Mødedato: 05.08.2003, kl. 15:00

Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007

Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. august 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 237/2003

 

 

2.                   Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

 

at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning.

 

 

 

RESUME

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. behandlede den 18. juni 2003 Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005 - 2007. Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder sted den 11. september 2003.

 

Hovedtemaerne i budgetforslaget er den fortsatte genopretning af HUR's økonomi i henhold til genopretningsplanen, der blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2001. Hvor det overordnede mål er at opnå balance mellem indtægter og udgifter i 2004 og overslagsårene 2005 – 2007. Det er en overordnet forudsætning i hele budgetperioden, at HURs likvide beholdning ikke bør være under 80 – 85 mio. kr. ved et års udgang.

 

Siden budget 2003 er der særligt to forhold, der præger budgettet for 2004 i negativ retning. Først og fremmest er det regeringens beslutning om at fjerne et tilskud til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik, der blev indført i 1997 – det koster HUR ca. 100 mio. kr. årligt fra 2004. Det andet forhold er, at HUR grundet en kendelse i voldgiftssagen (maj 2003) mellem DSB og HUR om grundlaget og metoden for passagertællinger siden 1999 må nedjustere indtægtsgrundlaget med 15 mio. kr. årligt. 

 

For at imødekomme kravet om balance mellem udgifter og indtægter fra 2004 og etablering af en kassebeholdning på 80 – 85 mio. kr. ved et års udgang har HUR administrationen i første budgetudkast indarbejdet forslag om generelle takstforhøjelser på 17,8 % og en række besparelser for såvel 2004 som overslagsårene 2005 – 2007.

 

 Disse besparelser knytter sig især til den kollektive busdrift. Der er ikke foreslået besparelser på kultur og erhvervsområdet.

 

Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud i 2004 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.314,3 mio. kr. Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2003, hvorefter tilskuddet fra Københavns Kommune i 2004 bliver på 328,7 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

HUR startede sin virksomhed den 1. januar 2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.

 

HUR's virksomhed finansieres primært af indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11 medlemmer. Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.

 

Budgetforslag 2004 blev 1. behandlet på Rådets møde den 18. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2. behandlingen, der finder sted 11. september. HUR skal vedtage sit budget senest den 15. september.

 

Der budgetteres i 2004 med samlede udgifter på 2.810,4 mio. kr. Det samlede tilskud fra ejerkredsen udgør 1.314,3 mio. kr. svarende til ca. 46 % af HUR samlede udgifter. Den resterende del kommer først og fremmest fra salgsindtægter der udgør 47 % de resterende 7 % kommer fra øvrige tilskud og indtægter. Københavns Kommunes andel forventes at  udgøre 328,7 mio. kr. Den endelige fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004. Der sker en efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktiske udskrivningsgrundlag kendes.

 

Nedenfor præsenteres bevillingsoversigten og de væsentligste budgetforudsætninger, og der knyttes bemærkninger til de enkelte bevillingsområder.

Tabel 1          Bevillingsoversigt

Udvikling fra budget 2003 til budget 2004

 

(mio. kr.)

Budget 2003*

BF 2004*

BO 2005**

BO 2006**

BO 2007**

Salgsindtægter

-1.349,5

-1.336,4

-1.331,5

-1.342,8

-1.353,1

Andre indtægter og tilskud

-138,8

-158,7

-91,0

-89,8

-89,8

Tilskud fra ejerkredsen

-1.253,3

-1.314,3

-1.375,3

-1.375,3

-1.375,3

Indtægter i alt

-2.741,6

-2.809,5

-2.797,8

-2.807,8

-2.818,2

Driftsomkostninger

668.134,1

757.366,3

806.316,5

825.030,7

821.369,0

Tilskud trafik og infrastruktur

670.199

759,567

808,490

827,233

823,578

Tilskud til Kultur og Erhverv

160,5

189,0

187,2

189,1

187,1

Administration og personale

408,8

407,8

398,0

386,8

380,7

Finansielle poster

-6,4

12,9

-0,3

5,3

7,9

Omkostninger i alt

2.627,7

2.810,4

2.758,4

2.783,5

2.784,6

Resultat før anlægsinvesteringer

-114,0

0,9

-39,3

-24,4

-33,6

Anlægsinvesteringer

122,3

45,1

120,0

89,5

85,0

Resultat

8,3

46,0

80,7

65,2

51,4

* 2003 priser           

** 2004 priser

 

Tabel 2          Balance

Udvikling fra Budget 2003 til Budget 2004

 

(mio. kr.)

