Mødedato: 05.10.2004, kl. 16:00

Endelig vedtagelse af lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Endelig vedtagelse af lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. oktober 2004

 

 


J.nr. ØU 331/2004

 

11. Endelig vedtagelse af lokalplan "Jernbanegade" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  lokalplan "Jernbanegade" vedtages endeligt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  det til lokalplan "Jernbanegade" hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004

Anbefalet.

Mikkel Warming (Ø), Karin Storgaard (O), Jens Johansen (F) og Sven Milthers (F) tog forbehold.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2004

Anbefalet.

F, O og Ø videreførte forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 29. september 2004.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den 9. juni 2004 blev lokalplanforslaget for "Jernbanegade" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 offentliggjort. Fristen for fremsættelse af indsigelser og bemærkninger blev fastsat til 9. september 2004.

Inden for denne frist er modtaget 9 henvendelser, heraf 3 henvendelser fra offentlige myndigheder.

HUR, Københavns Stiftsøvrighed og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger.

Bemærkningerne i de øvrige indsigelser er især kritiske over for dels nedrivningen af den eksisterende facade, dels udformningen af de nye facader og omfanget af bebyggelsen, herunder forøgelsen af etageantallet, idet bebyggelsens nye fremtræden findes ude af harmoni med det omgivende kvarter. I enkelte indsigelser sættes der spørgsmålstegn ved anvendelsen af Scalabygningen til hotel, grunden foreslås i stedet anvendt til et nyt hovedbibliotek. Derudover kritiseres, at der ikke sikres etableret nye parkeringspladser, og i en enkelt indsigelse fremføres en række ønsker til sikring af den nuværende anvendelse af bygningens stueetage fortrinsvis til restaurations- og caféfunktioner.

De fremførte synspunkter om bebyggelsens omfang og arkitektoniske fremtræden, samt parkering har været indgående vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget og dettes behandling i Bygge- og Teknikudvalget. For så vidt angår placeringen af et nyt hovedbibliotek har Borgerrepræsentationen besluttet at udskrive en konkurrence for en sådan bebyggelse på Vandværksgrunden. De modtagne bemærkninger giver derfor ikke forvaltningerne anledning til at foreslå ændringer i planerne.


 


Til top