Byrumsprogrammer og tilkøb vedrørende Cityringen (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Byrumsprogrammer og tilkøb vedrørende Cityringen (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. februar 2008
J.nr. ØU 47/2008
7. Byrumsprogrammer og tilkøb vedrørende Cityringen (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Det skal godkendes, at de
vedlagte byrumsprogrammer for de kommende metrostationer anvendes som grundlag
for VVM-redegørelsen om Cityringen, herunder den endelige placering af
stationerne på Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Herudover skal der gives en
bevilling til tilkøb til metroen, og træffes principbeslutning om erhvervelse
og midlertidig indretning af "Basargrunden".
Teknik- og
Miljøforvaltningen (TMF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) indstiller, at Teknik-
og Miljøudvalget (TMU) og Økonomiudvalget (ØU) over for Borgerrepræsentationen
anbefaler, 1.
at de vedlagte
byrumsprogrammer for de nye metrostationsforpladser anvendes som grundlag for
den kommende VVM-redegørelse om Cityringen (jf. bilag 2), 2.
at stationen på
Rådhuspladsen placeres uden for den skålformede del af pladsen (jf. bilag 3), 3.
at et eventuelt
parkeringsanlæg under Vesterbrogade reduceres som følge af beslutning om
stationsplacering på Rådhuspladsen, 4.
at stationen på
Kongens Nytorv placeres ved Krinsen (jf. bilag 4), 5.
at der til
Økonomiudvalgets bevilling, Økonomiforvaltningen anlæg, funktion 6.45.51.3
gives en anlægsbevilling på 51,8 mio. kr. i 2008 til "metrotilkøb" (jf. bilag
5). Udgiften finansieres af de 100 mio. kr., som i medfør af budget 2007 er
reserveret i budgetoverslagsåret 2009 til stationsforpladser og tilkøb vedrørende
Cityringen. I 2008 mellemfinansieres udgiften på kassen, således at der
anvises dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter, funktion
8.22.05.5, mens Økonomiudvalgets budgetramme i 2009 nedskrives med et
tilsvarende beløb, der modposteres på kassen, 6.
at
Økonomiforvaltningen bemyndiges til at overføre de 51,8 mio. kr. til Metroselskabet
som betaling for de i bilag 5 beskrevne arbejder, når der foreligger en
nærmere aftale med selskabet herom, 7.
at der af de
ovenfor nævnte 100 mio. kr. herudover reserveres 25 mio. kr. til erhvervelse
og indretning af "Basargrunden" til brug for trafikafvikling i
Cityringens anlægsperiode (jf. bilag 6). |
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 5. februar 2008 Ninna Thomsen (F) fremsatte
følgende ændringsforslag til 7. at-punkt: "Socialistisk Folkeparti foreslår,
at nedgangen til metrostationen på Vesterbro, Enghave Plads flyttes til en af
sidegaderne, for eksempel Haderslevsgade." Der blev stemt om det af Ninna Thomsen fremsatte ændringsforslag: For stemte 3: F og Ø Imod stemte 10: A, B, C, O og V. Ændringsforslaget blev dermed forkastet. Indstillingen blev herefter anbefalet uden afstemning. |
Problemstilling
Der planlægges i alt
etableret 14 nye metrostationer i de københavnske byrum. Stationerne vil
påvirke anvendelsen af byrummene, og BR har derfor bevilliget midler til at
udvikle byrumsprogrammer, så det sikres, at byrummene omkring de nye stationer
udformes ud fra et helhedssyn (BR 468/06).
Byrumsprogrammerne skal
anvendes som grundlag for den kommende VVM-redegørelse om Cityringen. I den
forbindelse skal også den endelige placering af stationerne på Kongens Nytorv
og Rådhuspladsen fastlægges. Realiseringen af de nye byrum kræver, at der
bevilliges midler hertil.
Endelig vil den kommende
metrostation ved Nørrebro Station påvirke trafikafviklingen i området, som der
derfor skal findes en løsning på.
Løsning
På baggrund af en evaluering
af byrummene ved et udvalg af de eksisterende metrostationer har TMF udarbejdet
forslag til byrumsprogrammer for de 14 byrum, hvori der planlægges etableret
metrostationer i forbindelse med Cityringen (jf. bilag 2).
Det overordnede formål med
byrumsprogrammerne er at sikre, at byrummene omkring de nye stationer udformes
ud fra et helhedssyn, og at behovet for cykelparkeringspladser varetages. TMF
har derfor undersøgt de byrumsmæssige potentialer og beskrevet en overordnet
disponering og anvendelse af byrummene (jf. bilag 1+2).
