Københavns Kommunes budgetforslag 2004

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. august 2003

J.nr. ØU 239/2003

1. Københavns Kommunes budgetforslag 2004

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

· fremsender forslag til budget for 2004 og budgetoverslag for 2005-2007 til Borgerrepræsentationen, således at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandling

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at budgetforslaget mellem Borgerrepræsentationens 1. og 2. behandling henvises til Økonomiudvalget

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til onsdag den 27. august 2003 kl. 12.00 samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist. Økonomiudvalgets frist for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til d. 23. september 2003, dvs. i forbindelse med udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2004.

· indstiller til Borgerrepræsentationen, at fristen for underændringsforslag fastsættes til onsdag den 24. september 2003 kl. 12.00.

RESUME

Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2004.

Økonomiudvalget fik på mødet den 24. juni 2003 forelagt et notat, om Københavns Kommunes økonomiske situation for 2004. Der var tale om et skøn, da den endelige udmelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedrørende tilskuds- og udligningsbeløb stadig udestod.

Der er efterfølgende sket en afklaring af disse forhold, som betyder, at kommunens indtægter overstiger kommunens udgifter med 142 mill. kr. i det foreliggende budgetforslag for 2004.

Budgetforslaget for 2004 bygger på følgende forudsætninger

· en årlig omstilling på 200 mill. kr. i perioden 2004-2007

· en sænkelse af skatteprocenten med 0,1 pct.point til 32,1 pct. – hvilket svarer til en mindreindtægt på 66 mill. kr. Mindreindtægten modsvares af et mindre afdrag på gælden

· &n bsp; en fortsat gældsafvikling, samt en eftergivelse af skattegæld til staten på 240 mill. kr.

· en realisering af den tværgående besparelse på 5 mill. kr. med udgangspunkt i budgetanalyserne vedr. samling af de borgerrettede butikker og øget brug af digital formidling.

I de videre budgetdrøftelser indgår bl.a. udgifter til Kgs. Nytorv og Dokøen samt ubalancen i H:S.

Budgetforslaget 1. behandles i Borgerrepræsentationen d. 14. og 18. august 2003. Frist for fremsættelse af ændringsforslag til budgettet er fastsat til d. 27. august 2003. Budgettet 2. behandles d. 9. oktober 2003.

Økonomiudvalget vil i september 2003 få forelagt en indstilling om valg af selvbudgettering eller statsgaranti i 2004. Københavns Kommune har i 2000, 2001 og 2003 valgt selvbudgettering, mens der i 2002 blev valgt statsgaranti.

SAGSBESKRIVELSE

Med nærværende indstilling forelægges budgetforslaget for 2004.

Der er efterfølgende sket en afklaring af disse forhold, som betyder, at kommunens indtægter overstiger udgifterne med 142 mill. kr.

Nærværende indstilling er opdelt i 4 dele

· Del 1: Forudsætningerne i budgetforslag 2004 og det økonomiske råderum

· Del 2: Udgiftspres i 2004

· Del 3: Ændringer i udvalgenes rammer (jf. også bilag 1)

· Del 4: Den videre budgetproces, herunder valg af statsgaranti eller selvbudgettering

I bilag 1 er detaljeret redegjort for ændringerne i udvalgenes rammer.

DEL 1:

FORUDSÆTNINGER I BUDGETFORSLAG 2004 OG DET ØKONOMISKE RÅDERUM

Budgetforslaget for 2004 bygger på følgende forudsætninger

· en årlig omstilling på 200 mill. kr. i perioden 2004-2007

· en sænkelse af skatteprocenten med 0,1 pct.point til 32,1 pct. – hvilket svarer til en mindreindtægt på 66 mill. kr. Mindreindtægten modsvares af et mindre afdrag på gælden

· et ordinært gældsafdrag på 160 mill. kr. efter korrektion af udlægget med forsyningsvirksomhederne, samt en eftergivelse af skattegæld til staten på 240 mill. kr.

