Endelig godkendelse af idéoplæg for omdannelse af Bispeengbuen, flere bydele

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme

Problemstilling

Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune besluttede i juni 2022 ved afslutningen af fase 1, at der i fase 2 skulle arbejdes videre med visionen om en delvis nedrivning, hvor den sydlige brobue af Bispeengbuen rives ned, og trafikken samles på den tilbageværende brobue. Fase 2 er netop afsluttet, og det endelige ideoplæg fremlægges til politisk behandling. Det endelige idéoplæg er en konkretisering i form af en helhedsplan af den valgte vision om en delvis nedrivning. Siden juni 2022 er der arbejdet videre med at skabe et sammenhængende grønt område med et åløb i form af et sammenhængende vandelement, reduceret trafikstøj, nye sti- og cykelforbindelser, bedre sammenhæng mellem bydelene samt mulighed for at håndtere skybrud.

Løsning

Det endelige ideoplæg for omdannelse af bispeengen fremgår af bilag 8 og er udfoldet indenfor seks emner.

Landskab, natur og byrum

Identiteten for byrummet bliver en engpark med grønne og urbane elementer. Under den tilbageværende brobue udfoldes et område, der har vekslende belægninger og mulighed for aktiviteter (og i forslaget kaldes aktivitetsbånd). Herunder aktiviteter, som dem der foregår under buen i dag i regi af Urban 13, der er et socialøkonomisk spillested- og venue, gadeidræt, iværksætteri og fællesskab.

Regnvand og hydraulik

Ideoplægget illustrerer, at der med de nuværende vandmængder i den rørlagte å kan etableres et vandelement i form af et åløb, der cirkulerer hele året. Vandet på overfladen recirkuleres via to reservoirer, hvortil der tilføres vand fra den rørlagte å to gange om året. Åløbet kan forlænges, så udspringet starter ved Lygte Å i parken ved Bispeengens legeplads og løber helt ned i Ågadeparken. Det er muligt i eventuelt senere faser at udvide vandprojektet til at omfatte et udvidet projektområde, der inkluderer Lygte Å og Ågadeparken. Ved skybrud kan der opstuves ca. 3.000 m3 vand i parken ved Bispeengbuen. For så vidt angår muligheden for at anvende skybrudsvand og hverdagsregn i projektets vandsystem for at øge vandvolumen, er det en mulighed, der kan afklares i eventuelt senere faser af projektet. Denne mulighed vil skulle tale ind i en overordnet planlægning for vandsystemet i København. Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker i den forbindelse, at eventuel vand fra klimaprojekter vil skulle renses før udledning, og at dette også kræver en overordnet planlægning og koordinering. Dette arbejde er i gang.

Trafik, mobilitet og støj

Projektet giver nye muligheder for forbindelser på tværs af bydelene og for at opgradere sti- og cykelforbindelser. Med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på den tilbageværende bue forventes det muligt at reducere støjen for en væsentlig andel af de boliger, som i dag bliver belastet af trafikstøj fra Bispeengbuen. Det er muligt mod en merpris at reducere støjen yderligere med opsætning af nye absorberende skærme.

Genbrug og nedtagning

For at bevare Bispeengbuens identitet og særlige historie indeholder idéoplægget bevaring af visse dele af buen. Det foreslås, at dele af den sydlige brobue står tilbage som et kulturelt spor og er med til at give identitet. Elementer, der nedtages, kan genbruges i parken som siddepladser, kanter eller belægninger.

Programmering, diversitet og tryghed

Ideoplægget foreslår at give plads til forskellige og skiftende aktiviteter under den tilbageværende bue, der afspejler den mangfoldighed, der kendetegner området, og kan imødekomme skiftende behov og ønsker over tid.

Samtænkning med andre projekter

Ideoplægget forholder sig til de omkringliggende nærområder og viser, at sammenkobling er mulig evt. med mindre tilpasninger, herunder sammenkobling med Forandringsplanen for AKB Lundtoftegade og på et senere tidspunkt Den Grønne Boulevard. Projektet er samtænkt ift. relaterede projekter og forhindrer således ikke igangværende projekter om Ladegårds Å og forandringsplanen i Lundtoftegade.

