Opfølgning på medlemsforslag om ugentlige farmers markets i København

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 

1. at det tages til efterretning, at kommunen ikke har hjemmel til at yde hverken direkte eller indirekte økonomisk støtte til drift af virksomheder, herunder virksomheder, der har til formål at sælge frugt og grønt,
2. at oversigt over egnede kommunale pladser til arrangementer og farmers markets, jf. bilag 3, tages til efterretning,
3. at kriterier for længerevarende tilladelser til arrangementer, jf. bilag 4, tages til efterretning,
4. at afdækningen af mulige indendørs mere permanenter placeringer til farmers markets, jf. 5, tages til efterretning,
5. at oversigt over eksisterende puljer, der kan støtte arbejdet med farmers markets, jf. bilag 6, tages til efterretning,
6. at det godkendes, at medlemsforslaget stillet på Borgerrepræsentationens møde d. 23. august 2023, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

På mødet den 24. august 2023 pålagde Borgerrepræsentationen (BR), Økonomiforvaltningen (ØKF), Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), med inddragelse af andre relevante forvaltninger, at undersøge, hvordan kommunen kan bidrage til at understøtte ugentlige farmers markets i København, jf. bilag 1.

Farmers market definition og udfordringer i dag

Farmers markets defineres her ved at være et fysisk, tilbagevendende marked, hvor lokale og mindre producenter og landmænd sælger deres produkter direkte til forbrugerne.

ØKF bemærker, at der ud over farmers markets også findes en række andre private aktører, som leverer lokalproducerede råvarer til københavnerne. ØKF har været i dialog med aktørerne Grønt Marked og Bondens Marked, som begge ugentligt afholder farmers markets i København, for at forstå organisering og udfordringer ved at drive et farmers market i København. De peger særligt på økonomi, som en central udfordring, både ift. ustabilitet, da de afhængige af tidsbegrænsede puljemidler og manglende muligheder for midler til opbygning af sekretariat. De oplever også en stor udfordring i at være små producenter i konkurrence med bl.a. supermarkedskæder og store producenter.

Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi og arbejdet med farmers markets

I Københavns Kommunes (KK) Mad- og Måltidsstrategi 2020-2025 (jf. bilag 2), er der øremærket 1 mio. kr. årligt i 2021-2024 til en indsats, målrettet understøttelse af ”Grønne måltidsfællesskaber”. Formålet med indsatsen er at understøtte strategiens mere borgerrettede ambitioner om bl.a. at styrke sociale fællesskaber og understøtte København som en sund, grøn og vital madby. Her er der tidligere blevet uddelt midler til afholdelse af borgerrettede aktiviteter i samarbejde med aktøren Grønt Marked. KFF har ansvar for budget- og opgaveansvar, mens udmøntningen af midlerne godkendes årligt af styregruppen for implementering af Mad- og Måltidsstrategien.

Juridiske rammer for kommunal støtte

Økonomiforvaltningen vurderer, at det grundlæggende ikke er en kommunal opgave at drive handel af fødevarer. Det er almindeligt antaget, at der gælder den uskrevne hovedregel, at kommuner (medmindre der foreligger lovhjemmel) er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Det betyder også, at kommunen ikke kan yde støtte til en kommerciel aktør til aktivitet, som kommunen ikke selv kan drive.

Det vurderes på den baggrund at være i strid med bl.a. kommunalfuldmagtsreglerne at yde direkte økonomisk støtte til virksomheder, der har til formål at sælge frugt og grønt. Det vil ligeledes være ulovlig indirekte støtte, hvis støtten ydes som fx lavere husleje.

Løsning

På baggrund af medlemsforslaget har ØKF, TMF og KFF i samarbejde afdækket de juridiske rammer for kommunal støtte samt hvordan kommunen i dag støtter aktiviteter i forbindelse med farmers markets. Hertil har forvaltningerne screenet både udendørs og indendørs lokaliteter for at afdække, hvorvidt der er lokaliteter i kommunen, som er egnede til farmers markets. ØKF har også taget initiativ til en dialog med flere andre byer for at søge inspiration.

1. Hvordan kommunen kan bidrage til ugentlige farmers markets

Økonomisk vil der kunne ydes støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt ville kunne udføre. Tilskuddet skal i så fald øremærkes lovlige kommunale opgaver. I regi af kommunens arbejde med mad og måltider kunne der fx etableres en pulje med fokus på uddannelse af københavnerne omkring lokale fødevarer og lignende. Her ville farmers markets mv. kunne søge på lige vilkår med andre private aktører.