· en realisering af den tværgående besparelse på 5 mill. kr. med udgangspunkt i budgetanalyserne vedr. samling af de borgerrettede butikker og øget brug af digital formidling, jf. ØU 311/02. Besparelsen på i alt 5 mill. kr. er indarbejdet i udvalgenes rammer i budgetforslaget (jf. bilag 1).

Tabel 1 viser de korrektioner, der har været til budgetforslaget f or 2004 siden 24. juni 2003. De enkelte korrektioner er beskrevet nedenfor.

Tabel 1: Ændringer til det økonomiske råderum siden den 24. juni 2003

Kommunens økonomi pr. 24. juni 2003 før Børneplanen og gymnasium	-543,6
Restfinansiering af gymnasium i Ørestaden	157,0
Børneplanen – anlæg	187,0
Børneplanen – drift	89,0
Kommunens økonomi pr. 24. juni 2003 efter Børneplanen og gymnasium	-110,6
Udgiftssiden
DUT-korrektioner	13,2
Vandarealleje i forbindelse med badesteder (BR 316/03)	0,4
Opgradering af skolefodboldbaner (KFU 187/03)	1,4
Ændring i satsreguleringsprocenten	5,8
Indtægtssiden
Tilskud og udligning	-28,1
Efterregulering for 2001	16,8
Ligningsprovenu for 2001 samt reguleringer vedr. tidligere år	-32,1
Renteudgifter	-13,6
Øvrige	4,8
Ændringer i Kommunens økonomi ilt	-31,4
Forskel indtægter/udgifter i budgetforslaget for 2004	-142,1

Note: + er en merudgift, - er en mindreudgift

Nyt gymnasium i Ørestaden

Borgerrepræsentationen besluttede d. 10. oktober 2002, at den resterende anlægsudgift på 157 mill. kr. til det nye gymnasium i Ørestaden skulle finansieres af et evt. provenu fra valg af selvbudgettering i 2001 (BR 519/02).

Børneplanen

Borgerrepræsentationen vedtog d. 11. juni 2003 (BR 327/03) at gennemføre en omfattende udbygningsplan i perioden 2004-2007 på dagpasningsområdet. Planen betyder, at Københavns Kommune fra 2005 kan tilbyde de københavnske forældre pasning af børn, når forældrene har behov. I forlængelse af udbygningen på dagpasningsområdet gennemføres en omfattende udbygning på skole- og fritidshjemsområdet, der sikrer at kommunen er klar til det stigende antal skolebørn.

De samlede udgifter til anlæg i Børneplanen udgør 2 mia. kr. i perioden 2004-2007. Heraf er 1,3 mia. kr. allerede afsat i kommunens flerårsbudget. Der udestår således at finde finansiering til 0,7 mia. kr. i perioden.

Tabel 2: Finansieringsbehov – anlæg

Mill. kr./2004 PL	2004	2005	2006	2007	I alt	Gns.
Faktisk anlæg	910	436	342	330	2.019	505
Afsat 2004-2007	318	318	318	318	1.272	318
Finansieringsbehov	-592	-118	-24	-12	-746	-187

Fordelt over 4 år udgør anlægsbehovet i gennemsnit 187 mill. kr. om året, som skal finansieres årligt i perioden 2004-2007. Herudover ses det af tabellen, at der vil være en udgiftspukkel i 2004 på 592 mill. kr., mens udgiftsbehovet i de efterfølgende år er væsentlig lavere. Ved fuld gennemførelse af Børneplanen vil der således være behov for – udover finansieringen af 187 mill. kr. årligt i perioden 2004-2007 - at mellemfinansiere forskellen mellem 187 mill. kr. og 592 mill. kr., i alt 405 mill. kr. i 2004. Dette kan f.eks. ske ved at anvende dele af provenuet fra selvbudgettering i 2001 eller ved at optage lån i kommunens kasse.

