Anlægsbevilling til flytning af tandklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole og indretning af lokaler på Nyboder Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Anlægsbevilling til flytning af tandklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole og indretning af lokaler på Nyboder Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. maj 2003
J.nr. ØU 137/2003
11. Anlægsbevilling til flytning af tandklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole og indretning af lokaler på Nyboder Skole (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 10,24 mio. kr. til flytning af den eksisterende tandreguleringsklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole og omdannelse af de fraflyttede lokaler på Nyboder Skole til undervisningsformål, hvor 7,89 mio. kr. anvendes til indretning af ny tandklinik på Stevsgades Skole og 2,35 mio. kr. anvendes til indretning af basislokaler på Nyboder Skole
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den
9. april 2003
Forvaltningens indstilling blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at udgifterne i 2004 på i alt 2,35 mio. kr. kan afholdes inden for rammerne af det budget for 2004, som Borgerrepræsentationen beslutter for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Der henvises til vedlagte notat"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. maj 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Den
22. januar 2003 godkendte Uddannelses- og Ungdomsudvalget en indstilling til
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om prioritering af de resterende midler
fra den særlige pulje på 65 mio. kr. til udbygning på skoleområdet. Flytning af
den eksisterende tandreguleringsklinik fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole
og omdannelse af de fraflyttede lokaler på Nyboder Skole til
undervisningsformål indgår i denne prioritering. Med projektet skabes to nye
basislokaler på Nyboder Skole til brug for skolens ældste klasser.
Baggrunden
for projektet er den godkendte helhedsplanskitse for Nyboder Skole. I relation
til planen indgår det, at den eksisterende tandreguleringsklinik flyttes fra
Nyboder Skole til Stevnsgades Skole, hvor der i forvejen er en almindelig
tandklinik.
I
den forbindelse er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Børne- og Ungdomstandplejen
og Stevnsgades Skole enige om en model, hvor der i en hidtil uudnyttet tagetage
etableres en ny almindelig tandklinik og samtidig indrettes en ny og moderniseret
tandreguleringsklinik i den nuværende tandkliniks lokaler. Det er endvidere
aftalt, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i givet fald afholder udgifterne til
nyetablering af den almindelige tandklinik, mens Sundheds- og Omsorgsudvalget
afholder udgifterne til at omdanne den nuværende tandklinik til en moderne
tandreguleringsklinik.
Den
samlede anlægsbevilling på Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgør 10,24 mio. kr.
til etablering af en ny tandklinik inklusive elevator til tagetagen på Stevnsgades
Skole og omdannelse af de fraflyttede lokaler på Nyboder Skole til undervisningsformål,
hvor 7,89 mio. kr. anvendes til indretning af ny tandklinik på Stevnsgades
Skole og 2,35 mio. kr. anvendes til indretning af basislokaler på Nyboder Skole.
Indretning af tandreguleringsklinikken på Stevnsgades Skole dækkes af Sundheds-
og Omsorgsudvalget.