Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan samt kommuneplantillæg for Dokøen med etablering af en opera. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen)

DAGSORDEN

for fællesmøde tirsdag den 5. december 2000

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller

at der på baggrund af redegørelsesnotatet udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Dokøen med henblik på fremlæggelse i Bogerrepræsentationen i marts 2001.

Kulturministeriet har på statens vegne modtaget en gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der består i et færdigt opført operahus på Dokøen i Københavns inderhavn. Henning Larsens Tegnestue er projektets arkitekter.

Københavns Kommune har indgået en aftale med Fonden om, at Henning Larsens tegnestue skal udarbejde forslag til en helhedsplan for Dokøen, som kan danne grundlag for tilvejebringelse af en lokalplan for området. I den forbindelse skal kommunen bl.a. tage stilling til, hvordan trafikbetjeningen af operahuset skal tilrettelægges, etablering af vejadgang til Dokøen og placering af parkeringsfaciliteter.

Sidstnævnte forhold skal vurderes i sammenhæng med en mulig kommende beslutning om etablering af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen i stedet for den tideligere aftalte placering på Turbinehalsgrunden.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond er stillet i udsigt, at de nødvendige ændringer af det kommunale plangrundlag for operahuset søges tilendebragt inden udgangen af september 2001. Derfor påbegyndes udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan for Dokøen med denne redegørelse.

I forbindelse med drøftelserne af grundlaget for at modtage Fondens gave har Københavns Kommune tilkendegivet at ville arbejde for at afsætte 40 mio.kr. årligt til aktiviteter af interesse for hovedstaden i forbindelse med husets ibrugtagning. Kommunen har samtidigt tilkendegivet at ville bidrage til en løsning af tilkørsels- og parkeringsforhold i tilknytning til operahuset enten i kommunalt eller privat regi.

Henning Larsens Tegnestue har udarbejdet det første oplæg til en helhedsplan for Dokøen, som omfatter op til 64.000 m2 etageareal, fordelt på ca. halvdelen til et nyt operahus og den resterende del til boliger.

Forslaget opdeler Dokøen i en række mindre øer, der er udformet, så bebyggelsen kommer til at ligge vinkelret på havneløbet. Det vil sikre god kontakt med havneløbet i sin helhed. Bebyggelsen består af et operahus, samt 4 til 5 længehuse.

Operaen foreslås placeret i aksen fra Marmorkirken gennem Amalienborg-anlægget. Der lægges vægt på, at operaens facade fastlægges mod havneløbet. Bygningen bliver ca. 30 m høj, med et scenetårn på godt 36 m. Den øvrige bebyggelse er tænkt som længehuse i 4½ eller 5½ etage. Udearealernes disponering er ikke detaljeret i oplægget.

Udformningen af nye kommuneplanrammer for Dokøen skal muliggøre etableringen af et tilstrækkeligt volumen, der kan danne grundlag af det foreslåede operahus, og samtidig fastholder muligheden for en passende boligandel.

Afhængig af hvilken højde på boligbebyggelsen, der fastlægges i det videre arbejde, samt bygningskroppenes bredde og placering vil bebyggelsesprocenten være mellem 90 og 110, afhængig af den endelige plans udformning. I bilag 4 til redegørelsesnotat er udarbejdet et foreløbigt forlag til kommuneplanrammer for Dokøen. Forslaget afspejler usikkerheden om den endelige bebyggelsesprocent for området. Forslaget opdeler det nuværende C*-område på Holmen i to særskilte C*-områder, der muliggør en højere bebyggelsesprocent på Dokøen, en ændret boligandel samt en større bygningshøjde end for den resterende del af Holmen.

I lokalplanforslaget skal der fastlægges en bebyggelsesplan for hele Dokøen. Det er væsentligt, at der i det videre arbejde tages hensyn til det værdifulde byrum, som de fredede magasinbygninger masteskure og den bevaringsværdige "Mindship"- bebyggelse udgør sammen med Takkelloft- og Magasingraven. Endvidere bør kravet om en promenade langs grænsen mod eksisterende vandarealer respekteres.

Ved placering af boligbebyggelsen skal der lægges vægt på et samspil med operahuset, men det er væsentligt, at dimensionerne tilpasses det eksisterende Holmen.

Operaen vil med sit volumen være det altdominerende element og med en placering i Amalienborgaksen skabes der en magtfuld balance over havneløbet. Hvorledes aksen i Philip de Langes Allé skal optages i operahuset er der ikke redegjort nærmere for. Det bør i den forbindelse undersøges om en pladsdannelse mellem operaen og Magasingraven kan medvirke til at der skabes en bedre balance mellem operahusets og Frederiksholms volumener.

Vej- og stiadgangen til Dokøen er et centralt emne i den kommende planlægning. De foreløbige drøftelser peger på en række muligheder, men ikke en umiddelbar klar løsning. Der bør arbejdes videre med at afdække mulighederne for at skabe adgangsforhold for biler, busser, vare- og lastbiler, samt cykler og gående til Dokøen, som både tilgodeser hensynet til operahusets arkitektur og anvendelse, og samtidig tager hensyn til det historisk og arkitektonisk unikke miljø på den bagvedliggende del af Holmen.

Etablering af et operahus med ca. 1500 siddepladser, samt et antal boliger skaber behov for at etablere parkeringsfaciliteter. Omfanget, placeringen og udformningen af parkeringsanlægget hænger sammen med en overordnet beslutning om, hvorvidt operahus skal betjenes fra Sjællandssiden, eller om det skal ske fra Amagersiden. Der er i de følgende parkerings- og trafiktal taget udgangspunkt i et operahus på ca. 30.000 m2 og etablering af ca. 20.000 m2 boliger.

Trafikbetjeningen og parkeringsforholdene kan foregå efter tre principielt forskellige modeller:

• Der etableres parkering for operahusets gæster under terræn på Dokøen eller i umiddelbart nærhed heraf. Det indebærer, at operahuset skal betjenes fra Amagersiden

• Trafikbetjening og parkeringsforhold ses i sammenhæng med et evt. skuespilhus på Kvæsthusbroen. Der etableres parkeringsanlæg under terræn ved Kvæsthusbroen eller under havneløbet, med til- og frakørsel fra Sct. Annæ Plads. Der etableres en gang- og cykelstiforbindelse over eller under havneløbet til Dokøen. Det vil indebære, at operahuset overvejende skal betjenes fra Sjællandssiden.

