Mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 6. maj 2003

J.nr. ØU 139/2003

2. Mandat til Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv.

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. mandat til at støtte anbefalingerne i udvalgets udkast til endelig rapport vedrørende råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område.

RESUME

Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen blev det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf. det vedlagte kommissorium (bilag 1). Udvalget fik til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.

Udvalget afgav en delrapport i februar 2003, hvori udvalget foretog en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf fremlagde udvalgets foreløbige og overordnede vurdering af behovet for ændringer. Økonomiudvalget tog delrapporten til efterretning i sit møde den 11. marts 2003, jf. Økonomiforvaltningens fremlagte indstilling herom, vedhæftet ekstrakt af Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11. marts 2003 (bilag 2).

Udvalget har nu i det fremlagte udkast til endelig rapport, april 2003 (bilag 3) - med udgangspunkt i den gennemførte kortlægning og med afsæt i målsætningerne, nævnt i kommissoriet – foretaget en kritisk vurdering af de gældende regler om råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og på baggrund heraf fremlagt sine anbefalinger til ændringer.

Udvalgets anbefalinger i udkastet til rapporten, jf. sagsfremstillingen nedenfor, er i korte træk følgende:

1. Råd og nævn uden klagesagsbehandling

Statslige råd og nævn uden klagesagsbehandling

Udvalget finder, at der i det væsentlige ikke er behov for ændringer i statslige råd og nævn, som er rettet mod det kommunale opgaveområde. Dette skyldes blandt andet, at der siden regeringsskiftet ultimo 2001 har været foretaget en grundig gennemgang af de statslige råd og nævn.

Kommunale råd og nævn uden klagesagsbehandling

For kommunale råd og nævn med rådgivende opgaver er det udvalgets opfattelse, at det generelt bør tillægges stor vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der skal rådgive den, og hvilken rådgivning den har behov for. Udvalget finder det således som udgangspunkt mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.

For de kommunale råd og nævn med administrative beføjelser finder udvalget det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen. Udvalget finder dog, at særlige hensyn i visse tilfælde kan tale for, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.

Frivillighedsprincippet udelukker ikke, at det kan anbefales kommunerne at oprette bestemte rådgivende eller administrative råd og nævn.

På baggrund heraf anbefaler udvalget, at nærmere anførte lovpligtige kommunale råd og nævn gøres frivillige, henholdsvis opretholdes som frivillige.

2. Indberetninger

Det er udvalgets opfattelse, at der for kommunale indberetninger til statslige myndigheder bør gælde et proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at nytten ved at modtage de pågældende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til det samlede ressourceforbrug ved udarbejdelsen af den pågældende indberetning.

Afskaffelse af indberetninger og redegørelser

Udvalget har fundet, at stort set alle de eksisterende indberetninger fra kommunerne til staten er velbegrundede. Der er dog grund til at styrke opmærksomheden om kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelse af indberetninger og redegørelser.

På baggrund af blandt andet princippet om proportionalitet har udvalget fundet, at visse redegørelser kan afskaffes.

Digitalisering

Udvalget har foretaget en gennemgang af de eksisterende indberetninger og redegørelser og vurderet behovet for yderligere digitalisering.

Udvalget peger på tre indsatsområder, hvor digitalisering og datadeling i særdeleshed vil være hensigtsmæssig.

3. Klageveje

Kortlægningen af de eksisterende klageveje og klagesager har vist, at 98 pct. af alle klagesager på det kommunale område findes inden for 3 sektorer: Det sociale område, skatteområdet og miljøområdet. De øvrige klagesager fordeler sig emnemæssigt blandt en lang række ministerier.

Generelt vedrørende klagevejene på det kommunale område

Udvalget anbefaler, at det generelt tilstræbes, at klageorganerne på det kommunale område kun har adgang til retlig prøvelse i modsætning til fuld prøvelse, der tillige indebærer en stillingtagen til det kommunale skøn (afgørelsernes hensigtsmæssighed).

