Indstilling om den nye budgetmodel
Indstilling om den nye budgetmodel
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004
J.nr. ØU 327/2004
2. Indstilling om den nye budgetmodel
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder:
-
at den
nye budgetmodel implementeres fra budget 2006.
-
at nedenstående
forslag til, hvilke områder, der skal styres efter hvilke principper, lægges
til grund for det videre arbejde med den nye budgetmodel.
- at Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne snarest udarbejder en indfasningsplan som beskriver hvordan de enkelte områder implementeres i den nye budgetmodel, og at indfasningsplanen sendes til Økonomiudvalget til beslutning.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 28. september 2004
Sagen blev udsat ved mødets start.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2004
Ø fremsatte ændringsforslag (1. ændringsforslag) om, at vedligeholdelse af veje, pladser, parker, fortove og cykelstier (der udarbejdes geografiske nøgletal) og at biblioteker tilføjes som efterspørgselsstyrede serviceområder.
Ø fremsatte endvidere ændringsforslag (2. ændringsforslag) om, at der udarbejdes en budgetmekanisme, som sikrer tillægsbevilling, hvis vejret i fyringssæsonen har været koldere eller varmere end normalt.
Udvalget stemte om 1. ændringsforslag fra Ø:
For stemte 5 medlemmer: O, V og Ø
Imod stemte 7 medlemmer: A, B, C, D og F
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Forslaget var dermed forkastet.
Udvalget stemte herefter om 2. ændringsforslag fra Ø:
For stemte 2 medlemmer: Ø
Imod stemte 8 medlemmer: A, B, C, D, F og O
2 medlemmer undlod at stemme: V
Forslaget var dermed forkastet.
Udvalget stemte herefter om indstillingen:
For stemte 7 medlemmer: A, B, C, D og F
Imod stemte 2 medlemmer: Ø
3 medlemmer undlod at stemme: O og V
Indstillingen blev således godkendt.
Ø afgav følgende protokolbemærkning: " Enhedslisten kan ikke tiltræde forslaget. Forbeholdet er begrundet i, at processen er alt for presset, redskaberne ikke udviklet og der er ikke taget højde for marginalovervejelser."
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2004 (ØU 244/2004), at principper for ny budgetmodel for Københavns Kommune sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet.
I denne indstilling fremlægger Økonomiforvaltningen forslag til, hvilke områder, der skal styres efter hvilke principper i budgetmodellen. I den nye budgetmodel er der 4 bevillingsområder: Efterspørgselsstyrede serviceområder, Efterspørgselsstyrede overførsler, Rammestyrede områder og Anlæg.
I indstillingen redegøres der endvidere for indholdet af høringssvarene til den tidligere indstilling, samt Økonomiforvaltningens bemærkninger hertil.
Økonomiforvaltningen har udarbejdet vedlagte kommissorium for arbejdet med den nye budgetmodel (jf. Bilag 1).
Det fremgår af kommissoriet, at udarbejdelsen af den nye budgetmodel sker i et samarbejde mellem alle forvaltninger. Generelt gælder det derfor, at forvaltningerne – ud over de foreliggende høringssvar – har mulighed for at komme med yderligere bemærkninger etc. undervejs i processen. De foreliggende høringssvar vil ligeledes indgå i det videre arbejde med den nye budgetmodel.
Høringssvarene rejser bl.a. følgende væsentlige problemstillinger:
- hvad de såkaldte efterspørgselsstyrede serviceområder omfatter ?
- spørgsmål omkring efterregulering
- håndteringen af anlæg
- opgørelse af enhedsomkostninger
- spørgsmål omkring takst/skattefinansieret ramme.
- spørgsmål omkring tidsmæssige ressourcer, herunder ydelseskatalog
Problemstillingerne er nærmere beskrevet under Sagsfremstillingen nedenfor.
Det er fælles for høringssvarene, at de i varierende grad udtrykker betænkelighed overfor det ressourceforbrug som kræves for at udarbejde en ny budgetmodel.
Udvalgenes betænkelighed samler sig dels om hvorvidt det er muligt inden for den givne tidsramme at arbejde hele budgettet igennem efter den nye model, eller om der med fordel kan arbejdes med flere etaper over nogle år. Dels at det er ressourcekrævende – i årsværk, men også i forhold til eksisterende IT-systemer etc., at udarbejde de oplysninger, som fx skal indarbejdes i ydelseskataloget.
Af høringssvarene fremgår endvidere, at der ikke bør bruges tid på de områder som skal udskilles fra kommunen i forbindelse med strukturreformen.
Økonomiforvaltningen vil– ud fra forvaltningernes
bemærkninger vedrørende ressourceforbrug til udarbejdelse af den nye
budgetmodel – primo november fremlægge en indstilling om tilførsel af
ressourcer i 2005 til forvaltningernes videre arbejde med den nye budgetmodel.
Udgiften vil blive søgt afholdt af puljen til uforudsete udgifter i budget
2005.
Økonomiforvaltningen foreslår endvidere, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne snarest udarbejder en indfasningsplan, og at indfasningsplanen sendes til Økonomiudvalget til beslutning.