Budget 2003*

BF 2004**

BO 2005**

BO 2006**

BO 2007**

Likvide midler

123,9

107,8

85,3

88,3

90,8

Aktiebeholdninger

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Deposita

0,8

0,8

0,8

0,8

0,8

Tilgodehavender

147,2

147,5

151,5

186,5

186,5

Skyldige poster

-244,7

-254,0

-254,0

-254,0

-254,0

Lån

0,0

-24,2

-86,4

-189,5

-243,5

Finansiel egenkapital

27,2

-22,1

-102,8

-168,0

-219,4

* 2003 priser

**2004 priser


 

Forudsætninger for budget

 

 

Kollektiv Trafik

Passagerudvikling

Passagermængden i den kollektive trafik måles og udtrykkes i antallet af "Påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne indtægtsbudgettets største post, HURs andel af fællesindtægterne.

 

Tabel 3

 Forventet passagerudvikling i busdriften. 

(mio.)

2003

2004

2005

2006

2007

Påstigere – bus

227,8

203,9

202,7

203,7

203,6

Påstigere – lokalbaner

6,1

6,0

6,0

6,0

6,0

Påstigere i alt

235,9

209,9

208,7

209,7

209,6

 

Udviklingen i antallet af buspassagerer er i disse år i særlig grad påvirket af to effekter med modsatrettet fortegn. For det første vurderes Metroen at bevirke en samlet overførsel af buspassagerer til Metroen på 30 mio. buspåstigere pr. år når Metroens første to etaper er åbnet i december 2003. For det andet vurderes indførelsen af HURs nye A-busnet at bevirke en samlet passagertilgang på 10 mio. buspåstigere årligt når det er fuldt implementeret, ligeledes i december 2003. I begge tilfælde er der forudsat et umiddelbart udvikling i af passagervirkningen i takt med den etapevise implementering af henholdsvis Metro og A-busnet.

 

I 2004 vil passagertallet blive reduceret som følge af den ekstraordinære takststigning, der forudsættes at dække fjernelsen af den statslige kompensation for den generelle takstnedsættelse i 1997. Det vurderes, at det samlede antal påstigere vil falde med ca. 9 mio. årligt alene på grund af den ekstraordinære takststigning.

 

Passagertallet vil endvidere blive reduceret som følge af de planlagte driftsreduktioner i 2003, 2004 og 2005. Det bemærkes, at de driftsreduktioner, som relaterer sig til Metroens start, er forskudt et halvt år i forhold til Metroens forskellige etapeåbninger hvorved der er reaktionsmulighed i forhold til indhøstede erfaringer.

 

Fra 2006 giver rejsekortet nogle muligheder for at prisdifferentiere og udnytte markedsmæssige muligheder, hvilket forventes at medføre en passagertilgang.

 

Påstigere pr. vogntime

Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation til produktionsapparatet er antallet af påstigere pr. vogntime.

 

Tabel 4

Påstigere pr. vogntime

 

2003

2004

2005

2006

2007

Påstigere pr. vogntime (bus)

57,8

53,1

54,7

55,5

55,7

 

Påstigere pr. vogntime har traditionelt ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60. Omstruktureringen af den kollektive trafik med Metroens introduktion medfører et nyt og lavere niveau. Niveausænkningen er først og fremmest udtryk for at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud opvejes at driftsreduktioner. 

 

Takster

Det lægges til grund for budgetforslaget at bortfaldet af statens kompensation for takstnedsættelse, som svarer til 100 mio. kr. dækkes ved en ekstraordinær takstforhøjelse på 11,7 %.

 

Udviklingsrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2001 en plan for opnåelse af økonomisk balance i 2004. En integreret del af denne plan var at lade taksterne i den kollektive trafik i Hovedstadsregionen stige med en provenueffekt på 2,23 procent ud over den generelle prisudvikling i hvert af årene 2001 – 2004. Denne forudsætning er videreført i budgettet for 2004, som er sidste år for planen.