I det omfang klageorganerne alene skal foretage en retlig prøvelse, er det udvalgets opf attelse, at dette taler for, at den juridiske og anden faglige kompetence tillægges betydelig vægt. I det omfang klageorganet har adgang til at foretage en fuldstændig prøvelse, kan det efter udvalgets opfattelse omvendt tale for, at også læge repræsentanter, herunder politikere og/eller interesserepræsentanter, deltager i klagebehandlingen.

Endvidere er det udvalgets opfattelse, at muligheden for at få prøvet klager i én klageinstans som hovedregel vil være tilstrækkelig. I det omfang særlige hensyn taler for prøvelse i 2 klageinstanser, bør adgangen hertil alene omfatte generelle, større eller principielle sager.

Udvalget har drøftet fordele og ulemper ved oprettelse af borgerrådgiver – og patientvejlederfunktioner i kommunerne. Det er udvalgets opfattelse, at ordningerne indeholder en række perspektiver, men udvalget finder ikke anledning til at anbefale indførelse af en kommunal rådgiverordning gjort obligatorisk.

Vedrørende klagesystemerne på de tre nævnte sektorområder anbefaler udvalget i korte træk følgende:

Klagesystemet på miljøområdet

Det er udvalgets vurdering, at det vil være muligt at foretage en gennemgribende forenkling af klagevejene på miljøområdet.

Det er udvalgets opfattelse, at en samling af al klagebehandling i et centralt organ vil være den bedste løsning

Det er udvalgets opfattelse, at der bør sigtes efter som hovedregel at indskrænke prøvelsesadgangen på miljøområdet til retlig prøvelse. Udvalget er dog opmærksomt på, at en sådan ændring kan få væsentlige konsekvenser for reguleringen af området. Der vil således være behov for yderligere undersøgelser af forslagets mulige konsekvenser.

Endelig har udvalget overvejet sammensætningen af et nyt centralt klageorgan på miljøområdet. Det er vurderingen, at det vil være muligt at opretholde en medlemsrepræsentation, der i det væsentlige svarer til den, der i dag kendes fra Miljøklagenævnet. Herved sikres ikke alene, at møderne ledes af en formand med en juridisk baggrund, men også at nævnet i hvert enkelt tilfælde tilføres den fornødne tekniske sagkundskab.

Klagesystemet på skatteområdet

Klagesystemet på skatteområdet er kendetegnet ved at være komplekst og ved at have en uensartet struktur. Det er udvalgets vurdering, at det på længere sigt kan overvejes at foretage visse forenklinger og præciseringer på området.

Det er udvalgets vurdering, at der – ved at overføre visse klagesager fra told- og skatteregionerne og Ligningsrådet til skatteankenævnene - kan skabes et mere enstrenget klagesystem på skatteområdet. Det understreges, at forslaget forudsætter, at de ovennævnte lovændringer er fuldt implementeret.

I overensstemmelse med udvalgets generelle overvejelser anbefales det at præcisere, at princippet om en retlig prøvelse – med få undtagelser - allerede gælder i dag.

Klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet

Det er udvalgets vurdering, at klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet forekommer enkel, hvorfor der kun i meget begrænset omfang er fundet anledning til at fremkomme med forslag til forenklinger.

Klagerådene vedrørende personlig og praktisk hjælp og de tilsvarende klagesager, der behandles af det amtslige brugerråd falder uden for den normale klagestruktur på socialområdet. Klagebehandlingen ved de to organer kunne derfor overvejes nedlagt. Imod en nedlæggelse taler imidlertid, at de kan være medvirkende til at sikre en lokalt forankret rådgiverfunktion for de berørte borgere.

Udvalget har endelig drøftet sammensætningen af de sociale nævn, herunder om det læge element bør afskaffes. Det er vurderingen, at det vil være en fordel, hvis det læge element bevares i de sociale nævn i sager, hvor der er tvivl om afgørelsen.

