nedlægges. De store summer af penge som skatteborgerne i København betaler
til dette område kunne bruges meget bedre på det hårdt tiltrængte socialområde."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæringer:
"Økonomiudvalget forudsætter, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med udmøntningen af den fælles overførelsespulje under Økonomiudvalget, jf. FAU 371/05, bevilger 500.000 kr. til forslagets gennemførelse.
Økonomiudvalget præciserer endvidere, at de 500.000 kr., under forudsætning af Borgerrepræsentationens udmøntning af midlerne, overføres til bevillingsområdet Administration, funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltninger, hvorfra udgiften afholdes.
Herudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til indstillingen."
RESUME
Sagsbeskrivelsen gennemgår seks del-komponenter der tilsammen udgør "Københavner-modellen"
for afholdelse af det direkte valg til Integrationrådet den 7. marts 2006.
Modellen operer med en bred definition af stemmeberettigede, således at
alle personer med anden etnisk baggrund end dansk, over 18 år og med fast bopæl i kommunen, får mulighed for
at afgive deres stemme til Integrationsrådsvalget. Det skønnes af Kommune Data,
at der vil være ca. 70.000 stemmeberettigede personer i kommunen ved
Integrationsrådsvalget.
Definitionen af opstillingsberettigede/valgbare kandidater følger
definitionen af stemmeberettigede.
Efter forslag fra Det rådgivende integrationsudvalg indstilles det, at
det bliver muligt for grønlændere over 18 år og med fast bopæl i kommunen både
at afgive deres stemme og opstille som kandidater på listen: Blandet liste til
Integrationsrådsvalget.
Der er tre mulige modeller for afvikling af Integrationsrådsvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at det bliver muligt at
stemme på byens 16 Kulturhuse, jf. Bilag 2 model A .
Alternativt kan stemmeafgivelsen foretages på byens 15 Lokalcentre, jf.
bilag 2 model A eller udelukkende på Rådhuset, jf. bilag 2 model B.
Alle tre optioner er mulige i henhold til sikkerhed ved stemmeafgivelsen.
Det indstilles endvidere, at det bliver muligt at afgive sin stemme
elektronisk via Internet og telefon samt at brevstemme ca. en måned forud for
Integrationsrådsvalget.
I forhold til antal og sammensætning af det fremtidige Integrationsråd, så opereres der med fem regionale lister, hvoraf en er en samlet liste med betegnelsen Blandet liste. Pladserne i det fremtidige råd fordeles ud fra en afvejning af antal borgere i kommunen, som de respektive lister potentielt repræsenterer over for stemmeandel hos den enkelte kandidat.
I redegørelsen indgår et afsnit om ressourceforbrug og bemanding ved afviklingen af valget. I den forbindelse indstilles det, at der snarest indgås skriftlig aftale med både de eksterne og interne leverandører om levering af service/bemanding og materiel til Integrationsrådsvalget.
Slutteligt gennemgår redegørelsen den planlagte
Informationskampagne op til valget, som igangsættes i oktober 2005. Kampagnen
skal skabe synlighed om Integrationsrådets virke, om Integrationsrådsvalget og
om integration i Københavns Kommune.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen besluttede ved et møde den 11. april 2002 (BR 199/02), at der skal afholdes direkte valg til Integrationsrådet i forbindelse med kommunalvalget i 2005. I den forbindelse blev det pålagt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en redegørelse for, hvordan valget skal afvikles.
Det fremgår af BR-beslutning 235/05 på et møde den 12. maj 2005, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen efter sommerferien 2005 skal forelægge en redegørelse for BR vedr. direkte valg til Integrationsrådet i Københavns Kommune den 7. marts 2006.
Det nuværende Integrationsråd blev sammensat ved indirekte valg, det vil sige at rådets medlemmer er udpeget af BR efter en forudgående valgrunde foretaget mellem de etniske foreninger i København. Det nuværende råd afholdt sit første konstituerende møde den 3. oktober 2002.
Der blev i forbindelse med planlægning af det forestående Integrationsrådsvalg af holdt et seminar den 13. september 2004 med deltagelse af medlemmerne fra Integrationsrådet, Det rådgivende integrationsudvalg, Valgsekretariatet og Folkeregisteret. Baggrundsmaterialet for seminaret er et notat om direkte valg, jf. bilag 1, og et budget for forskellige valgmodeller, som siden hen er redigeret til et notat om budget for to valgmodeller Model A og Model B, jf. bilag 2. Materialet til seminaret er udarbejdet i samarbejde med Valgsekretariatet og Folkeregisteret.
