Mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.
Mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. maj 2003
J.nr. ØU 139/2003
2. Mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Økonomiudvalget, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og
nævn mv. mandat til at støtte anbefalingerne i udvalgets udkast til endelig
rapport vedrørende råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale
område.
RESUME
Som et led i aftalerne om
kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen blev det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale
råd og nævn mv., jf. det vedlagte kommissorium (bilag 1). Udvalget fik til
opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt
indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse foretage en kortlægning
af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold
til i dag.
Udvalget afgav en delrapport
i februar 2003, hvori udvalget foretog en kortlægning af de tre områder og på
baggrund heraf fremlagde udvalgets foreløbige og overordnede vurdering af
behovet for ændringer. Økonomiudvalget tog delrapporten til efterretning i sit
møde den 11. marts 2003, jf. Økonomiforvaltningens fremlagte indstilling herom,
vedhæftet ekstrakt af Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11.
marts 2003 (bilag 2).
Udvalget har nu i det
fremlagte udkast til endelig rapport, april 2003 (bilag 3) - med udgangspunkt i
den gennemførte kortlægning og med afsæt i målsætningerne, nævnt i kommissoriet
– foretaget en kritisk vurdering af de gældende regler om råd og nævn,
klageveje samt indberetninger på det kommunale område og på baggrund heraf
fremlagt sine anbefalinger til ændringer.
Udvalgets anbefalinger i
udkastet til rapporten, jf. sagsfremstillingen nedenfor, er i korte træk følgende:
1. Råd og nævn uden klagesagsbehandling
Statslige råd og nævn uden
klagesagsbehandling
Udvalget
finder, at der i det væsentlige ikke er behov for ændringer i statslige råd og
nævn, som er rettet mod det kommunale opgaveområde. Dette skyldes blandt andet,
at der siden regeringsskiftet ultimo 2001 har været foretaget en grundig
gennemgang af de statslige råd og nævn.
Kommunale råd
og nævn uden klagesagsbehandling
For
kommunale råd og nævn med rådgivende opgaver er det udvalgets opfattelse, at det generelt bør tillægges stor
vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der skal
rådgive den, og hvilken rådgivning den har behov for. Udvalget finder det
således som udgangspunkt mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for
kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.
For
de kommunale råd og nævn med administrative beføjelser finder udvalget
det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative
opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til
målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen. Udvalget finder
dog, at særlige hensyn i visse tilfælde kan tale for, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.
Frivillighedsprincippet
udelukker ikke, at det kan anbefales kommunerne at oprette bestemte rådgivende
eller administrative råd og nævn.
På
baggrund heraf anbefaler udvalget, at nærmere anførte lovpligtige kommunale råd
og nævn gøres frivillige, henholdsvis opretholdes som frivillige.
2. Indberetninger
Det
er udvalgets opfattelse, at der for kommunale indberetninger til statslige myndigheder
bør gælde et proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at nytten ved at
modtage de pågældende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til det
samlede ressourceforbrug ved udarbejdelsen af den pågældende indberetning.
Afskaffelse af
indberetninger og redegørelser
Udvalget
har fundet, at stort set alle de eksisterende indberetninger fra kommunerne til
staten er velbegrundede. Der er dog grund til at styrke opmærksomheden om
kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelse af indberetninger og redegørelser.
På baggrund af blandt andet princippet om
proportionalitet har udvalget fundet, at visse redegørelser kan afskaffes.
Digitalisering
Udvalget
har foretaget en gennemgang af de eksisterende indberetninger og redegørelser
og vurderet behovet for yderligere digitalisering.
Udvalget
peger på tre indsatsområder, hvor digitalisering og datadeling i særdeleshed
vil være hensigtsmæssig.
3. Klageveje
Kortlægningen
af de eksisterende klageveje og klagesager har vist, at 98 pct. af alle klagesager
på det kommunale område findes inden for 3 sektorer: Det sociale område,
skatteområdet og miljøområdet. De øvrige klagesager fordeler sig emnemæssigt
blandt en lang række ministerier.
Generelt
vedrørende klagevejene på det kommunale område
Udvalget
anbefaler, at det generelt tilstræbes, at klageorganerne på det kommunale område
kun har adgang til retlig prøvelse i modsætning til fuld prøvelse, der tillige
indebærer en stillingtagen til det kommunale skøn (afgørelsernes hensigtsmæssighed).