Det er udvalgets anbefaling, at dette gennemføres ved, at reglerne præciseres således, at afgørelseskompetencen i de sager, hvor der ikke er tvivl om udfaldet delegeres til nævnets formand. Nævnet vil herefter alene deltage i behandlingen af de sager, hvor afgørelsen giver anledning til tvivl.

Klagesystemet p å øvrige områder

Udvalgets overvejelser om forenklinger har koncentreret sig om en forholdsvis lille og til dels usammenhængende gruppe af sager på Trafik-, Undervisnings- og Økonomi- og Erhvervsministeriets områder.

I forhold til det store flertal af det i forvejen begrænsede antal klagesager, der behandles inden for denne gruppe af sager, er det efter udvalgets opfattelse tvivlsomt, om der vil kunne opnås reelle forenklinger ved at ændre på den nuværende klagestruktur. Denne konklusion gælder i forhold til de sager, der efter den nuværende sagsfordeling behandles inden for Trafik- og Undervisningsministeriets ressort.

Det anbefales, at sekretariatsbetjeningen af byfornyelsesnævnene overføres til statsamterne.

Indstilling

Det indstilles, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i udvalget mandat til at støtte de foreliggende anbefalinger til ændringer i udkastet til den endelige rapport.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som et led i aftalerne om kommunernes økonomi for 2003 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen blev det besluttet at nedsætte Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., jf. vedlagte kommissorium (bilag 1). Udvalget er nedsat med afdelingschef Agnete Gersing, Finansministeriet, som formand. Københavns Kommune er i udvalget repræsenteret af chefkonsulent Vibeke Iversen, Økonomiforvaltningen.

Udvalget fik til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område og i den forbindelse at foretage en kortlægning af de tre områder samt at fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag.

Udvalgets vurderinger skal ifølge kommissoriet tage udgangspunkt i følgende målsætninger:

· at statslige råd og nævn på det kommunale område kun i begrænset omfang skal kunne tage stilling til andet end retlige spørgsmål

· at sikre en enkel og effektiv struktur

· at mindske det administrative ressourceforbrug og

· at sikre borgernes retssikkerhed

Udvalget skal komme med forslag til en forenkling i de kommunale og amtskommunale klageveje, og herunder tilstræbe, at borgerne i højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted med klager over kommunale afgørelser, og at klagerne behandles samme sted.

Ligeledes skal udvalget undersøge dels nødvendigheden af kommunale indberetninger og redegørelser, dels mulighederne for, at indberetninger og redegørelser fremover i højere grad kan ske i digital form.

Udvalgets arbejde omfatter ikke tilsynsrådene, patientklagesystemet eller klagemulighederne i forbindelse med offentlig gældsinddrivelse, idet disse områder er genstand for særskilte overvejelser.

Udvalget afgav en delrapport i februar 2003, hvori udvalget foretog en kortlægning af de tre områder og på baggrund heraf fremlagde udvalgets foreløbige og over ordnede vurdering af behovet for ændringer. Økonomiudvalget tog delrapporten til efterretning i sit møde den 11. marts 2003, jf. Økonomiforvaltningens fremlagte indstilling herom, vedhæftet ekstrakt af Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11. marts 2003 (bilag 2).

Udvalgets overvejelser og anbefalinger til ændringer

Udvalgets overvejelser og anbefalinger til ændringer er anført i udkastet til den endelige rapport, kapitel 3- 8. Kapitel 1 indeholder i afsnit 5 en sammenfatning af udvalgets anbefalinger i kapitlerne 3- 8. Hovedtrækkene i udvalgets anbefalinger i udkastet til rapporten er følgende:

1. Råd og nævn uden klagesagsbehandling

Statslige råd og nævn uden klagesagsbehandling

Udvalget anbefaler, at der, hvor det er relevant, anvendes revisions- eller udløbsklausuler i retsgrundlaget. Sådanne instrumenter skal være med til at sikre, at organerne ikke eksisterer i længere tid, end hvad det er hensigtsmæssigt i forhold til organets formål.

