Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. marts 2007
J.nr. ØU 75/2007
11. Overførsel og forankring af Salon Oriental - projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur" (Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Socialforvaltningen og
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Soci
aludvalget
og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget:
at udvalgene indstiller til Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen, at Puljen til integrationsfremmende tiltag i Beskæftigelses-
og integrationsforvaltningen nedlægges, og at 960.000 kr. af de frigivne midler
overføres fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Socialudvalgets
driftsramme fra budget 2007 og fremover.
at Socialforvaltningen indgår en samarbejdsaftale med
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske om videreførelse af Salon Oriental,
projekt "Din kultur, min kultur og vores kultur.
at evalueringen af projekt "Din kultur, min kultur og
vores kultur" tages til efterretning.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2007
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiforvaltningen
har ingen bemærkninger til, at sagen gennemføres.
Det præciseres, at
der i forbindelse med udmøntningen af indstillingen fra budget 2007 og fremover
overføres 960.000 kr. (2007 p/l) fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
bevilling nationale foreninger, funktion 6.45.51.1 til Socialudvalgets bevilling
voksne med særlige behov, funktion 5.35.40.1.
De resterende midler
efter nedlæggelsen af Puljen til integrationsfremmende tiltag vil i 2007 udgøre
125.000 kr. Der er ikke truffet beslutning om udmøntningen af de resterende
midler, hvorfor der med denne indstilling ikke sker en omplacering af disse.
Omplaceringerne sker indenfor det rammebelagte driftsområde."
Økonomiudvalget har herudover ingen bemærkninger til indstillingen.
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
"Salon
Oriental" er et projekt der beskæftiger sig med gruppen af homoseksuelle med
etnisk minoritetsbaggrund. Projektet blev etableret af Landsforeningen for
Bøsser og Lesbiske (LBL) for ca. 4 år siden med økonomisk støtte fra Københavns
Kommune.
Formål
med projektet er at skabe et tilbud til målgruppen af homoseksuelle med etnisk
minoritetsbaggrund. Tilbudet omfatter multikulturelle fester,
rådgivningstilbud og andre sociale arrangementer. Ligeledes har projektet til
formål at udføre en holdningsbearbejdende indsats.
Borgerrepræsentationen
besluttede den 15. december 2005 (BR 770/2005) bl.a. at bevilge 960.000 kr. til
projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur / Salon Oriental" (Bilag 1).
Center
for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har foretaget evaluering af projektet
(Bilag 2.). Evalueringen viser bl.a., at der er behov for indsats for
indvandrere med seksuel præference for eget køn, og at indsatsen via projektet
er hensigtsmæssig i forhold til målgruppens behov og ønsker.
Evalueringen
viser imidlertid også, at indsatsen for målgruppen lider under kortvarige
bevillinger og at projektet vil have fordel af en mere fast forankring.
Herudover anbefales det fremadrettet at information / rådgivning, ikke mindst
via nettet, samt tilbud for indvandrerkvinder med seksuel præference for eget
køn, styrkes.
Det
er Socialforvaltningen vurdering, at projektets målgruppe ikke alle har sociale
problemer. Heraf følger at projektet må defineres som værende i en "gråzone",
ift. typen af aktiviteter, som normalt er forankret i Socialforvaltningen.
Det
indstilles, at projektet sikres forankring ved indgåelse af samarbejdsaftale
mellem Socialforvaltningen og Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske (LBL)
finansieret af midlerne, der i dag er afsat under Puljen til integrationsfremmende
tiltag i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen. Puljen nedlægges hermed.