Tidsplan for regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og budgetproces 2002.
Tidsplan for regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og budgetproces 2002.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. december 2000
J.nr. ØU 349/2000
1. Tidsplan for regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og budgetproces 2002.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget
at Økonomiudvalget tiltræder vedlagte tidsplan for regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og for budget 2002
at Økonomiudvalget anmoder fagudvalgene om at tilrettelægge udvalgenes behandling af regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og budget 2002 inden for den af Økonomiudvalget tiltrådte tidsplan
at Økonomiudvalget drøfter temaer til budgetseminar for Borgerrepræsentationen den 22. februar 2001.
- Økonomiudvalgets beslutning: og 2. at: Godkendt.
- at: Drøftet.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
I vedlagte bilag er angivet et udkast til tidsplan for regnskab 2000, budgetopfølgning 2001 og budgetprocessen vedrørende budget 2002.
Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationens 1. behandling af budgetforslaget finder sted den 16. og 20. august. Det vil sige tre uger tidligere end ved budgetforslaget for 2001. Ændringerne skyldes hovedsageligt Økonomiudvalgets ønske om at behandle HURs og HS budgetforslag sammen med kommunens budgetforslag.
Ændringerne er under forudsætning af, at HURs 2. behandling kan flyttes fra den 30. august 2001 til den 14. september 2001. HUR vil kunne tage stilling til spørgsmålet på førstkommende rådsmøde den 21. december 2000.
Tidsfristerne for udvalgenes og bydelsrådenes aflevering af de kvartalsvise regnskabsprognoser i 2001 er udskudt 7 dage.
Det er i tidsplanen for budgetproces 2002 forudsat, at Økonomiforvaltningen får bemyndigelse af Økonomiudvalget til at indarbejde de tekniske ændringsforslag over sommeren. Efter den 1. maj 2001 sendes udvalgenes budgetforslag således ikke til yderligere behandling i udvalgene.
Endelig skal bemærkes, at budgetprocessen vil kræve en ændring af Borgerrepræsentationens mødeplan for 2001.