Kommunale råd og nævn uden klagesagsbehandling

Frivillighedsprincippet udelukker ikke, at det kan anbefales kommunerne at oprette bestemte rådgivende eller administrative råd og nævn. Ligeledes udelukker det heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer, sekretariatsbetjening etc., som kommunerne er forpligtede til at følge, såfremt kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne kan supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.

På baggrund af disse overvejelser om frivillighedsprincippet anbefaler udvalget, at nedennævnte lovpligtige kommunale råd og nævn gøres frivillige:

Integrationsrådene
Amtsmusikudvalgene
Museumsrådene
De grønne råd
Folkeoplysningsudvalgene

Herudover anbefaler udvalget for så vidt angår teaterfællesudvalgene, at der sigtes mod, at de som minimum gøres frivillige i forbindelse med en kommende lovrevision i samlingen 2003/2004.

Ligeledes anbefales, at de lokale radio- og tv-nævn som afslutning på et igangværende udvalgsarbejde enten afskaffes eller gøres frivillige.

Endvidere anbefaler udvalget at følgende kommunale råd og nævn opretholdes som frivillige:

· Amtsligt billedkunstråd

Regionalt armslængde organ
Bevillingsnævn
Bygningsforbedringsudvalg
Regionale faglige kulturmiljøråd
Sprogcenterråd

Endelig skal det bemærkes, at udvalget har drøftet koordinationsudvalgene, der bl.a. rådgiver kommunalbestyrelsen om den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er vurderingen, at en nærmere stillingtagen til koordinationsudvalgene bør afvente Strukturkommissionens arbejde.

Derudover finder udvalget, at det ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt at gøre de resterende kommunale råd og nævn frivillige. Det skyldes særlige hensyn til blandt andet retssikkerhed, samarbejde mellem forskellige myndigheder, behovet for ekspertise, etc.

2. Indberetninger

Afskaffelse af indberetninger og redegørelser

På baggrund af blandt andet princippet om proportionalitet har udvalget fundet, at de eksisterende indberetninger fra kommunerne til staten er velbegrundede, idet visse redegørelser dog kan afskaffes. Der er dog grund til at styrke opmærksomheden om kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelse af indberetninger og redegørelser.

Kortlægningen har vist, at ministerierne i dag stort set ingen information har om kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelsen af indberetninger og redegørelser. Derfor anbefaler udvalget:

· At ministerierne anvender udløbs- eller revisionsklausuler på nye indberetninger og redegørelser, hvor det vurderes relevant.

· At der som hovedregel spørges til kommunernes ressourceforbrug ved udarbejdelsen af en indberetning eller redegørelse med mindre der allerede foreligger oplysninger om ressourceforbruget.

Endelig anbefaler udvalget, at nedenstående redegørelser, som kommunerne pålægges at udarbejde, kan afskaffes, bl.a. fordi det er vurderingen, at der ikke er proportionalitet mellem nytte og ressourceforbrug. Det er vurderingen, at kommunerne i videst muligt omfang bør stilles frit med hensyn til om og i hvilket omfang, de vil informere deres borgere. Dette udelukker ikke, at det kan anbefales fra statslige side, at kommunerne udarbejder redegørelserne.

Koordinationsudvalgenes årlige redegørelser
Den kommunale sundhedsredegørelse
Redegørelse om kommuner og amters samarbejde med og økonomisk støtte til frivillige sociale arbejder

Digitalisering

Udvalget har foretaget en gennemgang af de eksisterende indberetninger og redegørelser og vurderet behovet for yderligere digitalisering.

