Indstilling om besvarelse af den del af Revisionsdirektoratets beretning for kommunens regnskabsår 2003, der angår Økonomiudvalgets forvaltning
Indstilling om besvarelse af den del af Revisionsdirektoratets beretning for kommunens regnskabsår 2003, der angår Økonomiudvalgets forvaltning
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004
J.nr. ØU 335/2004
5. Indstilling om besvarelse af den del af Revisionsdirektoratets beretning for kommunens regnskabsår 2003, der angår Økonomiudvalgets forvaltning
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
· Tager Revisionsberetningen for regnskabsåret 2003 til efterretning for de dele der angår Økonomiudvalgets forvaltning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2004
Taget til efterretning.
Behandling: -
RESUME
Revisionsdirektoratet har den 9. september 2004 afgivet sin virksomhedsberetning og revisionsberetning.
Direktoratet har ved fremsendelsen af revisionsberetningen til Økonomiudvalget udbedt sig udvalgets stillingtagen til den del af revisionsberetningen, der angår Økonomiudvalgets forvaltning.
Økonomiudvalget har tidligere den 17. august 2004 særskilt behandlet tre Revisionsprotokollater vedrørende Økonomiudvalgets forvaltning.
Økonomiforvaltningen har kun få yderligere bemærkninger til beretningen i forhold til den tidligere udvalgsbehandling.