For at sikre byrummenes
anvendelighed og tilgængelighed, har TMF, med udgangspunkt i udredningsrapporten
fra 2005 om Cityringen, optimeret og flyttet på placeringen af metroelementerne
- trapper, elevatorer, ovenlys, ventilationsriste mv.
Byrumsprogrammerne giver på
denne måde hver især anledning til en række tilkøb:
- Metrotilkøb,
som er direkte ændringer af metroprojektet - f.eks. sænkning af stationsbokse
af hensyn til plantning af træer, flytning af elevatorer, trapper, ventilationsriste
mv.
- Byrumstilkøb,
som bidrager til at skabe helhedsorienterede byrum (herunder etablering af
offentlige toiletter).
Mellem stationerne planlægges
der etableret 21 ventilations- og nødskakte. Som udgangspunkt kan den trappe og
rist, som vil være synlig på overfladen, forholdsvis enkelt indpasses i de
eksisterende byrum. En gennemgang af lokaliteterne giver imidlertid anledning
til af hensyn til det æstetiske indtryk, ved nogle få af skaktene, at overveje,
om der skal foretages mere en blot en simpel retablering (jf. bilag 1).
Placering af station på Rådhuspladsen og Kongens
Nytorv
Forvaltningerne vurderer, at
stationen på Rådhuspladsen placeres bedst uden for den skålformede del af
pladsen, hvor metroelementerne med undtagelse af hovedtrappen vil kunne
placeres på den flade del af Rådhuspladsen (jf. bilag 3). Herved vil udstrækningen
af et evt. parkeringsanlæg under Vesterbrogade blive reduceret. Den foreslåede
placering af metrostationen muliggør ikke genopstilling af terminalbygningen på
Rådhuspladsen.
Stationen på Kongens Nytorv
foreslås placeret ved Krinsen overfor Det Kgl. Teater (jf. bilag 4). Trapper og
elevatorer vil kunne placeres på fortove uden for Krinsen, således at det
æstetiske udtryk på selve Krinsen kan bevares.
Basargrunden
Anlægget af metrostationen
ved Nørrebro Station vil lukke for trafik ved Folmer Bendtsens Plads i anlægsperioden.
For at kunne sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken i
lokalområdet, mens anlægsarbejderne står på samt i den efterfølgende
driftsfase, er det derfor nødvendigt at erhverve og indrette Basargrunden,
således at den tjener til afvikling af trafikken i anlægsperioden (jf. bilag
6).
Økonomi
Forvaltningernes forslag til
tilkøb og den økonomi, der er forbundet hermed, fremgår af bilag 5.
Nedenstående oversigtstabel viser de forventede investeringer samt, hvornår der
skal træffes beslutning herom (alle beløb er i 2007 p/l):
Tilkøb |
Omkostning |
Formål |
BR-beslutning |
"Metrotilkøb" |
51,8 mio. kr. |
Sikre at stationer indpasses
funktionelt og æstetisk i de nye byrum |
Primo 2008 af hensyn til
udarbejdelse af VVM-redegørelse |
"Basargrunden" |
Ca. 25 mio. kr. (inklusiv erhvervelse) |
Forarbejder ved Nørrebro
St. forudsætter rydning og indretning af "Basargrunden" til afvikling af
trafikken i anlægsperioden |
Primo 2008, således at
midlertidig terminal kan stå klar sommeren 2009 |
I alt |
Ca.77 mio. kr. |
|
Primo 2008 |
|
|||
Tilkøb |
Omkostning |
Formål |
BR-beslutning |
"Byrumstilkøb" |
Ca. 34 mio. kr. |
Tilkøb, der sikrer, at de
nye byrum med stationer optimeres i forhold til de fremtidige funktioner herunder
etablering af toiletter |
Medio 2013 af hensyn til
udbud af overfladeentreprisen |
Evt. "byrumstilkøb" ved
ventilations-/nødskakte |
Ca. 30 mio. kr. |
Muliggør etablering af nye
byrum i forbindelse med etablering af skaktene |
Medio 2013 |
I alt |
Ca. 64 mio. kr. |
|
Medio 2013 |
|
|
|
|
Tilkøb |
Omkostning |
Formål |
BR-beslutning |
"Basargrunden" (Nørrebro St.) |
Ca. 41 mio. kr. |
Sikre busafviklingen ved
Nørrebro St. i fremtidig driftsfase |
Medio 2016, således at
terminalen kan stå klar ved metroens åbning |
|
|||
I alt (inklusiv evt. byrumstilkøb
ved skakte) |
Ca. 182 mio. kr. |
|
|
BR har i medfør af budget
2007 reserveret 100 mio. kr. (2007 p/l) i budgetoverslagsåret 2009 til
stationsforpladser og tilkøb vedrørende Cityringen. Heraf er 2,6 mio. kr. anvendt
til udvikling af byrumsprogrammerne (BR 468/06).
