Proces og tidsplan for budget 2008
Proces og tidsplan for budget 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. december 2006
J.nr. ØU 460/2006
4. Proces og tidsplan for budget 2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget
1. at tiltræde nedenstående principbeskrivelse
af budgetproces 2008
2. at godkende tidsplanen for udarbejdelse af budget 2008
3. at økonomiudvalgets mødeplan ændres i overensstemmelse med tidsplanen for budget 2008.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2006
Overborgsmester Ritt Bjerregaard fremsatte følgende ændringsforslag:
"At Økonomiudvalget behandler redegørelse om de indberettede
budgetbidrag tirsdag den 12. juni 2007 i stedet for tirsdag den 19. juni
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Økonomiforvaltningen har i forlængelse af vedtagelsen af budget
2007 udarbejdet indstilling om proces og tidsplan for budget 2008.
Indstillingen indeholder en kortfattet gennemgang af elementerne i
processen samt tidsplanen for 2008.
Processen og
tidsplanen for budget 2008 tilrettelægges med udgangspunkt i Borgerrepræsentations
hensigtserklæringer i vedtaget
budget 2007 om ny
budgetproces for 2008. Proces og tidsplan for budget 2008 adskiller sig
derfor på en række punkter fra proces og tidsplan for budget 2007.
Ny budgetproces for 2008
Borgerrepræsentationens
hensigtserklæring om ny budgetproces for 2008 indeholder følgende fokusområder
som budgetprocessen for 2008 skal tilgodese:
1. En ny model for tilvejebringelsen af det tværgående prioriteringsrum.
2. Fordeling af et tværgående prioriteringsbidrag på 260 mio. kr.
3. Samtidighed mellem tilvejebringelsen og udmøntningen af det
tværgående prioriteringsbidrag.
4. Ekstra indsats for at nedbringe kommunens udgifter til overførsler
Processen for budget 2008 betyder, at
det fortsat er fagudvalgene, der har ansvaret for at udarbejde egne
budgetforslag, men at beslutningen om hvor der skal omprioriteres og hvilke
serviceområder der skal opprioriteres, besluttes samtidigt i forbindelse med de
politiske forhandlinger om budgettet i september måned.
Indholdet
af de enkelte dele af processen er beskrevet nærmere i sagsbeskrivelsen.
Tidsplan for budget 2008
Tidsplanen for budget 2008
tager højde for elementerne i den ny budgetproces for 2008.
Tidsplanen samt den politiske
arbejdsfordeling kan opdeles på følgende vis:
-
Januar: Økonomiudvalget fastlægger rammerne for kommunens
overordnede økonomi.
-
Januar - februar: Budgetseminar for Økonomiudvalget, forelæggelse
af bruttokatalog samt fordeling af prioriteringsrum.
-
Februar - maj: Fagudvalgene drøfter og konkretiserer deres bidrag
til budgetforslaget i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning.
-
Juni – august: Økonomiudvalget forelægges udvalgenes budgetbidrag,
og drøfter og udarbejder det endelige budgetforslag
-
September – oktober: Borgerrepræsentationen drøfter og vedtager
budgettet
Tabel 1: Hovedtræk i tidsplan for
budget 2008
23. januar 2007 |
ØU behandler Indkaldelsescirkulæret
ekskl. fordeling af prioriteringsrum |
29. – 30. januar |
Budgetseminar for
Økonomiudvalget |
6. februar 2007 |
ØU behandler
bruttokataloget samt fordeling af prioriteringsrum |
15. maj 2007 |
Frist for udvalgenes
indsendelse af budgetbidrag til Økonomiudvalget |
19. juni 2007 |
ØU behandler redegørelse
om de indberettede budgetbidrag |
27. – 28. august 2007 |
ØU 1. behandler
budgetforslag 2008 |
6. – 10. september 2007 |
BR 1. behandler
budgetforslag 2008 |
24. september 2007 |
Frist for ændringsforslag |
2. oktober 2007 |
ØU 2. behandler
budgetforslag 2008 |
11. oktober 2007 |
BR 2. behandler
budgetforslag 2008 |