Mødedato: 05.12.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Tryghedsplanen 2018. Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017-2020

Se alle bilag
Økonomiudvalget skal tage stilling til forslag fra Tingbjerg-Husum Partnerskab om tryghedsplanen 2018 samt forslag om delegering af beslutningskompetence til Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen om anvendelse af resterende midler og justering af tryghedsplanen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at tage Tingbjerg-Husum Partnerskabs status på kriminalitet og tryghed til efterretning (bilag 1),
  2. at godkende tryghedsplanen 2018 for Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017 (bilag 2),
  3. at godkende, at beslutningskompetencen for justering af tryghedsplanen og omdisponering af uforbrugte midler delegeres til Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen jf. løsningsafsnittet,
  4. at Økonomiudvalget årligt forelægges afrapportering på status på kriminalitet og tryghed på samme møde som offentliggørelsen af tryghedsundersøgelsen (maj/juni).

Problemstilling

Tingbjerg-Husum Partnerskab har eksisteret siden 2010 og blev i forbindelse med budget 2013 udvidet til at omfatte Husum Nord i perioden 2013-2016. Med budget 2017 blev der afsat midler til at fortsætte Tingbjerg-Husum Partnerskab for øget tryghed og mindre kriminalitet i 2017-2020 i en effektiviseret model.

Partnerskabets deltagere er: Københavns Kommunes syv forvaltninger, Københavns Politi, SSP København, boligselskaberne fsb, SAB/KAB samt AAB. Partnerskabet består af en arbejdsgruppe med lokale ledere og medarbejdere samt en styregruppe på direktørniveau.

Partnerskabsområdet udgøres af Tingbjerg/Utterslevhuse samt den del af Husum, der hedder Voldparken og Gadelandet (se kort i bilag 2). Der er årligt afsat 1,8 mio. kr. (2017 p/l) i 2017-2020 til partnerskabets aktiviteter. Partnerskabsaftalens aktiviteter udmøntes og justeres årligt i en tryghedsplan, som pt. godkendes af Økonomiudvalget.

Status på partnerskabets målsætninger

Målsætningen for udviklingen i kriminalitet lyder:

”Det samlede antal anmeldelser på de fire gerningstyper i partnerskabsområdet skal som minimum fastholdes på 2015-niveau. For kategorierne ’narkotika’ og ’chikane’ opstilles ikke mål, men moniteres blot, da disse to kategorier er meget ustabile”.

Samlet set har udviklingen i kriminalitet været positivt ift. at fastholde det samlede antal anmeldelser på 2015-niveau, idet det er lykkedes at nedbringe det samlede antal anmeldelser fra 2015 til 2016 med 115 anmeldelser (bilag 1). Det bemærkes, kategorierne indbrud og tyverier, som tegner sig for en væsentlig del af det samlede antal anmeldelser, har en positiv udvikling, mens der ses en negativ udvikling i de øvrige kategorier fra 2015 til 2016.

Den positive tendens ser ud til at fortsætte i 2017 på nær i kategorien narkotika, som allerede pr. 31. oktober 2017 er højere end helårstallet fra 2016. Tal fra november og december 2017 foreligger endnu ikke, hvorfor udviklingen ikke er sammenlignelig med tallene fra 2015 og 2016.

Målsætningen for udvikling i trygheden lyder:

”Andelen af utrygge borgere i Tingbjerg-Husum Partnerskab skal nærme sig københavnerniveau i 2020, også hvad utryghed i aften- og nattetimer angår. Der måles ud fra Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse, som årligt udkommer i foråret”.

Tryghedsundersøgelsen 2017 indikerer, at andelen af utrygge i området er steget fra 14 % i 2016 til 20 % i 2017. Dette sker efter en tidligere positiv udvikling fra 2014 (22 %) til 2016 (14 %), og målsætningen er derfor ikke nået i 2017. Andelen af utrygge i partnerskabsområdet er steget mere, end den er steget generelt i København, og målsætningen er derfor ikke nået i 2017.

Til gengæld indikerer tryghedsundersøgelsen 2017 et fald i andel utrygge i aften- og nattetimerne fra 36 % i 2016 til 32 % i 2017, mens den er steget i København generelt, og målsætningen for trygheden i aften- og nattetimer er derfor nået.

Løsning

Tryghedsplanen for Tingbjerg-Husum Partnerskab (bilag 2) beskriver de konkrete aktiviteter og tiltag, der skal bidrage til at øge trygheden og reducere kriminaliteten i området. Tryghedsplanen er tænkt dynamisk, hvilket indebærer, at den løbende kan justeres, således at partnerskabets konkrete aktiviteter imødekommer de aktuelle behov.