 

Den samlede forudsatte takstudvikling fremgår af nedenstående tabel:

 

Tabel 5

Pris- og takstforudsætninger 2004-2007

 

 

2003

2004

Generel inflation

2,9 %

2,9 %

Økonomisk genopretningsplan

3,2 %

3,2 %

Takstkompensationsbortfald

 

11,7 %

I alt

6,1 %

17,8 %

 

Der foreligger ingen erfaringer af nyere dato med prisstigninger over 10 pct. Der er derfor en vis usikkerhed på beregningerne af de passagermæssige konsekvenser af de beskrevne takststigninger.

 

 

Indtægten pr. påstiger

De samlede billetindtægter fra busser, tog og fra oktober 2002 endvidere fra Metroen kaldes fællesindtægterne, fordi der foregår et fælles salg fra DSBs, Ørestadsselskabets og HURs salgssteder af rejsehjemmel til det fælles system. Kundernes rejsemønster kortlægges i tællinger, som danner grundlag for indtægtsfordelingen.

 

Indtægten pr. påstiger er et væsentligt nøgletal som udtrykker HURs gennemsnitlige indtægt fra hver kunde der stiger ind i en HT-bus eller et lokalbanetog. Når regnskabet for et år er gjort op, er indtægt pr. påstiger en kendt størrelse, som fremkommer som beregningen af den samlede HUR-andel af fællesindtægterne divideret med antallet af påstigere. I den forstand er det et regnskabsmæssigt nøgletal.

 

Nøgletallet er imidlertid så centralt, at det også bruges i budgetteringen hvilket selvfølgelig efterlader budgetusikkerhed både med hensyn til antallet af passagerer og deres rejsemønster. Indtægten pr. påstiger forventes at udvikle sig på følgende måde:

 

Tabel 6

Indtægt pr. påstiger

 

2003-pris

2004-prisniveau

(kr.)

2003

2004

2005

2006

2007

Indtægt pr. påstiger – bus

5,69

6,03

6,06

6,04

6,04

Indtægt pr. påstiger - lokalbaner

10,53

11,17

11,17

11,19

11,19

Indtægt pr. påstiger, HUR i alt

5,81

6,18

6,18

6,19

6,19

 

Stigningen fra 2003 til 2004 kan henføres til stigningen på 2,9 % som følge af den almindelige inflation samt den forudsatte realtakststigning på 3,2 pct. Det er i den forbindelse lagt til grund, at Metroens introduktion som medspiller i det fælles takstsystem ikke medfører ændring af den relative fordeling af fællesindtægten mellem parterne.

 

Den ekstraordinære takststigning på 11,7 pct. har ikke indflydelse på indtægten pr. påstiger idet indtægten fra denne del af takststigningen kompenserer for at statens tilskud til takstnedsættelse bortfalder.

 

Indtægt pr. påstiger er blandt andet en funktion af kundernes rejsemønster. Både Metroens åbning og A-busnettet vil ændre rejsemønstret og dermed have en betydning for den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger. Effekten af disse tiltag vurderes dog i høj grad at blive overskygget af de ret markante passagereffekter der ventes som følge af den ekstraordinært store takststigning på 17,8 % i 2004. Alle de nævnte effekter er indregnet i budgettet.

Natbustillægget forventes ændret til et generelt nattillæg for tog og bus da Metroen planlægger fuld natdrift fra ultimo 2003. Nattillæggets niveau forventes fortsat at følge kontant- og klippekortprisen. Det overvejes endvidere, om natbuslinjerne skal omlægges. Begge ændringer kan medføre, at provenuet fra nattillægget ændres. I budgettet er konsekvensen af disse ændringer ikke indregnet, men der er forudsat et provenu til HUR på niveau med 2003.

 

Der forventes et uændret provenu fra det særlige tillæg på Havnebussen.

 

Der forventes en nettotilgang på ca. 900 kunder om året til Handicap Service. Hvilket bl.a. er baggrunden for beslutningen sidste år om forhøjelsen af taksten fra 2003. Taksten for egenbetaling i handicapordningen forudsættes parallel med taksten for pensionistkort, og der ses derfor en stigning i 2004, der følger den forudsatte realtakststigning. Herudover er der forudsat en justering af betalingen for ledsagere og for ekstra ydelser ud over de 26 ture pr. kvartal, som kunderne har ret til i ordningen.

