Mødedato: 05.08.2003, kl. 15:00

Københavns Kommunes budgetforslag 2004

Københavns Kommunes budgetforslag 2004

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. august 2003

 

 


J.nr. ØU 239/2003

 

1. Københavns Kommunes budgetforslag 2004

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

·               fremsender forslag til budget for 2004 og budgetoverslag for 2005-2007 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling

·               indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget

·               indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til onsdag den 27. august 2003 kl. 12.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist. Økonomiudvalgets frist for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til d. 23. september 2003, dvs. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2004.

·               indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 24. september 2003 kl. 12.00.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. august 2003

Godkendt.

Økonomiudvalget oversender vedlagte budgetforslag for 2004 og budgetoverslag for 2005-2007 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet. Økonomiudvalget er opmærksom på DUT-reguleringen af beredskabet og udbeder sig flere oplysninger om problemstillingen med henblik på at fastholde sikkerhedsniveauet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2004.

 

Økonomiudvalget fik på mødet den 24. juni 2003 forelagt et notat, om Københavns Kommunes økonomiske situation for 2004. Der var tale om et skøn, da den endelige udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende tilskuds- og udligningsbeløb stadig udestod.

 

Der er efterfølgende sket en afklaring af disse forhold, som betyder, at kommunens indtægter overstiger kommunens udgifter med 142 mill. kr. i det foreliggende budgetforslag for 2004.

 

Budgetforslaget for 2004 bygger på følgende forudsætninger

·         en årlig omstilling på 200 mill. kr. i perioden 2004-2007

·         en sænkelse af skatteproc enten med 0,1 pct.point til 32,1 pct. – hvilket svarer til en mindreindtægt på 66 mill. kr. Mindreindtægten modsvares af et mindre afdrag på gælden

·         en fortsat gældsafvikling, samt en eftergivelse af skattegæld til staten på 240 mill. kr.

·         en realisering af den tværgående besparelse på 5 mill. kr. med udgangspunkt i budgetanalyserne vedr. samling af de borgerrettede butikker og øget brug af digital formidling.

 

I de videre budgetdrøftelser indgår bl.a. udgifter til Kgs. Nytorv og Dokøen samt ubalancen i H:S.

 

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 14. og 18. august 2003. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 27. august 2003. Budgettet 2. behandles d. 9. oktober 2003.

 

Økonomiudvalget vil i september 2003 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2004. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002 blev valgt statsgaranti.

 


 


Til top