Regnskabscirkulære for regnskab 2006
Regnskabscirkulære for regnskab 2006
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 5. december 2006
J.nr. ØU 456/2006
19. Regnskabscirkulære for regnskab 2006
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,
at regnskabscirkulære for regnskab 2006 godkendes som Københavns Kommunes retningslinier for regnskabsaflæggelsen for 2006.
RESUME
I denne sag fremlægges forslag til retningslinier for afslutningen af kommunens regnskab for 2006.
Økonomiforvaltningen har i år valgt at modernisere formen på regnskabscirkulæret ud fra et ønske om at gøre dette mere tilgængeligt for de forskellige modtagere af cirkulæret.
Processen for aflæggelsen af dette års regnskab starter med udvalgets godkendelse af regnskabscirkulæret og afsluttes ved Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationens behandling hhv. den 24. april og 10. maj 2007.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen har i år valgt at revidere formen på regnskabscirkulæret i forhold til, hvordan regnskabscirkulæret har set ud forrige år. Det er sket ud fra et ønske om at gøre regnskabscirkulæret mere tilgængeligt for de forskellige modtagere af cirkulæret.
Regnskabscirkulæret er i år opdelt i flere dele.
Del 1 omhandler proces og produkter. I del 1 fremgår en kort beskrivelse af de arbejdsopgaver, som skal udføres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder hvornår og hvordan produkterne skal leveres.
Del 2 omhandler retningslinier. I del 2 fremgår den mere tekniske beskrivelse af, hvordan de forskellige delopgaver skal udføres.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinier skal kommunens regnskab overgives til revisionen senest den 1. juni. Af følgende tabel fremgår de vigtigste datoer for regnskabsafslutningen i Københavns Kommunen.
De vigtigste tidsfrister
|
Ansvarlige |
Frist |
Økonomiudvalgets behandling af regnskabscirkulæret, hvorefter dette udsendes |
Økonomiforvaltningen |
5.12.06 |
Endeligt regnskab tilgængeligt i DataWarehouse |
Økonomiforvaltningen |
12.2.07 |
Forvaltninger indberetter regnskabsforklaringer, serviceudgifter og anmoder om overførsler til 2007 |
Forvaltningerne |
5.3.07 |
Udvalgene godkender deres respektive regnskaber |
Forvaltningerne |
16.3.07 |
Økonomiud valget behandler regnskabet |
Økonomiforvaltningen |
24.4.07 |
Borgerrepræsentationen behandler regnskabet |
Økonomiforvaltningen |
10.5.07 |
Regnskabet publiceres elektronisk |
Økonomiforvaltningen |
11.5.07 |
Borgerrepræsentationen behandler revisionsbetænkningen |
Revisionsdirektoratet |
December 2007 |
I forhold til dette års regnskabsaflæggelse knytter der sig følgende særlige forhold.
· KMD lukker alle systemer ned før jul som en konsekvens af kommunalreformen. Dette betyder for Københavns Kommune, at kommunens økonomisystem (KØR) vil blive lukket den 22. december. Forvaltningerne har således en uge mindre til deres indberetninger i KØR i forhold til forrige år.
· Herudover tages en ny version af KØR i brug den 2. januar 2007, hvilket betyder, at forvaltningerne skal være særlig opmærksomme på de praktiske udfordringer ved årsskiftet f.eks. omkring fakturahåndtering, anvendelse af mellemregningskonti mellem regnskabsårene mv.
Der pågår stadig et
lønoprydningsarbejde i forvaltningerne. Dette er ikke beskrevet i regnskabscirkulæret,
da dette håndteres i et andet regi.
ØKONOMI
-
MLJØVURDERING
-
HØRING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG (Publiceret på nettet)
Bilag 1 Regnskabscirkulære
for regnskab 2006, del 1, proces og produkter
Bilag 2 Regnskabscirkulære for regnskab 2006, del 2, retningslinier