 

 

Kassebeholdning

Det er en overordnet budgetforudsætning i hele budgetperioden at HURs likvide beholdning ikke bør være under 80-85 mio. kr. ved et års udgang. Denne generelle forudsætning blev indarbejdet i budgettet for 2003 med et minimumskrav på 120 mio. kr. og betød, at indtægter og udgifter skulle være i balance senest fra 2004. Det var også målsætningen, da den økonomiske genopretningsplan 2001-2004 blev sat i værk omfattende realstigning i såvel takster som tilskuddet fra enhederne i de fire år. Efter at voldgiften mod DSB om passagertællegrundlaget ikke længere er en usikkerhedsfaktor er minimumskravet til kassebeholdningen foreslået nedsat til 80-85 mio. kr.

 

Med en forventet likviditet ultimo 2003 på 130 mio. kr., som med de nuværende budgetudsigter reduceres til 85 mio. kr. i 2005, betyder det samtidig, at der ikke er overskydende likviditet i nævneværdig grad til at finansiere nye aktiviteter eller ændrede budgetforudsætninger, som belaster HURs økonomi. Kravet til likvidbeholdningen medfører dermed et parallelt krav om årlige drifts- og anlægsbudgetter med balance mellem indtægter og udgifter.

 

Ubalance i budgettet

En fremskrivning af budgettet for 2003 med de kendte, henholdsvis forventede ændringer af centrale budgetforudsætninger viser, at der allerede i 2004 og derefter i stigende omfang vil være betydelig økonomisk ubalance, med mindre der iværksættes modforanstaltninger. Ubalancen har to dimensioner: en tidsmæssigt afgrænset som primært omfatter 2004-2005, og en længere varende som gør sig gældende allerede fra 2004. 

 

Budgetforslaget er i konsekvens heraf præget af at en række budgetforbedrende foranstaltninger forudsætningsvist er indlagt i budgettet. Der er tale om foranstaltninger, der afhjælper dels det midlertidige balanceproblem, dels det varige og som berører både indtægter, driftsudgifter og anlægsudgifter, hvoraf de væsentligste omtales nedenfor.

 

 

Indtægter

Statens kompensation til trafikselskaberne for takstnedsættelsen i 1997 bortfalder fra 2004. Derved reduceres HURs indtægtsgrundlag med ca. 100 mio. kr. om året.

 

Voldgiftssagen mod DSB om grundlaget og metoden for passagertællinger siden 1999 er afsluttet med kendelse i april 2003. Den budgetmæssige konsekvens for HUR er, at budgetgrundlaget for HURs andel af fællesindtægten nedjusteres med 15 mio. kr. pr. år.

 

Billettaksterne i den kollektive trafik foreslås hævet med i 17,8 pct. inklusiv den almindelige pris- og lønudvikling.

 

Enhedernes tilskud til HUR er fastholdt uændret i realt prisniveau.

 

Driftsomkostninger

Udmøntningen af driftsreduktionerne i konsekvens af Metroen og de budgetbetingede driftsjusteringer, jf. Udviklingsrådets beslutning november 2002, er indregnet i budgetforslaget.

 

Det forudsættes, at HUR og driftsselskabet Lokalbanen A/S i 2003 indgår en trafikkøbsaftale, som er delvist incitamentsbaseret. Det vil sige at HURs aflønning af Lokalbanen A/S vil være afhængig af passagertallet på banerne. Kontrakten får ikke indflydelse på størrelsen af HURs samlede nettoengagement på lokalbaneområdet.

 

Af elementer på omkostningssiden til at løse det permanente balanceproblem foreslås, at de kommende licitationer af busdrift i et vist omfang gennemføres med bestemmelser om busoverdragelse ved kontraktophør og således, at der kan accepteres bud med materiel på et kvalitetsmæssigt lavere niveau på enkelte punkter. Der kan eksempelvis være tale om nye busser uden air condition. Begge elementer giver grundlag for lavere budpriser ved licitationerne. Om indførelse af busoverdragelse skal det bemærkes, at den primære økonomiske gevinst består i at brugtbusrisikoen derved afløftes fra entreprenørerne, fordi de pågældende busser er sikret beskæftigelse efter den første kontraktperiode.

 

Der foreslås udgiftsreduktioner på administrations- og personalekonti på henholdsvis 5,0 pct. og 2,1 pct.