I
det omfang klageorganerne alene skal foretage en retlig prøvelse, er det
udvalgets opf
attelse, at dette taler for, at den juridiske og anden faglige
kompetence tillægges betydelig vægt. I det omfang klageorganet har adgang til
at foretage en fuldstændig prøvelse, kan det efter udvalgets opfattelse omvendt
tale for, at også læge repræsentanter, herunder politikere og/eller
interesserepræsentanter, deltager i klagebehandlingen.
Endvidere
er det udvalgets opfattelse, at muligheden for at få prøvet klager i én klageinstans
som hovedregel vil være tilstrækkelig. I det omfang særlige hensyn taler for prøvelse
i 2 klageinstanser, bør adgangen hertil alene omfatte generelle, større eller
principielle sager.
Udvalget
har drøftet fordele og ulemper ved oprettelse af borgerrådgiver – og patientvejlederfunktioner
i kommunerne. Det er udvalgets opfattelse, at ordningerne indeholder en række
perspektiver, men udvalget finder ikke anledning til at anbefale indførelse af
en kommunal rådgiverordning gjort obligatorisk.
Vedrørende
klagesystemerne på de tre nævnte sektorområder anbefaler udvalget i korte træk
følgende:
Klagesystemet
på miljøområdet
Det
er udvalgets vurdering, at det vil være muligt at foretage en gennemgribende forenkling
af klagevejene på miljøområdet.
Det
er udvalgets opfattelse, at en samling af al klagebehandling i et centralt
organ vil være den bedste løsning
Det
er udvalgets opfattelse, at der bør sigtes efter som hovedregel at indskrænke
prøvelsesadgangen på miljøområdet til retlig prøvelse. Udvalget er dog
opmærksomt på, at en sådan ændring kan få væsentlige konsekvenser for
reguleringen af området. Der vil således være behov for yderligere undersøgelser
af forslagets mulige konsekvenser.
Endelig
har udvalget overvejet sammensætningen af et nyt centralt klageorgan på miljøområdet.
Det er vurderingen, at det vil være muligt at opretholde en medlemsrepræsentation,
der i det væsentlige svarer til den, der i dag kendes fra Miljøklagenævnet.
Herved sikres ikke alene, at møderne ledes af en formand med en juridisk baggrund,
men også at nævnet i hvert enkelt tilfælde tilføres den fornødne tekniske
sagkundskab.
Klagesystemet på
skatteområdet
Klagesystemet
på skatteområdet er kendetegnet ved at være komplekst og ved at have en
uensartet struktur. Det er udvalgets vurdering, at det på længere sigt kan
overvejes at foretage visse forenklinger og præciseringer på området.
Udgangspunktet
for udvalgets overvejelser har været, at Folketinget i indeværende samling har
ændret skattestyrelsesloven med henblik på at effektivisere de kommunale skatteankenævn.
Forslag til yderligere forenklinger bør efter udvalgets opfattelse tage udgangspunkt
heri.
Det
er udvalgets vurdering, at der – ved at overføre visse klagesager fra told- og
skatteregionerne og Ligningsrådet til skatteankenævnene - kan skabes et mere enstrenget
klagesystem på skatteområdet. Det understreges, at forslaget forudsætter, at
de ovennævnte lovændringer er fuldt implementeret.
I
overensstemmelse med udvalgets generelle overvejelser anbefales det at præcisere,
at princippet om en retlig prøvelse – med få undtagelser - allerede gælder i
dag.
Klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet
Det
er udvalgets vurdering, at klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet forekommer enkel, hvorfor der kun
i meget begrænset omfang er fundet anledning til at fremkomme med forslag til
forenklinger.
Klagerådene
vedrørende personlig og praktisk hjælp og de tilsvarende klagesager, der
behandles af det amtslige brugerråd falder uden for den normale klagestruktur
på socialområdet. Klagebehandlingen ved de to organer kunne derfor overvejes
nedlagt. Imod en nedlæggelse taler imidlertid, at de kan være medvirkende til
at sikre en lokalt forankret rådgiverfunktion for de berørte borgere.
