Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)
Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. februar 2007
J.nr. ØU 62/2007
1. Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)
Udvalget skal tage stilling til
hvorledes et udestående finansieringsbehov i budget 2007 på 108,7 mio. kr. kan
imødekommes.
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalget indstiller overfor Borgerrepræsentationen,
at notat af 24. janua r 2007 udarbejdet af Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen lægges til grund for beslutningen om besparelser.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at Borgerrepræsentationen
godkender indholdet af Børne- og Ungdomsforvaltningens og Økonomiforvaltningens
fællesnotat af 24. januar 2007 (bilag 3 til § 12), som indstillet af Børne- og
Ungdomsudvalget. Beslutningen ligger inden for Børne- og Ungdomsudvalgets
kompetenceområde, idet det dog forudsættes, at Borgerrepræsentationen godkender
de foreslåede besparelser på Metode – læreplaner 0-5 år, social kompensation
til dagtilbud, københavnermodellens fase 3 og hjemmebesøg hos skoleelever. Den
foreslåede besparelse på disse områder på i alt 10,1 mio. kr. i 2007 er en del
af de afsatte midler til Faglighed for alle og berører Borgerrepræsentationens
beslutninger på mødet d. 5. oktober 2006 (BR 477/06).
Økonomiudvalget bemærker desuden, at finansieringen af de manglende 30
mio. kr. under Børne- og Ungdomsudvalget behandles i den selvstændige sag "Høring
om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget
Det fremgår af beslutningsprotokollen fra Børne- og Ungdomsudvalgets
behandling af sagen, at C, O og V er uforstående overfor, "at Økonomiforvaltningen påstår, at de intet kender til det morads, der
er sket økonomisk i BUF." . Det bemærkes hertil, at Økonomiudvalget til
mødet d. 7. november 2006 (ØU 379/2006) blev orienteret om
Økonomiforvaltningens hhv. fagforvaltningens og fagborgmesterens ansvar for
fagudvalgenes budgetoverholdelse. Der henvises til bilag 2 til § 12 herom. Økonomiudvalget
blev
desuden orienteret om Økonomiforvaltningens handlinger i forbindelse
med budgetoverskridelserne i Børne- og Ungdomsudvalget, jf. bilag 1 til §
Problemstilling
BUU blev den 8.
december 2006 orienteret om at udvalget havde et finansieringsbehov i 2007 på i
alt ca. 137 mio. kr. på grund af manglende afstemning mellem bevilling og
interne budgetter. Som tidligere oplyst fordeler mankoen sig på følgende hovedområder:
Finansieringsbehov 2007 på hovedområder
Hovedområde |
Finansieringsbehov (i mio. kr.) |
Dagområdet
(inkl. specialområdet) |
5,0 |
Undervisningsområdet
(inkl. specialområdet) |
65,2 |
Fritidshjem-
og Klubområdet (inkl. specialområdet) |
39,5 |
Administration
og tværgående midler |
27,5 |
I alt |
137,2 |
Da en række udgiftsposter har
vist sig at være helt eller delvist ubudgetterede kan det endelige
finansieringsbehov først opgøres, når det samlede regnskab for 2006 foreligger.
Det er dog fortsat forvaltningens vurdering, at det anførte beløb holder.
BUU traf den 20. december 2006 beslutning om besparelser på 2,5 mio. kr. og på mødet den 10. januar 2007 beslutning om yderligere besparelser i 2007 på 25,8 mio. kr., jf. bilag 1. Således udestår der finansiering på 108,7 mio. kr.
På udvalgsmødet den 10. januar 2007 blev forvaltningen anmodet om at fremlægge forslag til besparelser for udvalget, som kan skabe balance i økonomien i BUF allerede for 2007.
Løsning
BUF arbejder aktuelt på 2 spor i forhold til at sikre balance i forvaltningens økonomi. Det første spor er et langsigtet økonomiplan, jf. forandringsprogrammet mv. som ikke skaber balance i forvaltningens økonomi i 2007 samt et andet spor som akut har til formål at indfri kravene til at budgettet for 2007 skal bringes i balance.
Denne indstilling udgør forvaltningens besparelsesforslag i forhold til det andet spor. Indstillingen lægger op til, at udvalget drøfter og beslutter hvilke konkrete besparelsesforslag der skal iværksættes i 2007.
Forvaltningen har udarbejdet forslag – jf. bilag 5 - til konkrete besparelser på i alt 110,7 mio. kr., hvoraf 51,5 mio. kr. er varige besparelser og 59,2 mio. kr. er engangsbesparelser, der efterfølgende skal findes finansiering til i budget 2008. Besparelsesvolumen i overslagsårerne 2008 og frem skal tages med forbehold.
Der er tale om forslag som tidligere været fremlagt for udvalget og som også delvis indgik i forvaltningens forslag til prioriteringsrum 2008. Derudover er anført en række nye forslag til besparelser.
Til understøtning af udvalgets vurdering og forberedelse er der udarbejdet en række baggrundsbilag, jf. bilag 2, 3 og 4. Bilagene beskriver et billede af skoler og institutioners opsparing og gæld fra 2005 til 2006 samt af hvorledes budget og regnskab og aktivitet på de store bevillingsområderne har udviklet sig i perioden 2002-2006. Endvidere er der udarbejdet en oversigt over hvorledes besparelserne siden budgetforlig 2007 fordeler sig på bevillingsområder.
Derudover lægges der op til at udvalget drøfter og beslutter hvorledes en eventuel udestående finansiering kan imødekommes ved generelle besparelser. Forvaltningen har udar bejdet en oversigt som viser besparelsespotentialet ved generelle rammebesparelser, jf. bilag 6.
Som det fremgår handler de nu fremlagte forslag alene om 2007. En række af besparelsesforslagene er engangsbesparelser for 2007, ligesom nogle af besparelserne eventuelt kan rulles tilbage, hvorfor de ikke nødvendigvis vil være gældende i de kommende budgetår. På udvalgets budgetseminar i marts 2007 om forslag til budget 2008 vil forvaltningen fremlægge en mere langsigtet og sammenhængende plan for de besparelser, som skal have effekt fra 2008.
Økonomi
-
Videre proces
Udvalgets konkrete tiltrådte beslutninger vil blive udmøntet som korrektioner til den foretagne budgetudmelding for 2007 både på decentralt og centralt niveau.
BILAG TIL ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING (§ 12-erklæring)
Bilag 1: Økonomiforvaltningens notat af 26. oktober 2006
Bilag 2: Økonomiforvaltningens notat af 2. november 2006
Bilag 3: Notat af 24. januar 2007 om "Budget 2007 i Børne- og Ungdomsforvaltningen"
Bilag
Bilag 1. Oversigt over tidligere vedtagne besparelser i forhold til de 137 mio. kr.
Bilag 2. Skoler og institutioners gæld og opsparing
Bilag 3. Regnskab og enhedspriser i perioden 2002-2006
Bilag 4. Fordeling af besparelser i budget 2007 på bevillingsområder – Optrykt
Bilag 5. Konkrete forslag til
yderligere besparelser i 2007 - Optrykt
Bilag 6. Besparelsespotentiale
ved generelle rammebesparelser – Optrykt
Bilag 7. Oversigt over politisk behandling
Else Sommer
Kurt G. Jensen