Mødedato: 05.12.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forventet regnskab pr. oktober 2017

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen forelægger Økonomiudvalget det forventede regnskab pr. oktober 2017 baseret på udvalgenes indberetninger.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiudvalget meddeler Intern Revision, Borgerrådgiveren, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at indberetningen til forventet regnskab pr. oktober 2017 samt kvartalsregnskabet for 3. kvartal 2017 tages til efterretning.

Problemstilling

Med henblik på at sikre en ensartet budgetopfølgning i hele Københavns Kommune er der opstillet krav og retningslinjer, der skal styrke budgetopfølgningen og skabe gennemsigtighed på tværs af udvalgene, jf. budgetopfølgningscirkulæret for 2017.

Retningslinjerne medfører, at forvaltningerne tre gange årligt indberetter forventet regnskab og kvartals- eller halvårsregnskab til Økonomiforvaltningen samt forelægger deres udvalg disse.

Økonomiforvaltningen forelægger herefter en samlet regnskabsprognose for hele kommunen for Økonomiudvalget.

Løsning

Forvaltningerne har pr. oktober 2017 fremsendt forventet regnskab og kvartalsregnskabet til Økonomiforvaltningen, der har samlet bidragene til én samlet regnskabsprognose.  

Forventet regnskab på styringsområder pr. oktober 2017

Tabel 1 – Forventet regnskab på styringsområder pr. oktober 2017

1.000 kr. Vedtaget budget Korrigeret budget og måltal Forventet regnskab Afvigelse ifht. vedtaget budget Afvigelse ifht. korrigeret budget
Service 24.734.421 24.683.766 24.565.122 169.299 118.644
- Eksklusiv servicebuffer 24.638.923 24.631.505 24.565.122 73.801 66.383
Anlægsudgifter* 3.158.000 3.416.953 3.394.802 -236.802 22.152
Anlægsindtægter* -600.808 -749.027 -748.951 148.143 -76
Overførsler mv.* 10.467.792 10.072.906 9.969.206 498.586 103.700

* Anlægsudgifter, anlægsindtægter og overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget. Det vedtaget budget på bruttoanlæg og indtægter på anlæg skal justeres med 34,2 mio. kr., idet KL har tilkendegivet, at de midler, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra den statslige pulje til renovering, etablering og genetablering af køkkener på landets plejecentre, ikke er en del af kommunens anlægsramme. 

Af tabel 1 ses de overordnede rammer for Københavns Kommune. Af nedenstående fremgår en uddybning af bevægelserne på de enkelte styringsområder.

Serviceudgifter

På service forventes et samlet mindreforbrug i forhold til servicerammen på 118,6 mio. kr., hvoraf servicebufferpuljen udgør 52,3 mio. kr.

Af tabel 2 ses det, at forvaltningerne forventer et samlet forbrug på service på 24.565,1 mio. kr.

Tabel 2 – Forventet forbrug på service pr. oktober 2017

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget og måltal

Forventet regnskab

Afvigelse ifht. korrigeret budget

Økonomiudvalget

1.678.366

1.567.050

1.564.487

2.563

Sundheds- og Omsorgsudvalget

4.239.807

4.181.822

4.169.915

11.907

Børne- og Ungdomsudvalget

10.193.380

10.289.402

10.238.213

51.189

Teknik- og Miljøudvalget

777.768

823.718

823.718

0

Kultur- og Fritidsudvalget

1.513.302

1.502.061

1.502.061

0

Socialudvalget

5.350.695

5.386.892

5.386.892

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

860.941

855.272

855.272

0

Uden for forvaltningsinddeling

24.665

25.288

24.564

724

Servicebuffer

95.498

52.261

0

52.261

I alt

24.734.421

24.683.766

24.565.122

118.644

- Eksklusiv servicebuffer

24.638.923

24.631.505

24.565.122

66.383

Note: Mindreforbrug angives med plus - dvs. positivt fortegn. Merforbrug angives med negativt fortegn (minus).

Servicebufferpuljen

Servicebufferpuljen udgør i vedtaget budget 95,4 mio. kr.

I forbindelse med en række budgettilpasninger på udvalgene til og med Borgerrepræsentationsmødet den 21. september 2017 samt en forventet korrektion i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor der tilføres mindreforbrug til kassen, er servicebufferpuljen reduceret med 66,7 mio. kr.

Som følge af bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2017 tilføres servicebufferpuljen i alt 26,6 mio. kr.

Hertil kommer en række øvrige forventede korrektioner fra udvalgene på samlet set 3,1 mio. kr., som reducerer servicebufferen.

Herefter udgør servicebufferen i alt 52,3 mio. kr.

I det følgende gennemgås de enkelte udvalgs forventede regnskab på service, idet bilag 1 indeholder en mere detaljeret gennemgang.

Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på service på 2,6 mio. kr., som primært kan henføres til puljen til uforudsete udgifter, der løbende udmøntes af Økonomiudvalget.

