Mødedato: 05.03.2024, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Økonomiudvalgets budgetnotater til Overførselssagen 2023-2024

Se alle bilag

Økonomiforvaltningen vil til forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024 udarbejde 32 budgetnotater, hvoraf 23 er udarbejdet og lagt som bilag til indstillingen. De på indstillingen ikke vedlagte budgetnotater er finansieringsnotater, som dels afhænger af input fra forvaltningerne vedrørende Regnskab 2023 og dels er Økonomiforvaltningen fortsat er i gang med at kvalitetssikre beregningsforudsætningerne for visse notater. 

Økonomiforvaltningen har indmeldt budgetnotaterne ”ØK18 Københavns Kommune bidrag til realisering af fase 1 for forandringsplan for Pusher Street” samt ”ØK23 Medfinansiering af forplads ved København Syd Station” som rettidig omhu.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Økonomiforvaltningens budgetnotater kategoriseret som rettidig omhu drøftes,

2. at Økonomiudvalgets øvrige budgetnotater tages til efterretning.

Problemstilling

Som forberedelse til de politiske forhandlinger om Overførselssagen 2023-2024 lægger Økonomiforvaltningen op til, at Økonomiudvalget drøfter budgetnotaterne kategoriseret som rettidig omhu, og at Økonomiforvaltningens øvrige budgetnotater tages til efterretning.

Ud af Økonomiforvaltningens 32 budgetnotater er 23 færdige og vedlagt som bilag til indstillingen. De resterende finansieringsnotater afhænger af input fra forvaltningerne vedrørende Regnskab 2023 og Økonomiforvaltningens kvalitetssikring af beregningsforudsætningerne for forhandlinger om Overførselssagen 2023-2024.

Det er muligt, at notater vedlagt denne indstilling ændres frem mod forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024. Budgetnotater vil være tilgængelige på budgethjemmesiden fra fredag den 8. marts 2024.

Løsning

Økonomiforvaltningen har til forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024 i alt 32 budgetnotater, hvoraf nedenstående to er kategoriseret som rettidig omhu:

  • ·ØK18 Københavns Kommune bidrag til realisering af fase 1 for forandringsplan for Pusher Street (rettidig omhu)
  • ·ØK23 Medfinansiering af forplads ved København Syd Station (rettidig omhu)

Københavns Kommune bidrag til realisering af fase 1 for forandringsplan for Pusher Street (rettidig omhu)

Københavns Kommune, Justitsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Christiania arbejder sammen om lukning af Pusher Street og et stop for volden, utrygheden og den organiserede kriminalitet i området. Der er udarbejdet et oplæg til forandringsplan for Pusher Street, der over en årrække skal transformere området og erstatte bandernes tilstedeværelse med lovlige aktiviteter. Finansieringen til første fase af forandringsplanen skal tilvejebringes af de tre parter i fællesskabet. Budgetønsket vedrører Københavns Kommunes andel af finansieringen. 

Hvis midlerne ikke afsættes, forventes det ikke, at projektets øvrige parter vil frigive deres andele af den samlede finansiering til forandringsplanens fase 1. Hermed kan planen ikke realiseres.

Den samlede omkostning for forandringsplanens fase 1 er estimeret til 64,4 mio. kr. i 2024 og 2025. Københavns Kommunes andel udgør 13,9 mio. kr. Statens andel udgør 14,3 mio. kr. Christianias andel udgør 13,9 mio. kr.

I alt afsættes der 15, 0 mio. kr. til indsatsen, som også inkluderer projektledelse og byggestyring. 

Medfinansiering af forplads ved København Syd Station (rettidig omhu)

Sydhavnsmetroen åbner i 2024. København Syd (tidligere Ny Ellebjerg Station) bliver endestation mod syd og er ved at blive udbygget til stor regional knudepunktstation med alle typer tog. Trapper og elevatorer mod forplads C ved Følager står klar i 2025.

Budgetbevillingen er rettidig omhu, da det vil muliggøre en funktionel stationsforplads, der sikrer ordentlig adgang til stationen for alle brugere hele året og kan stå klar ved stationsåbningen mod Følager i 2025. Derudover vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at en senere etablering af forpladsen vil fordyre anlægsprojektet. Afsættes midler nu vil Metroselskabet kunne forestå anlæg af forpladsen sammen med etablering af tunnel, trapper mm. mod forpladsen.

Det anbefales på den baggrund, at der afsættes 9,0 mio. kr. som overføres til Metroselskabet.