Den statslige forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen

Vejdirektoratet gennemfører en statslig forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen med inddragelse af Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. Der har været afholdt møder med Vejdirektoratet på embedsmandsniveau, hvor der er udvekslet oplysninger om undersøgelserne. Vejdirektoratet har desuden fortalt om deres proces for forundersøgelsen på det orienterende temamøde den 23. februar 2023. Statens forundersøgelse forventes afsluttet ultimo 2023. Vejdirektoratets foreløbige trafikberegninger indikerer på nuværende tidspunkt i lighed med kommunernes trafikanalyse foretaget i fase 1, at det vil være muligt at afvikle trafikken ved et scenarie med 2 spor i hver retning på den ene vejbro med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Finansiering

Totale udgifter for det samlede projekt er estimeret til ca. 663 mio. kr. i nutidsværdi 2022, jf. bilag 6. Heraf udgør udgifter til vejinfrastruktur (nedrivning, hovedrenovering af den tilbageværende bue, reetablering af støjværn samt tilpasning af vejforløb mv.) ca. 266 mio. kr. Udgifter til byrum (park, byrum, omlægning af gader og stianlæg, klimaforanstaltninger og vandelement mv.). udgør ca. 396 mio. kr., jf. bilag 5 s. 22 hvor et estimat over anlægsomkostningerne for de enkelte dele er vist. Derudover anføres en mulig besparelse i drift- og vedligeholdelse af Bispeengbuen på ca. 209 mio. kr., jf. bilag 6. Denne vurdering er forbundet med betydelig usikkerhed, idet ejerforhold og eventuel mulig medfinansiering afventer dialog med Staten. Det fremgår yderligere, at det maksimale bidrag fra takstfinansiering fra forsyningsselskaberne til skybrudssikring er estimeret til ca. 54 mio. kr., jf. bilag 6. En endelig vurdering heraf er betinget af en samfundsøkonomisk beregning, jf. ny serviceniveaubekendtgørelse (BEK nr. 2276 af 29/12/2020).

Det fremgår således, at restfinansieringen udgør ca. 400 mio. kr. i nutidsværdi 2022 jf. bilag 6. Beløbet er opgjort efter modregning af eventuel besparelse i drift- og vedligehold samt takstfinansiering til skybrudssikring.

Projektøkonomien er opgjort for det samlede projekt, og der er således ikke taget stilling til ejerskab og fordeling af udgifter mellem Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Staten. I den forbindelse bemærker Teknik- og Miljøforvaltningen, at projektet er på et meget tidligt stade, og den forventede økonomi og tidsplan for det samlede projekt er derfor særdeles usikker.

I fase 1 for scenariet om delvis nedrivning af Bispeengbuen blev der estimeret en restfinansiering på ca. 236 mio. kr. i nutidsværdi 2022, mens restfinansieringen i fase 2 er estimeret til 400 mio. kr. i nutidsværdi 2022. Forskellen i nutidsværdi på ca. 164 mio. kr. kan tilskrives følgende forhold:

For byrumsdelen:

• ca. 69 mio. kr. i nye og opdaterede omkostninger, der er fremkommet pga. detaljeringen af idéoplægget i fase 2 (heraf ca. 50 mio. kr. i opdaterede omkostninger til etablering af park og byrum, etablering af gader og stier, nyt vandløb i park og klimaforanstaltninger samt forslag om to nye lysreguleringer).
• ca. 40 mio. kr. skyldes øgede omkostninger som følge af en markant øget prisudvikling på byggematerialer på 11,8 pct.
• ca. 29 mio. kr. skyldes den årlige prisudvikling på 2,2 pct. frem til anlægsfasens mulige afslutning i 2030 (jf. mulig tidsplan, bilag 9 side 11).

For vejinfrastrukturdelen:

• ca. 26 mio. kr. skyldes prisudvikling for omkostninger til vejinfrastruktur.

Omkostningerne er forbundet med usikkerhed, da projektet er på et tidligt stade, og vil blive kvalificeret i eventuelt senere faser af projektet. Anlægsomkostningernes risici er forsøgt minimeret ved fastsættelse af 20 % til uforudseelige udgifter samt et risikotillæg på 20 % for byrum og 50 % for infrastruktur, grundet projektets tidlige stade. Disse risikotillæg er indeholdt i den økonomi, der er opgjort ovenfor.