• Den tredie model er at etablere parkering på terrænet på Dokøen og/eller ved udnyttelse af de eksisterende muligheder på den bagvedliggende del af Holmen. Det indebærer, at operahuset skal trafikbetjenes fra Amagersiden.

Det forventes, at selve boligbyggeriet på Dokøen indebærer et behov for ca. 200 parkeringspladser og vil afføde godt 400 bilture pr. døgn.

Operaen indebærer et samlet behov på omkring 500 parkeringspladser til publikum og ansatte og vil afføde godt 1400 bilture pr. døgn.

En trafikbetjening fra Amagersiden og etablering af parkering under terræn på Dokøen vil indebære, at trafikken på Christianshavn vil stige med 8oo køretøjer i døgnet i forhold til den trafikmængde til og fra Dokøen, der er beregnet i forbindelse med lokalplanforslaget for "Holmen II", hvor en bussluse placeres nord for Gallionsvej.

Etablering af parkering under terræn på Dokøen vil for operahusets del anslået beløbe sig til godt 411 mio.kr.. Beregningen er foretaget af Konsulentfirmaet Rambøll/Nyvig og er behæftet med en usikkerhed på -25% og +35%. Denne usikkerhed gælder alle de beregninger, der er gennemført i denne sammenhæng.

En trafikbetjening fra Sjællandssiden skal ses i sammenhæng med en evt. etablering af et skuespilhus på Kvæsthusbroen. Denne model indebærer , at trafikmængden vil falde med godt 300 køretøjer i døgnet i forhold til den trafikmængde til og fra Dokøen, der er beregnet i forbindelse med lokalplanforslaget " Holmen II".

Etablering af et parkeringsanlæg under Kvæsthusgraven med 450 p-pladser til betjening af operahuset har Rambøll/Nyvig beregnet til godt 334 mio. kr (minus/plus usikkerheden).

Etablering af et parkeringsanlæg i forbindelse med Kvæsthusbroen afføder behov for etablering af en gang- og cykelforbindelse til Dokøen. En placering under Kvæsthusgraven gør gangafstanden til operahuset i en tunnel under havnen kortest muligt. Gangtunnelen vil koste anslået 300 mio. kr. incl. rullatorer m.v. (plus/minus usikkerheden).

For cirka 650 mio.kr. kan det således undgås, at Christianshavn og Holmen belastes af ca. 1400 køretøjer i døgnet ved fuldt belagte forestillinger.

I lyset af usikkerheden om økonomien i ovenstående modeller anbefaler forvaltningerne, at mulighederne for at etablere overfladeparkering på eller tæt ved Dokøen, undersøges nærmere. Hvis dette er muligt vil anlægsudgifterne til parkering være væsentlig mindre end de føromtalte modeller.

Den trafikale pris for en overfladeparkering på og/eller ved Dokøen vil – med en bussluse nord for Galionsvej, som åbnes for operatrafik om aftenen – vil være en fremtidig trafik på Prinsessegades nordlige og sydlige del på henholdsvis ca. 4.900 køretøjer og 9.900 køretøjer - mod i dag 6.000 køretøjer og 11.000 køretøjer. Der skal til denne løsning bemærkes, at operatrafikken afvikles på et tidspunkt, hvor trafik til og fra områdets institutioner/skoler er minimal og hvor den øvrige myldretidstrafik er overstået.

Der har i den hidtidige diskussion af modellerne for at løse parkeringsbehovet være peget på mulighederne for en privat finansiering af anlægget, som et BOT-anlæg.

Et parkeringsanlæg i forbindelse med selve operahuset vil i betragtning af anlæggets afstand fra Middelalderbyen sandsynligvis indebære, at anlægget ikke kan fuldt privat finansieres. Dette anbefales nærmere undersøgt.

Det må antages, at et parkeringsanlæg i forbindelse med Sankt Annæ Plads vil have større kommmerciel interesse end et tilsvarende anlæg på Dokøen på grund af en mindre afstand til centrum. Det er endnu ikke undersøgt hvorvidt parkeringsanlægget kan etableres under terræn på privat basis. Det anbefales nærmere undersøgt.

Finansudvalget har på sit møde den 1. november tiltrådt at Kulturministeriet på statens vegne kan modtage en gave fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der består i et færdigt opført operahus på Dokøen i Københavns inderhavn. bilag

Fonden har valgt Henning Larsens Tegnestue som projektets arkitekter.

Efter endt opførelse overdrages operahuset til staten. Regeringen har i den anledning besluttet at ville øge statstilskuddet til Det Kongelige Teater med 100 mio. kr. årligt til drift af operahuset i forhold til teatrets tilskud uden et nyt operahus. Det forventes, at Det Kongelige teater vil kunne opføre omkring 150 opera- og balletforestillinger årligt i det nye operahus.

I forbindelse med drøftelserne af grundlaget for at modtage Fondens gave har Københavns Kommune tilkendegivet at ville arbejde for at afsætte 40 mio.kr. årligt til aktiviteter af interesse for hovedstaden i forbindelse med husets ibrugtagning. Kommunen har samtidigt tilkendegivet at ville bidrage til en løsning af tilkørsels- og parkeringsforhold i tilknytning til operahuset enten i kommunalt eller privat regi.

Bygherren bistås under operahusets opførelse af en styregruppe, der består af statsministeren, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, kulturministeren, Københavns Kommunes overborgmester og bestyrelsesformanden for Det Kongelige Teater.

I tilknytning til styregruppen er der nedsat en brugergruppe, der består af Kulturministeriets departementschef, teaterchefen for Det Kongelige Teater, adm. direktør for Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, samt Finansministeriet. Direktøren for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Ove Hornby repræsenterer bygherren.

Endelig er der nedsat en arbejdsgruppe i Københavns Kommune, der har som formål at skabe de planlægningsmæssige forudsætninger for etablering af en opera på Dokøen, herunder etablering af tilkørsels- og parkeringsforhold. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Økonomiforvaltningen (formandskab) og Bygge- og Teknikforvaltningen, samt direktøren for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, en repræsentant fra skibsrederens sekretariat og repræsentanter fra Henning Larsens Tegnestue.

Københavns Kommune har indgået aftale med Fonden om, at Henning Larsens Tegnestue skal udarbejde en helhedsplan for Dokøen, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en lokalplan for området.