 

Anlægsudgifter

De flerårige anlægsprogrammer, som senest fremgår af budget 2003, er revurderet med henblik på, at en fornyet prioritering kan bidrage til at løse det midlertidige balanceproblem i 2004-2006. Resultatet heraf er at det samlede anlægsbudget for perioden 2004-2005 i det foreliggende budgetforslag er reduceret med 21 mio. kr. Reduktionen er dels sket ved udskydelse af anlægsaktiviteter til efter 2005 (A-bus investeringer, realtidsinformation og busterminaler), dels ved reduktion af investeringsniveauet for enkelte puljer (Terminaler, terminalinformation, lokalbaneinvesteringer og stoppesteder).

 

Projekt Rejsekort

På baggrund af at projekt "Rejsekort" udviser en projektøkonomi med en intern forrentning på syv pct. under i øvrigt konservative budgetforudsætninger, besluttede Udviklingsrådet den 27. februar 2003 at HUR skal deltage i etableringen af Rejsekort A/S ved at indskyde 6,0 mio. kr. aktiekapital. Selskabets initiale akt iekapital skal dække selskabets løbende omkostninger i første fase frem til afgørelsen af udbudsforretningen. Det forventes at ske i 2004.

 

Hvis parterne i projektet beslutter at gå videre til anden fase og gennemføre projektet, vil HUR skulle indbetale yderligere 17 mio. kr. i supplerende aktiekapital til Rejsekort A/S.

 

Det er en forudsætning for Udviklingsrådets beslutning at HUR får adgang til at optage lån til finansiering af projektet med dispensation fra det generelle krav om tilsvarende deponering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at give en sådan dispensation på op til 275 mio. kr. i forlængelse af behandlingen af sagen i Folketingets finansudvalg.

 

Projektets drifts- og finansieringsmæssige konsekvenser er indregnet i budgetforslaget såvel i budgetåret som i overslagsårene.

 

 

 

 

 

 

Bemærkninger til bevillingsområderne

Budgetforslaget er udarbejdet ud fra det opdaterede budget 2003 (FR03.1), hvis forudsætninger således er videreført med mindre andet er oplyst.

 

Kassebeholdningen primo 2004 er beregnet med udgangspunkt i Forventet regnskab 2003.1.

 

Herudover er indarbejdet et positivt likviditetsbidrag på 35 mio. kr. som følge af en reduktion i rådighedsbeløbet til anlægsbevillingen i 2003. Sagen er behandlet af Udviklingsrådet den 29. april. Videre er der indarbejdet et positivt likviditetsbidrag på 3,3 mio. kr. fra Artes konkursbo. Udviklingsrådet har oprindelig bevilget 7,5 mio. kr. til DST, som har udbetalt 6,2 mio. kr. Resten 1,3 mio. kr. er primo april tilbageført til HUR. Fra selve boet forventes en dividende på ca. 2,0 mio. kr. svarende til 35 % a conto udbetalt til HUR i 2003. Der forventes en samlet dividende på ca. 50 %.

 

Nedenfor knyttes overordnede bemærkninger til det væsentlige budgetindhold på bevillingsniveau.

 

Salgsindtægter.

Takststigning på 17,8 pct. hvor alle takstelementer, herunder også pensionistkort og handicapservice, bliver berørt. Konkret takstpakke behandles politisk i forbindelse med budgettets vedtagelse.

 

Aldersgrænsen for opnåelse af pensionistrabat er opretholdt til 67 år på trods af at folkepensionsalderen nedsættes til 65 år i 2004.

 

Tilskud fra ejerkredsen

HUR grundtilskud er P/L reguleret, og WoCo er indregnet med 24 mio. kr. parallelt med indregning foretaget i FR03.1

 

Enhedernes bidrag er herudover i overslagsårene forøget med værdien af de statslige driftstilskud til Lokalbanerne som fra 2005 overgår til de almindelige overførsler mellem Staten og amterne i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Overførslen er ikke neutral for hovedstadsregionen, idet regionens tab er opgjort til 7 mio. kr. årligt. Dette tab er, som anført i budget 2003, forudsat finansieret af enhederne.

Det har dog først virkning for 2005 og fremefter.

 

 

 

 

Andre tilskud

Bevillingen reduceres fra 2005 med de statslige driftstilskud til lokalbanerne som bortfalder, jf. ovenstående.