Efter seminaret den 13. september 2004 blev forslag til en valgmodel sendt i skriftlig høring hos Det Rådgivende integrationsudvalg og Integrationsrådet.
Drøftelserne ved seminaret den 13. september 2004 og høringssvar fra Det rådgivende integrationsudvalg og Integrationsrådet vedr. forslag til valgmodel danner afsæt for herværende redegørelse for det direkte valg til Integrationsrådet, jf. bilag 3 og 4.
Redegørelsen er tillige udarbejdet på baggrund af erfaringer fra direkte valg til Integrationsrådene i Århus, Odense, Ballerup og Frederiksberg Kommune.
Det estimerede budget for afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet er udarbejdet på baggrund af tilbud om ydelse og budget fra Kommune Data, jf. bilag 6, og budget Ældrerådsvalget i Københavns Kommune i november 2004 ved Sundhedsforvaltningen. Ældrerådsvalget blev afholdt på kommunens 15 Pensions- og Omsorgskontorer. Der var ca. 70.000 stemmeberettigede borgere ved Ældrerådsvalget og det var muligt at brevstemme og stemme elektronisk, jf. bilag 2. Det kommende Integrationsrådsvalg og Ældrerådsvalget i november 2004 er sammenlignelige i henhold til omfang i.e. antal af stemmeberettigede og med hensyn til administrativ byrde og tekniske udfordringer.
Der er flere muligheder for at sammenstykke en samlet valgmodel - "Københavner-modellen". Redegørelsen gennemgår følgende del-komponenter:
1. Definition af stemmeberettigede
2. Definition af opstillingsberettigede/valgbare kandidater
3. Afvikling af valget
4. Antal og sammensætning af det fremtidige råd
5. Ressourceforbrug/bemanding i forbindelse med valget
6. Informationskampagne
1. Definition af
stemmeberettigede:
Det skønnes af Kommune Data, at der vil være ca. 70.000 stemmeberettigede borgere med anden etnisk baggrund end dansk ved Integrationsrådsvalget i Københavns Kommune den 7. marts 2006. Dette tal er beregnet på baggrund af den nedenfor anvendte definition af stemmeberettigede til Integrationsrådsvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at følgende
definition på henholdsvis Indvandrere og Efterkommere anvendes som den
københavnske definition af stemmeberettigede til Integrationsrådsvalget.
Definition af stemmeberettigede er
udarbejdet i samarbejde med Kommune Data og Folkeregisteret, jf. bilag
7.
Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke forefindes oplysninger om den anden) er født i udlandet - dog med undtagelse af udlændinge fra lande i Norden, EU, EØS og Schweiz, USA og Nordamerika, Japan, New Zealand og Australien.
Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og
personen er født i udlandet (jf. undtagelser oven for), opfattes personen som
efterkommer.
Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf en eller begge forældre er født i udlandet - dog med undtagelse af udlændinge fra lande i Norden, EU, EØS-landende, USA og Nordamerika, Japan, New Zealand og Australien.
Således kan Integrationsrådslande defineres som lande, som ikke er Norden, EU, EØS og Schweiz, USA og Nordamerika, Japan, New Zealand eller Australien.
Ikke-Integrationsrådslande defineres som lande, som er Norden, EU, EØS og Schweiz, USA og Nordamerika, Japan, New Zealand eller Australien.
For både indvandrere og
efterkommer gælder, at de stemmeberettigede skal på valgdagen være fyldt 18 år
med bopælsadresse i København (i overensstemmelse med kriterier for
stemmeberettigelse i den kommunale valglov).
Ved at anvende den københavnske definition af henholdsvis indvandrere og efterkommere, bliver målgruppen udvidet i forhold til Danmarks Statistik. Hermed ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at imødekomme Integrationsrådets ønske om, at der med definitionen af stemmeberettigede nås så langt ud som det er muligt, således at alle borgere i Københavns Kommune, der direkte eller indirekte er påvirket af kommunens integrationspolitik, får mulighed for at stemme. Integrationsrådet er af den opfattelse, at gruppen af stemmeberettigede også skal omfatte efterkommere, hvor kun en af forældrene er født uden for Danmark, jf. bilag 5.