Helhedsplanen bygges op omkring en opera, der slutter aksen fra Frederiksstaden og Amalienborg-anlægget over til Holmen. Operaen skal støttes af boligbyggeri og der skal skabes mulighed for en publikumsorienteret anvendelse af dele af stueetagerne i boligbyggeriet.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond er stillet i udsigt, at de nødvendige ændringer af det kommunale plangrundlag søges tilendebragt inden udgangen af september 2001 – med de nødvendige forbehold for uforudsete komplikationer undervejs i processen.

I foråret 2000 besluttede Københavns Kommune at udarbejde en ny lokalplan for Holmen ("Holmen II"). Lokalplanforslaget forventes endeligt besluttet på Borgerrepræsentationens møde d. 7. december 2000.

Baggrunden for udarbejdelsen af en ny lokalplan for området er, at hovedparten af grundarealerne er solgt, og at der foreligger skitseprojekter til ny bebyggelse eller omdannelse af eksisterende bebyggelse, der forudsætter tilvejebringelse af et nyt plangrundlag.

I den hidtidige planlægning og i det nye lokalplanforslag indgår Dokøen under et med Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen for så vidt angår fordelingen mellem bolig og erhverv, samt bebyggelsens omfang. Det gælder både kommuneplanrammer og lokalplan. Derfor er Dokøen fastholdt som en del af den kommende lokalplan for Holmen med bestemmelse om, at nybyggeri forudsætter tilvejebringelse af en supplerende lokalplan. Etablering af et operahus på Dokøen forudsætter derfor et ændret plangrundlag, og nærværende oplæg er det første skridt til at gennemføre den proces.

Helhedsplan for Københavns havn

I forbindelse med behandlingen af "Københavns Kommuneplanberetning 1999" besluttede Borgerrepræsentationen at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns havn, som fastholder dens herlighedsværdier. Samtidig har Borgerrepræsentationen efterlyst kvalitet i byggeriet.

Derfor blev der indledt et samarbejde mellem kommunen, Københavns Havn, Miljø- og Energiministeriet og Freja Ejendomme A/S i sommeren 1999.

Samarbejdet havde som formål at formulere nogle retningslinier for byggeri i havnen, som vil være tilstrækkelige til at sikre en fremtidig omdannelse af havnearealerne til bymiljø af høj kvalitet.

Nærmere studier af havnens forløb afslørede, at der er meget store forskelle på de enkelte havneafsnits nuværende karakter. Tanken om at udarbejde en helhedsplan blev derfor fraveget til fordel for udpegning af bl.a. tre fokusområder, hvor en omdannelse fra havneformål til byformål er umiddelbart aktuel.

Inderhavnen med Dokøen, Christiansholm, og Kvæsthusbroen blev udpeget som en af de tre fokusområder. Henning Larsens Tegnestue gennemførte efterfølgende et studie af hvilke bygningsmæssige volumener, der kan etableres på de nævnte områder.

Henning Larsens Tegnestue fandt, at disse områder hører til de mest interessante og værdifulde områder i København. Områderne bør sikres til offentlige formål og gerne med funktioner som f.eks. teater, operahus, koncertsal eller et nyt Byens Hus. Studierne viste, at disse funktioners volumener kan indarbejdes i området. Herved kan skabes en unik situation omkring havnerummet med tre meget forskellige, store og udadvendte funktioner, der ligger tæt på hinanden.

Placeringen af et nyt operahus på Dokøen er i overensstemmelse med de principper for omdannelsen af havnearealer til byformål, som blev fastlagt i samarbejdet om udviklingen af retningslinier for omdannelse af Københavns havn til bymiljø af høj kvalitet.

Omkring 1781 blev der anlagt en Ankerø ud for Nordre Takkelagehus (nu Nordre Magasin). I 1860 opførtes tørdokken på den nordlige del af Ankerøen med tilhørende pumpehus, og den blev fra da af benævnt Dokø. Adgangen fra Frederiksholm skete fra Fabrikmestervej via en jernsvingbro, der i 1925 blev nedtaget, da pladsen blev inddraget til beddingsanlæg ved opfyldning af den nordlige del af Hovedmagasingraven. Den sydlige del af Dokøen blev anlagt i 1881, hvor på der blev opført en træbygning "Kanonhuset" til artilleriets svære skyts samt kulskure til betjening af dampskibene. I 1920-30´erne finder Dokøen sin nuværende form med kranerne og 2 beddinger på den nordlige del af øen.

Dokøen omfatter et areal på ca. 57.700 m2. Bebyggelsen er struktureret med en enklave af bygninger orienteret mod dokken og bygninger langs kajerne, adskilt af Philip de Langes Allé.

Adskilt af havneløbet er Dokøen markant beliggende overfor Fredriksstaden med Fredriksstadens tværakse, der går gennem Marmorkirken, Amalienborg og Amaliehaven.

Bebyggelsen på Frederiksholm er struktureret omkring den centrale og gennemgående Danneskiold-Samsøes Allé. På tværs af Danneskiold-Samsøes Allé findes et antal veje, og heraf er især Philip de Langes Allé væsentlig, idet den har aksial forbindelse tværs over Inderhaven, men forskudt i forhold til Amalienborgaksen. Bebyggelsen mod Takkelloft- og Magasingraven består af de fredede Nordre og Sønder Magasin, de fredede masteskure og den bevaringsværdige "Mindship"- bebyggelse.

Dokøen indgår som en del af et i Kommuneplan 1997 fastlagt C*-område på Arsenaløen, Frederiksholm og Dokøen. For dette område gælder følgende særlige bestemmelser:

"C* - Arsenaløen, Frederiksholm og Dokøen. Den maksimale bebyggelsesprocent for området under ét er 60 eksklusive det etageareal, der udgøres af de 6 kanonbådsskure langs Erdkehlgraven. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 110. Boligandelen skal for området under ét mindst være 50 pct. Det maksimale etageantal er 4 samt udnyttet tagetage. Friareal (eksklusive parkerings- og tilkørselsarealer) skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligarealet og 20 pct. af erhvervsarealet".

Borgerrepræsentationen forventes endeligt at vedtage lokalplan "Holmen II" på sit møde den 7. december 2000.

Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for omdannelse af Holmen, herunder Dokøen, til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med områdets bevaringsværdier, grønne struktur og beliggenhed ved Christianshavns Vold og Inderhavnen. Som led heri skal bl.a. følgende overordnede hensyn tilgodeses:

Ved fastlæggelse af vejnettet tages der udgangspunkt i de eksisterende færdselsarealer. Det skal sikres, at udviklingen på Holmen ikke medfører en uacceptabel trafikal belastning af Prinsessegade. Ved placering af broer, krav om oplukkelighed og fjernelse af dæmningen mellem Dokøen og Frederiksholm lægges der vægt på, at kanaler m.v. også kan besejles af sejlskibe.

