Mødedato: 05.10.2004, kl. 16:00

Oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005

Oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004

 

 


J.nr. ØU 329/2004

 

3. Oplæg til Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller at:

 

·        Økonomiudvalget tager nærværende orientering om den foreløbige proces med udarbejdelsen af oplæg til Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2004

Taget til efterretning.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til den kommende Erhvervspolitiske Strategi for 2005-2008 og en tilhørende Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005.

 

Københavns Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, som drøfter et samlet oplæg til strategi og handlingsplan. Forslag til temaer for det kommende erhvervspolitiske arbejde er bl.a. offentlig/privat partnerskab, globalisering og iværksætteri.

 

Oplægget skal derefter drøftes på møde i Københavns Erhvervsråd inden det udsendes i offentlig høring. Der forventes at Københavns Borgerrepræsentation kan tiltræde en Erhvervspolitisk Strategi 2005-2008 og Erhvervspolitisk Handlingsplan 2005 i februar/marts måned 2005.


 


Til top