Det bemærkes, at et forventet merforbrug på tjenestemandspensioner på 19,3 mio. kr. på service forventes håndteret i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer med finansiering fra puljen til uforudsete udgifter, anlæg og med måltal fra servicebufferpuljen. Merforbruget skyldes, at der forventedes et fald i antallet af modtagere af tjenestemandspension. Dette fald har ikke materialiseret sig.

Derudover bemærkes det, at et forventet merforbrug på 6,4 mio. kr. på arbejdsskadeordningen bliver håndteret over en ti-årig periode med modpost på kassen. Forvaltningernes opkrævning vil blive justeret som følge heraf i Indkaldelsescirkulæret for 2019. Det forventede merforbrug skyldes, at et efterslæb af sager nu er begyndt at blive behandlet i Arbejdstilsynet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 11,9 mio. kr. på service.

Mindreforbruget består af et forventet mindreforbrug på ældreområdet på 10,0 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på bevillingen administration på 1,6 mio. kr. og et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på sundhedsområdet.

Mindreforbruget på ældreområdet kan primært henføres til et forventet mindreforbrug til køb og salg af pladser på 4,7 mio. kr., hvilket skyldes færre udgifter til køb af boliger samt færre indtægter på salg af pladser samt et mindreforbrug på elevområdet på 4,8 mio. kr. som følge af mindreoptag primært pga. skærpede optagelseskrav. Samtidig forventes et samlet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. til hjemme- og sygepleje, som dækker over et mindreforbrug på 9,0 mio. kr. til hjemmeplejeområdet som følge af en lavere aktivitet pr. borger kombineret med et merforbrug på 7,5 mio. kr. til sygeplejeområdet som følge af et stort arbejdspres i forbindelse med implementering af Cura.

Det forventede mindreforbrug til bevillingen administration kan henføres til mindreudgifter til drift af WiFi samt betalinger til Koncernservice. 

Sundhedsområdet er overordnet set i balance, men dækker over et merforbrug til specialiseret rehabilitering på 11,4 mio. kr., som skal ses i lyset af, at området i forbindelse med budget 2017 fik tilført 20 mio. kr. Det forventede merforbrug på bevillingen dækkes dog af andre forventede mindreforbrug på bevillingen. Specialiseret rehabilitering er fra 2018 og frem håndteret, jf. aftale om budget 2018.

Det bemærkes, at den samlede afvigelse på service på 11,9 mio. kr. er efter, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har valgt at lægge 13,3 mio. kr. i kassen som følge af et forventet mindreforbrug på værdighedspuljen og klippekortspuljen. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil dog søge Ældreministeriet om at få overført midlerne til 2018. Midlerne reserveres derfor i kassen og vil indgå i overførselssagen.

Børne- og Ungdomsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 51,2 mio. kr. Af dette mindreforbrug udgør 41,2 mio. kr. decentral opsparing på skoler, klynger og institutioner, mens 10,0 mio. kr. er relateret til de øvrige områder i 2017, jf. nedenstående.

Børne- og Ungdomsudvalget har i lyset af det forventede mindreforbrug valgt at budgettilpasse med 41,3 mio. kr., jf. møde i Borgerrepræsentationen 12. oktober 2017 på forventet decentral opsparing. Det bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget i henhold til budgetopfølgningscirkulæret ved regnskabet vil være stillet, som hvis de ikke havde budgettilpasset, hvorfor midlerne vil blive reserveret i kassen. Den reelle forventede decentrale opsparing er derfor 81,9 mio. kr.

Dagtilbudsområdet

På dagtilbudsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,7 mio. kr. Mindreforbruget består af flere modsatrettede bevægelser. De primære forklaringer fremgår nedenfor.

En af forklaringerne er et samlet forventet mindreforbrug på 72,5 mio. kr. på pladsområdet, hvor der forventes en betydelig lavere aktivitet end forventet i 2017 på samlet set 720 børn, som har medført et fald i dækningsgraden. Aktivitetsfaldet er særlig markant på vuggestue- og børnehaveområdet. Aktivitetsfaldet startede allerede i 2015 og Børne- og Ungdomsforvaltningen følger udviklingen.

Øvrige pasningstilbud herunder særligt private pasnings­ordninger oplever modsat en øget tilgang på samlet set 519 børn, som modsvarer en del af faldet på vuggestue- og børnehaveområdet, jf. ovenstående. Således forventes et samlet merforbrug på 33,7 mio. kr.

Samtidig forventes der et samlet mindreforbrug på 13,3 mio. kr. på understøttende aktiviteter, hvilket skyldes, at der forventes lavere aktivitet på praktikantpuljen, idet flere søger ansættelse på skoler end på daginstitutioner samt en lavere aktivitet på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) som følge af færre ansøgere til uddannelsen.

Yderligere forventes et merforbrug på 8,6 mio. kr. på pladspriser i forhold til specialfritidshjem og klubber, hvor der ses en stigning i antallet af elever med behov for plads særligt på autismeområdet.

På øvrige områder forventes et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr.

