Busplan 2007
Busplan 2007
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. december 2006
J.nr. ØU 449/2006
6. Busplan 2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Busplan
2007 tiltrædes som grundlag for busbetjeningen i København i 2007. Planen
fastholder generelt et uændret betjeningsniveau for bustrafikken (jf. 2.
at-punkt).
at der
ved åbningen af Metroens 3. etape i oktober 2007 foretages en tilpasning af
bustrafikken på Amager som beskrevet i Busplan 2007 en måned efter metroens
åbning. Københavns Kommune tilslutter sig Tårnbys forslag om 1 måneds overlap i
tilpasningen af linie 2A og linje 12. Udgiften hertil udgør ca. 0,75 mio. kr. i
2007 og dækkes af det samlede beløb, der er afsat til busdrift.
at der
til brug for nødvendig konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af
Busplan 2008 gives en bevilling på 1,0 mio. kr. (i årets p/l-niveau) fordelt
med 250 t. kr. i 2006 og 750 t. kr. 2007. Der anvises kassemæssig dækning på
bevillingen Økonomiforvaltning, drift funktion 6.45.51.1 (Sekretariat og
forvaltninger).
at Økonomiforvaltningen henholdsvis Økonomiudvalget
bemyndiges til at foretage ændringer i Busplan 2007 som beskrevet i indstillingen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Økonomiudvalget
behandlede en indstilling om Busplan 2007 og 2008 på mødet den 15. august 2006
og besluttede at sende de foreslåede investeringer i fremkommelighedsprojekter,
terminaler og stoppesteder i høring i Teknik- og Miljøudvalget. Desuden besluttede Økonomiudvalget at ændre
2. at-punkt med tilføjelsen: Københavns Kommune tilslutter sig Tårnbys forslag
om 1 måneds overlap i tilpasningen af linie 2A og linje 12. Udgiften hertil
udgør ca. 0,75 mio. kr. i 2007 (dette er dækket ind af det samlede beløb til
busdrift).
Som følge af
kommunalreformen overtager Københavns Kommune fra 1. januar 2007 ansvaret for
finansieringen af den lokale bustrafik i København og HUR Trafik afløses et nyt
trafikselskab, Trafikselskab Sjælland. Fremover får kommunen ansvaret for at
fastlægge busbetjeningen inden for kommunens område i samarbejde med
nabokommuner og trafikselskabet. Ændringer af ruter, der også forløber i nabokommunerne,
skal koordineres og aftales med de berørte kommuner.
En gang om året
afleverer kommunen en bestilling til Trafikselskab Sjælland for det
efterfølgende års trafik. Københavns Kommune og HUR Trafik har derfor i fællesskab
udarbejdet et forslag til Busplan 2007 for Københavns Kommune (bilag 1).
Busplan 2007
baseres på, at busbetjeningen generelt skal forblive uændret i 2007, således at
der er tid til at få den nye organisering på plads. Kun hvor ydre forhold
ændres, foreslås ændringer af busdriften. Det drejer sig om åbning af metroens
3. etape og Ringbanens videreførelse til Ny Ellebjerg station. Planen er
afstemt med Tårnby og Frederiksberg kommuners indmeldinger til Trafikselskab
Sjælland.
Ved åbningen af
Metroens 3. etape i oktober 2007 fra Lergravsparken til Kastrup foreslås
følgende tilpasning af bustrafikken:
·
Linie 4A, der
betjener trafikken på tværs af Amager, flytter endestation på Metroen fra
Lergravsparken til Femøren Station.
·
Linie 12, der
løber delvist parallelt med metroen, får halveret frekvensen på strækningen
Hedegårdsvej-Islands Brygge.
·
Linie 2A, der
løber parallelt med metroen på strækningen Kastrup-Lergravsparken, får halveret
frekvensen på denne delstrækning.
Tilpasningerne af
linje 12 og 2A gennemføres en måned efter åbningen af Metroen.
Når metroen er
åbnet, og de ny organisatoriske rammer er på plads, er der basis for at
gennemføre en samlet vurdering af den kollektive trafik i Københavns Kommune. Målet
er at øge det samlede antal kollektive rejser og optimere samspil mellem bus og
Metro. Der er derfor efter sommeren 2006 igangsat et analyseprojekt med henblik
på en samlet vurdering af hele den kollektive trafik i Københavns Kommune, som
kan danne baggrund for det trafikkøb for 2008, der skal afleveres til trafikselskabet
i 2007 efter politisk behandling.
Projektet Busplan
2008 forankres i Økonomiforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen,
Trafikselskab Sjælland, Frederiksberg
og Tårnby kommuner m.fl., DSB,
Metroselskabet (ØSS) vil blive inddraget i arbejdet. For at gennemføre det omfattende
analysearbejde i projektet, kræves ekstern konsulentbistand fra specialistfirmaer
inden for kollektiv trafikplanlægning. Dette er vurderet at kunne gennemføres
for 1 mio. kr. Herudover forventes det nye Trafikselskab Sjælland at bidrage
med faglig ekspertise.
Trafikselskabet
henvender sig løbende med enkeltsager om busdriften. For at håndtere dette
hensigtsmæssigt foreslås det, at Økonomiforvaltningen og Økonomiudvalget
bemyndiges til at håndtere sagerne på er de retningslinier, der er beskrevet i
indstillingen.