De samlede udgifter til drift i børneplanen udgør 419 mill. kr. i 2007 ved fuld gennemførelse af Børneplanen. I forhold til de beløb, som er afsat i kommunens flerårsbudget vil merudgifterne udgøre 89 mil. kr. i 2004 stigende til 263 mill. kr. i 2007. De stigende driftsudgifter ved fuld gennemførelse af Børneplanen skal finansieres i de enkelte budgetår. Således skal der findes finansiering til 89 mill. kr. i 2004 ved fuld gennemførelse af Børneplanen.

Tabel 3: Finansieringsbehov – drift

Mill. kr./ 2004 PL	2004	2005	2006	2007
Børneplanen drift	189	333	385	419
Afsat i budget 2004-2007	100	135	152	156
Finansieringsbehov	-89	-197	-233	-263

Øvrige ændringer til udgiftssiden

I juni udestod afklaring af enkelte DUT-sager, primært ved rørende Regeringens initiativ om flere i arbejde. Disse sager er nu afklarede og betyder samlet set merudgifter på 13,2 mill. kr. DUT-sagerne samt øvrige ændringer til udgiftssiden er uddybet i bilag 1.

Tilskud og udligning

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2004. Det har medført øgede indtægter på 28,1 mill. kr.

Efterregulering for 2001

I forbindelse med forhandlingerne med Regeringen om kommunens økonomi for 2004, oplyste staten, at Københavns Kommunes efterregulering for valg af selvbudgettering i 2001 ville blive på 403 mill. kr.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu udmeldt den endelige efterregulering vedr. 2001. Efterreguleringen bliver på 386,2 mill. kr. og medfører således en mindreindtægt på 16,8 mill. kr.

Ligningsprovenu for 2001 samt reguleringer vedr. tidligere år

Told & Skat har udmeldt ligningsprovenuet for 2001 samt de endelige reguleringer i indkomstskatten og ejendomsværdiskatten for tidligere år. Samlet betyder det merindtægter på 32,1 mill. kr.

Renteudgifter

I 2003 afdrages der ekstraordinært 211 mill. kr. på kommunens gæld. Det øgede gældsafdrag vedrører provenu på 146 mill. kr. fra ekstraordinært ejendomssalg i 2002 jf. BR 319/03, samt ekstraordinært afdrag på 65 mill. kr. jf. aftalen med Regeringen om kommunens økonomi i 2004.

Som følge af det ekstraordinære gældsafdrag i 2003 reduceres kommunens renteudgifter i 2004 med 13,6 mill. kr.

Realvækst i budget 2004

På baggrund af de udgifter, som indgår i budgetforslaget for 2004 samt de forventede udgifter til Børneplanen har Økonomiforvaltningen opgjort realvæksten fra budget 2003 til budgetforslag 2004 til 1,4 pct.

Tabel 4: Bidrag til realvækst i 2004

	Mill. kr.	Pct.
Omstillingsbidrag	-200	-0,9 %
Demografimidler	173	0,7 %
Børneplanen – drift	89	0,4 %
Øvrige ændringer ⁽¹⁾	271	1,2 %
I alt	333	1,4 %

(1) Inkl. ændringer i lovbundne serviceudgifter, H:S, Operaen, Index:2005 og øgede udgifter.

I aftalen mellem regeringen og KL-kommunerne/amterne om økonomien for 2004 indgår, at realvæksten i 2004 forudsættes at være 0,7 pct.

Med den nuværende realvækst i Københavns Kommune budgetforslag samt de forventede udgifter til Børneplanen vil en yderligere stigning i serviceudgifterne i 2004 medføre at realvæksten kommer til at ligge væsentligt over de 0,7 pct., som er aftalt mellem Regeringen og KL-kommunerne/amterne.

Regeringen har tilkendegivet, at væksten i de offentlige udgifter fra 2006-2010 kun skal udgøre 0,5 pct. årligt.