ØKF og KFF vurderer ikke, at de øremærkede midler i regi af Mad- og Måltidsstrategien skal hæves for nuværende, men at man genbesøger formålet med midlerne efter udløb næste år, og i sammenhæng med udviklingen af en ny Mad- og Måltidsstrategi (såfremt der kommer en politisk bestilling af en ny strategi).

2. Oversigt over egnede kommunale pladser til farmers markets og længerevarende tilladelser

KFF har med deres forudgående viden om markedsaktiviteter i byrummet udpeget lokaliteter, som støder op til kulturhuse eller biblioteker. Det vurderes, at der muligvis vil være fordel i at placere markeder her, da det vil give mulighed for synergi og samarbejde mellem arrangør, det enkelte bibliotek eller kulturhus og den relevante KFF-bydel. KFF bemærker dog, at det vil kræve en nærmere dialog mellem arrangør og bibliotek/kulturhus for at afgøre om pladsen vil være egnet, og hvor hyppigt et marked ift. andre aktiviteter vil kunne afholdes på placeringen. KFF bemærker yderligere, at der afhængigt af placeringen vil skulle søges tilladelse og på KFF-pladser betales leje. Følgende pladser er udpeget (jf. bilag 3):

TMF-pladser:

• Blågårds Plads
• Sundbyøster plads
• Charlotte Amundsens plads

KFF-pladser:

• Rytterskolen (indendørs) samt tilhørende parkeringsplads (udendørs) – Brønshøj
• Musiktorvet på Øresundsvej
• Forpladsen ved Østerbrohuset
• P-pladsen ved Svanemøllehallen
• Onkel Dannys Plads
• Gården mellem Karens Minde Kulturhus og Sydhavnens bibliotek
• Gården bag Copenhagen Skatepark, GAME og AFUK

TMF er myndighed på vejområdet, og giver på den baggrund tilladelser til bl.a.  arrangementer så som markeder på offentligt vejareal (fx veje, pladser og torve) og i parker, der administreres af TMF. Der er tale om en midlertidig råderet over vejarealet med hjemmel i vejloven eller kommunalfuldmagten, hvis området har status af park. TMF giver som udgangspunkt tilladelser med op til et års varighed. TMF er vejmyndighed, men har ikke kompetence til at vurdere, hvilke pladser der er egnet til fx farmers markets. Det er TMFs vurdering, at det er de enkelte markedsansøgere, der er mest kvalificerede til at vurdere, hvilken lokalitet der er bedst egnet til deres koncept ift. kunder, økonomi, samarbejder mm.

På Københavns Kommunes hjemmeside er en liste over udpegede arrangementspladser på offentligt vejareal og i parker, der administreres af TMF. Her er det muligt at se information om pladserne (se bilag 3 for oversigt over kommunale pladser). Ansøger er ikke begrænset til at søge på disse lokationer, men kan søge om tilladelse til et arrangement/marked på alle områder, der har status af offeligt vejareal.

Muligheden for længerevarende tilladelser

TMF anvender som hovedregel en 1-årig tilladelsespraksis, hvor arrangører skal ansøge hvert år. Det er TMFs vurdering, at det selv ved jævnligt tilbagevendende arrangementer, er hensigtsmæssigt at have en løbende ansøgningsproces og dialog med arrangører, og derigennem sikre, at ansøgningsmaterialet er opdateret, så forvaltningen har mulighed for at forholde sig til den konkrete og aktuelle situation i byrummet.Det er TMF's vurdering, at fødevaremarkederne ikke imødekommer de politisk fastsatte kriterier for større tilbagevendende arrangementer ift. at kunne opnå en længerevarende tilladelse i op til 4 år, fx arrangementets karakter og behov for investering i udstyr, der skal kunne afskrives over flere år. Se bilag 4 for oplistning af alle kriterier. Hvis TMF skal ændre praksis ift. at give fødevaremarkeder længerevarende tilladelser, skal det ske gennem ændring af den politiske beslutning. Det vil forudsætte en nærmere juridisk afklaring af, hvorvidt fødevaremarkeder sagligt kan afgrænses fra andre arrangementer som fx loppemarkeder, streetfoodmarkeder mm., der i deres opstilling, tidsperioder og lignende minder om fødevaremarkeder. Hvis det ikke er muligt at sagligt afgrænse fødevaremarkeder fra andre markedstyper, vil de eventuelle ændringer også gælde for denne type markeder.

3. Afdækning af mulige indendørs, mere permanente placeringer til farmers markets

Placeringsmulighederne til farmers markets i kommunes ejendomme er begrænsede. KFF vurderer, at hverken idrætshaller, skoleidrætshaller/sale eller øvrige kulturfaciliteter kan anvendes til formålet. Der er ved brug af KFF’s faciliteter krav om, at kommunen først og fremmest bruger egne bygninger til lovlige kommunale formål, det gælder også kulturhuse og idrætshaller. Københavns Kommune kan udleje evt. overskudskapacitet til kommercielle formål.