Ved fastlæggelse af et net af stier og havnepromenader skal fodgængere og cyklisters trafikale- og oplevelsesmæssige interesser tilgodeses.

Holmens aksefaste opbygning skal bevares, og sigtelinier mod Københavns historiske bykerne og Christianshavns Vold skal understøttes.

Dokøen udgør lokalplanens område IA, der sammen med område IB, som omfatter Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen, fastlægges til boliger, serviceerhverv og offentlige formål. Fordelingen af anvendelsen fastlægges med en anvendelsesplan.

For Dokøen, der fastlægges til boliger, gælder dog, at indtil 15 pct. af etagearealet må anvendes til serviceerhverv. For områderne under ét gælder, at mindst 50 pct. af det samlede etageareal (eksklusive de 6 kanonbådsskure langs Erdkehlgraven) skal anvendes til boliger. Boliger skal på den enkelte ejendom i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m2, og ingen bolig må være mindre end 75 m2.

Dæmningen mellem Frederiksholm og Dokøen skal fjernes under respekt af understøtningen af den fredede nordligste kran, når den fastlagte ny vejbro mellem Frederiksholm og Dokøen i forlængelse af Philip de Langes Allé etableres. Der kan etableres oplukkelige stibroer mellem de 2 øer i forlængelse af henholdsvis Galionsvej og Fabrikmestervej.

Opførelse af ny bebyggelse på Dokøen (område IA) forudsætter, at der ved supplerende lokalplan er fastlagt en bebyggelsesplan for området som helhed.

Friarealet i område IA skal – eksklusive parkerings- og tilkørselsareal – være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 plads pr. 100 m2 etageareal. Langs grænsen mod vandarealer fastlægges der 8 m brede promenader for fodgængere og cyklister.

En stor del af Holmens bygninger og anlæg er fredede. Seneste fredning skete i 1999, og den omfatter kran-anlægget på Dokøen. I forvejen var tørdokken og det tilhørende pumpehus fredet.

I "Bydelsatlas Indre by/Christianshavn" fra 1996, der også omfatter Holmen, er bevaringsværdier for samtlige bygninger fastlagt. En stor del af bygningsmassen i området er her udpeget med bevaringsværdi over middel.

I lokalplanforslaget for "Homen II" har denne udpegning resulteret i, at en række bygninger og anlæg på Holmen er udpeget som bevaringsværdige

En eventuel udpegning af bevaringsværdige bygninger på Dokøen afventer den kommende lokalplan.

Dokøen er skabt ved opfyldning på grundt havområde. Opfyldningen er delvist sket gennem opgravning af mudder i havnebassinerne. Kalken er ligger ca. 12-15 meter under terræn. Den overlejres af omkring 5 m moræneler. Der kan forekomme marine aflejringer.

Forsvarets Bygningstjeneste har i perioden 1993 til 1996 udført forureningsundersøgelser på Dokøen. Undersøgelserne påviste jordforurening med olieprodukter og tungmetaller, primært bly, kviksølv og kobber. I det sekundære grundvand blev der påvist svag forurening med olieprodukter.

Miljøkontrollen har sat som vilkår for Holmen, at Forsvarets Bygningstjeneste skulle fjerne alle jordforureninger, der kan stamme fra Forsvarets aktiviteter. Dette vilkår er opfyldt.

Størstedelen af Dokøen - 42.000 m²- ejes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål.

Resten af øen - godt 15.000 m² med den fredede tørdok, kraner og pumpehus – ejes af Byggeselskabet Mogens de Linde.

Henning Larsens Tegnestue har udarbejdet et første oplæg til en helhedsplan for Dokøen, som omfatter 54.-62. 000 m² etageareal fordelt med:

• ca. 30.000 m² i et operahus, som er placeret på et areal midt på øen. Det er incl. 2.000 -3.000 m² opfyldt areal ud mod havneløbet.

• 22.-33.000 m² i boligbebyggelse (afhængig af bygningsdybde og etageantal mm.) nord og syd for operahuset, samt 1.200 m² i 2 bevarede bygninger ved tørdokken.

Forslaget tager udgangspunkt i en opdeling af Dokøen i en række mindre øer. Øerne er udformet, så bebyggelsen ligger vinkelret på havneløbet og sikrer udsigten og god kontakt til vandet. Bebyggelsen består af et operahus samt 4 eller 5 længehuse.

Operaen er placeret i Amalienborgaksen med adgang fra vandsiden, hvor der etableres en overdækket plads, hvortil man ankommer i bil eller båd. Bygningen er trukket ca. 15 m tilbage fra kajkanten mod Hovedmagasingraven. Gesimshøjden er skitseret til ca. 27 m, mens scenetårnet har en højde på ca. 36 m. Operahuset er fritliggende med kanaler på 3 sider og havneløbet på den 4. side.

Den øvrige bebyggelse består af 4 eller 5 blokke. Det fremgår ikke af skitsen, hvor mange etager man forestiller sig, men tegnestuen har vurderet at 5½ etage vil kunne spille sammen med det høje operahus. De skitserede blokke vil kunne rumme omkring 30.000 m2 etageareal. En evt. 5. blok ligger ud mod de fredede kraner for herved at skabe en bebyggelsesmæssig balance.

Idéskitsen indeholder ikke en yderligere detaljering, og der er således ikke taget stilling til udearealer og materialevalg.

I en hensigtserklæring fra Københavns Havn og DFDS er det aftalt, at Oslofærgen flyttes til Mellembassinet, hvor der også etableres et nyt hovedsæde til DFDS. Baggrunden er dels ønsket om at få den tunge trafik ud af den indre by, dels de verserende overvejelser om et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen. Placeringen af et skuespilhus på dette sted vil være i overensstemmelse med de volumenstudier, som Henning Larsens Tegnestue har gennemført for Inderhavnen.

Det forventes, at skuespilhuset skal rumme en scene med en publikumskapacitet på ca. 750 pladser samt en mindre, fleksibel scene med ca. 250 publikumspladser. Den optimale udformning af et skuespilhus vil indebære en bebyggelse på ca. 75 x 85 m med en bygningshøjde på op til 36 m. Etagearealet forventes at udgøre 16.000 – 18.000 m².