Gældsnedbringelse i budgetforslag 2004

I budgetforudsætningerne for 2004 har hidtil indgået en gældsnedbringelse på 226 mill. kr. I budgetforslaget for 2004 indarbejdes en gældsnedbringelse på 160 mill. kr. og en skattesænkning på 66 mill. kr., som er finansieret via sænkelse af gældsafdraget. Den forudsatte skattesænkning udgør 0,1 pct.point – fra 32,2 pct. til 32,1 pct.

Det fremgår af forhandlingsresultatet mellem Regeringen og Københavns Kommune om økonomien for 2004 at, "Københavns Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil søge at reducere udskrivningsprocenten med 0,1 pct. point i 2004".

Endvidere indgår det i forhandlingsresultatet, at Københavns Kommunes udeståender vedrørende de udskudte skatteafregninger fra indkomstårene 1989 og 1990 nedskrives med 240 mill. kr. Københavns Kommunes gæld til staten bliver således 240 mill. kr. mindre.

Endelig har Københavns Kommune tilkendegivet at ville afdrage 65 mill. kr. ekstraordinært på kommunens gæld i 2003. Det ekstraordinære gældsafdrag påvirker ikke budgetforslaget for 2004.

I budget 2004 og overslagsår indgår følgende gældsafvikling

mill. kr.	2004	2005	2006	2007
Ordinært låneafdrag	160	226	226	226
Ekstraordinære pensionsindbetalinger	54	54	54	54
Afdrag på kommunal gæld	214	280	280	280
Heraf nedbringelse af udlægskontoen (KE´s gældsændring)	-77	?	?	?

Ordinært låneafdrag

Det ordinære låneafdrag er sammensat af låneoptagelse til byfornyelse på 146 mill. kr., forbrug af 66 mill. kr. til finansiering af skattesænkningg i 2004 på 66 mill. kr. og det almindelige låneafdrag. Væksten i låneafdraget fra 2004-2005 på 66 mill. kr. skyldes at finansieringen af en eventuel fastholdelse af skattesænkningen i 2005 ikke er forudsat at ske over gældsafdraget.

Ekstraordinære pensionsindbetalinger

De ekstraordinære pensionsindbetalinger på 54 mill. kr. vedrører to forhold.

En indbetaling fra KE til dækning af Kommunens fremadrettede forpligtelse til at afholde pensionsudgiften for de medarbejdere i KE, der er tjenestemandsansat i Elforsyningen samt KE's datterselskaber. Indbetalingen fra KE i 2004 budgetteres til 42 mio. kr. For det enkelte år vil indbetalingen afhænge af det præcise antal tjenestemandsansatte i budgetåret. Beløbet er registreret som en indtægt på Miljø- og Forsyningsudvalgets finansposter, konto 8.45.5.

Det andet forhold vedrører afdrag og forrentning af KE Transmissions historiske pensionsforpligtigelser. Dette beløb udgør ca. 12 mill. kr. årligt og forventes at være færdigbetalt i 2007. Den historiske pensionsindbetaling fra KE Transmission budgetteres som henholdsvis indtægt og udgift på Miljø- og Forsyningsudvalget finansposter.

Ved at anvende KE's pensionsindbetalinger til gældsnedbringelse skabes økonomisk råderum til afholdelse af pensionsforpligtelserne i fremtiden, eftersom kommunens fremtidige forpligtigelse til udbetaling af pension derved modsvares af en tilsvarende nedgang i fremtidige forpligtigelser til betaling af renter og afdrag på kommunens gæld.

De øvrige historiske pensionsforpligtigelser på 120 mill. kr. årligt (BR 218/02) indgår i KE´s afdrag på mellemværendet og indgår således i de 77 mill. kr. i tabellen.