Udvalget
har endelig drøftet sammensætningen af de sociale nævn, herunder om det læge
element bør afskaffes. Det er vurderingen, at det vil være en fordel, hvis det
læge element bevares i de sociale nævn i sager, hvor der er tvivl om
afgørelsen.
Det
er udvalgets anbefaling, at dette gennemføres ved, at reglerne præciseres således,
at afgørelseskompetencen i de sager, hvor der ikke er tvivl om udfaldet delegeres
til nævnets formand. Nævnet vil herefter alene deltage i behandlingen af de sager,
hvor afgørelsen giver anledning til tvivl.
Klagesystemet p
å øvrige
områder
Udvalgets
overvejelser om forenklinger har koncentreret sig om en forholdsvis lille og
til dels usammenhængende gruppe af sager på Trafik-, Undervisnings- og Økonomi-
og Erhvervsministeriets områder.
I
forhold til det store flertal af det i forvejen begrænsede antal klagesager,
der behandles inden for denne gruppe af sager, er det efter udvalgets opfattelse
tvivlsomt, om der vil kunne opnås reelle forenklinger ved at ændre på den
nuværende klagestruktur. Denne konklusion gælder i forhold til de sager, der
efter den nuværende sagsfordeling behandles inden for Trafik- og Undervisningsministeriets
ressort.
Det
anbefales, at sekretariatsbetjeningen af byfornyelsesnævnene overføres til statsamterne.
Indstilling
Det
indstilles, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i udvalget mandat til
at støtte de foreliggende anbefalinger til ændringer i udkastet til den
endelige rapport.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003
mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen blev det
besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf.
vedlagte kommissorium (bilag 1). Udvalget er nedsat med afdelingschef Agnete
Gersing, Finansministeriet, som formand. Københavns Kommune er i udvalget
repræsenteret af chefkonsulent Vibeke Iversen, Økonomiforvaltningen.
Udvalget fik til opgave at foretage en kritisk vurdering
af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den
forbindelse at foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte
anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.
Udvalgets vurderinger skal ifølge kommissoriet tage
udgangspunkt i følgende målsætninger:
·
at statslige råd og nævn på det
kommunale område kun i begrænset omfang skal kunne tage stilling til andet end
retlige spørgsmål
·
at sikre en enkel og effektiv
struktur
·
at mindske det administrative ressourceforbrug
og
·
at sikre borgernes retssikkerhed
Udvalget skal komme med forslag til en forenkling i de
kommunale og amtskommunale klageveje, og herunder tilstræbe, at borgerne i
højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale
afgørelser, og at klagerne behandles samme sted.
Ligeledes skal udvalget undersøge dels nødvendigheden af
kommunale indberetninger og redegørelser, dels mulighederne for, at
indberetninger og redegørelser fremover i højere grad kan ske i digital form.
Udvalgets arbejde omfatter ikke tilsynsrådene,
patientklagesystemet eller klagemulighederne i forbindelse med offentlig
gældsinddrivelse, idet disse områder er genstand for særskilte overvejelser.
Udvalget afgav en delrapport i februar 2003, hvori
udvalget foretog en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf
fremlagde udvalgets foreløbige og over
ordnede vurdering af behovet for ændringer.
Økonomiudvalget tog delrapporten til efterretning i sit møde den 11. marts 2003,
jf. Økonomiforvaltningens fremlagte indstilling herom, vedhæftet ekstrakt af
Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11. marts 2003 (bilag 2).
Udvalget har nu i
det fremlagte udkast til endelig rapport, april 2003 (bilag 3) - med udgangspunkt i den
gennemførte kortlægning og med afsæt i målsætningerne, nævnt i kommissoriet –
foretaget en kritisk vurdering af de gældende regler om råd og nævn, klageveje
samt indberetninger på det kommunale område og på baggrund heraf fremlagt sine
anbefalinger til ændringer.