Følgende passus i den københavnske definition af indvandrere - Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. – indebærer at adoptivbørn eventuelt kan få tilsendt et valgkort. Det vil dog være uhensigtsmæssigt, hvis denne passus udgår, da blandt andet gruppen af uledsagede flygtningebørn herved ikke vil modtage valgkort.
En del af adoptivbørnene frasorteres dog som følge af vælgerudtrækket fra Kommune Data. Heraf fremgår det, at personer som er født i Integrationsrådslande, men hvor begge forældre (eller den ene, hvis kun en forældre er registeret i Persondata) er født i et ikke-Integrationsrådsland og har statsborgerskab fra et ikke-Integrationsrådsland, udtrækkes ikke. Det må formodes at disse personer er adopteret, jf. bilag 7.
Den københavnske definition betyder tillige, at personer, hvor den ene forældrepart er af dansk herkomst og den anden af udenlandsk herkomst, vil indgå i gruppen af stemmeberettigede. Det kan betyde, at borgere, som ikke definerer sig som etniske minoriteter og ikke er omfattet af kommunens integrationsindsats vil modtage valgkort til Integrationsrådsvalget.
For at imødekomme de to ovenstående problemstilling, vil der i en følgeskrivelse til valgkortet angives, hvorfor og hvordan listen med stemmeberettigede er udarbejdet og at stemmeafgivelsen er et frivilligt tilbud til borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Københavns Kommune.
Det kan dog ikke udelukkes, at borgere med adoptivbaggrund samt borgere med forældre af både danske og udenlandsk herkomst, kan finde det relevant at stemme til Integrationsrådsvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at grønlændere over 18 år og med bopæl i Københavns Kommune kan afgive deres stemme til Integrationsrådsvalget. Dette indstilles efter forslag fra Det rådgivende integrationsudvalg i høringssvar af 26. oktober 2004, jf. bilag 4.
2. Definition af
opstillingsberettigede/valgbare kandidater:
Definitionen af opstillingsberettigede følger definitionen af stemmeberettigede, således at det er muligt at stille op til valget som valgbar kandidat, hvis personen indgår i definitionen af henholdsvis Indvandrere eller Efterkommere.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at grønlændere over 18 år og med fast bopæl i kommunen kan stille op som valgbare kandidater til Integrationsrådsvalget på listen: Blandet liste.
Sekretariatet for Integrationsrådet har rettet henvendelse til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vedr. præcedens og juridiske forhindringer for grønlændere indgår i som medlemmer i Integrationsrådet. Ministeriet kan ikke umiddelbart se juridiske forhindringer for dette – men har dog ikke kendskab til præcedens for dette i andre kommunale Integrationsråd.
De valgbare kandidater skal stille op på en af de mulige seks regionale lister, jf. afsnit 4. i indstillingen.
Det er muligt at stille op til valget uden stillere. Opstilling med stillere vil betyde en unødig administrativ byrde med registrering og administration af stillere, og opstilling med stillere vil samtidig forringe sikkerheden ve d valghandlingen.
3.
Afvikling af valget:
Der er tre mulige modeller for selve afviklingen af valget.
Det direkte Integrationsrådsvalg kan afholdes på 16 afstemningssteder i byens Kulturhuse, således at kulturhusenes personale bemander valgstederne, jf. bilag 2 Model A.
Afstemning kan også finde sted på byens 15 lokalcentre, således at centerpersonalet bemander valgstederne, jf. bilag 2 Model A.
Slutteligt kan afstemningen finde sted på Rådhuset, således at Rådshuspersonale og –betjente bemander valgsstedet, jf. bilag 2 model B.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at afstemning finder sted på byens 16 Kulturhuse, jf. bilag 2 Model A. Der blev den 31. maj 2005 afholdt møde for Kulturhusene v. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Ved denne lejlighed blev der mundtligt aftalt, at Kulturhusene gerne vil huse både valgmøder og selve afholdelsen af Integrationsrådsvalget. Kulturhusene ser dette som en mulighed for at signalere åbenhed og komme i dialog med lokale minoritetsborgere vedrørende kulturhusenes aktiviteter og tilbud. Denne aftale er siden bekræftet af Kultur- og Fritidsforvaltningen i mail af 7. juni 2005.
