Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 5. april 2005
J.nr. ØU 125/2005
10. Medlemsforslag om CASA-projekt i hele kommunen (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at der ikke gennemføres et projekt på alle skoler i 4.-9. klasse om kriminalitet og chikane
eller
at CASA anmodes om at gennemføre et projekt på alle skoler i 4.-9. klasse om kriminalitet og chikane, således at Venstres forslag til finansiering via kommunens pulje til uforudsete udgifter konto 6.51.3 godkendes
eller
at KL anmodes om at gennemføre et projekt på alle skoler i 4.-9. klasse om kriminalitet og chikane, således at Venstres forslag til finansiering via kommunens pulje til uforudsete udgifter konto 6.51.3 godkendes
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 2. marts 2005
A og F stillede følgende ændringsforslag: "at forvaltningen udarbejder et forslag til handleplan for samtlige skoler i kommunen på baggrund af erfaringerne fra CASA´s undersøgelse i Valby og Kgs. Enghave."
C stillede ændringsforslag om, at finansieringen i indstillingens andet og tredje alternative "at" sker via udvalgets bufferpulje.
Indstillingens første alternative "at" blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:
|
For |
Imod |
Undlod |
Jesper Christensen, A |
X |
|
|
Jakob Hougaard, A |
X |
|
|
Anna Saakwa, A |
X |
|
|
Klaus Bondam, B |
|
|
|
Majbritt Mamsen, C |
|
X |
|
Bjarne
Fey, F |
X |
|
|
Trine Schaltz, F |
X |
|
|
Louise
Frevert, O |
|
|
|
Pia
Allerslev, V |
|
X |
|
Heidi
Wang, V |
|
|
|
Per
Bregengaard, Ø |
|
X |
|
RESULTAT |
5 |
3 |
|
Ændringsforslaget fra A og F blev vedtaget uden afstemning.
Indstillingens andet og tredje alternative "at" samt C´s ændringsforslag bortfaldt dermed.
C, V og Ø ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "C, V og Ø beklager, at projektet ikke kunne gennemføres for alle skoler, men har valgt at støtte handleplansudarbejdelsen, da det dog er et skridt i den rigtige retning."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det forudsættes, at udgifterne til udmøntningen af handleplanen for samtlige skoler i kommunen afholdes inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets eget budget".
RESUME
I Borgerrepræsentationens møde den 20. januar 2005 (BR 39/05) blev det besluttet at henvise følgende medlemsforslag til behandling i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:
"Venstre foreslår, at Borgerrepræsentationen pålægger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, inden 1. marts 2005, at forelægge et projekt for Borgerrepræsentationen om at gennemføre en undersøgelse i alle skoler i København blandt 4. - 9. klasse om kriminalitet og chikane. Projektet skal tage udgangspunkt i den undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse tidligere har lavet blandt 1172 elever i Valby og Kongens Enghave. Resultatet af undersøgelsen skal kunne forelægges for Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2005.
Forvaltningen har indhentet tilbud på gennemførelse af en kriminalitetsundersøgelse fra CASA og KL.
Forvaltningen fremlægger på denne baggrund en alternativ indstilling om enten ikke at gennemføre undersøgelsen eller at anmode henholdsvis CASA eller KL om at udføre opgaven.
SAGSBESKRIVELSE
I Borgerrepræsentationens møde den 20. januar 2005 (BR 39/05) blev det besluttet at henvise følgende medlemsforslag til behandling i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:
"Venstre foreslår, at Borgerrepræsentationen pålægger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, inden 1. marts 2005, at forelægge et projekt for Borgerrepræsentationen om at gennemføre en undersøgelse i alle skoler i København blandt 4. - 9. klasse om kriminalitet og chikane. Projektet skal tage udgangspunkt i den undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse tidligere har lavet blandt 1172 elever i Valby og Kongens Enghave. Resultatet af undersøgelsen skal kunne forelægges for Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2005.
Med henblik på en nærmere vurdering af Venstres medlemsforslag om gennemførelse af et CASA-projekt i Københavns Kommune har forvaltningen indhentet tilbud på kriminalitetsundersøgelse fra henholdsvis KL og CASA.
Begge projektforslag forudsætter:
· at undersøgelsen gennemføres på samtlige 65 folkeskoler
· at undersøgelsen inddrager samtlige 4.-9. klasser
· at kriminaliteten belyses både samlet for Københavns Kommune og for den enkelte skole
· at rapporten er færdiggjort tidligst 13. juni og senest 15. juli, afhængigt af, hvor hurtigt arbejdet kan igangsættes
· anvendelse af samme spørgsmål som i den tidligere gennemførte kriminalitetsundersøgelse i 2002 i Valby og Kongens Enghave
I forvaltningens notat, som er vedlagt som bilag 2, gennemgås de to tilbud.
Forvaltningen fremlægger på denne baggrund en alternativ indstilling om enten ikke at gennemføre undersøgelsen eller at anmode henholdsvis CASA eller KL om at udføre opgaven.
Økonomi
Udgifterne til gennemførelsen af undersøgelsen udgør mellem 1 og 1,3 mio. kr. Heraf udgør lærertimer til skolerne til planlægning og gennemførelse af undersøgelsen ca. 250.000 kr.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Medlemsforslag fra Venstre om CASA-projekt
· Bilag 2: Notat fra forvaltningen om indhentede tilbud på en kriminalitetsundersøgelse - fortroligt
· Bilag 3: Tilbud fra CASA og KL – fortroligt
Peter Rasmussen
Jørgen Eriksen