Udvalgets
overvejelser og anbefalinger til ændringer
Udvalgets overvejelser og
anbefalinger til ændringer er anført i udkastet til den endelige rapport,
kapitel 3- 8. Kapitel 1 indeholder i afsnit 5 en sammenfatning af udvalgets anbefalinger
i kapitlerne 3- 8. Hovedtrækkene i udvalgets anbefalinger i udkastet til
rapporten er følgende:
1. Råd og nævn uden klagesagsbehandling
Statslige råd og nævn uden
klagesagsbehandling
Udvalget
finder, at der i det væsentlige ikke er behov for ændringer i statslige råd og
nævn, som er rettet mod det kommunale opgaveområde. Dette skyldes blandt andet,
at der siden regeringsskiftet ultimo 2001 har været foretaget en grundig
gennemgang af de statslige råd og nævn.
Udvalget
anbefaler, at der, hvor det er relevant, anvendes revisions- eller udløbsklausuler
i retsgrundlaget. Sådanne instrumenter skal være med til at sikre, at organerne
ikke eksisterer i længere tid, end hvad det er hensigtsmæssigt i forhold til
organets formål.
Kommunale råd
og nævn uden klagesagsbehandling
For
kommunale råd og nævn med rådgivende opgaver er det udvalgets opfattelse, at det generelt bør tillægges stor
vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der
skal rådgive den, og hvilken rådgivning den har behov for. Udvalget finder det
således som udgangspunkt mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for
kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.
For
de kommunale råd og nævn med administrative beføjelser finder udvalget
det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative
opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til
målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen. Udvalget finder
dog, at særlige hensyn i visse tilfælde kan tale for, at kommunalbestyrelsen
forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.
Frivillighedsprincippet
udelukker ikke, at det kan anbefales kommunerne at oprette bestemte rådgivende
eller administrative råd og nævn. Ligeledes udelukker det heller ikke, at der
for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes bestemmelser om organernes
medlemssammensætning, arbejdsrammer, sekretariatsbetjening etc., som kommunerne
er forpligtede til at følge, såfremt kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne.
Formålet med sådanne bestemmelser kan eksempelvis være at sikre
retssikkerheden. Bestemmelserne kan supplere den nødvendige lovhjemmel, som en
overførsel af administrative beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.
På
baggrund af disse overvejelser om frivillighedsprincippet anbefaler udvalget,
at nedennævnte lovpligtige kommunale råd og nævn gøres frivillige:
- Integrationsrådene
- Amtsmusikudvalgene
- Museumsrådene
- De
grønne råd
- Folkeoplysningsudvalgene
Herudover
anbefaler udvalget for så vidt angår teaterfællesudvalgene, at der
sigtes mod, at de som minimum gøres frivillige i forbindelse med en kommende
lovrevision i samlingen 2003/2004.
Ligeledes
anbefales, at de lokale radio- og tv-nævn som afslutning på et igangværende
udvalgsarbejde enten afskaffes eller gøres frivillige.
Endvidere
anbefaler udvalget at følgende kommunale råd og nævn opretholdes som frivillige:
·
Amtsligt billedkunstråd
- Regionalt
armslængde organ
- Bevillingsnævn
- Bygningsforbedringsudvalg
- Regionale
faglige kulturmiljøråd
- Sprogcenterråd
Endelig
skal det bemærkes, at udvalget har drøftet koordinationsudvalgene, der bl.a. rådgiver kommunalbestyrelsen om
den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på
arbejdsmarkedet. Det er vurderingen, at en nærmere stillingtagen til
koordinationsudvalgene bør afvente Strukturkommissionens arbejde.
Derudover
finder udvalget, at det ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt at gøre de resterende
kommunale råd og nævn frivillige. Det skyldes særlige hensyn til blandt andet
retssikkerhed, samarbejde mellem forskellige myndigheder, behovet for ekspertise,
etc.
2. Indberetninger
Det
er udvalgets opfattelse, at der for kommunale indberetninger til statslige myndigheder
bør gælde et proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at nytten ved at
modtage de pågældende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til det
samlede ressourceforbrug ved udarbejdelsen af den pågældende indberetning.
Afskaffelse af
indberetninger og redegørelser
På
baggrund af blandt andet princippet om proportionalitet har udvalget fundet, at
de eksisterende indberetninger fra kommunerne til staten er velbegrundede, idet
visse redegørelser dog kan afskaffes. Der
er dog grund til at styrke opmærksomheden om kommunernes ressourceforbrug ved
udarbejdelse af indberetninger og redegørelser.