Det bemærkes, at ovenstående mindreforbrug modsvares af et budgetmæssigt merforbrug på 44 mio. kr. som følge af manglende fordeling af nedregulering i form af p/l og reservation til pladsafregning på de tidligere heldagsskoler samt mindreforbrug på puljer. Børne- og Ungdomsudvalget omprioriterer desuden mindreforbrug på de øvrige områder til en række initiativer på ungeområdet ved brug af 50/50 reglen. Dette sker som opfølgning på udvalgets temadrøftelse om bander. Det vil sige, at Børne- og Ungdomsudvalget anvender 12,8 mio. kr. til initiativer på ungeområdet og samtidig afgiver 12,8 mio. kr. til kassen, jf. møde i Børne- og Ungdomsudvalget 30. august 2017. Af de 12,8 mio. kr. ligger 1,8 mio. kr. på undervisningsområdet.

Endelig forventes der på dagtilbudsområdet en samlet decentral opsparing på 56,8 mio. kr., hvoraf 41,3 mio. kr. lægges i kassen men reserveres til senere overførsel, jf. ovenstående. Budgetmæssigt er den decentrale opsparing derfor 15,5 mio. kr.

Undervisningsområdet

På undervisningsområdet og specialundervisningsområdet er der et samlet mindreforbrug på 31 mio. kr., hvilket primært skyldes forventede øgede indtægter fra salg af normalskolepladser til børn uden for kommunen samt et aktivitetsfald pga. færre børn på dag- og døgnområdet end forventet samt en samlet forventet decentral opsparing på 21,4 mio. kr.

Sundhed

På sundhedsområdet forventes et mindreforbrug på 5,0 mio. kr., hvilket primært kan henføres til en forventet decentral opsparing på 3,6 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget forventer balance på service. Det bemærkes, at der forventes et merforbrug på bevillingen Ordinær drift på 2,5 mio. kr. som skyldes færre indtægter fra gamle byggesagsgebyrer. Merforbruget modsvares af et forventet mindreforbrug på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte, som kan henføres til mindreudgifter vedrørende grundskyldstilskud som følge af langsommere fremdrift i byggeriet af nye ungdomsboliger samt nedskrevne ejendomsvurderinger blandt de eksisterende kollegier og ungdomsboliger.

Yderligere bemærkes det, at et forventet merforbrug på bevillingen Ordinær drift på 15,5 mio. kr. som ligeledes skyldes færre indtægter fra gamle byggesagsgebyrer, forventes håndteret i den 4. sag om bevillingsmæssige ændringer ved omprioritering af et forventet mindreforbrug på bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte, som primært kan henføres til mindre ydelsesbetalinger på lån optaget i forbindelse med byfornyelsesprojekter end budgetteret. Teknik- og Miljøforvaltningen er i samarbejde med Økonomiforvaltningen i gang med at analysere den bevillingsmæssige udvikling af området. Analysen har til formål at beregne den løbende korrektion af bevillingen og indarbejdes i Indkaldelsescirkulæret for 2019.

Revisionen forventer et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som primært kan henføres til indtægter for opgave vedrørende revision af selvejende institutioner med 0,4 mio. kr., hvor arbejdet først udføres i 2018 samt en vakant stilling med 0,3 mio. kr.

Opsummerende på serviceområdet

Med udgangspunkt i forvaltningernes prognosepræcision for oktober 2016 er det forventningen, at det faktiske regnskabsresultat lander på 24.565 mio. kr. +/- 0,5 pct. svarende til et mindreforbrug på mellem 3 mio. kr. og 234 mio. kr. i forhold til servicerammen. 

Bruttoanlæg

Københavns Kommune har et vedtaget budget på bruttoanlægsudgifter på i alt 3.158 mio. kr. i 2017. Kommunernes aftalte anlægsramme skal korrigeres for puljen til køkkeninvesteringer, der blev afsat på finansloven 2017. Københavns Kommunes andel er 34,2 mio. kr., hvilket indebærer, at Københavns Kommunes gældende anlægsramme er 3.192,2 mio. kr.

Udvalgene forventer pr. oktober 2017 et forbrug på bruttoanlægsudgifter på 3.394,8 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 22,2 mio. kr. i forhold til kommunens samlede korrigerede budget på 3.417 mio. kr., hvilket er et merforbrug i forhold til den gældende anlægsramme på 202,6 mio. kr.  

Tabel 3 – Forventet forbrug på anlægsudgifter pr. oktober 2017

1.000 kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse ifht. korrigeret budget Afvigelse ifht. vedtaget budget
Økonomiudvalget 1.297.027 1.861.323 1.858.046 3.277 -561.019
Sundheds- og Omsorgsudvalget 115.767 101.023 85.898 15.125 29.869
Børne- og Ungdomsudvalget 501.271 301.117 301.117 0 200.154
Teknik- og Miljøudvalget* 1.027.277 1.029.205 1.029.205 0 -1.928
Kultur- og Fritidsudvalget 67.451 78.750 75.000 3.750 -7.549
Socialudvalget 140.755 42.149 42.149 0 98.606
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 8.452 3.387 3.387 0 5.065
I alt 3.158.000 3.416.953 3.394.802 22.152 -236.802

*Anlægsudgifter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget. Det vedtaget budget på bruttoanlæg og indtægter på anlæg skal justeres med 34,2 mio. kr., idet KL har tilkendegivet, at de midler, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra den statslige pulje til renovering, etablering og genetablering af køkkener på landets plejecentre, ikke er en del af kommunens anlægsramme. Således udgør det herefter 3.192,2 mio. kr.

Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. som primært skyldes et forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. vedr. PCB (miljøgift fra byggematerialer) renovering af Gasværksvejens Skole samt et forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på puljen til uforudsete udgifter, der løbende udmøntes af Økonomiudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. på anlægsudgifter, der bunder i en forventning om, at der på anlægsprojekterne generelt vil være periodeforskydninger i forbruget, men afvigelserne kan ikke henføres til konkrete anlægsprojekter.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 15,1 mio. kr., som primært kan henføres til en forsinkelse af etableringen af produktionskøkkenet på Klarahus. Produktionskøkkenet er delvist finansieret af den statslige ’Køkkenpulje’. Sundheds - og Omsorgsforvaltningen arbejder på at få tilladelse fra ministeriet til at overføre midlerne til 2018.

Opsummerende på bruttoanlæg

Med udgangspunkt i forvaltningernes prognosepræcision for oktober 2016 er det forventningen, at det faktiske regnskabsresultat lander på 3.395 mio. kr. +/- 6,1 pct. svarende til mellem 3.188 og 3.601 mio. kr.

Økonomiforvaltningen bemærker, at det indmeldte forventede forbrug på bruttoanlæg ligger 202,6 mio. kr. over den gældende ramme på 3.192,2 mio. kr.  

Økonomiudvalget vedtog den 21. februar 2017, at der ikke gælder måltal for de enkelte udvalg bruttoanlægsudgifter i 2017. Dette skal ses i lyset af, at der i kommuneaftalen for 2017 ikke er sanktion på regnskabsresultatet på bruttoanlæg. Økonomiudvalget vedtog i samme indstilling, at der i 2017 igangsattes et målrettet arbejde med prognosepræcisionen på anlægsområdet, da den historisk har været lav.

Alle forvaltninger har i 2017 arbejdet målrettet med at forbedre prognosepræcisionen på bruttoanlæg. I forbindelse med halvårsregnskabet (Økonomiudvalgets møde den 23. august 2017, punkt. 2) blev forvaltningerne anmodet om at udarbejde et særskilt notat til Økonomiforvaltningen om det forventede udgiftsniveau på bruttoanlæg. Af bilag 3 fremgår opsummeret forklaringer på det forventede niveau i forvaltningerne.

Der er i arbejdet med prognosepræcision lagt vægt på at sikre ledelsesfokus på området, tæt dialog mellem controlleren og projektlederne, at controlleren forholder sig proaktivt til porteføljen og har særligt fokus på projekter med stor risiko, at der fra centralt hold tages samlet stilling til indmeldingerne fra projektlederne, samt at der sammenlignes med tidligere års forbrug.

 

Figur 1 – prognoser og resultat på bruttoanlæg 2016-2018

Forvaltningernes indmeldinger i denne prognose er 3,4 mia. kr. Ved augustprognosen 2016 var indmeldingen på 3,7 mia. kr. Det faktiske regnskabsresultat blev 3,1 mia. kr., hvilket var 0,6 mia. kr. lavere end forventningen i augustprognosen og 0,2 mia. kr. lavere end forventningen i oktoberprognosen. Historisk er forvaltningernes forventninger til forbruget på bruttoanlæg faldet i løbet af året.

I 2016 blev forvaltningernes forventninger til anlægsforbruget løbende nedjusteret i løbet af året. Grunden, til at der ikke registreres en lignende nedjustering i forventninger fra 2. til 3 prognose i 2017, skyldes primært, at Økonomiforvaltningen fremrykker køb af grunde for 175 mio. kr. fra 2018 til 2017.

Tabel 4 - Københavns Kommunes og Københavns Ejendomme og Indkøbs forventet forbrug bruttoanlæg

1.000 kr.

Vedtaget budget*

Forventet regnskab

Afvigelse ifht. vedtaget budget

KK eksklusiv KEID - grundkøb

3.020.000

3.081.706

-61.706

KEID - grundkøb

138.000

313.096

-175.096

KK i alt

3.158.000

3.394.802

-236.802

KEID = Københavns Ejendomme og Indkøb.

*Bruttoanlæg er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget. Det vedtaget budget på bruttoanlæg og indtægter på anlæg skal justeres med 34,2 mio. kr., idet KL har tilkendegivet, at de midler, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra den statslige pulje til renovering, etablering og genetablering af køkkener på landets plejecentre, ikke er en del af kommunens anlægsramme. Således udgør det herefter 3.192,2 mio. kr.

Det er således Økonomiforvaltningens vurdering, at et forventet regnskab på 3,4 mia. kr. på bruttoanlæg er en realistisk vurdering set i lyset af ovenstående fremrykninger på grundkøb.

I 2018 har København Kommune et anlægsloft på 2,9 mia. kr., det er betydeligt lavere end anlægsloftet på 3,3 mia. kr. 2016 og 3,2 mia. kr. 2017.

