Mødedato: 06.03.2007, kl. 15:15

Nedbringelse af kassebeholdningen ved finansiering af masterplan og nedbringelse af langfristet gæld

Nedbringelse af kassebeholdningen ved finansiering af masterplan og nedbringelse af langfristet gæld

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 6. marts 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 73/2007

 

 

3.                   Nedbringelse af kassebeholdningen ved finansiering af masterplan og nedbringelse af langfristet gæld

 

 

 

Den reelle kassebeholdning var ved udgangen af 2006 ca. 1,100 mia. kr. Økonomiforvaltningen har tidligere anbefalet en kassebeholdning på 600 – 700 mio. kr. som tilstrækkelig til at dække uforudsete udsving i økonomien.

 

Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler; 

1.  at Økonomiudvalget gives en tillægsbevilling på 272 mio. kr. på bevillingen salg af ejendomme, funktion 00.22.05.3, idet Rådhuspladsen 77 og Islandsbrygge 37 ikke sælges. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 08.22.05.5.

2.  at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at nedbringe den langfristede gæld ekstraordinært med 200 mio. kr. Økonomiudvalget gives en tillægsbevilling på 200 mio. kr. på bevillingen Finansposter, funktion 08.55.74.6 Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 08.22.05.5.

 

 

Problemstilling

Den reelle kassebeholdning var ved udgangen af 2006 opgjort til ca. 1,1 mia. kr. Økonomiforvaltningen har tidligere anbefalet en kassebeholdning på 600 – 700 mio. kr. som tilstrækkelig til at dække uforudsete udsving i økonomien. Hertil kommer, at kommunen kan forvente at modtage yderligere ca. 400 mio. kr. medio året, i forbindelse med kommunens afgivelse af ejendomme til staten i forbindelse med kommunalreformen.

 

Løsning

Økonomiforvaltningen anbefaler, at kassebeholdningen opgjort som den reelle kasse reduceres med 472 mio. kr.

Efter en reduktion med 472 mio. kr. forventes det, at kassen vil udgøre 628 mio. kr.

Reduktionen i kassebeholdningen anvendes til delvis finansiering af Masterplan for lokalisering af centralforvaltningen med 272 mio. kr. (BR 2/07), idet Rådhuspladsen 77 og Islandsbrygge 37 ikke sælges. Dette var forudsat i Masterplanen. Desuden foreslås en nedbringelse af den langfristede gæld med 200 mio. kr.

Lejeindtægterne fra de 2 ejendomme, vil alt andet lige forbedre kommunens råderum i relation til serviceudgifterne med ca. 11,6 mio. kr.

 

Økonomiforvaltningen forventer, at den reelle kasse vil blive tilført ca. 400 mio. kr. medio 2007 som følge af kommunens overdragelse af ejendomme til Staten i forbindelse med kommunalreformen. Idet en kassebeholdning på 625 mio. kr. vurderes at være tilstrækkelig, foreslår forvaltningen at disse midler anvendes til gældsnedbringelse.

 

 

 

Økonomi

Såvel finansiering af Masterplanen med 272 mio. kr. og nedbringelse af den langfristede gæld med 200 mio. kr. finansieres ved træk på kassen.

 

Videre Proces

Til behandling i Borgerrepræsentationen.

 

         Claus Juhl

                                                         / Bjarne Winge

 

 

Til top