Kortlægningen
har vist, at ministerierne i dag stort set ingen information har om kommunernes
ressourceforbrug ved udarbejdelsen af indberetninger og redegørelser. Derfor
anbefaler udvalget:
·
At ministerierne
anvender udløbs- eller revisionsklausuler på nye indberetninger og redegørelser,
hvor det vurderes relevant.
·
At der som
hovedregel spørges til kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelsen af en
indberetning eller redegørelse med mindre der allerede foreligger oplysninger
om ressourceforbruget.
Endelig anbefaler udvalget,
at nedenstående redegørelser, som kommunerne pålægges at udarbejde, kan
afskaffes, bl.a. fordi det er vurderingen, at der ikke er proportionalitet
mellem nytte og ressourceforbrug. Det er vurderingen, at kommunerne i videst
muligt omfang bør stilles frit med hensyn til om og i hvilket omfang, de vil informere
deres borgere. Dette udelukker ikke, at det kan anbefales fra statslige side,
at kommunerne udarbejder redegørelserne.
- Koordinationsudvalgenes
årlige redegørelser
- Den
kommunale sundhedsredegørelse
- Redegørelse
om kommuner og amters samarbejde med og økonomisk støtte til frivillige
sociale arbejder
Digitalisering
Udvalget
har foretaget en gennemgang af de eksisterende indberetninger og redegørelser
og vurderet behovet for yderligere digitalisering.
Udvalget
peger på følgende tre indsatsområder, hvor digitalisering og datadeling i særdeleshed
vil være hensigtsmæssig:
- Digitalisering
og samlet indberetning af revisionsberetninger
- Forenkling
af Indenrigsministeriets budgetindberetning
- Ejendomsdata
til brug for ejendomsvurdering
3. Klageveje
Kortlægningen
af de eksisterende klageveje og klagesager har vist, at 98 pct. af alle klagesager
på det kommunale område findes inden for 3 sektorer: Det sociale område,
skatteområdet og miljøområdet. De øvrige klagesager fordeler sig emnemæssigt
blandt en lang række ministerier.
Generelt vedrørende
klagevejene på det kommunale område
Udvalget
anbefaler, at det generelt tilstræbes, at klageorganerne på det kommunale område
kun har adgang til retlig prøvelse i modsætning til fuld prøvelse, der tillige
indebærer en stillingtagen til det kommunale skøn (afgørelsernes hensigtsmæssighed).
I
det omfang klageorganerne alene skal foretage en retlig prøvelse, er det
udvalgets opfattelse, at dette taler for, at den juridiske og anden faglige
kompetence tillægges betydelig vægt. I det omfang klageorganet har adgang til
at foretage en fuldstændig prøvelse, kan det efter udvalgets opfattelse omvendt
tale for, at også læge repræsentanter, herunder politikere og/eller
interesserepræsentanter, deltager i klagebehandlingen.
Endvidere
er det udvalgets opfattelse, at muligheden for at få prøvet klager i én klageinstans
som hovedregel vil være tilstrækkelig. I det omfang særlige hensyn taler for
prøvelse i 2 klageinstanser, bør adgangen hertil alene omfatte generelle,
større eller principielle sager.
Udvalget
har drøftet fordele og ulemper ved oprettelse af borgerrådgiver – og patientvejlederfunktioner
i kommunerne. Det er udvalgets opfattelse, at ordningerne indeholder en række
perspektiver, men udvalget finder ikke anledning til at anbefale indførelse af
en kommunal rådgiverordning gjort obligatorisk.
Vedrørende
klagesystemerne på de tre nævnte sektorområder anbefaler udvalget i korte træk
følgende:
Klagesystemet
på miljøområdet
Det
er udvalgets vurdering, at det vil være muligt at foretage en gennemgribende forenkling
af klagevejene på miljøområdet.
Det
er udvalgets opfattelse, at en samling af al klagebehandling i et centralt
organ vil være den bedste løsning. Af fordele ved den centrale løsning kan der
f.eks. peges på, at rekrutteringsmulighederne i forhold til den teknisk-faglige
viden, der er nødvendig på miljøområdet, vil være bedre. Endvidere vil modellen
skabe bedre forudsætninger for en hensigtsmæssig behandling af klager over
statslige afgørelser
En
regional løsning vil heroverfor formentlig nødvendiggøre oprettelsen af en 2.
klageinstans til at behandle sager af f.eks. større eller principiel betydning,
og til at forestå en form for praksiskoordinering.