Det er Valgsekretariatets umiddelbare vurderingen, at dette vil kunne lade sig gøre uden at forringe sikkerheden ved valghandlingen. Fordelen ved at afholde afstemning på flere valgsteder i byen er en potentiel højere stemmeprocent, end hvis valget afholdes udelukkende på Rådhuset. Dette vurderer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vejer tungere end minimale besparelser ved at vælge Rådhusmodellen, jf. bilag 2 med budget for de to modeller A og B.
Det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde personalet ved Kulturhusene undervisning i sikkerhed og IT valghandlingen – hvilket Kommune Data tilbyder at forestå.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at det skal være muligt at afgive sin stemme elektronisk via Internet og telefon samt at brevstemme ca. en måned forud for valgdagen.
Det direkte valg til Integrationsrådet afholdes på den fælles nationale dato for Integrationsrådsvalg den 7. marts 2006, jf. bilag 8.
Valg til Integrationsrådet afholdes så vidt mulig i overensstemmelse med
den kommunale valglov.
Det bliver udelukkende muligt at stemme på en enkelt kandidat –
efter den stemmeberettigedes eget valg. Dette indebærer, at de
stemmeberettigede ikke nødvendigvis behøver at stemme på en kandidat af sammen
nationale/etniske herkomst som personen selv. Valget foregår ved hemmelig afstemning.
4. Antal og sammensætning af det fremtidige råd:
Der udarbejdes en ny fordelingsnøgle for pladserne i Integrationsrådet.
På den ene side skal det være meningsfyldt at afgive sin stemme ved valget. Stemmeandel hos den enkelte kandidat skal være betydende for fordelingen af pladser og fredsvalg på listerne skal undgås. På den anden side skal den vigtige kontakt til det regionale/etniske bagland vægtes og der skal tages højde for, hvor mange københavnske borgere en liste potentielt repræsenterer.
Derfor vægtes både den enkelte kandidaters stemmeandel og andel af kommunens befolkning, som listen potentielt repræsenterer ved udarbejdelsen af fordelingsnøglen for pladser i Integrationsrådet (beregnes af Kommune Data).
Det er muligt at opstille på følgende fem regionale lister, der kommer til at besætte ca. 15 pladser i det fremtidige Integrationsråd:
1. Øvrige Europa liste 4 pladser
2. Afrikansk liste 3 pladser
3. Mellemøsten liste 3 pladser
4. Asien liste 4 pladser
5. Blandet liste 1 plads
Rådets øvrige medlemmer udgøres af fem repræsentanter fra de lokale organisationer – i.e. LO, DA, Boligselskabernes Landsforening, Skole og Samfund samt en repræsentant fra det lokale Kultur- og Fritidsliv.
Det er også ønsket at bevare de tre særligt sagkyndige, der har pladser i det nuværende Integrationsråd og som er stor tilfredshed med. De særligt sagkyndige skal udpeges af BR efter indstilling fra sekretariatet for Integrationsrådet.
Medlemmer af Borgerrepræsentationen kan ikke have sæde i Integrationrådet, således at Integrationsrådet forbliver et uafhængigt rådgivende organ for BR.
Integrationsrådet fremførte i sit høringssvar af 2. november 2004, jf. bilag 8, at der i skal indføjes en generel hensigtserklæring om, at der i sammensætningen af Integrationsrådet tilstræbes en ligelig kønslig fordeling blandt Integrationsrådets medlemmer. Det skal blandt andet fremgå af informationskampagnen op til valget, at kvinder opfordres særligt til at stille op som kandidater.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at Grønland, Island og Færøerne indgår på listen: Blandet liste efter forslag fra Det rådgivende integrationsudvalg i høringssvar af 26. oktober 2004, jf. bilag 4.
5. Ressourceforbrug/bemanding i forbindelse med
valget
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indstiller, at der indgås forpligtende skriftlige aftaler med følgende aktører inden for kommune:
1) Københavns Kommunes Valgkontor – vedr. bistand til planlægning og afholdelse af valg samt evt. bemanding ved valgstederne.
