Tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" og tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" - forslag (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" og tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" - forslag (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. februar 2007
J.nr. ØU 59/2007
15. Tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" og tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" - forslag (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Borgerrepræsentationen forelægges forslag til kommune- og lokalplantillæg med henblik på offentliggørelse. Forslagene omfatter boliger på Margretheholm samt ændrede rammer for områderne til tekniske anlæg ved Kraftværksvej, herunder arealer til senere disponering.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljø-udvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at forslag til
tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" vedtages
med henblik på offentliggørelse, Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 2.
at forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej"
og "Margretheholm" vedtages med henblik på offentliggørelse fælles med ovennævnte
lokalplanforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 3.
at
planforslagene offentliggøres i 2 måneder 4.
at
borgermødet afholdes som dialogmøde 5.
at den
videre planlægning på Nordøstamager baseres på en fremtidig trafikstruktur,
hvor området
betjenes fra en overordnet vejforbindelse, som omfatter Vermlandsgade, Uplandsgade,
og en ny vej fra Prags Boulevard til Forlandet. |
PROBLEMSTILLING
Freja ejendomme
A/S har indgået aftale med Sjælsøgruppen om salg af Margretheholm med henblik
på opførelse af boliger mv. I den forbindelse har Tegnestuen Vandkunsten
udarbejdet et forslag til en ny bebyggelse med ca. 700 boliger. Margretheholm
grænser op til et område med miljøbelastende anlæg som Amagerforbrænding, Amagerværket og Københavns Gokartbane samt fremtidige trafikanlæg.
Margretheholm er i lokalplan nr. 331-1 "Holmen II" fastlagt til
erhverv med bestemmelse om, at ny bebyggelse forudsætter et lokalplantillæg. I
Kommuneplan 2005 er Margretheholm fastlagt til erhverv og indgår i 1. del af
planperioden i rækkefølgen for byudvikling.
Der
var i foråret 2005 forudgående høring om ændringerne i kommuneplanens rammer,
som muliggør boliger på Margretheholm og tilpasser anvendelsen af områderne til
tekniske anlæg ved Kraftværksvej til en langsigtet byudvikling på Nordøstamager
(bilag 3).
Kommuneplantillægget omfatter
Margretheholm, en
mindre del af Margretheholm Havn og den store halvø ved Kraftværksvej
med bl.a. Amagerværket og Amagerforbrænding, jf. bilag 4.
Tillæggets mål er at muliggøre en
boligudvikling på Margretheholm og sikre mulighed for opretholdelse og
udvikling af de tekniske anlæg ved Kraftværksvej i samklang med den planlagte
en langsigtet byudvikling på Nordøstamager. Tillægget fastlægger:
·
Margretheholm
til boligområde
·
En bufferzone
mellem boligområdet og områderne til tekniske anlæg med plads til en
·
En
justering af afgrænsningen og anvendelsesmulighederne af områderne til tekniske
anlæg mm. ved Kraftværksvej.
·
Mulighed
for at udvide arealerne til tekniske anlæg ved opfyldning af vandareal ved
Margretheholm Havn.
Forvaltningerne har med udgangspunkt i den planlagte byudvikling ved Krimsvej og på Margretheholm samt beslutningen om et fritids- og boligområde på Kløvermarken foreslået en kommende ændring af den overordnede trafikstruktur på Nordøstamager, jf. bilag 5. Denne ønskes lagt til grund for den videre planlægning på Nordøstamager.
Lokalplantillægget omfatter Margretheholm og et mindre
areal langs sydsiden af Margretheholm Havn, jf. bilag 4. Størstedelen af Margretheholm fastlægges til helårsboliger. Mod
Margretheholm Havn fastlægges et område til offentlige rekreative formål, og
mod øst fastlægges et område til senere disponering, herunder trafikkorridor.
Lokalplanens bebyggelsesplan er fastlagt på baggrund af stedets særlige
forudsætninger. Et "kanthus" i 7-8 etager med en glaspåbygning og en
tilgrænsende jordvold skærmer mod støj fra virksomhederne og kommende
trafikanlæg. Mod Stadsgraven og Christianshavns Vold
fastlægges en bebyggelse i 2-3 etager. Der kan med en bebyggelsesprocent
på 90 opføres ca. 700 boliger og ca.
Det er kommunens boligpolitiske strategi, at udvikle
København som en alsidig og attraktiv boligby med et varieret udbud af boliger
i forskellige størrelser, ejerform, kvalitet og pris. I forbindelse med planprocessen
har investor udtrykt interesse for at indpasse et antal billige boliger i
bebyggelsesplanen, men dette er ikke konkretiseret.
Der er udarbejdet en miljørapport i overensstemmelse med lov om miljøvurdering
af planer og programmer. Hovedkonklusion er, at den langsigtede byudvikling af
Nordøstamager, der igangsættes med udviklingen af Margretheholm, vil have en
positiv påvirkning af miljøet samtidig med, at der sikres mulighed for en fortsat
drift, fornyelse og udbygning af miljø- og energianlæg ved Kraftværksvej.
Grænseværdierne for støj fra gokart-banen ved Kraftværksvej kan overholdes på
Margretheholm ved kørsel med begrænset antal "støjsvage" gokarts, jf. bilag 1.
En løsning på Gokart-banens støjproblemer vil blive fremlagt i forbindelse med
planforslagenes endelige vedtagelse.
ØKONOMI
Den foreslåede nye trafikstruktur på Nordøstamager skønnes jf. bilag 5, at kunne udløse brutto vejinvesteringer på godt 250 mio. kr. Disse investeringer vil blive vurderet yderligere i den videre planlægning på Nordøstamager og i kommunens overordnede trafikplanlægning.
VIDERE PROCES
Planforslagene skal efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen offentliggøres i to måneder. Efter høring fremlægger forvaltningerne indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Næste skridt i den videre
planlægning af byudviklingen på Nordøstamager er den igangsatte planlægning for
anvendelse af Kløvermarken til bolig- og idrætsformål. En forudgående høring om
denne planlægning forventes gennemført i foråret 2007.
BILAG
Vurderinger:
Bilag 1: Rapport om de miljømæssige konsekvenser af forslag til
kommuneplantillæg for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" og tillæg nr. 2 til lokalplan
nr. 331-1 "Holmen II".
Bilag 2: Tilgængelighedsvurdering
Høring:
Bilag 3: Hvidbog over forudgående høring om kommuneplantillæg for Margretheholm mv.
Øvrige bilag:
Bilag 4: Forslag
til tillæg til Kommuneplan 2005 for "Kraftværksvej" og "Margretheholm" samt
forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 331-1 "Holmen II"
Bilag 5: Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudvikling på Nordøstamager
Bilag 6. Oversigt over politisk behandling
Claus Juhl Hjalte
Aaberg