 

Driftsomkostninger

Det er forudsat, at der i fremtidige kontrakter på trafikområdet, dvs. fra 13. udbud, opereres med mulighed for busoverdragelse. Værdien af dette tiltag er anslået til 25 kr. pr. vogntime, og effekten vokser fra 3,3 mio. kr. i 2004 til 30 mio. kr. i 2007.

 

Når bortses fra rejsekortet er der på øvrige driftsomkostninger foretaget besparelser i forhold til budget 2003 på bygningsdrift og drift af IT.

 

 

Tilskud til Kultur og Erhverv

 

HUR yder tilskud til kulturlivet og til erhvervsfremme i hovedstadsregionen.

 

Tabel 7

Tilskud til kultur og erhverv

 

2003-pris

2004-prisniveau

(mio. kr.)

B 2003

B 2004

BO 2005

BO 2006

BO 2007

Tilskud til kultur

120,7

125,7

123,7

125,7

123,7

Tilskud til erhverv

39,7

63,3

63,4

63,3

63,3

Tilskud til drift i alt

160,5

189,0

187,2

189,1

187,1

 

Kultur

HURs kulturbudget er i 2003 på 120,7 mio. kr. Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab) og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg Glyptotek, Zoologisk Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre Forsøgscenter og Vikingeskibsmuseet samt Cirkusbygningen. Derudover har HUR i 2003 igangsat en række regionale initiativer på kultur-erhvervsområdet inden for en ramme på 2,1 mio. kr.

 

Budget 2004 lægger op til at bibeholde 2003-niveauet. Projekterne inden for kultur-erhverv, som blev påbegyndt i 2003, fortsættes i 2004. Redegørelsen for kulturlivet i Hovedstadsregionen danner her grundlag for det videre arbejde. Budgettet er derfor uændret i forhold til det foregående år idet den fremskrevne budgetramme for 2004 er udgangspunktet.

 

 

Tabel 8

Tilskud til kultur

 

2003-pris

2004-prisniveau

(mio. kr.)

2003

2004

2005

2006

2007

DST, teaterstøtteordningen

58,4

59,7

59,7

59,7

59,7

DST, abonnementsordningen

24,1

24,9

24,9

24,9

24,9

Sjællands Symfoniorkester

13,0

13,4

13,4

13,4

13,4

Ny Carlsberg Glyptotek

4,6

4,8

4,8

4,8

4,8

Cirkusbygningen

0,7

0,7

0,7

0,7

0,7

Zoologisk Have

5,0

5,1

5,1

5,1

5,1

Arken

5,0

5,1

5,1

5,1

5,1

Louisianna

5,0

5,1

5,1

5,1

5,1

Danmarks Tekniske Museum

0,7

0,7

0,7

0,7

0,7

Lejre Forsøgscenter

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

Vikingeskibsmuseet

1,2

1,2

1,2

1,2

1,2

Kulturredegørelse

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

Kultur/erhverv - Region of excellence

0,5

2,5

0,5

2,5

0,5

Kulturerhverv (film og design)

1,4

1,4

1,4

1,4

1,4

Kultursamarbejde over Øresund

0,1

0,1

0,1

0,1

0,1

Tilskud til kultur i alt, netto

120,7

125,7

123,7

125,7

123,7

 

Erhverv

 

Tabel 9

Tilskud til erhverv

 

2003-pris

2004-prisniveau

(mio. kr.)

2003

2004

2005

2006

2007

Copenhagen Capacity

23,2

23,8

23,8

23,8

23,8

Copenhagen Capacity udv. pulje

2,1

2,1

2,1

2,1

2,1

Wonderful Copenhagen

 

24,7

24,7

24,7

24,7

Copenhagen Monitor

0,8

0,0

0,0

0,0

0,0

Turistmarkedsføring – Visit-Oresund

2,6

2,6

0,0

0,0

0,0

PhD program

0,8

2,0

2,0

2,0

2,0

Matematik og naturfag – learning Lab

0,9

0,3

0,3

0,3

0,3

Erhvervsstrategiens idekatalog m.v.

 

2,2

5,2

5,2

5,2

Erhvervskonferencer, publik. m.v.