I budget 2003 indgik de 120 mill. kr. særskilt i gældsafviklingen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har imidlertid i forbindelse med budgetlægningen for 2004 gjort opmærksom på, at de 120 mill. kr. indgår i afdraget på mellemværendet. Dette medfører at afdraget på bruttogælden (dvs. den samlede gæld for KE og kommunen på ca. 9 mia. kr.) er budgetteret 120 mill. kr. for højt i 2003. Betydningen af budgetteringen af de historiske pensionsbetalinger i 2003 er nærmere forklaret i bilag 7.

Nedbringelse af kommunal gæld og udlægskontoen (KE´s gældsændring)

Af tabellen fremgår den samlede nedbringelse af kommunens gæld, dvs. både den gæld som forsyningsvirksomhederne har opbygget (som kommunen hæfter for) og den gæld som er stiftet af kommunen.

Nedbringelsen af udlægskontoen viser udviklingen i KE´s mellemværende med kommunen, og dermed hvilken andel af gældsafdraget, som vedrører gæld stiftet af KE. I 2004 afdrager KE i alt 77 mill. kr. på mellemværendet, som anvendes til gældsafdrag. I budgetoverslagsårene kendes endnu ikke KE´s afdrag på mellemværendet, hvorfor det er angivet ved et spørgsmålstegn.

I 2004 udgør det samlede gældsafdrag 214 mill. kr. Heraf går 77 mill. kr. til afdrag på gæld stiftet af KE og 137 mill. kr. til afdrag på gæld stiftet af kommunen.

Den interne rente

Den interne rente i Københavns Kommune fastsættes på baggrund af regeringens skøn over forrentningen af en 30-årig obligation i budgetlægningsåret. Der er på baggrund af Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2003 udmeldt en ny intern rente for 2004 på 6,0 pct. Konsekvenserne heraf er indarbejdet i budgetforslaget for 2004.

DEL 2:

UDGIFTSPRES I 2004

I forlængelse af de udgifter, som på nuværende tidspunkt er optaget i budgetforslaget for 2004 vil bl.a. følgende områder skulle indgå i de videre budgetdrøftelser. De enkelte områder er forklaret under tabellen.

Tabel 6: Udgiftspres

Anvendelse af provenu fra selvbudgettering 2001
H:S ubalance
Kgs. Nytorv og Dokøen
Demens
Døgnanbringelse

Anvendelse af provenuet fra valg selvbudgettering i 2001

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med valg af selvbudgettering for 2003 (BR 519/02), at såfremt kommunen fik en manko skulle provenuet fra valg af selvbudgettering i 2001 anvendes til at dække dette. P.t. vurderes det at valg af selvbudgettering i 2003 indebærer en efterbetaling til staten i 2006 på 162 mill. kr. Der er fortsat meget stor usikkerhed om tallet, som baserer sig på den seneste konjunkturvurdering for 2003 fra Finansministeriet. I det fremlagte budgetforslag er ikke hensat midler fra efterreguleringen af selvbudgettering i 2001 til at dække en evt. manko som følge af valg af selvbudgettering i 2003. Dette indebærer at der i givet fald skal findes anden finansiering af efterbetalingen i 2006.

Ubalance i H:S

H:S bestyrelsen har d. 1. juli 2003 fremsendt budgetforslaget for 2004. I budgetforslaget indgår et ønske om forhøjede kommunale bidrag på i alt 227 mill. kr., svarende til merudgifter på ca. 190 mill. kr. for Københavns Kommune.

H:S bestyrelsen besluttede i august 2002 at nedsætte et udvalg, der skulle belyse det økonomiske grundlag for H:S i perioden 2004-2007. Udvalget bestod af repræsentanter fra H:S direktionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.

Udvalget afgav rapport i april 2003. Rapporten, der udgør et væsentligt grundlag for budgetforslaget 2004-2007, opgjorde den økonomiske ubalance til 224 mill. kr.

Baggrunden for ubalancen er primært det faldende statstilskud til H:S og det almindelige udgiftspres på sygehusvæsenet. Ubalancen kan således tilskrives et udgiftspres blandt andet som følge af nye behandlingsmetoder og ny medicin. Et udgiftspres som H:S deler med landets amter.