Anlægsindtægter

Københavns Kommune har et vedtaget budget på anlægsindtægter på i alt 600,8 mio. kr. i 2017.

Udvalgene forventer pr. oktober 2017 anlægsindtægter på 749 mio. kr.

Tabel 5 – Forventet forbrug på anlægsindtægter pr. oktober 2017

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ifht. korrigeret budget

Økonomiudvalget

-405.595

-511.564

-511.564

0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0

-48.746

-48.670

-76

Børne- og Ungdomsudvalget

0

0

0

0

Teknik- og Miljøudvalget

-181.405

-177.566

-177.566

0

Kultur- og Fritidsudvalget

0

-4.982

-4.982

0

Socialudvalget

-13.808

-6.169

-6.169

0

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0

0

0

0

I alt

-600.808

-749.027

-748.951

-76

*Anlægsindtægter er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget. Det vedtaget budget på anlægsindtægter skal justeres med 34,2 mio. kr., idet KL har tilkendegivet, at de midler, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra den statslige pulje til renovering, etablering og genetablering af køkkener på landets plejecentre, ikke er en del af kommunens anlægsramme. Således udgør indtægterne herefter 635 mio. kr.

Det bemærkes at særligt Økonomiudvalgets indtægter er steget siden vedtaget budget, hvilket primært skyldes merindtægter på salg af rettigheder. Ligeledes er Sundheds- og Omsorgsudvalgets indtægter steget, hvilket primært skyldes indtægter fra den statslige køkkenpulje.

Overførsler mv.

Overførsler mv. dækker over styringsområderne efterspørgselsstyrede overførsler, efterspørgselsstyret indsats, den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet samt refusion fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

På overførsler mv. forventes et samlet forbrug på 9.969,2 mio. kr. eksklusiv det takstfinansierede område, svarende til et mindreforbrug på 103,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.

Tabel 6 – Forventet forbrug overførsler mv. pr. oktober 2017

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ifht. korrigeret budget

Økonomiudvalget

225.152

234.420

207.474

26.946

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.972.590

1.912.346

1.912.346

0

Børne- og Ungdomsudvalget

2.414

18.082

12.411

5.671

Teknik- og Miljøudvalget*

2.696

4.754

4.754

0

Kultur- og Fritidsudvalget

561.250

522.496

522.496

0

Socialudvalget

1.409.182

1.361.934

1.358.451

3.483

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

6.294.508

6.018.874

5.951.274

67.600

I alt

10.467.792

10.072.906

9.969.206

103.700

*Overførsler mv. er opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 26,9 mio. kr., som vedrører en pulje afsat til eventuelle merudgifter til forsikrede ledige. På nuværende tidspunkt forventes det ikke, at midlerne anvendes. Puljen nulstilles ifm. 4 sag om bevillingsmæssige ændringer, hvor uforbrugte midler tilgår kassen.

Det bemærkes, at et forventet merforbrug på tjenestemandspensioner på 6,9 mio. kr. forventes håndteret i forbindelse med 3. sag om bevillingsmæssige ændringer med finansiering fra puljen til uforudsete udgifter, anlæg. Merforbruget skyldes, at der forventedes et fald i antallet af modtagere af tjenestemandspension. Dette fald har ikke materialiseret sig.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer balance på overførsler mv.

Det bemærkes dog, at Sundheds- og Omsorgsudvalget lægger 67,4 mio. kr. i kassen som følge af et forventet mindreforbrug vedrørende kommunal medfinansiering.

Det forventede mindreforbrug kan henføres til en lavere aktivitet på hospitalerne end forventet på grund af overgang til Sundhedsplatformen.

Det bemærkes, at der fortsat er usikkerhed omkring afregningsgrundlaget fra regionen i tilknytning til implementering af sundhedsplatformen.

Regionen har samtidig store udfordringer med at indberette dele af aktiviteten til Landspatientregistreret (LPR) efter overgangen til Sundhedsplatformen. Mindreforbrug i 2017 som følge af forsinkelser i indberetningen af aktivitet, pga. implementeringen af sundhedsplatformen, håndteres i forbindelse med overførselssagen i lighed med sidste år, hvor der var samme udfordring i forhold til implementering af Sundhedsplatformen.

Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler, hvilket skyldes et lavere optag af elever end først antaget.

Socialudvalget forventer et mindreforbrug på overførsler mv. på 3,5 mio. kr., som primært kan henføres til lavere aktivitet vedr. førtidspension, hvilket skyldes et faldende antal førtidspensionister.

Det bemærkes, at det forventede mindreforbrug er efter, at Socialudvalget har valgt at lægge 25 mio. kr. i kassen som følge af et forventet mindreforbrug vedr. førtidspension pga. et faldende antal førtidspensionister. Mindreforbruget lægges i kassen i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug på 67,6 mio. kr. på overførsler mv. efter tilpasningen af budgettet, som består af en række mer- og mindreforbrug.

Efterspørgselsstyret indsats

På efterspørgselsstyret indsats forventer Beskæftigelses- og Integrationsudvalget et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. i forhold til budgettet på områderne beskæftigelsestilbud og ressourceforløb. De 26,9 mio. kr. er udtryk for en reserve, der er indlagt grundet usikkerhed om udviklingen i antal ydelsesmodtagere.