Oversigt budgetnotater til Overførselssagen 2023-2024

Af nedenstående tabel 1 fremgår en oversigt over alle budgetnotater til Overførselssagen 2023-2024, som udarbejdes i Økonomiforvaltningen. Af listen fremgår 32 budgetnotater, hvoraf 23 er vedlagt som bilag til indstillingen. De resterende budgetnotater vil løbende blive uploadet på budgethjemmeside fra fredag den 8. marts i takt med, at de bliver udarbejdet.

Tabel 1. Oversigt budgetnotater til Overførselssagen 2023-2024.

ØK nr.

Titel

Kategorisering

Vedlagt som bilag

ØK18

Københavns Kommune bidrag til realisering af fase 1 for forandringsplan for Pusher Street

Rettidig omhu

Ja

ØK23

Medfinansiering af forplads ved København Syd Station

Rettidig omhu

Ja

ØK13

Mindreudgifter til afledt drift til endnu ikke færdiggjorte anlægsprojekter

Henvist sag

Ja

ØK17

Udmøntning af merindtægter fra salg af rettigheder og ejendomme i 2023 (cover)

Henvist sag

Ja

ØK19

Genhusning af Sankt Joseph, fase 1

Henvist sag

Ja

ØK21

Pulje til udbedring af kloakker på KK-ejendomme

Henvist sag

Ja

ØK29

Miljøkonsekvensvurdering for Refshalevej

Henvist sag

Ja

ØK30

Effekt og resultater af Sikker By’s indsats

Henvist sag

Ja

ØK16

Anmodning om overførsel af Økonomiforvaltningens øvrige mindreforbrug fra regnskab 2023

Øvrige

Ja

ØK20

Åbningsevent for M4 på Mozarts Plads

Øvrige

Nej

ØK26

Køb af større administrativ ejendom (FORTROLIGT)

Øvrige

Nej

ØK37

Understøttelse af forvaltningernes arbejde med kunstig intelligens

Øvrige

Nej

ØK01

Opgørelse af reel kasse

Finansieringsnotat

Ja

ØK02

Låneramme og deponering

Finansieringsnotat

Nej

ØK03

Tekniske overførsler fra 2023 til 2024

Finansieringsnotat

Ja

ØK04

Risikolisten (FORTROLIGT)

Finansieringsnotat

Ja

ØK05

Korrektioner til forvaltningernes overførselsadgang

Finansieringsnotat

Ja

ØK06

Oversigt over ændringer til det reserverede servicemåltal som følge af politiske beslutninger

Finansieringsnotat

Ja

ØK07

Kassereservation til udgifter som følge af fordrevne fra Ukraine

Finansieringsnotat

Nej

ØK08

Demografiregulering - efterregulering af 2023

Finansieringsnotat

Ja

ØK09

Opfølgning på udgifter til modtagelse af flygtninge og familiesammenførte 2023 og 2024

Finansieringsnotat

Ja

ØK10

Københavns Kommunes andel af skattesanktionen i 2024

Finansieringsnotat

Ja

ØK11

Investerings- og innovationsforslag (Cover)

Finansieringsnotat

Nej

ØK14

Status på puljerne til uforudsete udgifter

Finansieringsnotat

Ja

ØK15

Status på grundkøbspuljen og fremtidig anlægsfinansiering (FORTROLIGT)

Finansieringsnotat

Ja

ØK22

Annullering af investeringscasen B17

Finansieringsnotat

Nej

ØK25

Prognose for fællesordningerne

Finansieringsnotat

Nej

ØK31

Nedjustering af internt lån til Børne- og Ungdomsudvalget til indkøb af skærme til undervisning

Finansieringsnotat

Ja

ØK32

Nedjustering af internt lån til Kultur- og Fritidsudvalget til næste generation digital post

Finansieringsnotat

Ja

ØK33

Annullering af internt lån til Teknik- og Miljøudvalget til udfordringer på parkeringsområdet

Finansieringsnotat

Ja

ØK34

Annullering af internt lån til Økonomiudvalget til Fremtidens Indkøb

Finansieringsnotat

Ja

ØK38

Overløb (Cover)

Finansieringsnotat

Nej

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

 

Søren Hartmann Hede / Nicolai Kragh Petersen

Beslutning

Dagsordenspunkt 18: Økonomiudvalgets budgetnotater til forhandlingerne om overførselssagen 2023-2024 (2024-0050255)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. marts 2024

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top