2) Folkeregisteret i forbindelse med administration af stemmeafgivelsen herunder brevstemme og elektronisk stemmeafgivelse samt bemanding ved brevstemme på folkeregisteret.
3) IT-afdelingen i Økonomiforvaltningen som ansvarshavende for hjemmeside vedr. Integrationsrådsvalget, herunder oprettelse og drift af hjemmeside samt etablering af link til Kommune Data og Folkeregisteret.
4) IT-afdelingen i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som ansvarshavende i forhold til godkendelse af applikation, oprettelse og drift af sikkerhedssystemer. Endvidere at IT-afdelingen er ansvarshavende og sørger for bemanding ved oprettelse af eksterne linjer, sikkerhedsudstyr og pc'ere til registrering af de afgivne stemmer på de 16 valgsteder (Kulturhuse) eller på Rådhuset.
5) Ansatte ved Lokalcentrene i Kultur- og Fritidsforvaltningen til bemanding af de 16 valgsteder med ansatte fra Kulturhusene (2 medarbejdere og en ansvarlig ved hver af de 15 afstemningssteder = 48 personer). Alternativ skal der træffes aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om bemanding af de 15 Lokalcentre med ansatte fra centrene, såfremt Lokalcentrene vælges som valgsteder.
6) Ansatte ved Københavns Kommune til bemanding af Rådhus ved Brevstemmemøde aftenen før valget samt til optælling af afgivne stemmer på valgaftenen (20 personer).
7) Rådhusbetjentene til kørsel af stemmemateriale. Såfremt Rådhusmodellen vælges frem for afstemning på 16 valgsteder, skal der i stedet afsættes mandskab til bemanding af Rådhuset på valgdagen (ca. 6 betjente).
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler endvidere, at der afsættes midler til ekstra projektledelse ved Kommune Data, jf. bilag 2. Kommune Data har erfaring med afholdelse af valg i Københavns Kommune – senest i forbindelse med afholdelse af Ældrerådsvalg i november 2004. Herfra kan drages nyttig viden bl.a. fra gennemførelsen af et elektronisk valg. Desuden kan det lette en del af den administrative byrde for Integrationsrådssekretæren, der også er ansvarlig/tovholder for udførelsen af Informationskampagnen.
Den udvidede projektledelse drejer sig om ca. 40 – 50 timers projektledelse, jf. bilag 2. Såfremt der afsættes midler til ekstra projektledelse skal der gives mandat fra Københavns Kommune til Kommune Data vedr. overtagelse af dele af projektledelsesansvaret ved valget.
6. Informationskampagne
Den følgende
"drejebog" for Informationskampagnen er forslag til elementer i kampagnen
og er blandt andet afhængig af frigørelsen af de 500.000 kr. til gennemførelsen
af Informationskampagnen.
Formålet med
informationskampagnen er at:
·
Skabe
synlighed om Integrationsrådets virke og formål
·
Skabe
synlighed om Integrationsrådsvalget, herunder at yde borgerne service i forhold
til information om valget
·
Præsentere
kandidater, der stiller op til Integrationsrådsvalget
·
Skabe
synlighed og dialog omkring integration i København – hvad mener/oplever især
borgere med anden etnisk baggrund end dansk?
·
Involvere
rådets medlemmer i aktiv deltagelse og dialog med borgere
Kampagnen deles op i tre blokke
A. Informationskampagne op til kommunalvalget den 16. november 2005,
B. Intermezzo med opstilling af kandidater uge 52. 2005 og uge 1. og 2. 2006
C. Informationskampagne op til det direkte valg den 7. marts 2006.
Ad A:
Informationskampagne op til kommunalvalget den 16. november 2005 (10. oktober
til 11. november 2005):
Denne del af
informationskampagnen vil koncentrere sig om den forestående kommunale valgkamp
og vil derfor drøfte vigtige emner, der er på den kommunale valgdagsorden om
integration.
Der kan sættes følgende tre aktiviteter i gang:
Integrationsrådet
på besøg:
2-3 ad gangen
besøger Integrationsrådet relevante steder for at fortælle om Integrationsrådet
og være i dialog med Københavns borger om integrationsindsatsen i kommunen.