Udvalget peger på følgende tre indsatsområder, hvor digitalisering og datadeling i særdeleshed vil være hensigtsmæssig:

Digitalisering og samlet indberetning af revisionsberetninger
Forenkling af Indenrigsministeriets budgetindberetning
Ejendomsdata til brug for ejendomsvurdering

3. Klageveje

Generelt vedrørende klagevejene på det kommunale område

I det omfang klageorganerne alene skal foretage en retlig prøvelse, er det udvalgets opfattelse, at dette taler for, at den juridiske og anden faglige kompetence tillægges betydelig vægt. I det omfang klageorganet har adgang til at foretage en fuldstændig prøvelse, kan det efter udvalgets opfattelse omvendt tale for, at også læge repræsentanter, herunder politikere og/eller interesserepræsentanter, deltager i klagebehandlingen.

Vedrørende klagesystemerne på de tre nævnte sektorområder anbefaler udvalget i korte træk følgende:

Klagesystemet på miljøområdet

Det er udvalgets vurdering, at det vil være muligt at foretage en gennemgribende forenkling af klagevejene på miljøområdet.

Det er udvalgets opfattelse, at en samling af al klagebehandling i et centralt organ vil være den bedste løsning. Af fordele ved den centrale løsning kan der f.eks. peges på, at rekrutteringsmulighederne i forhold til den teknisk-faglige viden, der er nødvendig på miljøområdet, vil være bedre. Endvidere vil modellen skabe bedre forudsætninger for en hensigtsmæssig behandling af klager over statslige afgørelser

En regional løsning vil heroverfor formentlig nødvendiggøre oprettelsen af en 2. klageinstans til at behandle sager af f.eks. større eller principiel betydning, og til at forestå en form for praksiskoordinering.

Som reguleringen på miljøområdet er udformet i dag, har rekursorganerne på de fleste områder adgang til fuld prøvelse. Udvalget har overvejet fordele og ulemper ved at begrænse bedømmelsesgrundlaget til retlige prøvelse.

Endelig har udvalget overvejet sammensætningen af et nyt centralt klageorgan på miljøområdet. Det er vurderingen, at det vil være muligt at opretholde en medlemsrepræsentation, der i det væsentlige svarer til den, der i dag kendes fra Miljøklagenævnet. Herved kunne det sikres, at møderne ledes af en formand med en juridisk baggrund.

Klagesystemet på skatteområdet

Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har været, at Folketinget i indeværende samling har ændret skattestyrelsesloven med henblik på at effektivisere de kommunale skatteankenævn, blandt andet ved at gennemføre en markant reduktion i skatteankenævn og ved at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på et begrænset antal forvaltningsenheder, der er adskilt fra de kommunale skattemyndigheder. Forslag til yderligere forenklinger bør efter udvalgets opfattelse tage udgangspunkt heri.

Klageorganerne på skatteområdet har i vidt omfang adgang til at foretage en fuldstændig prøvelse af påklagede afgørelser. Det er imidlertid udvalgets vurdering, at kommunerne kun i ganske særlige tilfælde har anledning til at foretage et skøn, der ikke vil være omfattet af en retlig prøvelse. I overensstemmelse med udvalgets generelle overvejelser kunne det anbefales at præcisere, at princippet om en retlig prøvelse – med få undtagelser - reelt gælder i dag.

Udvalget har ligeledes drøftet sammensætningen af skatteankenævnet og Landsskatteretten, hvor det læge element har en fremtrædende placering. Det kunne på den baggrund overvejes, dels om der skal stilles krav om, at skatteankenævnet skal have ansat en formand med en juridisk baggrund, dels om sammensætningen af Landsskatteretten bør ændres, således at andelen af medlemmer med en juridisk og anden faglig baggrund øges.

Endelig har det været drøftet, om adgangen til at klage til Landsskatteretten bør begrænses til alene at vedrøre større, generelle eller principielle sager. Det er udvalgets vurdering, at en afskæring af klageadgangen vil forudsætte, at de ovennævnte ændringer i forhold til skatteankenævnene er fuldt gennemført.

Klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet

Klagerådene vedrørende personlig og praktisk hjælp og de tilsvarende klagesager, der behandles af det amtslige brugerråd falder uden for den normale klagestruktur på socialområdet. De to organer kan på den baggrund være med til at skabe uklarhed og forvirring om kompetenceforholdet i klagebehandlingen på det sociale område.