Aktiviteterne i tryghedsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i forandringsteorien, der er blevet opdateret i tryghedsplanen 2018 og tilføjet et uddybende narrativ. Med tryghedsplanen 2018 udmøntes størstedelen af midlerne i hele partnerskabsperioden. Der resterer henholdsvis 193.000 kr. og 188.000 kr. til aktiviteter i 2019 og 2020. 

Aktivitet

2017

2018

2019

2020

Motion for kvinder i Husum

165.000

68.000

Byhaveprojektet

185.000

250.000

250.000

250.000

Det Gode Valg

130.000

130.000

130.000

170.000

Bylivspuljen

75.000

55.000

55.000

55.000

Videns- og kompetencehus i Husum

356.000

292.000

297.000

303.000

Lommepenge- og fritidsjobsindsats

50.000

150.000

150.000

150.000

Tidlig indsats og positive fællesskaber

166.000

196.000

155.000

Beboerpartnerskab

150.000

Folkemøde i Søndermarken

60.000

50.000

50.000

Tidlig foreningsstart

149.000

149.000

149.000

Kommunikation, dialog og begivenheder

300.000

330.000

330.000

330.000

Videns- og kompetencehus i Tingbjerg

236.000

Fra modborger til medborger

300.000

Sum

1.800.000

1.800.000

1.607.000

1.612.000

Resterende midler

0

0

193.000

188.000

Oversigt over aktiviteter og bevillinger i tryghedsplanen 2018.

Forslag til ændret proces
Den nuværende proces for arbejdet med justering af tryghedsplanen for det kommende år er uhentsigtmæssig. Det skyldes, at tryghedsplanen skal godkendes af Økonomiudvalget inden årsskiftet.

Med styregruppens forudgående godkendelse af materialet, betyder det reelt, at arbejdet med justeringen af tryghedsplanen for det kommende år begynder i 2. kvartal, før erfaringerne fra og resultatet af arbejdet med aktuelle aktiviteter er fuldt opnået.

Med tryghedsplanen 2018 udmøntes størstedelen af midlerne til aktiviteter i tryghedsartnerskabet til og med 2020, hvilket betyder, at der i de følgende år umiddelbart kun vil være brug for mindre justeringer i tryghedsplanen.

Derfor foreslås det, at Økonomiudvalget delegerer beslutningskompetencen vedr. justering af tryghedsplanen til Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen til og med 2020. Med delegeringen får Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen mandat til at prioritere de resterende midler i 2019 og 2020 og mandat til at justere ressourcerne i de enkelte aktiviteter, hvis det findes formålstjenstligt. Hvis der opstår et behov for at ændre markant i tryghedsplanerne, vil Økonomiudvalget blive forelagt en indstilling herom.

Samtidig foreslås det, at afrapporteringen af status på målsætningerne om kriminalitet og tryghed forelægges Økonomiudvalget sammen med tryghedsundersøgelsen (maj/juni). Dermed får Økonomiudvalget en samlet status for udviklingen på kriminalitet og tryghed i både partnerskabsområdet og i relation til udviklingen i hele byen.

Det bemærkes, at Sikker By og Københavns Politi, i forbindelse med udarbejdelsen af en ny Sikker By-strategi, også drøfter, om gerningskoderne i kriminalitetskategorierne skal opdateres. Dette kan betyde, at målsætningen på antallet af anmeldelser i partnerskabet skal justeres. Såfremt dette besluttes, vil Økonomiudvalget blive forelagt en indstilling herom ifm. afrapportering på udviklingen i kriminalitet og tryghed.

Økonomi

Med tryghedsplanen 2018 foreslås samtlige 1.800.000. kr. (2017 p/l), udmøntet i 2018, mens der resterer 193.000 kr. og 188.000 kr. til aktiviteter i henholdsvis 2019 og 2020. Det bemærkes, Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen har mulighed for at ændre bevillingen i de enkelte aktiviteter, hvis det findes formålstjenstligt.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil Økonomiforvaltningen med inddragelse af styregruppen fremadrettet træffe beslutning om justering af tryghedsplanen. Økonomiudvalget orienteres efterfølgende om status på udviklingen i kriminalitet og tryghed på samme møde som tryghedsundersøgelsen offentliggøres.

Peter Stensgaard Mørch                       / Søren Tegen Pedersen

Beslutning

Dagsordenspunkt 10: Tryghedsplanen 2018. Tingbjerg-Husum Partnerskab 2017-2020 (2017-0332255)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2017

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning. 

Indstillingens 2.-4. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Til top