De samlede udgifter til
forbedringer af byrummene i forbindelse med Cityringens nye stationer vil
beløbe sig til ca. 182 mio. kr., hvoraf ca. 77 mio. kr. skal afholdes indenfor
den gældende investeringsplanperiode, mens resten først skal afholdes, når
Cityringen nærmer sig sin færdiggørelse i 2018.
Med denne indstilling søges
der om en anlægsbevilling til "metrotilkøb" på 51,8 mio. kr. Udgiften
finansieres af de 100 mio. kr. afsat i budget 2009 (i 2008 mellemfinansieres
udgiften på kassen). Herudover disponeres der 25 mio. kr. til overtagelse og
indretning af "Basargrunden", i alt 76,8 mio. kr.
De af BR afsatte 100 mio. kr.
til metroforpladser kan således dække udgifterne forbundet med denne
indstilling, som fremsættes nu af hensyn til metroselskabets arbejde med
dispositionsforslag.
Forvaltningerne vil i henhold
til den gældende tidsplan udarbejde ny indstilling senest i 2013 som grundlag
for beslutning vedrørende de i tabellen nævnte "byrumstilkøb", "evt.
byrumstilkøb ved ventilations-/nødskakte" og "Basargrunden" (beslutning om evt.
busterminal). Gennemførelsen af arbejderne knyttet hertil forudsætter, at de
fornødne midler søges indarbejdet i investeringsplanen enten som en
rammeudvidelse for de pågældende år og/eller ved at andre allerede planlagte
projekter i investeringsplanen reduceres, udskydes eller bortprioriteres.
Med fradrag for de 2,6 mio.
kr. anvendt på udvikling af byrumsprogrammerne, resterer der herefter 20,6 mio.
kr. Disse midler kan disponeres medio 2013, hvor udformningen af de nye byrum
efter forudgående borgerdialog skal besluttes, og/eller i 2008/09, såfremt
VVM-processen giver anledning til ændringer i omfanget af tilkøb.
De 51,8 mio. kr., som
foreslås afsat til "metrotilkøb", vil blive overført til Metroselskabet, når
der forelægger en nærmere aftale med selskabet herom. Overførelsen forventes at
finde sted i 2008 eller 2009. Det er aftalt med Metroselskabet, at selskabet
bærer budgetrisikoen på "metrotilkøbene".
Udgifterne til at overtage og
indrette "Basargrunden" vil evt. skulle afholdes allerede i 2008. De
bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i forbindelse med forvaltningernes
indstilling til udvalgene om erhvervelse af grunden.
Beslutning om en permanent
busterminal på "Basargrunden" afventer resultatet af udredning om den
fremtidige kollektive trafik i hovedstaden. Beslutningen skal senest tages i
2016,
hvis en terminal skal stå færdig til metroens ibrugtagning.
Videre proces
Hvis byrumsprogrammer og den
forslåede disponering af midler til de forslåede "metrotilkøb" godkendes af
udvalgene og BR, vil disse blive indarbejdet i det dispositionsforslag, som
skal udvikles til brug for VVM-redegørelsen (jf. bilag 7). VVM-redegørelsen
forventes behandlet i BR inden sommerferien 2008 og derefter sendt i høring.
Byrumsprogrammerne har været
sendt til høring i de berørte lokaludvalg/lokalråd (Østerbro, Indre - og Ydre
Nørrebro, Vesterbro og Indre By). Høringssvarerne fremgår af bilag 8.
De dele af høringssvarerne,
der vedrører placering og udformning af selve metrokonstruktionerne, vil blive
inddraget i det videre arbejde med dispositionsforslaget, der skal danne
grundlag for VVM-redegørelsen, der sendes i offentlig høring sommer 2008.
De dele af høringssvarerne,
der vedrører udformningen af byrummene ovenpå stationerne, vil indgå i det
grundlag, som skal danne udgangspunkt for projektudviklingen af byrummene, der
er planlagt til at finde sted i perioden 2011 - 2013.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1. Oversigt
over stationer og ventilations-/nødskakte
2. Forslag til byrumsprogrammer - december 2007
3. Placering af stationen på Rådhuspladsen
4. Placering af stationen på Kongens Nytorv
5. Forslag til tilkøb
6.
"Basargrunden"
7.
Proces og tidsplan
8.
Høringssvar fra lokalråd/lokaludvalg i de berørte bydele
Claus Juhl Hjalte Aaberg