Det bemærkes, at det forventede mindreforbrug er efter, at der lægges 48,1 mio. kr. i kassen og skyldes nedskrivning af budgettet som følge forbrugsskønnet. Budgettet nedskrives, idet der har været et lavt aktivitetsniveau. Implementeringen af et nyt fagsystem ultimo 2016 resulterede i manglende ledelsesinformation i nogle måneder, hvilket medførte øget forsigtighed og dermed lav aktivitet i starten af året. Mindreforbruget er desuden påvirket af dels færre ydelsesmodtagere end forventet og dels lavere efterspørgsel efter tilbud. På trods af handleplaner indført fra 3. kvartal 2017 har det ikke været muligt at hæve aktiviteten.

Efterspørgselstyrede overførsler

Der forventes et samlet mindreforbrug på 40,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er udtryk for en reserve til dækning af eventuelle merudgifter ved højere ledighed på grund af usikkerhed om antallet af ydelsesmodtagere.

Det bemærkes, at det forventede mindreforbrug på 40,7 mio. kr. er efter, at der er lavet interne omplaceringer mellem områderne. Således tilføres A-dagpenge 249,6 mio. kr. og fleksjob mv. 3,6 mio. kr. via interne omplaceringer med henblik på at tilpasse budgettet til forbrugsskønnet.

Modsat forventes der 250,3 mio. kr. et mindreforbrug på kontanthjælp mm. og et mindreforbrug på 124,9 mio. kr. vedrørende sygedagpenge.

Samlet set lægges der 122 mio. kr. i kassen vedrørende efterspørgselstyrede overførsler, hvilket skyldes nedskrivning af budgettet som følge af forbrugsskønnet.

Ovenstående forventninger er baseret på de opgjorte tal for antallet af ydelsesmodtagere i København i 2017 indtil videre samt Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2017. Der er en vis usikkerhed om skønnet primært på grund af usikkerhed om udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere i Københavns Kommune.

Det takstfinansierede område (Hovedkonto 1 herefter HK1)

Det takstfinansierede område dækker over forsyningsområdet mv. herunder affaldsområdet.

Tabel 7 – Forventet forbrug HK1 på anlæg og overførsler pr. oktober 2017

1.000 kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse ifht. korrigeret budget

Anlæg

205.317

27.833

27.833

0

Overførsler

-4.237

-25.229

-25.229

0

Teknik- og Miljøudvalget forventer samlet set balance på det takstfinansierede område. Af tabel 7 ses det, at korrigeret budget på anlæg afviger fra vedtaget budget. Dette skyldes primært reperiodisering af Klima anlæg.

Det bemærkes, at der på overførsler under affaldsområdet er en forventet korrektion på -22,0 mio. kr. som følge af færre udgifter til indsamling af affald. For bevillingen Jorddeponi forventes der en korrektion på 5,0 mio. kr. som følge af færre indtægter i forbindelse med, at kommunen har modtaget mindre jord.

Finansposter

Hovedkonto 7 (HK7) under finansposter dækker over renter og tilskud mv. Det er særligt Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, der har budget på hovedkonto 7, hvilket skyldes tilskud og udligning under Økonomiudvalget og ejendomsskatteområdet, der ligger under Kultur- og Fritidsudvalget.

På hovedkonto 7 under finansposter forventes samlede indtægter på 38.320,7 mio. kr. svarende til merindtægter på 55,0 mio. kr. i forhold til korrigeret budget pr. 21. september 2017 på 38.265,1 mio. kr.

Tabel 8 – forventet forbrug finansposter (HK7) pr. oktober 2017*

1.000 kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse før forventede korrektioner Afvigelse efter forventede korrektioner
Økonomiudvalget -37.354.742 -37.429.543 -37.430.847 1.304 0
Sundheds- og Omsorgsudvalget 1.617 1.617 2.283 -666 0
Børne- og Ungdomsudvalget 400 400 400 0 0
Teknik- og Miljøudvalget 3.370 370 370 0 0
Kultur- og Fritidsudvalget -843.698 -838.198 -893.198 55.000 0
Socialudvalget 1.020 270 270 0 0
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 0 0 0 0 0
I alt -38.192.033 -38.265.084 -38.320.722 55.638 0

*På finansposter følges der op i forhold til korrigeret budget pr. seneste møde i Borgerrepræsentationen.

Økonomiudvalget forventer balance på finansposterne. Det bemærkes, at der er korrektioner for 1,3 mio. kr. på finansposterne, som primært skyldes, at der tilbageføres budget til Byggeri København vedr. afregning af fondsmoms på 1,3 mio. kr. samt at indtægten fra grundskyld på baggrund af ejendomsskattebilletten forventes 1,0 mio. kr. lavere end det budgetterede niveau. Modsatrettet skønnes kommunens reelle udgift vedr. fastfrosset grundskyld 1,2 mio. kr. under niveauet i korrigeret budget.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer balance på finansposterne. Det bemærkes, at der er korrektioner for 55,0 mio. kr. på finansposterne, som primært skyldes merindtægter som følge af, at en forlængelse af indtjeningsperioden på forskerskatteordningen, fra 3 til 5 år, først nu har fået fuld virkning. Modsatrettet er der merudgifter til grundskyld og dækningsafgift som følge af flere klager end forventet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer balance på finansposterne. Det bemærkes, at der er korrektioner for 0,7 mio. kr. vedrørende indfrielse af lån for de ældreboliger, hvor der skal konverteres til serviceareal (med henblik på et produktionskøkken).

