Indstilling om Københavns Kommunes økonomiske engagement i Eurovision Song Contest 2001 i København.
Indstilling om Københavns Kommunes økonomiske engagement i Eurovision Song Contest 2001 i København.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. februar 2001
J.nr. ØU 35/2001
2. Indstilling om Københavns Kommunes økonomiske engagement i Eurovision Song Contest 2001 i København.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
at der bevilges 3,4 mio kroner til dækning af presse- og værtskabsaktiviteter i forbindelse med ESC 2001
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
L tog forbehold.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Brødrene Olsen – og dermed Danmark – vandt det Europæiske Melodi Grand Prix 2000, som blev afholdt i Stockholm.
Dermed fik Danmarks Radio værtsforpligtelsen til at afholde det kommende Melodi Grand Prix.
Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 15. august 2000 en redegørelse (ØU 230/2000) om Københavns Kommunes medvirken ved arrangementet af Eurovision Song Contest 2001. Udvalget tog redegørelsen til efterretning.
Arbejdet med at planlægge begivenheden er nu så langt, at Københavns Kommunes involvering i aktiviteten er defineret og budgetsat.
Kommunens opgaver ligger i forlængelse af de tilsagn, der er indeholdt i den "bid-book", som Københavns Kommune og WoCo fremsendte til DR i juni 2000.
Disse tilsagn består i varetagelse af værtsforpligtelser, by- og regionmarkedsføring og pressefaciliteter.
De er samlet vurderet til en omkostning på ca. 7 mio. kr. Af disse har WoCo påtaget sig halvdelen.
Den anden halvdel, 3,4 mio kroner afholdes af Københavns Kommune.