Det vurderes, at grøntmarkeder mv. vil være en kommerciel aktør. Farmers markets kan således leje sig ind idrætshaller og lokaler i kulturhuse, hvis der er ledig overskudskapacitet. Det bemærkes, at en sådan aktør skal betale markedsleje. Det er dog KFF’s vurdering, at der ikke er den nødvendige overskudskapacitet i idrætshaller og kulturhuse til, at de kan bruges til at afholde farmers på en mere permanent basis.

ØKF vurderer, at der er en enkelt kommunalt ejet bygning, Halmtorvet 17B, som pt. er tom, som størrelsesmæssigt vil kunne rumme et farmers market med de opsatte kriterier (se bilag 5). Bygningen er pt. godkendt til lager og det vil derfor kræve en anvendelsesændring, hvis bygningen skal anvendes til farmers market. Bygningen vil desuden skulle gennemgå en ombygning, idet det dog er en forudsætning, at en ombygning tillige tilgodeser en (senere) anvendelse af bygningen til kommunale formål. Bygningen vil efter kommunalfuldmagtsregler om salg af overkapacitet kunne lejes af en privat aktør, såfremt kommunens fagforvaltninger ikke kan anvende ejendommen til at løse kommunale behov. Det bemærkes, at en privat aktør vil skulle betale markedsleje.

I bilag 5 findes en mere detaljeret beskrivelse af resultaterne fra afdækningen af indendørs placeringer.

4. Oversigt over eksisterende puljer, der kan støtte arbejdet med farmers markets

Eksisterende puljer, der vurderes at kunne støtte arbejde med farmers markets er listet herunder (oplistet med mere relevant information i bilag 6):

• Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler
• Pulje til kreative erhverv og bymiljøer
• Sharing Copenhagen
• Københavns Kommunes arrangementspulje

Der gøres opmærksom på, at der kan findes andre relevante kommunale puljer alt efter hvilke konkrete projekter, et farmers market ville ønske at søge støtte til.

5. Dialog med C40-byer

ØKF har været i kontakt med byer og farmers market-organisationer i det internationale by-netværk, C40; Barcelona, Rotterdam, Oslo og Toronto. Herudover har ØKF også været i dialog med Aarhus kommune.

ØKF erfarer fra dialogen, at kommunerne som oftest støtter farmers markets i form af praktiske tilladelser til brug af byrum og hjælp med, at der er elektricitet, vand og toiletfaciliteter til rådighed. Ud over tilladelser, omhandler støtten desuden oftest fødevaresikkerhed og at nå ud til udsatte borgere, der ikke har adgang til friske råvarer. Barcelona har herudover også deres eget kommunale madmarked, Mercabarna, der drives i kommunale bygninger, hvor producenter og små virksomheder har mulighed for at leje en stand.

I Aarhus Kommune støtter kommunen aktivt op om flere farmers markets ved, ligesom i ovennævnte byer, at hjælpe med praktiske forhold så som strøm, registrering af gadesalg og anden infrastruktur. Kommunen har assisteret med disse forhold i et nyt byområde i Aarhus Kommune, hvor en lokal forening og fællesråd har taget initiativ og driver et ugentligt marked, hvor registrerede mobile gadesalg kan deltage. Det er også foreningen, der søger om private og kommunale fonde. Pt. skal der søges om tilladelse til brug af pladsen en gang om ugen.

6. Eventuelle finansieringer af indsatser

Det vurderes, at farmers markets aktører kan søge de eksisterende puljerne på lige vilkår med andre aktører, som ønsker at lave aktiviteter til lovlige kommunale formål. For at løfte dagsordenen indenfor bæredygtigt fødevareforbrug yderligere kan der afsættes nye midler i puljer, der fx målrettes borgerrettede aktiviteter, der fremmer københavnernes viden om fødevaresystemet. 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Jf. ovenfor, er handlerummet for en videre proces begrænset af de kommunalfuldmagtens juridiske rammer.

Borgerrepræsentationen kan vælge at afsætte midler til puljer der fx målrettes borgerrettede aktiviteter, der fremmer københavnernes viden om fødevaresystemet. Disse puljer vil farmers market aktører kunne søge om støtte til på lige fod med andre private aktører.

Den nuværende Mad- og Måltidsstrategi udløber ved undgangen af 2025, hvorfor der medio 2024 politisk skal tages stilling til, om der skal udarbejdes en ny strategi. Her vil der fx kunne kigges nærmere ind i andre puljer eller lignende som kan understøtte udbydere af lokalproducerede produkter.