Rådets medlemmer
kan besøge forældremøder på skoler, i daginstitutioner, sprogskolen, voksenprojekter, arbejdspladser,
beboermøder – gerne i tilknytning til eksisterende møder. Rådets medlemmer kan
desuden stille sig til rådighed som deltagere ved de almindelige valgmøder op
til Kommunalvalget sammen med forskellige politisk partier.
Karavanen:
En bus eller en
container med et videokamera placeres på forskellige steder rundt i byen, med
opfordring til særligt minoritetsborgere om at sige deres mening om integration
og København – eller deres "drømmeby". De emner, som borgerne lancerer, kan
anvendes til afsæt for tematiske valgmøder i forbindelse med
den anden blok af informationsmøder. Endvidere kan videoklip fra karavanen
klippes sammen til en film til et eventuelt afslutningsarrangement på
informationskampagnen/Integrationsrådsvalget.
Åben novelle konkurrence:
En åben novellekonkurrence om integrationsrelevante temaer i gangsættes
med henblik på lancering i februar eller marts.
B. Intermezzo mellem
informationsblokkene - uge 52 i 2005 og uge 1 og 2 i 2006:
Der skal udarbejdes
en annonce til Lokalblandende som opfordrer københavnere med anden etnisk baggrund end dansk til at
stille op som kandidater til valget. Annoncen skal endvidere informere om de 5
regionale lister og generelt om Integrationsrådsvalget den 7. marts 2006. Der
fastsættes en dato for sidste tilmelding for kandidater til valget i januar
2006.
C. Informationskampagne
op til Integrationsrådsvalget den 7. marts 2006 - uge 6, 8 og 9 i 2006 (den 6.
februar til den 6. marts 2006):
Der afholdes mere
"konventionelle" informationsmøder om Integrationsrådet, integrationstemaer og
præsentation af kandidater. Derudover arbejdes videre med en tematisering af
møderne – evt. efter forslag fra borgere i karavanen.
Den åbne novelle konkurrence kunne evt. kulminere i en lancering af prisvinderen evt. i Literaturhaus på Nørrebro eller i et af byens kulturhuse.
ØKONOMI
Det samlede budget for informationskampagne og afholdelse af det direkte valg er for Model A i alt på 3.560.100 kr. og for Model B i alt på 3.504.900 kr., jf. bilag 2.
Borgerrepræsentationen har reserveret en tillægsbevilling på 3 mio. kr. til afholdelse af et direkte valg til Integrationsrådet den 7. marts 2006 fra puljen til uforudsete udgifter mv., på bevillingen fælles anlægspuljer under Økonomiudvalget, herunder valg til EU-parlamentet, kommunalvalg, folketingsvalg og Ældrerådsvalg, konto 6.51.3.
Ifølge BR-beslutning BR451/03 af 2. oktober 2003 er der afsat 500.000. kr. til Informationskampagne om det direkte valg, hvilket skal udmøntes i overensstemmelse med BR-beslutning BR 451/03.
De 500.000 kr. er overført fra et mindreforbrug i 2004&n
bsp;på funktion
6.51.1 Sekretariat og forvaltninger på bevillingsområdet Voksne med behov for
serviceydelser. De 500.000 kr. er
placeret i den fælles overførelsespulje under Økonomiudvalget, jf. FAU den 17.
august 2005 371/05.
Således skal der i alt afsættes 3,5 mio. kr. til afholdelse af det
direkte valg til Integrationsrådet den 7. marts 2006.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Sagen har været til høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet.
BILAG
· Bilag 1 – Notat vedr. afholdelse af direkte valg
· Bilag 2 – Budget for afholdelse af direkte valg
· Bilag 3 - Beslutningsreferat fra Borgerrepræsentationen af 2. oktober 2003
· Bilag 4 - Høringssvar fra Integrationsudvalget af 26. oktober 2004
· Bilag 5 - Høringssvar fra Integrationsrådet af 2. november 2004
· Bilag 6 – Udkast til Ydelsesbeskrivelse fra Kommune Data samt beskrivelse af e-valgs løsning v. Kommune Data af 19. juli 2005.
· Bilag 7 – Udtrækslister og definition på stemmeberettigede fra Kommune Data af 19. juli 2005.
· Bilag 8 – Mail af 9. februar 2005 fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vedr. fælles valgdato for Integrationsrådene den 7. marts 2006
Grethe Munk
/
Torben Brøgger