I perioden efter udarbejdelsen af rapporten er der sket en række ændringer i op- og nedgående retning, så den økonomiske ubalance i 2004 i budgetforslaget er opgjort til 227 mill. kr. I H:S budgetforslag for 2004 indgår på nuværende tidspunkt besparelser på 160 mill. kr.

Udgifter til omlægning af Kgs. Nytorv og trafikforbedringer på Dokøen

I forbindelse med kommunens accept af tilbuddet om medfinansiering af renoveringen af Kgs. Nytorv skal kommunen samlet skal afholde udgifter for 50 mill. kr. i årene 2003-2005. Udgifterne er fordelt med 2,5 mill.kr. i 2003, 12,5 mill. kr. i 2004 samt 35 mill. kr. i 2005.

Ligeledes vil kommunen skulle etablere en trafikal løsning på adgangsforholdene omkring Dokøen/Operaen. Det er forventningen, at en forbedring af adgangsforholdene omkring Dokøen/Operaen vil medføre merudgifter på ca. 12 mill. kr. i 2004.

I forbindelse med budgetforhandlingerne om budget 2004 skal udgifterne indarbejdes i budgettet.

Demens

Som en del af budget 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at anmode Sundhedsforvaltningen om at udarbejde et oplæg til Demenspolitik. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte d. 26. juni 2003 målsætningerne for Demenspoltikken, hvorefter tiltag på konkrete indsatsområder implementeres. Sidst i 2003 forelægges status for demenspolitikken for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

I forbindelse med budget 2004 peger Sundheds- og Omsorgsudvalget på, at der specielt skal tages stilling til, hvorledes der kan etableres flere demensegnede boliger samt sikre kompetenceudviklingen blandt plejepersonalet.

Udgifter til døgnanbringelse mv.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har fremsendt en ansøgning om en tillægsbevilling på 25 mill. kr. i 2004 og frem til området for anbringelser af børn på baggrund af udgiftsudviklingen på området (FAU 270/2003).

I de videre forhandlinger om budget 2004 skal der tages stilling til denne ansøgning.

KE analyse

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling den 20. maj 2003 af indstillingen "Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2004" (ØU 167/2003) blev Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen anmodet om at udarbejde forslag til Økonomiudvalget om finansiering af Miljø- og Forsyningsudvalgets øgede investeringsbehov i perioden 2003-2007.

Redegørelsen ventes forelagt Økonomiudvalget i august 2003.

DEL 3:

ÆNDRINGER I UDVALGENES RAMMER (JF. OGSÅ BILAG 1)

I tabellen ses de samlede ændringer vedrørende udvalgenes rammer som følge af hhv. DUT-korrektioner og øvrige korrektioner.

I bilag 1 gennemgås de enkelte udvalgs korrektioner, som er indarbejdet i budgetforslaget for 2004.

Tabel 7: Udvalgenes rammer og ændringer som følge af DUT-sager mv.

1.000 kr.	Rammer pr. 20. maj 2003	DUT- korrektioner	Pris- og lønkorrektion	Øvrige korrektioner	Rammer i budgetforslag 2004
Re	19.852	0	110	0	19.962
ØU	1.064.151	21.187	2.486	451.485	1.539.309
KFU	693.623	0	1.511	2.618	697.752
UUU	3.938.185	7.228	14.495	6.293	3.966.200
SOU	3.706.340	941	16.643	1.002	3.724.926
H:S	5.144.395	35.251	0	0	5.179.646
FAU	6.205.164	37.254	26.125	23.691	6.292.234
BTU	1.445.257	-28.157	5.245	-312	1.422.033
MFU	-55.918	-808	284	-22.098	-78.540
Hele kommunen	22.161.048	72.896	66.899	462.679	22.763.523

Note: I Økonomiudvalgets budgetforslag er indarbejdet udgifter til Børneplanen samt nyt gymnasium i Ørestaden.