Likviditet

Der forventes en likviditet ultimo 2017 på 8,2 mia. kr. Til sammenligning var likviditeten ultimo 2016 på 7,7 mia. kr.

Reel kasse

Den reelle kasse er pr. oktober 2017 opgjort til 1.084,7 mio. kr., hvilket er 384,7 mio. kr. over det anbefalede løbende niveau på minimum 700 mio. kr. Der er tale om en reduktion på 103,4 mio. kr. sammenlignet med niveauet ved halvårsregnskabet 2017, jf. tabel 9.

Tabel 9 – Reel kasse pr. oktoberprognosen

Reel kasse efter Overførselssagen 2016-2017 (mio. kr.)

700

1. sag om bevillingsmæssige ændringer

39,8

Udgiften vedr. lån til Skibakken bortfalder i 2017 pga. udbetaling i 2016

21,6

Reel kasse ved aprilprognosen

761,4

2. sag om bevillingsmæssige ændringer inkl. forventet mindreforbrug på overførsler

201,9

Statens midtvejsregulering af tilskud og udligning

                         104,0

Nedjustering af forvaltningernes budgetter som følge af lavere p/l (pris- og lønregulering)

81,5

Bortfald af tilskud til stationær genoptræning. Reservation til efterreguleringen i bloktilskuddet

-30,0

Mindreforbrug i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) og Socialudvalget (SUD) som følge af færre flygtninge

11,3

Lavere statslig modregning af parkeringsindtægterne i statstilskuddet

16,9

SUD forventer uforbrugt budget vedrørende førtidspension og særligt dyre enkeltsager, som afleveres til kassen

23,7

Pulje i Økonomiudvalget til eventuelle merudgifter til forsikrede ledige, halvdelen indregnes i reel kasse, da midlerne ikke forventes anvendt

13,5

BUU forventer mindreforbrug vedrørende overførsler efter mindre optag af elever end forventet, hvoraf halvdelen skal afleveres til kassen

2,3

Beskæftigelsesbonus som følge af flygtninge, der er kommet i arbejde.

1,9

Reel kasse ved halvårsregnskabet

1.188,1

Midler over 700 mio. kr. i reel kasse omprioriteret i Budget 2018

-488,0

3. sag om bevillingsmæssige ændringer

335,3

Forældet gæld udstedt af Københavns Kommune som obligationer i tidligere år

0,6

Kultur- og Fritidsudvalget(KFU) – mindreforbrug fra afsluttede anlægsprojekter

0,6

Økonomiudvalget(ØU) – Mindreforbrug fra kollektiv trafik

1,7

Momsrefusion Selinevejens arealer

4,9

SUD’s forventede korrektion på Efterspørgselsstyrede overførsler

25,0

Tilbagebetaling af moms fra udlejede arealer

16,5

Reel kasse ved oktoberprognosen

1084,7

Siden halvårsregnskabet er reel kasse faldet med 103,4 mio. kr. Reduktionen skyldes udmøntning af 488 mio. kr. i budget 2018 svarende til reel kasse over 700 mio. kr. I 3. sag om bevillingsmæssige ændringer øges reel kasse med 335,3 mio. kr., herunder primært:

  • Sundheds- og Omsorgsuvalget (SOU) overfører 67,4 mio. kr. til kassen pga. færre udgifter til området aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet.

  • BUU lægger 6,4 mio. kr. i kassen som følge af færre udgifter til flygtninge.

  • BUU tilfører kassen 12,8 mio. kr. ved at anvende 50/50 reglen, som giver et udvalget mulighed for at anvende halvdelen af et mindreforbrug på nye aktiviteter, såfremt et tilsvarende beløb lægges i kassen. BUU igangsætter nye aktiviteter som led i bandeindsatsen.

  • KFU forventer merindtægter på samlet 97,0 mio. kr. fra forskerskat, renteindtægter fra udsendelse af rykkere samt lån til betaling af ejendomsskat til pensionister. Midlerne lægges i kassen.

  • KFU forventer merudgifter på 30,0 mio. kr. til klager over dækningsafgifter, hvilket reducere reel kasse.

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) tilpasser budgettet for Efterspørgselsstyrede indsats på samlet 48,1 mio. kr., som lægges i kassen.

  • På Efterspørgselsstyrede Overførsler lægges netto 122,0 mio. kr. i kassen som følge af opdateret forbrugsskøn.

Herudover har en række mindre sager øget reel kasse med samlet 25,6 mio. kr.