På den baggrund kunne det overvejes, om klagebehandlingen på hjemmehjælpsområdet i stedet bør følge det system, der i øvrigt gælder i medfør af sociallovgivningen. Imod en nedlæggelse taler imidlertid, at de kan være medvirkende til at sikre en lokalt forankret rådgiverfunktion for de berørte borgere.

Det er udvalgets anbefaling, at dette gennemføres ved, at reglerne præciseres således, at afgørelseskompetencen i de sager, hvor der ikke er tvivl om udfaldet delegeres til nævnets formand. Nævnet vil herefter alene behandle de sager, hvor afgørelsen giver anledning til tvivl.

Klagesystemet på øvrige områder

I forhold til det store flertal af det i forvejen begrænsede antal klagesager, der behandles inden for denne gruppe af sager, må efter udvalgets opfattelse anses for tvivlsomt, om der vil kunne opnås reelle forenklinger ved at ændre på den nuværende klagestruktur. Denne konklusion gælder i forhold til de sager, der efter den nuværende sagsfordeling behandles inden for Trafik- og Undervisningsministeriets ressort.

Derimod vil klagebehandlingen i byfornyelsesnævnene efter udvalgets opfattelse fortsat være egnet til regionalisering. Der er herved lagt vægt på, at lokalkendskab samt den generelle mulighed for – i forbindelse med sagsbehandlingen – at foretage besigtigelser har stor betydning. Endelig har udvalget lagt vægt på, at ved en overflytning af sekretariatsbetjeningen kan opnås en synergieffekt i forhold til klagebehandlingen af de kommunale afgørelser efter byggeloven, der allerede behandles i statsamterne.

Det anbefales på den baggrund, at sekretariatsbetjeningen af byfornyelsesnævnene overføres til statsamterne.

Sammenhæng til Strukturkommissionens arbejde

Arbejdet med den fremtidige organisering af den offentlige sektor kan få indflydelse på de eksisterende enheder og strukturer. Inden for klagesystemet hænger den geografiske afgrænsning af klagestrukturer i visse tilfælde sammen med den kommunale struktur, eksempelvis følger de sociale nævn amtsgrænserne. Ligeledes er visse statslige råd og nævn nedsat regionalt i hvert amt, for eksempel fredningsnævn. Hvis Strukturkommissionens arbejde fører til ændringer, kan det således også få betydning for inddelingen af råd og nævn mv.

Det er udvalgets opfattelse, at udvalgets overvejelser vedrørende råd og nævn, klageveje og indberetninger som hovedregel kan tilpasses en eventuel fremtidig ændret kommunal organisering.

Klagesystemet er som hovedregel placeret uden for den kommunale struktur. Strukturkommissionens arbejde vil imidlertid kunne give anledning til et behov for justeringer, eksempelvis i organiseringen af klagesystemet eller i kompetencefordelingen mellem forskellige forvaltningsniveauer. Det er dog udvalgets opfattelse, at de fremlagte principper som altovervejende hovedregel vil kunne anvendes i en eventuelt forandret fremtidig kommunalstruktur.

Endelig vil de principielle overvejelser om indberetningers proportionalitet og digitalisering være gyldige, uanset hvilken forvaltningsenhed der skal indberette til staten.

Indstilling

Det indstilles, at der gives Københavns Kommunes repræsentant i udvalget mandat til at støtte anbefalingerne i det foreliggende udkast til endelig rapport vedrørende råd og nævn, klageveje samt indberetninger på det kommunale område.

Høring

Andre konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Udvalgets kommissorium

BILAG FREMLAGT

Bilag 2: Økonomiforvaltningens indstilling vedr. udvalgets delrapport samt ekstrakt af
Økonomiudvalgets beslutningsprotokol for mødet den 11. marts 2003

Bilag 3: Udkast til udvalgets endelige rapport, april 2003

Erik Jacobsen

/ Vibeke Iversen

Til top