DEL 4:

DEN VIDERE BUDGETPROCES, HERUNDER VALG AF STATSGARANTI ELLER SELVBUDGETTERING

Den videre budgetproces er på baggrund af Økonomiudvalgets beslutninger d. 7. januar 2003 (ØU 311/2003) fastsat på følgende vis:

05/08	Økonomiudvalget førstebehandler kommunens og HUR´s budgetforslag for 2004
12/08	Økonomiudvalget førstebehandler H:S budgetforslag for 2004.
14/08	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag.
18/08	Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag (fortsat fra 15. august) – øvrige talere
27/08 kl.12.00	Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag.
04/09	Borgerrepræsentationen andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag. .
11/09	HUR 2. behandler sit budget.
23/09	Økonomiudvalget andenbehandler kommunens budgetforslag
24/09 kl. 12.00	Frist for underændringsforslag til kommunens budgetforslag
24/09	H:S andenbehandler sit budget
09/10	Borgerrepræsentationen andenbehandler kommunens budgetforslag

Skatteindtægterne - selvbudgettering eller statsgaranti?

I opgørelsen af det økonomiske råderum er indtægterne teknisk beregnet på baggrund af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for indkomstskat og ejendomsværdiskat.

Borgerrepræsentationen vil i september 2003 få forelagt en indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i budget 2004. Når kommunen skal budgettere skatteindtægterne kan der vælges mellem statsgaranti eller selvbudgettering.

Statsgaranti betyder, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt. Det er staten der fastsætter - og udbetaler - beløbet ud fra gennemsnitlige beregninger af, hvor meget skatteindtægterne vil stige i hele landet. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteind tægterne f.eks. pga. forventet nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver med andre ord stor budgetsikkerhed i kommunens økonomi, da en væsentlig del af indtægterne er kendte på forhånd.

Selvbudgettering betyder, at kommunens eget skøn for skatteindtægterne lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering. Såfremt skatteindtægterne ikke stiger som forudsat, skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten. Ordningen er altså modsat statsgaranti, hvor kommunen er sikret et vist beløb, uanset den faktiske udvikling i skatteindtægterne.

Ved statsgaranti er der altså ingen chance/risiko for hverken gevinst eller tab, mens der ved selvbudgettering er chance/risiko for både gevinst og tab.

Det skal desuden bemærkes, at ordningen teknisk set er udformet sådan, at staten - fra og med budgetåret 2001 - først udbetaler den væsentligste del af en eventuel gevinst ved selvbudgettering 3 år efter budgetåret. Udbetalingen af en gevinst har tidligere fundet sted 2 år efter budgetåret.

Københavns Kommunes valg af selvbudgettering i 2000 har således ført til merindtægter på 403 mill. kr. som kommunen modtog i efteråret 2002. Kommunens valg af selvbudgettering i 2001 indgår i budgetforslaget for 2004 med 386 mill. kr.

Københavns Kommune valgte i 2002 statsgarantien, hvorfor der ikke vil indgå en efterregulering i budget 2005.

I 2003 valgte Københavns Kommune selvbudgettering og en efterregulering vil således indgå i budget 2006.

Et eventuelt valg af selvbudgettering i budget 2004 vil medføre en efterregulering i budget 2007.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

BILAG

Bilag 1: Ændringer i udvalgenes budgetforslag

Bilag 2: Budgetforslag 2004:Generelle Bemærkninger

Bilag 3: Budgetforslag 2004: Bevillinger – Servicemål

Bilag 4: Budgetanalyse om Samling af de borgerrettede butikker

Bilag 5: Budgetanalyse om Øget brug af digital formidling

Bilag 6: Rapport om Styring af husvildeområdet

Bilag 7: Notat om budgettering af mellemværendet i 2003-2004

Erik Jacobsen

Bjarne Winge

Til top