  • SUD forventer at overføre 25,0 mio. kr. til kassen pga. mindreudgifter på de efterspørgselsstyrede overførsler.
  • 0,6 mio. kr. kommer fra gæld Københavns Kommune havde til obligationer, som nu er forældet og dermed ikke skal udbetales.
  • KFU har afsluttet en række anlægsprojekter, som har et mindreforbrug på samlet 0,6 mio. kr.
  • ØU har haft et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til kollektiv trafik.
  • Københavns Kommune har betalt dobbelt moms for et areal ved Selinevej og der tilbageføres dermed 4,9 mio. kr. til kassen. Herudover har ØU ved en fejl afholdt moms til udlejede arealer, og der tilbagebetales derfor 16,5 mio. kr., som lægges i kassen

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) har opjusteret det forventede mindreforbrug til vejafvanding i 2017 med 1,3 mio. kr. Korrektionen påvirker ikke reel kasse, fordi udgifterne skal afregnes med HOFOR på et senere tidspunkt.

Opgørelsen af den reelle kasse fremgår af bilag 2.

Kvartalsregnskab 3. kvartal 2017.

Regnskabet for 3. kvartal udviser et overskud på 2.420 mio. kr., jf. tabel 10, der er vist nedenfor. Beløbet er 1.286 mio.kr. højere end det forventede resultat, da kommunen har modtaget et større andel af de forventede indtægter end af de forventede udgifter.

Forbrugsandelen i 3. kvartal 2017 (forbrug i perioden målt i forhold til korrigeret budget for hele året) varierer på de enkelte poster. På service er forbrugsandelen 3,5 pct. point højere end gennemsnittet, mens den på overførsler er 2,1 pct. point lavere. På bruttoanlægsområdet er forbrugsandelen 1,9 pct. point højere i forhold til gennemsnittet.

Københavns Kommune har efter periode 9 et højt forbrug på service i forhold til tidligere år. Afvigelsen skal ses i lyset af implementeringen af det nye økonomisystem Kvantum, og forklaringen på det højere forbrug kan blandt andet forklares med:

  • at modtagne indtægter på 156 mio. kr. i Socialforvaltningen pt. er konteret på balancen og endnu ikke udkonteret i driftsregnskabet,
  • Teknik- og Miljøforvaltningen mangler at opkræve indtægter for 50-60 mio. kr. Fakturaerne udsendes inden årsregnskabet,
  • Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på nuværende tidspunkt modtaget færre indtægter fra salg af pladser end forventet, men dette forventes posteret inden årsregnskabet.  

Det høje forbrug på service er derfor ikke udtryk for en reel ændring i kommunens serviceudgifter, idet forbruget vil falde i takt med, at indtægter modtages/udkonteres i driften.

Tabel 10- Regnskabsopgørelse 3. kvartal 2017 (mio. kr.)

Mio. kr. Vedtaget budget Korrigeret budget periode 1-9 Forbrug periode 1-9 Forventet forbrug Forbrugsandel af det samlede korrigeret budget Gennemsnit af de sidste 3 års forbrugsandel periode 1-9 Afvigelse ml. vedtaget budget og forventet forbrug
Skatter -30.149 -30.149 -23.717 -30.178 78,7% 79,3% 29
Tilskud og udligning -7.925 -7.981 -5.563 -7.982 69,7% 71,2% 57
Renteindtægter -118 -135 -144 -160 106,7% 92,1% 42
= Samlede indtægter (uden HK1) -38.192 -38.265 -29.424 -38.320 76,9% 77,4% 128
Service 24.734 24.684 18.744 24.565 75,9% 72,4% 169
Overførsler 10.468 10.340 6.976 9.969 67,5% 69,6% 499
Anlæg 2.557 2.872 1.210 2.649 42,1% 37,0% -92
- heraf anlægsudgifter 3.158 3.855 1.784 3.398 46,3% 44,4% 44
- heraf anlægsindtægter -601 -983 -574 -749 58,4% 62,3% 148
= Samlede udgifter (uden HK1) 37.759 37.896 26.930 37.183 71,1% 68,7% 576
= Resultat af det skattefinansierede område -433 -369 -2.494 -1.137 704
Forsyningsudgifter (HK1) 201 32 74 3 198
- heraf anlæg 205 40 6 28 177
-heraf drift -4 -8 68 -25 21
= Resultat i alt -232 -337 -2.420 -1.134 902

Status på brugen af Kvantum til prognosen

Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Intern revision er overgået til Kvantum.

I forbindelse med oktoberprognosen har forvaltningerne anvendt Kvantum til indmelding af forventet regnskab samt kvartalsregnskab for styringsområderne service og overførsler m.v.

Forvaltningerne, herunder Økonomiforvaltningen, har høstet en række erfaringer i forbindelse med indmeldingen. Økonomiforvaltningen vil i november følge op på disse med henblik på eventuel yderligere tilpasning af løsningen i Kvantum samt udarbejdelse af vejledninger til forvaltningerne. Dette sker med henblik på at sikre, at alle forvaltninger kan anvende løsningen fuldt ud i forbindelse med aprilprognosen 2018.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser i denne indstilling.

 

Peter Stensgaard Mørch                       /Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Forventet regnskab pr. oktober 2017 (2017-0289820)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2017

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top