Mødedato: 05.04.2005, kl. 15:00

Valg af idéoplæg og byg- og driftsherre til almene familieboliger (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Valg af idéoplæg og byg- og driftsherre til almene familieboliger (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 5. april 2005

 

 


J.nr. ØU 126/2005

 

6. Valg af idéoplæg og byg- og driftsherre til almene familieboliger (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget,

at  bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende idéoplæg og valg af byg- og driftsherre til opførelse af 100 almene familieboliger i Ørestad City tiltrædes i overensstemmelse med bilag 1 (lukket dagsorden),

at  bedømmelsesudvalgets indstilling vedrørende idéoplæg og valg af byg- og driftsherre til opførelse af 114 almene familieboliger på ikke kommunale grunde tiltrædes i overensstemmelse med bilag 2 (lukket dagsorden),

at  finansiering af de kommunale grundkapitallån vil blive anvist fra Bygge- og Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) i forbindelse med behandlingen af skema A-ansøgningen, og

at  der overføres 24 mio. kr. fra Økonomiudvalgets budget bevillingen Økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (Almene boliger) til Bygge- og Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur, funktion 8.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden), når den ordinære overførelsessag mellem 2004 og 2005 er godkendt af Borgerrepræsentationen

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. april 2005

 

Godkendt med forbehold for Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse.

 

 

Behandling:-

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. januar 2005 i åben konkurrence at anmode om idéoplæg og forslag til byg- og driftsherre til et alment boligbyggeri af ca. 100 almene familieboliger, primært seniorboliger, i Ørestad City og til i alt ca. 420 almene familieboliger på ikke kommunale grunde.

Denne indstilling skal alene forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, jf. bemyndigelsen givet i Borgerrepræsentationens møde den 13. januar 2005 i sagen[1] .

Hvis bedømmelsesudvalgets betænkninger vedrørende valg af byg- og driftsherre til familieboliger tiltrædes, vil der blive opført 100 almene familieboliger i Ørestad City og 114 almene familieboliger på ikke kommunale grunde.

Københavns Kommune får anvisningsret til 1/3 af de almene boliger. Samtidig vil i alt 156 små almene familieboliger af driftsherren til byggeriet i Ørestad City blive ommærket til ungdomsboliger.

Finansieringen af de kommunale grundkapitallån på i alt 24 mio. kr. vil blive anvist fra Bygge- og Teknikudvalgets budget i forbindelse med senere behandling af skema A- ansøgningen.

Det indstilles desuden, at der overføres 24 mio. kr. fra Økonomiudvalgets budget til Bygge- og Teknikudvalgets budget, Plan & Arkitektur, til dækning af udgifter til kommunale grundkapitallån.

Som tidligere besluttet er det en forudsætning, at uforbrugte budgetter i 2004 overføres til 2005, og at denne overførselspraksis fortsætter i 2006.


 



[1] BR 17/05: Udbud 2004/2005 af kommunale grundkapitallån til almene familieboliger.

Til top