Høring

I fase 2, som er forløbet medio 2022 til medio 2023, for idéoplægget er der sket en inddragelse af lokale borgere og interessenter gennem dialog i projektets kvarterpanel, bilaterale møder samt projektets Advisory Board med eksterne eksperter. I denne fase har drøftelserne især handlet om aktiviteter under buen samt udformningen af vandsystemet og koblingen til andre projekter i området. Derudover har dialogen i denne fase især handlet om tryghed, aktiviteter, medskabelse og sammenhæng. Der er stor interesse for at lade lokale aktører videreudvikle deres aktiviteter og give dem plads. Der er også opmærksomhed på, at både vandet og stiforbindelserne tænkes ind i en større bymæssig kontekst.

Ideoplægget har været i høring i april 2023 hos Nørrebro, Bispebjerg og Vanløse Lokaludvalg og Borgerinitiativet Åbn Åen, som har afgivet høringssvar jf. bilag 4. Sammenfattende udtrykkes der opbakning til projektet og visionen om en delvis nedrivning af Bispeengbuen. Der udtrykkes en bekymring for, at projektet ikke tænkes ind i en større sammenhæng, særligt med henblik på vandelementet, hvis ikke projektområdet udvides til at omfatte parken ved Bispeengens Legeplads, hvor Lygte Å er rørlagt, samt Ågadeparken. Der ytres også bekymring for, om økonomien er retvisende, og bekymring for de trafikale konsekvenser.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen vurderer, at projektforslaget lever op til ønskerne fra lokaludvalg og borgerne om et mere sammenhængende byområde med en urban engpark med vandelement i form af et åløb og mulighed for aktiviteter under buen. I forhold til de bekymringerne om projektområde, trafik og økonomi vurderer forvaltningen, at det i eventuelt fremtidige faser er muligt at udvide projektområdet, hvis der er politisk ønske om det. Ligesom trafikale konsekvenser og økonomi også kvalificeres i eventuelt fremtidige projekteringsfaser.

Konsekvenser for parkering og træer
Der er i ideoplægget indtegnet 110 parkeringspladser, hvilket er en reduktion fra de 470 pladser der i dag er til stede i området. Hoveddelen af de parkeringspladser der foreslås nedlagt ejes i dag af staten. Parkeringspladserne er alle placeret på terræn. I Københavns Kommune reduceres antallet af parkeringspladser med ca. 97 parkeringspladser fra 133 til 36 parkeringspladser. Det præcise antal nedlagte parkeringspladser samt belægningsgrad vil blive fastlagt i eventuelt senere projekteringsfaser, som også skal politisk behandles. Ideoplægget foreslår en grøn urban engpark, der i forhold til i dag vil bidrage til mere biodiversitet. Som udgangspunkt bliver eksisterende træer og begrønning i både Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune bevaret. Konsekvenserne for de eksisterende træer skal afdækkes yderligere i eventuelt senere faser.

Politisk handlerum
Beslutning om idéoplægget kan udsættes til et senere tidspunkt for eksempelvis at afvente Vejdirektoratets forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen eller Københavns Kommunes forundersøgelse af Den Grønne Boulevard. Det vil medføre, at det videre forløb med arbejdet med idéoplægget bliver forsinket.

Endelig kan det besluttes at afslutte projektet, hvilket forventes at indebære, at staten levetidsforlænger hele Bispeengbuen med 55 år omkring 2030-2031. Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker, at Statens forundersøgelse af en delvis nedrivning af Bispeengbuen forventes offentliggjort ultimo 2023.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune har godkendt det endelige ideoplæg, vil Frederiksberg og Københavns Kommune rette henvendelse til transportministeren med henblik på at præsentere ideoplæg og vision om en delvis nedrivning af Bispeengbuen og drøfte det fremadrettede samarbejde mellem Staten, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Frederiksberg Kommune forventer at orientere hhv. Teknik- og Miljøudvalget og By- og Erhvervsstrategisk udvalg ultimo 2023 om resultaterne af forundersøgelsen samt status på dialog med Staten.

Hvis der på et senere tidspunkt indgås aftale om realiseringsmodel, hvor Københavns Kommune skal finde midler på kommende budgetforhandlinger.

Søren Wille

/ Peter Højer