Som
reguleringen på miljøområdet er udformet i dag, har rekursorganerne på de fleste
områder adgang til fuld prøvelse. Udvalget har overvejet fordele og ulemper ved
at begrænse bedømmelsesgrundlaget til retlige prøvelse.
Det
er udvalgets opfattelse, at der bør sigtes efter som hovedregel at indskrænke
prøvelsesadgangen på miljøområdet til retlig prøvelse. Udvalget er dog
opmærksomt på, at en sådan ændring kan få væsentlige konsekvenser for
reguleringen af området. Der vil således være behov for yderligere undersøgelser
af forslagets mulige konsekvenser.
Endelig
har udvalget overvejet sammensætningen af et nyt centralt klageorgan på
miljøområdet. Det er vurderingen, at det vil være muligt at opretholde en
medlemsrepræsentation, der i det væsentlige svarer til den, der i dag kendes
fra Miljøklagenævnet. Herved kunne det sikres, at møderne ledes af en formand
med en juridisk baggrund.
Klagesystemet
på skatteområdet
Klagesystemet
på skatteområdet er kendetegnet ved at være komplekst og ved at have en
uensartet struktur. Det er udvalgets vurdering, at det på længere sigt kan
overvejes at foretage visse forenklinger og præciseringer på området.
Udgangspunktet
for udvalgets overvejelser har været, at Folketinget i indeværende samling har
ændret skattestyrelsesloven med henblik på at effektivisere de kommunale
skatteankenævn, blandt andet ved at gennemføre en markant reduktion i skatteankenævn
og ved at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på et
begrænset antal forvaltningsenheder, der er adskilt fra de kommunale
skattemyndigheder. Forslag til yderligere forenklinger bør efter udvalgets
opfattelse tage udgangspunkt heri.
Det
er udvalgets vurdering, at der – ved at overføre visse klagesager fra told- og
skatteregionerne og Ligningsrådet til skatteankenævnene - kan skabes et mere enstrenget
klagesystem på skatteområdet. Det understreges, at forslaget forudsætter, at
den nævnte lovændring er fuldt implementeret.
Klageorganerne
på skatteområdet har i vidt omfang adgang til at foretage en fuldstændig
prøvelse af påklagede afgørelser. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at kommunerne
kun i ganske særlige tilfælde har anledning til at foretage et skøn, der ikke
vil være omfattet af en retlig prøvelse. I overensstemmelse med udvalgets generelle
overvejelser kunne det anbefales at præcisere, at princippet om en retlig prøvelse
– med få undtagelser - reelt gælder i dag.
Udvalget
har ligeledes drøftet sammensætningen af skatteankenævnet og Landsskatteretten,
hvor det læge element har en fremtrædende placering. Det kunne på den baggrund
overvejes, dels om der skal stilles krav om, at skatteankenævnet skal have
ansat en formand med en juridisk baggrund, dels om sammensætningen af Landsskatteretten
bør ændres, således at andelen af medlemmer med en juridisk og anden faglig
baggrund øges.
Endelig
har det været drøftet, om adgangen til at klage til Landsskatteretten bør begrænses
til alene at vedrøre større, generelle eller principielle sager. Det er
udvalgets vurdering, at en afskæring af klageadgangen vil forudsætte, at de
ovennævnte ændringer i forhold til skatteankenævnene er fuldt gennemført.
Klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet
Det
er udvalgets vurdering, at klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet forekommer enkel, hvorfor der kun
i meget begrænset omfang er fundet anledning til at fremkomme med forslag til
forenklinger.
Klagerådene
vedrørende personlig og praktisk hjælp og de tilsvarende klagesager, der
behandles af det amtslige brugerråd falder uden for den normale klagestruktur
på socialområdet. De to organer kan på den baggrund være med til at skabe
uklarhed og forvirring om kompetenceforholdet i klagebehandlingen på det
sociale område.
På
den baggrund kunne det overvejes, om klagebehandlingen på hjemmehjælpsområdet i
stedet bør følge det system, der i øvrigt gælder i medfør af sociallovgivningen.