Skuespilhuset vil således i volumen kunne matche det kommende operahus. Der kan hermed skabes mulighed for en ny visuel og arkitektonisk sammenhæng mellem Frederiksstaden og Holmen, der i en senere fase evt. kan knyttes sammen af sti- og gangforbindelse. Disse forhold bør indgå i den fremtidige planlægning af den indre by og Holmen.

Udformningen af nye kommuneplanrammer for Dokøen skal muliggøre etableringen af et tilstrækkeligt volumen, der kan danne grundlag for det foreslåede operahus, og samtidig fastholder muligheden for en passende boligandel.

Operahusets volumen er i store træk fastlagt. Disponeringen af boligbebyggelsen foreligger kun som et ideoplæg, der skal bearbejdes i det videre forløb. Afhængig af hvilken højde på boligbebyggelsen, der fastlægges i det videre arbejde, samt bygningskroppenes bredde og placering vil bebyggelsesprocenten ligge mellem 90 og 110, afhængig af den endelige plans udformning.

I et bilag til dagsordenspunktet er udarbejdet et foreløbigt forslag til kommuneplantillæg for Dokøen. Der tages forbehold for den endelige bebyggelsesprocent, som i forslaget er angivet med to værdier. Fastlæggelsen af den endelige bebyggelsesprocent bør afvente lokalplanforslaget.

Forslaget til kommuneplanramme opdeler det nuværende C*-område på Holmen i to dele:

• et C*- område for Arsenaløen og Frederiksholm
• et C*- område for Dokøen

I overensstemmelse med forslag til lokalplan "Holmen II", der forventes endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen i december 2000, forudsætter nybyggeri på Dokøen, at der ved supplerende lokalplan er fastlagt en bebyggelsesplan for øen som helhed

Anvendelsen fastlægges i overensstemmelse med overvejelserne om de fremtidige kommuneplanrammer for området. Det får som konsekvens at den fælles beregning af anvendelsen af område IA og IB med mindst 50 pct. boliger skal ophæves og erstattes med bestemmelser for hver af de 2 områder. For område IB er boligandelen ca. 35 pct. ud fra de for dette område gældende bestemmelser. For område IA arbejdes med en boligandel på 40 pct. Anvendelsen vil blive fastlagt i en anvendelsesplan med udpegning af områder for erhverv (operahus) og boliger.

Den samlede bebyggelsesprocent for IA og IB på 60 skal ophæves og erstattes med bestemmelser for hver af de 2 områder. For område IB bliver den maksimale bebyggelsesprocent knap 60 ud fra de for dette område gældende bestemmelser, hvilket er eksklusive det etageareal, der udgøres af de 6 fredede kanonbådsskure langs Erdkehlgraven. For område IA vil der med en bebyggelsesprocent på 90 kunne opføres ca. 30.000 m2 operahus og ca. 22.000 m2 boliger m.v. ud fra det nuværende grundareal. Den endelige beyggelsesprocent fastlægges på baggrund af den færdige bebyggelsesplan.

I lokalplantillægget skal der fastlægges en samlet bebyggelsesplan for hele Dokøen. Med baggrund i ovennævnte trafikale overvejelser skal der arbejdes videre med udkastet til en bebyggelsesplan fra Henning Larsens Tegnestue. Det findes væsentligt, at der i det videre arbejde tages hensyn til det værdifulde byrum, som de fredede magasinbygninger, de fredede masteskure og den bevaringsværdige "Mindship"- bebyggelse udgør sammen med Takkelloft- og Magasingraven. Endvidere bør kravet om promenade langs grænsen mod eksisterende vandarealer respekteres.

Ved placering af boligbebyggelsen skal der lægges vægt på et samspil med operahuset, men det findes væsentligt, at dimensionerne tilpasses det eksisterende Holmen.

Operaen vil med sit volumen være det alt dominerende element og med en placering i Amalienborgaksen skabes der et markant bygningsforløb på tværs af havneløbet. Hvorledes aksen i Philip de Langes Allé skal optages i operahuset er der ikke redegjort nærmere for. Det bør i den forbindelse undersøges om en pladsdannelse mellem operaen og Magasingraven kan medvirke til at der skabes en bedre balance mellem operahusets og Frederiksholms volumener.

Den af Henning Larsens Tegnestue udarbejdede skitse forudsætter opfyldning af vandarealer mod Inderhavnen, og lokalplanen vil optage bestemmelser om, hvor der kan ske opfyldninger, samt i hvilket omfang.

Der er ikke i Henning Larsens Tegnestues skitse angivet retningslinier for udearealerne, men det forudsættes, at der i den videre planlægning sker en detaljering på dette punkt, f.eks. med udgangspunkt i det udkast til designmanual, som tegnestuen har udført for Freja ejendomme A/S og grundejerforeningen på Holmen.

Dokøen er i dag én sammenhængende ø. Henning Larsens Tegnestue foreslår øen gennemskæres af tre kanaler således at der skabes fire mindre øer, der alle er forbundet til naboøen med to broer. Dokøen foreslåes trafikforsynet ad en ny bro fra Gallionsvej og en bro fra Fabriksmestervej. De to broer ønskes forbundet af en vej langs havnesiden af Dokøen, hvor operahusets markante indgangsparti befinder sig.

Gallionsvej er på det smalleste sted kun 9 meter bred mellem to fredede bygninger. En vejadgang fra denne vej vil derfor forudsætte, at en af de fredede bygninger kan reduceres eller flyttes. Lokalplanforslaget for "Holmen II" muliggør imidlertid ikke dette. Derimod vurderes der ikke at være alvorlige problemer forbundet med etablering af en vejadgang via en oplukkelig bro fra Fabrikmestervej. Vejen forløber i dag til Dokøen via en dæmning, der i lokalplanforslaget for "Holmen II" efter accept fra fredningsmyndighederne forudsættes erstattet af en oplukkelig bro af hensyn til mulighederne for at besejle den bagvedliggende kanal. Det kunne f.eks. være hensigtsmæssigt at skabe vejadgang for tung trafik og busser til operaen ad denne vej.

En anden mulighed, som er i lokalplanforslaget for "Holmen II", er at etablere vejadgangen via en bro fra Philip de Langes Allé. Det vil indebære, at der skal etableres en vej med trafik i begge retninger langs østsiden af Dokøen fra denne vej. Ramper til parkeringsanlæg og andre underjordiske trafikanlæg skal så vidt muligt placeres i tilknytning til vejen. Rundt om operahuset kan der etableres et fodgængerareal med mulighed for kørsel i forbindelse med af- og pålæsning af passagerer ved operahusets hovedindgang.

