Afrapportering af (børne-)fattigdomsgrænse i København 2023

Økonomiforvaltningen har med inddragelse af Socialforvaltningen opgjort (børne-)fattigdom i København ud fra budgetmetoden som vedtaget af Borgerrepræsentationen.

Budgetmetoden tager udgangspunkt i et minimumsbudget, som afspejler et forventet udgiftsbehov, hvor der bl.a. tages højde for huslejeniveauet i København. Afrapporteringen (bilag 1) viser, at der efter medianmetoden er ca. 33.600 fattige i København, heraf ca. 6.000 børn, mens der efter budgetmetoden er ca. 28.700 fattige, heraf ca. 4.500 børn.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Baseret på et medlemsforslag (bilag 2) pålagde Københavns Borgerrepræsentation d. 2. marts 2023 Økonomiforvaltningen (ØKF) med inddragelse af Socialforvaltningen (SOF) at udarbejde en model for en (børne-)fattigdomsgrænse, som baserer sig på budgetmetoden, og som årligt holdes op mod medianmetoden.

Borgerrepræsentationen vedtog den 22. juni 2023 (bilag 3) som opfølgning på medlemsforslaget, at: 

Denne afrapportering er første opgørelse af (børne-)fattigdom i København. Opgørelsen er i år suppleret med en analyse af overlappet med fattigdomsopgørelsen med afsæt i medianindkomstmetoden mhp. at afdække, om der er systematiske forskelle mellem metoderne.

Fattigdomsgrænsen er udtryk for, hvor høj en indkomst man i København skal have, for ikke at betegnes som fattig. I budgetmetoden fastsættes et minimumsbudget, der består af nødvendige udgifter til forskellige forbrugsområder (fx udgifter til mad, beklædning, transport, kommunikation, bolig m.v.). Medianindkomstmetoden (medianmetoden) måler relativ fattigdom. Medianindkomsten er den indkomst, som ligger midt i indkomstfordelingen i befolkningen. En person med en indkomst, der er lavere end 50 pct. af medianindkomsten, betegnes som fattig.  Se bilag 1 for yderligere uddybning.

Færre københavnere falder under fattigdomsgrænsen, når budgetmetoden anvendes, end når medianmetoden anvendes som opgørelsesmetode. Der er således flere københavnere, som tjener under halvdelen af medianindkomsten, end der er københavnere, som ikke har råd til at afholde minimumsbudgettet.

Fattigdomsgrænsen for en enlig voksen i København er 11.155 kr. pr. mdr. efter skat opgjort med budgetmetoden, og 11.456 kr. pr. mdr. efter skat opgjort med medianmetoden. Fattigdomsgrænsen er højere, når husstanden består af flere familiemedlemmer.

Fattigdomsgrænser for udvalgte familietyper fremgår af tabel 1. Fattigdomsgrænserne i de to metoder ligger tæt på hinanden, hvorfor de to opgørelsesmetoder også i vid udtrækning identificerer de samme personer (overlap på 84 pct. jf. tabel 2). For alle familietyper er fattigdomsgrænsen efter medianmetoden dog lidt højere.

Tabel 1 Fattigdomsgrænser for forskellige familietyper i København, 2021, i kr.

Note: Fattigdomsgrænserne er opgjort som disponibel indkomst pr. måned efter skat, ekskl. pension., 2021. Median for disponibel indkomst er regnet på baggrund af hele befolkningen og ikke kun i København, så den flugter med opgørelsen i Status på København.

Kilde: Det Tværgående Analysekontor pba. registerdata fra Danmarks Statistik

Efter medianmetoden er der ca. 33.600 fattige i København, heraf ca. 6.000 børn. Det svarer til at 5,4 pct. af københavnerne er fattige efter medianmetoden. Efter budgetmetoden er ca. 28.700 fattige københavnere, heraf ca. 4.500 børn. Det svarer til at 4,5 pct. af københavnerne er fattige. På landsplan er 4,7 pct. af befolkningen fattig efter medianmetoden, mens det gælder 2,4 pct. efter budgetmetoden. Der er dermed en større andel fattige i København end i resten af landet.

Tabel 2 Antal fattige opgjort efter de to metoder, 2021

*Angiver borgere, der er fattige efter minimum én af metoderne.

Kilde: Egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik, statistikbanken.dk, Rockwoolfondens Forskningsenhed samt fripladstabeller fra BUFs Administrative ressourcecenter

Fattigdom over tid

I perioden 2017-2021 er indkomsten øget blandt københavnere, så færre børn og voksne er fattige i 2021. Faldet i antallet af fattige er større opgjort efter budgetmetoden end opgjort efter medianmetoden. Det skyldes, at indkomsterne er steget mere end priserne i opgørelsesperioden.

Nogle fattige er det i mere end 1 år i træk. Således har mere end halvdelen af dem, der var fattige i 2021, været det i 2 år eller længere. Det svarer til 18.4000 fattige efter medianmetoden og godt 15.400 efter budgetmetoden. Samtidig har hver fjerde fattig i 2021 været fattig i mere end 3 år i træk. I 2021 gjaldt det knap 8.400 fattige (heraf knap 1.500 børn) efter medianmetoden og knap 7.300 fattige (heraf godt 1.100 børn) efter budgetmetoden.

Opmærksomhedspunkter

Det bemærkes, at en af KK fastsat (børne)-fattigdomsgrænse ikke i sig selv vil være afgørende for, hvilken hjælp der kan ydes den enkelte familie eller det enkelte barn. Der vil forsat skulle foretages et konkret skøn i forhold til muligheden for at yde økonomisk støtte, uanset om borgeren/familien befinder sig over eller under KKs fattigdomsgrænse.

Intet at bemærke.

ØKF udarbejder årligt en opgørelse af (børne-) fattigdom i København pba. både median- og budgetmetoden. Opgørelsen afrapporteres til Økonomiudvalget ultimo året.

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen

Dagsordenspunkt 8: Afrapportering af (børne-)fattigdomsgrænse i København 2023 (2023-0072301)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2023

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er helt centralt, at ingen børn i Københavns Kommune skal vokse op i fattigdom. En opgørelse på kommuneniveau kan give os et indblik i, hvor mange børn der vokser op i fattigdom, men giver os ikke nødvendigvis viden om, hvordan fattigdom kan afhjælpes lokalt. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre ser gerne, at børnefattigdomsgrænsen opgøres på bydele og boligområder i Københavns Kommune for at få et bedre indblik i, hvilke boligområder der er størst behov. Med det afsæt kan udvikles indsatser – i regi af arbejdet med udsatte boligområder –, der giver os mulighed for at handle målrettet og lokalt for at afbøde konsekvenserne for børn af at vokse op i fattigdom.”