Afholdelse af Europadag Europa og København 9. maj 2007
Afholdelse af Europadag Europa og København 9. maj 2007
Økonom iudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. februar 2007
J.nr. ØU 61/2007
12. Afholdelse af Europadag Europa og København 9. maj 2007
Forvaltningen foreslår, at Københavns Kommune denne dag inviterer byens borgere til arrangement om kommunens internationale arbejde på Hovedbiblioteket.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
2. at dagen afholdes efter det i indstillingen beskrevne koncept
3. at udgifterne på 15.500 kr. afholdes inden for Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1
4. at BR (405/06) håndteres ved vedtagelse af denne indstilling
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2007:
Der blev stemt om indstillingen.
For stemte 11 medlemmer: A, B, C, F og V.
Imod stemte 2 medlemmer: Ø og O.
Indstillingen blev dermed anbefalet.
Det radikale
venstre stillede d. 14. juni 2006 medlemsforslag om at afholde Europadag d. 9.
maj 2007 (BR 405/06). BR tiltrådte forslaget og pålagde Økonomiforvaltningen at
udarbejde et forslag til politisk behandling om afholdelse af en dag under
overskriften "Europa og København". Forslaget skal ifølge
beslutningen
· sætte fokus på Europas og EU's betydning for København og københavnerne, samt på Københavns arbejde i Europa
· afholdes på "Europadagen" den 9. maj 2007
· anvise forslag til finansiering af arrangementet og i den forbindelse undersøge muligheden for ekstern støtte.
Løsning
Formål og målgruppe
Arrangementets formål er at sætte fokus på EU's og Europas muligheder
og begrænsninger for København og københavnerne og på Københavns rolle i EU og
Europa. Målgruppen er københavnerne, herunder kommunens ansatte, samt Borgerrepræsentationen.
Ca. 150 deltagere vurderes at være et realistisk mål.
Dato og form
Arrangementet afholdes d. 9. maj 2007, som er EUs "nationaldag", Schuman-dagen og indbefatter:
· oplæg og efterfølgende debat om København og EU/ Europa ved Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam og en EU-ekspert
· dialogforum om Københavns internationale arbejde med boder ved kommunens forvaltninger samt evt. eksterne parter
For at sikre en balanceret vægtning i debatten skal oplæggene fokusere på både fordele og ulemper ved EU's betydning for København og københavnerne. Desuden inviteres både EU-kontorerne i København og organisationer, der repræsenterer EU-modstanden, med til dialogforummet.
Kombinationen af ekspertoplæg og dialogforum giver den del af målgruppen, der ikke kender emnet, mulighed for at blive informeret og stille spørgsmål. Samtidig får de, der arbejder med internationale relationer, Europa og EU-relaterede sager, lejlighed til at netværke med hinanden og vise deres arbejde frem.
Sted
Arrangementet afholdes i samarbejde med Hovedbiblioteket i Krystalgade, som ofte afholder offentlige debatarrangementer og har forhåndsreserveret d. 9. maj 2007. Hovedbiblioteket er et meget synligt sted, hvor mange københavnere kommer forbi, og arrangementet får mulighed for at være i øjenhøjde med befolkningen.
Presse
Deltagerne inviteres via opslag i det offentlige rum: på bibliotekerne, kommunens hjemmeside samt internt i kommunens nyhedsbreve.
Forslag til 1-2 timers debatmøde om eftermiddagen d. 9. maj 2007
· Velkomst og præsentation af Københavns Kommunes internationale arbejde v/ Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam
· Oplæg om fordele og ulemper ved EU's påvirkning og Europas betydning for københavnerne og København v/ prorektor Lykke Friis eller anden EU-ekspert
· Åben dialog og uformel debat ved boderne (se nedenfor) med mulighed for at stille spørgsmål, bl.a. til de forskellige forvaltningers arbejde etc.
Forslag til dialogforum
Tidsrum: Hele dagen, fra kl. 10-18 d. 9. maj 2007.
Parter: Københavns Kommunes 7 forvaltninger udstiller eget internationalt arbejde, og Region Hovedstaden tilbydes at få tilsvarende plads til at fremvise deres internationale arbejde. Europakommissionens repræsentationskontor, Europa-Parlamentets kontor, Junibevægelsen og Folkebevægelsen tilbydes repræsentation under forudsætning af, at fokus er på EU's betydning for København og københavnerne - og ikke omhandler nationale problemstillinger.
Boder: Boderne skal så vidt muligt være bemandet hele dagen og bestå af plancher, brochurer og/eller multimedie-fremvisninger. Herigennem kan københavnerne gennem information og dialog få viden om, hvordan Europa og EU er relevant for kommunens daglige arbejde. Formålet er at vise, at københavnske aktører er relevante på et europæisk plan, i EU eller internationalt generelt. Hver forvaltning vælger selv væsentlige eksempler, fx udvekslinger på skoleområdet, indflydelsesarbejde på miljøområdet, best practice på trafikområdet etc.
Oplæg: Forvaltningerne opfordres til at afholde separate arrangementer om deres internationale relationer i løbet af dagen for egne målgrupper (f.eks. skoler, institutioner, samarbejdsprojekter, potentielle partnere el.lign.).
Der er mulighed for dette i Hovedbibliotekets Europe Direct afdeling, hvor der kan være op til 25 tilhørere.
Forvaltningen anbefaler, at de forskellige eksterne parter inviteres med som repræsentanter for hhv. EU-vinklen og EU-modstanden. Hvis det ønskes at afholde et arrangement med Københavns Kommune som eneste afsender, kan det overvejes at gennemføre arrangementet udelukkende med deltagelse af kommunale parter.
Økonomi
Leje af udstillingsudstyr |
13.000 kr. |
Vingave til oplægsholder |
500 kr. |
Uforudsete udgifter |
2.000 kr. |
Forplejning* |
- |
Lokaler* |
- |
Presse* |
- |
I alt |
15.500 kr. |
(*) Ekstern finansiering ved hhv. Europakommissionens repræsentationskontor i Danmark og Hovedbiblioteket.
Da der er tale om et beskedent beløb, foreslås det, at ØKF afholder de fælles udgifter for arrangementet på 15.500 kr. (Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1).
Forvaltningerne finansierer eget udstillingsmateriale, og de eksterne parter medbringer selv udstillingsudstyr, såfremt de ønsker at deltage.
Videre proces
Efter behandling i Økonomiudvalget skal forslaget til behandling i Borgerrepræsentationen. Hvis forslaget vedtages i BR, igangsættes arbejdet med at afholde en Europadag d. 9. maj 2007 under titlen "København & Europa". Københavns borgere, ansatte og BR inviteres til at deltage i hele arrangementet.
Bilag
Ingen bilag
Claus Juhl /Henrik Plougmann Olsen