Der bør arbejdes videre med at afdække mulighederne for at skabe adgangsforhold for biler, busser, vare- og lastbiler, samt cykler og gående til Dokøen, som både tilgodeser hensynet til operahusets arkitektur og anvendelse, og samtidig tager hensyn til det historisk og arkitektonisk unikke miljø på den bagvedliggende del af Holmen.

Hvis der etableres parkering for operahusets publikum på Dokøen, skal der, som tidligere nævnt, etableres vejadgang mellem Frederiksholm og Stamvejen ved en vejbro i forlængelse af Fabriksmestervej og/eller fra Philip de Langes Alle. Etableres der derimod parkering for operahusets publikum med forbindelse fra Sankt Annæ Plads, kan det overvejes at anlægge en bro for cykel- og gangtrafik i dette område. Endvidere bør der anlægges bro for cykel- og gangtrafik i forlængelse af Galionsvej.

Vejene på Holmen forudsættes i øvrigt etableret som forudsat i lokalplanforslaget for "Holmen II".

Som nævnt indledningsvist har Københavns Kommune givet tilsagn om at etablere adgangsforhold og parkeringsfaciliteter i forbindelse med etableringen af operahuset på Dokøen.

Dokøen er i dag vejbetjent fra Holmen ad Fabriksvej via en fast dæmning over Hovedmagasingraven.

Etablering af et operahus med ca. 1500 siddepladser, samt et antal boliger på Dokøen skaber behov for at forbedre adgangsforholdene, samt parkeringsfaciliteter. Sidstnævnte hænger sammen med en overordnet beslutning om, hvorvidt operahus skal betjenes fra Sjællandssiden, eller om det skal ske fra Amagersiden.

Trafikbetjeningen og parkeringsforholdene kan foregå efter tre principielt forskellige modeller:

• Der etableres parkering for operahusets gæster under terræn på Dokøen eller i umiddelbart nærhed heraf. Det indebærer, at operahuset skal betjenes fra Amagersiden, idet publikum skal køre til og fra operahuset enten ad Prinsessegade på Christianshavn – eller ad Forlandet og Kløvermarksvej på det nordøstlige Amager,

• Trafikbetjening og parkeringsforhold ses i sammenhæng med et evt. skuespilhus på Kvæsthusbroen. Der etableres parkeringsanlæg under terræn ved Kvæsthusbroen eller under havneløbet, med til- og frakørsel fra Sct. Annæ Plads – samt etablering af en gang- og cykelstiforbindelse over eller under havneløbet til Dokøen. Det vil indebære, at operahuset overvejende skal betjenes fra Sjællandssiden, idet publikum i egen bil vil køre gennem den indre by på næsten tilsvarende vis, som de ankommer til det Kongelige Teater i dag.

• Den tredje model er at etablere parkering på terrænet på Dokøen og/eller ved udnyttelse af mulighederne på den bagvedliggende del af Holmen. Det indebærer, at operahuset skal trafikbetjenes fra Amagersiden.

I det følgende er der sket en nærmere trafikmæssig og økonomisk vurdering af de to første modeller. Økonomien ved evt. etablering af overfladeparkering på Holmen er ikke beregnet. Det vil under alle omstændigheder være væsentligt billigere end de to første modeller.

Boligbyggeri med en beliggenhed, som det bliver tilfældet på Dokøen, genererer erfaringsmæssigt 20 bilture pr. 1000 m2 etageareal. Med godt 20.000 m2 boliger på Dokøen, svarer det til ca. 400 bilture pr. dag.

Vurderingen af biltrafik og parkeringsbehov for et operahus tager udgangspunkt i en interviewundersøgelse af 1239 gæster i Det Kongelige Teater og deres transport. undersøgelsen er gennemført i perioden fra 3. oktober til 10. oktober 2000.

Undersøgelsen viser, at 49 % af ballettens og operaens gæster ankommer til teatret i bil. Hver bil rummer i gennemsnit 2,25 personer.

Derudover ankommer 4% af gæsterne i taxi. Af den resterende del af gæsterne kører 17 % med tog, 17% med bus, 5% på cykel og 8 % vælger at spadsere til teatret.

Et operahus på Dokøen vil have dårligere tilgængelighed for kollektiv trafik og ligge længere væk fra Indre By end det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Man må derfor formode, at flere vil køre i egen bil eller taxi end det er tilfældet i dag til Det Kongelige Teater.

Udover tilskuerne vil der være 225 ansatte til stede. De ansattes valg af transportmiddel vil formentlig afhænge af, hvorvidt der er gratis parkering eller ej. Det skønnes, at ca. halvdelen vil benytte bil, hvis der er gratis parkering, med gennemsnitligt 1,25 personer pr. bil (som anden pendlertrafik). Det vil give omkring 180 bilture.

Vælges en løsning med parkering for operahusets gæster på Dokøen vurderes det, at godt 66% af gæsterne ankommer i bil, mens 10% ventes at køre i taxa.

Det vil altså sige, at placeres parkeringspladserne til betjening af gæster og ansatte til operaen og til betjening af boligerne på selve Dokøen vil der blive produceret følgende antal bilture pr. døgn ved fuld belægning i operaen:

• Gæster i egen bil : 900 bilture pr døgn
• Gæster i taxi : 270 bilture pr. døgn
• Ansatte i bil : 180 bilture pr. døgn
• Bilture til boligerne: 400 bilture pr. døgn

Vælger man en løsning, hvor Operahusets publikum skal parkere i et parkeringsanlæg med tilkørsel fra Sankt Annæ Plads, vurderes det, at 55 % af publikum vælger at køre i egen bil. En udsolgt forestilling vil dermed generere:

• Gæster i egen bil : 740 bilture pr. døgn
• Gæster i taxi : 270 bilture pr. døgn
• Ansatte i bil : 180 bilture pr. døgn
• Bilture til boligerne: 400 bilture pr. døgn

Hertil kommer, uanset valg af parkeringsløsning, et mindre antal turistbusser som vil bringe publikum frem til Operahuset i forbindelse med enkelte forestillinger samt varetilkørsel.

I forslaget til lokalplan "Holmen II" er der regnet med en turproduktion på 1000 biler til og fra Dokøen. Det vil sige, at trafikken til Dokøen vil stige med 800 køretøjer i døgnet ved etablering af et operahus, i forhold til lokalplanforslaget for "Holmen II".

Bygge- og Teknikforvaltningen har i forbindelse med Lokalplanen for "Holmen II" fortaget vurderinger af trafikken.