1,0

0,5

0,5

0,5

0,5

Analyse: International benchmarking

1,5

0,0

0,0

0,0

0,0

Forskning, udvikling og innovation

2,1

2,0

2,0

2,0

2,0

Ph.d. Innovationsledelse

0,8

0,0

0,0

0,0

0,0

Regionplan – erhvervsudvikling

0,1

0,1

0,1

0,0

0,0

Erhvervslokalisering

0,5

 

 

 

 

Øresund Network

2,6

2,6

2,6

2,6

2,6

STRING-samarbejdet

0,7

0,4

0,0

0,0

0,0

Erhverv i alt

39,7

63,4

63,4

63,3

63,3

 

Udgangspunktet for store dele af budget 2004 på erhvervsområdet er det arbejde med den kommende erhvervsstrategi der p.t. pågår.

 

Visionen i strategien er som arbejdsformulering: "Hovedstadsregionen - the Human Capital - bliver Nordeuropas vækstcenter nr. 1 målt på BNP og beskæftigelse - baseret på et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og socialt ansvarligt grundlag."

 

Efter af Frederiksborg Amt og Roskilde Amt er gået ind i Wonderful Copenhagen er finansieringen af Wonderful Copenhagen fra 2003 overgået til HUR. Der er aftalt en overgangsordning der betyder, at Københavns Kommunes bidrag til WoCo nedtrappes i perioden 2003 til 2005 fra 7 mio. kr. i 2003 til 6,7 mio. kr. i 2004 og endelig 6,2 mio. kr. i 2005.

 

Administration og Personale

Forudsætningen i budget 2003 om en årlig reduktion af bevillingen på 1 pct. i 2004- 2006 er opretholdt. Herudover er identificeret et særligt effektiviseringspotentiale med indførelsen af central indkøbs- og rejsekoordinering. Endelig er det forudsat, at HT-museet afvikles i HUR regi, hvilket giver en årlig besparelse på 1,0 mio. kr. Den samlede reduktion af bevillingen andrager herefter 5,0 pct.

 

En årlig udgiftsreduktion i 2004-2006, som blev indlagt som budgetforudsætning i 2003, er videreført i budgetforslaget og foreslås udmøntet med 1,7 pct. i 2004 og 1,0 pct. i hvert af årene 2005 og 2006. Udgiftsreduktionen forventes realiseret uden personaleafskedigelser.

 

Den samlede reduktion af udgifterne til personale i 2004 er 2,1 pct..

Bevillingen til tjenestemandspensioner er udvidet med 3,3 mio. kr. i 2004 -2006 i forhold til budget 2003. Det skyldes hovedsagligt en rådighedsforpligtigelse på godt 3 mio. kr. som følge af HURs personalereduktion i efteråret 2003.

 

Finansielle poster

Bevillingen er opdateret med forventningen til forrentningen af HURs likvide beholdning.

 

Anlægsinvesteringer

Hvis der ses bort fra rejsekortet, er den samlede bevilling i perioden 2004-2005 reduceret med ca. 20 mio. kr. i forhold til budget 2003. Der er foretaget en udskydelse af investeringer fra 2004 og 2005 til 2006 for at løse det midlertidige balanceproblem.

 

Provenu fra salg af anlæg anslået til 40 mio. kr. er optaget som en ekstraordinær indtægt i 2004.

 

 

Økonomi

Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i 2004 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 328,7 mio. kr. (2004-priser) inkl. bidrag til Wonderful Copenhagen svarende til en andel på 25,01 %. Der er i Københavns Kommunes budgetforslag for 2004 budgetteret med en udgift til HUR på 327,8 mio. kr. Differencen på 900.000 kr. vil blive indarbejdet i Københavns Kommunes budget. Til sammenligning er Københavns Kommunes bidrag til HUR i 2003 på 315,1mio. kr. (2003-priser) svarende til en andel på 25,19 %.

 

Københavns Kommune vil senest den 1. oktober modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR, beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2003.

 

 < /o:p>

Høring

 

HUR behandler budgettet 2. gang den 11. september 2003. HUR skal senest den 15. september 2002 vedtage budgettet for 2003.

 

 

Andre konsekvenser

-

 

BILAG VEDLAGT

Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007 for Hovedstadens Udviklingsråd

 

 

Erik Jacobsen

 

                                                                                       / Paul Sax Møller

 

 

 


Til top