Ørestadsselskabets anlægsbudget.

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. december 2000

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at den i Ørestadsselskabets låneramme afsatte ekstra likviditetsreserve på 1,8 mia. kr. i 2000-priser med virkning fra 2000 nedsættes med 375 mio. kr. i 2000-priser, der overføres til budgetreserven til afholdelse som en anlægsudgift.

Økonomiudvalgets beslutning: Udsat med henblik på, at Økonomiudvalgets medlemmer kan stille skriftlige spørgsmål til Økonomiforvaltningen senest torsdag den 7. december 2000 kl. 12.00.

Behandling: Økonomiudvalget i mødet den 12. december 2000 og efterfølgende ekstraordinært møde i Borgerrepræsentationen snarest muligt inden årets udgang.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 26. august 1999 (Sag 319/99) en forhøjelse af lånerammen til 11,3 mia. kr. (2000-priser) og afsatte i tilknytning hertil en likviditetsreserve på 1,8 mia. kr. (2000-priser). Med afsættelsen af den ekstra likviditetsreserve blev det samtidig forudsat, at likviditetsreserven kun kan anvendes efter forudgående godkendelse af Ørestadsselskabets bestyrelse, og at den ikke må anvendes til forøgelse af anlægssummen.

Anlægsentreprenøren afleverede i september 1999 krav om 1,329 mia. kr. i ekstrabetaling som følge af den opståede forsinkelse på 24 måneder, frem til årsskiftet 1998/99 ("historiske krav") til Dispute Review Board (DRB). Anlægsentreprenøren havde endvidere fremsat ca. 260 enkeltkrav om kompensation for direkte omkostninger som følge af begivenheder i samme periode.

DRB fremkom i juli 2000 med en foreløbig opfordring til parterne om, som et alternativ, at søge at afgøre sagen gennem kommercielle forhandlinger. Parterne fulgte opfordringen, men måtte i oktober 2000 erkende, at det ikke var muligt at nå til enighed. På baggrund af de førte forhandlinger fremkom DRB den 31. oktober 2000 med en anbefaling til en samlet afgørelse af såvel det "historiske krav" som de ca. 260 enkeltkrav. Det fremgår ikke af anbefalingen, hvorledes betalingen fordeler sig mellem det "historiske krav" og de ca. 260 enkeltkrav.

Anbefalingen er efterfølgende tiltrådt af begge parter; for metroselskabernes vedkommende dog med forbehold for ejernes og dermed de bevilgende myndigheders tilslutning. Udgiften afholdes ved en reduktion af selskabets likviditetsreserve.