Ved den af Bygge- og Teknikudvalget valgte placering af busslusen nord for Galionsvej forventes trafikken ved fuld udnyttelse af arealerne på Holmen at blive ca. 3700 køretøjer pr. hverdagsdøgn på Prinsessegade nord for Bodenhofs Plads - mod 6.000 køretøjer i dag og 2.800 køretøjer ved Kongebroen, svarende til dagens niveau.

Vælges en løsning med publikumsparkering på Dokøen vil trafikken til og fra Dokøen blive ca. 800 køretøjer højere. Under forudsætning af, at busslusen, som vedtaget i Bygge- og Teknikudvalget, ikke må passeres af operaens publikum i bil, vil der ske en stigning i trafikken på Kongebroen til 3.600 køretøjer, mens trafikken i Prinsessegade vil være uændret. Denne trafik forventes ikke at give anledning til afviklingsproblemer i nævneværdig grad.

Gives der tilladelse til, at operagæster kan køre gennem busslusen vil trafikken ved Kongebroen blive ca. 2.400 køretøjer, mens den i Prinsessegade nord for Bodenhofs Plads vil stige til 4.900 køretøjer - mod 6.000 i dag. I givet fald kan der forventes tidsmæssigt koncentreret problemer med afvikling af trafikken i Prinsessegade, særligt op mod Torvegade, når operaen skal tømmes for publikum hen på aftenen.

Kollektiv trafikbetjening sker ved busser på Danneskiold Samsøes Alle og ved Metroen på Christianshavns Torv. Såfremt der sker en udvidelse af Havneliniens driftsperiode vil denne også kunne indgå i den kollektive trafikbetjening.

Trafikbetjening fra Amagersiden forudsætter etablering af parkering på Dokøen eller i umiddelbar nærhed heraf. Parkeringsbehovet i forbindelse med operahuset forudsættes at være ca. 500 pladser til publikum og ansatte.

Hertil kommer et behov for godt 200 parkeringspladser til de kommende boliger på øen, idet der forudsættes en parkeringsdækning på 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal, til de godt 20.000 m2 boligbyggeri.

Samlet skal der således tilvejebringes ca. 700 parkeringsmuligheder.

Disse kan for eksempel placeres i parkeringsanlægpå og under terræn på Dokøen. Der kan etableres parkeringsanlæg både nord og syd - og delvis øst for operahuset. Henning Larsens Tegnestue har dog vurderet, at der kan være en rationaliseringsgevinst at hente, ved at etablere parkeringen under den del af operaen, der vender ud mod havneløbet, da den del af øen i forvejen skal delvis bortgraves som led i opførelsen af operahuset.

Der kan etableres et fælles anlæg eller separate anlæg for henholdsvis boliger og operahuset. Uanset hvilken løsning der vælges, forudsættes det, at til- og frakørsel sker via tre ramper, som placeres i tilknytning til en stamvej langs Dokøens østlige side. To af disse ramper forudsættes ensrettet i hver sin retning, mens den tredje forudsættes indrettet som reversibel rampe, således at trafikken kører ned af denne rampe i perioden op mod en forestillinger og op ad den i perioden efter en forestilling.

Operahusets andel af anlægsudgifterne til et sådan parkeringsanlæg har Rambøll/Nyvig beregnet til 411 mio.kr. Konsulentfirmaet opgiver en usikkerhed på tallene på – 25% og +35%. Denne usikkerhed går igen i forbindelse med alle de økonomiske beregninger af den foreslåede løsningsmodeller i denne redegørelse. Usikkerheden er dog endnu større for parkeringsanlægget under havnen.

Denne model skal ses i sammenhæng med en etablering af et skuespilhus på Kvæsthusbroen, der vil skabe behov for etablering af parkering til skuespilhusets gæster på Sjællandssiden.

Den største trafikstrøm forventes at benytte Toldbodgade - Holbergsgade, hvorfra den fordeler sig på radialgader mod Christiansbrygge, Åboulevarden, Tagensvej og Kalkbrænderihavnsgade. Til-og frakørsel foregår på tidspunkter, hvor trafikken generelt ikke vurderes at give anledning til afviklingsproblemer. Dog vil der i forbindelse med frakørsel kunne optræde tidsmæssigt koncentrerede problemer med trafikafviklingen ved krydsene Sankt Annæ Plads - Bredgade og Bredgade - Dronningens Tværgade.

Etablering af parkeringsmuligheder på Kvæsthusbroen til operahusets besøgende og ansatte forventes at give anledning til maximalt ca. 900 bilture til og fra Sankt Annæ Plads pr. døgn. Dertil kommer en mindre trafikbelastning af Christianshavn med godt 700 bilture pr, døgn, skabt af taxikørsel til operaen samt de kommende boliger på Dokøen.

Kollektiv trafikbetjening forventes at ske med busser på Danneskiold Samsøes Alle og fra Metroen på Christianshavns Torv. Nogle vil anvende kollektiv trafik og den evt. faste gangforbindelse på tværs af havnen. Såfremt der sker en udvidelse af Havneliniens driftsperiode vil denne også kunne indgå i den kollektive trafikbetjening.

Ved etablering af publikumsparkering under terræn ved Kvæsthusbroen med biladgang fra Sankt Annæ Plads vurderes parkeringsbehovet til operahuset i kraft af den bedre kollektive trafikbetjening m.v. at kunne dækkes af en parkeringskælder med ca. 450 pladser. Behovet for publikumsparkering i forbindelse med en eventuel placering af et skuespilhus på Kvæsthusbroen er ikke vurderet konkret i denne sammenhæng og indgår derfor ikke i beregningerne.

Parkering i anlæg med biladgang fra Sankt Annæ Plads er vurderet til principielt at kunne etableres på følgende tre måder:

- Parkeringskælder under Sankt Annæ Plads,

• Parkeringskælder under Kvæsthusgraven, eller
• Parkeringskælder under Københavns Havn

Et anlæg med 450 pladser under Sankt Annæ Plads kan etableres i to etager under den østlige ende af pladsen helt ud mod havnen, med til- og frakørsel fra Sankt Annæ Plads

Et anlæg med 450 pladser under Kvæsthusgraven kan etableres i to etager i det nuværende havnebasin med til- og frakørsel fra Sankt Annæ Plads. Kvæsthusgraven forudsættes fyldt op.