Imod en nedlæggelse taler imidlertid, at de kan være medvirkende til at sikre
en lokalt forankret rådgiverfunktion for de berørte borgere.
Udvalget
har endelig drøftet sammensætningen af de sociale nævn, herunder om det læge
element bør afskaffes. Det er vurderingen, at det vil være en fordel, hvis det
læge element bevares i de sociale nævn i sager, hvor der er tvivl om
afgørelsen.
Det
er udvalgets anbefaling, at dette gennemføres ved, at reglerne præciseres således,
at afgørelseskompetencen i de sager, hvor der ikke er tvivl om udfaldet delegeres
til nævnets formand. Nævnet vil herefter alene behandle de sager, hvor afgørelsen
giver anledning til tvivl.
Klagesystemet på øvrige områder
Udvalgets
overvejelser om forenklinger har koncentreret sig om en forholdsvis lille og
til dels usammenhængende gruppe af sager på Trafik-, Undervisnings- og Økonomi-
og Erhvervsministeriets områder.
I
forhold til det store flertal af det i forvejen begrænsede antal klagesager,
der behandles inden for denne gruppe af sager, må efter udvalgets opfattelse
anses for tvivlsomt, om der vil kunne opnås reelle forenklinger ved at ændre på
den nuværende klagestruktur. Denne konklusion gælder i forhold til de sager,
der efter den nuværende sagsfordeling behandles inden for Trafik- og Undervisningsministeriets
ressort.
Derimod
vil klagebehandlingen i byfornyelsesnævnene efter udvalgets opfattelse fortsat
være egnet til regionalisering. Der er herved lagt vægt på, at lokalkendskab
samt den generelle mulighed for – i forbindelse med sagsbehandlingen – at
foretage besigtigelser har stor betydning. Endelig har udvalget lagt vægt på,
at ved en overflytning af sekretariatsbetjeningen kan opnås en synergieffekt i
forhold til klagebehandlingen af de
kommunale afgørelser efter byggeloven, der
allerede behandles i statsamterne.
Det
anbefales på den baggrund, at sekretariatsbetjeningen af byfornyelsesnævnene
overføres til statsamterne.
Sammenhæng til
Strukturkommissionens arbejde
Arbejdet
med den fremtidige organisering af den offentlige sektor kan få indflydelse på
de eksisterende enheder og strukturer. Inden for klagesystemet hænger den geografiske
afgrænsning af klagestrukturer i visse tilfælde sammen med den kommunale
struktur, eksempelvis følger de sociale nævn amtsgrænserne. Ligeledes er visse
statslige råd og nævn nedsat regionalt i hvert amt, for eksempel fredningsnævn.
Hvis Strukturkommissionens arbejde fører til ændringer, kan det således også få
betydning for inddelingen af råd og nævn mv.
Det
er udvalgets opfattelse, at udvalgets overvejelser vedrørende råd og nævn, klageveje
og indberetninger som hovedregel kan tilpasses en eventuel fremtidig ændret
kommunal organisering.
Klagesystemet
er som hovedregel placeret uden for den kommunale struktur. Strukturkommissionens
arbejde vil imidlertid kunne give anledning til et behov for justeringer,
eksempelvis i organiseringen af klagesystemet eller i kompetencefordelingen
mellem forskellige forvaltningsniveauer. Det er dog udvalgets opfattelse, at de
fremlagte principper som altovervejende hovedregel vil kunne anvendes i en
eventuelt forandret fremtidig kommunalstruktur.
Endelig
vil de principielle overvejelser om indberetningers proportionalitet og digitalisering
være gyldige, uanset hvilken forvaltningsenhed der skal indberette til staten.
Indstilling
Det
indstilles, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i udvalget mandat til
at støtte anbefalingerne i det foreliggende udkast til endelig rapport vedrørende
råd og nævn,
klageveje samt indberetninger på det kommunale område.
-
-
Miljømæssige konsekvenser
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Udvalgets
kommissorium
BILAG FREMLAGT
Bilag 2:
Økonomiforvaltningens indstilling vedr. udvalgets delrapport samt ekstrakt af
Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11. marts 2003
Bilag 3: Udkast til
udvalgets endelige rapport, april 2003
Erik Jacobsen
/ Vibeke Iversen