Et anlæg med 450 pladser under Københavns Havn kan etableres i én etage spændende fra Kvæsthusbroen til Dokøen. Parkeringskælderen får til- og frakørsel fra Sankt Annæ Plads Sammen med parkeringskælderen etableres der en cykel- og gangforbindelse.

Udgifterne til etablering af disse typer anlæg ligger iflg. Rambøll/Nyvig fra 345 mio.kr. op til 794 mio.kr. (+/- usikkerheden)

En forudsætning for etablering af operaens parkeringsanlæg ved Kvæsthusbroen er, at der skabes en fast fodgænger- og cykelforbindelse mellem parkeringsanlægget på Kvæsthusbroen og Dokøen. Denne faste forbindelse kan enten etableres som en bro eller tunnel.

En stibro kan anlægges vinkelret over havnen og vil have en længde på ca. 210 m og en bredde på ca. 7 m. Broen foreslås etableret så den kan åbnes for høje fartøjer, men med en højde, der gør det muligt for Havnelinien at passere, uden at broen skal åbnes. Broen overdækkes for at beskytte operagæster mod vejret. Anlægsudgifterne til en sådan bro vurderes af Rambøll/Nyvig til at være godt 81 mio.kr. (+/- usikkerheden)

En stitunnel kan anlægges under havnen mellem parkeringskælderen og operaen. Afhængig af valg af parkeringskælder vil en tunnel blive mellem 260 og 310 m lang. Kortest ved en kælder under Kvæsthusbroen og længst ved en kælder under Sankt Annæ Plads.Afhængig af længden vurderer Rambøll/Nyvig, at tunnelen kan etableres for mellem 205 mio.kr. og 211 mio.kr. (+/- usikkerheden).I forbindelse med en tunnel vil det være muligt at etablere rullende fortov eller anden form for mekanisk transport. Udgifterne til dette vil være i størrelsesordenen 70 mio. kr.

Ovennævnte vurderinger af etableringsomkostninger for de forskellige anlæg er alle baseret på erfaringsmæssige vurderinger af anlægstekniske forhold og viden om geologiske forhold i området.

Sammenfattende, for anlæg baseret på adgang fra Sankt Annæ Plads, vurderes det at være muligt at etablere en samlet parkerings- og adgangsløsning til operaen iflg. Rambøll/Nyvig, på mellem 426 mio. kr. og 794 mio. kr (+/- usikkerheden ) - afhængig af den valgte løsningsmodel.

I lyset af økonomien i ovenstående modeller anbefaler forvaltningerne, at mulighederne for at etablere overfladeparkering på eller tæt ved Dokøen, undersøges nærmere. Hvis dette er muligt vil anlægsudgifterne til parkering være væsentlig mindre end de udgifter som anlægget ved Kvæsthusbroen og tunnelen under havnen udgør (plus/minus usikkerheden).

Vælges denne løsning må udfomningen overvejes nøje, således at den ikke virker skæmmende. Denne løsningsmulighed er ikke detailbearbejdet, men vil være væsentligt billigere end parkeringsløsninger under jorden. Parkering for boligerne forudsættes under alle omstændigheder etableret i konstruktion.

De trafikale konsekvenser af en overfladeparkering på og/eller ved Dokøen vil – med en bussluse nord for Galionsvej, som åbnes for operatrafik om aftenen –være en fremtidig trafik på Prinsessegades nordlige og sydlige del på henholdsvis ca. 4.900 køretøjer og 9.900 køretøjer - mod i dag 6.000 køretøjer og 11.000 køretøjer. Der skal til denne løsning bemærkes, at operatrafikken afvikles på et tidspunkt, hvor trafik til og fra områdets institutioner/skoler er minimal og hvor den øvrige myldretidstrafik er overstået.

Vælges en løsning med parkering for Operahusets publikum i et anlæg med adgang fra Sankt Annæ Plads, skal der udelukkende etableres parkering for boligerne på Dokøen – i alt 200 pladser, som forudsættes etableret i konstruktion.

Endvidere forudsættes der etableret cykelparkeringsmulighed for minimum 100 cykler tæt ved Operahusets hovedindgang, samt for minimum 2 cykler pr. 100 m2 boligareal i umiddelbar tilknytning til boligerne.

Operahuset må i fornødent omfang udformes med hensyntagen til de planlagte omkringliggende boligbebyggelser og offentlige rekreative arealer.

Miljøkontrollen skal henvise til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder", der fastsætter følgende vejledende grænseværdier for støjbelastning fra virksomheder (operahuset) i etageboligområder:

Mandag – fredag kl. 07-18 50 dB(A)

Lørdage kl. 07-14 50 dB(A)

Mandag – fredag kl. 18-22 45 dB(A)

Lørdage kl. 14-22 45 dB(A)

Søn- og helligdage kl. 07-22 45 dB(A)

Alle dage kl. 22-07 40 dB(A)

Bebyggelse og friarealer bør ligeledes beskyttes mod støj og anden forurening fra trafik.

Overskudsjord skal bortskaffes efter anvisning fra Miljøkontrollen. Det betyder, at der skal analyseres prøver af den jord der ønskes bortskaffet, og hvorefter det afhængig af forureningsgraden afgøres om den skal bortskaffes til deponering eller rensning.

Alle kendte flygtige forureninger på Dokøen er fjernet. Der vil derfor ikke være risiko for afdampning af forurenende stoffer til indeklima i kommende byggeri.

Ikke-følsom arealanvendelse som kontor, erhverv, industri m.m. kan etableres på Dokøen uden yderligere tiltag overfor eventuel jordforurening.

Inden byggeri startes skal det undersøges, hvor stor en sænkningsudbredelse der kan forventes. Ved grundvandssænkning skal det undersøges, om der er bygninger eller andre anlæg inden for sænkningsområdet, som er følsomt for grundvandssænkninger, samt om der er forurening i jord og grundvand som kan mobiliseres ved grundvandssænkning.

Er der risiko for skader på bygninger eller lignende, skal der beskrives en metode til at begrænse grundvandssænkningens udbredelse. Det skal sandsynliggøres, at de beskrevne metoder vil kunne fungere under de aktuelle geologiske forhold.

• Bilag 1 : Ideoplæg for Dokøen fra Henning Larsens Tegnestue
• Bilag 2A : Lokalplankort med delområder og gadenavne
• Bilag 2B : Bebyggelsesplan for Dokøen
• Bilag 3 : Luftfoto af Dokøen, der viser eksisterende forhold
• Bilag 4 : Forslag til tillæg nr. xx til Københavns Kommuneplan 1997

Erik Jacobsen Jens Jacobsen