Mødedato: 05.02.2008, kl. 15:15

Budgetanalyse for Københavns Brandvæsen

Se alle bilag

Budgetanalyse for Københavns Brandvæsen

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 5. februar 2008

 

ØU 53/2008

 

 

4.                   Budgetanalyse for Københavns Brandvæsen

 

 

 

Økonomiudvalget skal orienteres om resultatet af budgetanalysen for Københavns Brandvæsen.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

1.                  at Økonomiudvalget tager budgetanalysen til efterretning, samt

 

2.                  at budgetanalysens resultater indgår i bruttokataloget for budget 2009.

 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Københavns Brandvæsen udarbejdet en budgetanalyse for Københavns Brandvæsen. Økonomiudvalget besluttede den 7. november 2006 (ØU 400/2006) at, der skulle udarbejdes en budgetanalyse af Københavns Brandvæsen i 2007.

 

Budgetanalysens formål er at undersøge mulighederne for at tilpasse udgiftsniveauet på større udvalgte udgiftsområder til brandvæsenerne i de andre 6-byer.

 

Budgetanalysen indeholder en beskrivelse af Københavns Brandvæsen økonomi. Københavns Brandvæsen har et budget i 2007 på ca. 216 mill. kr. Heraf fremgår det, at både den samlede økonomi for Københavns Brandvæsen, samt brand- og redningstjenestens økonomi over de seneste år har været stabil, da ændringerne i regnskab og budget skyldes tekniske ændringer og ikke væsentlige udsving i udgifterne. Den største udgift i Københavns Brandvæsen er løn til brandmænd og såvel styrkens størrelse og lønudgiften hertil har været nogenlunde konstant i de seneste år. 75 pct. af Københavns Brandvæsens udgifter er løn.

 

Det er Borgerrepræsentationen, der fastlægger serviceniveauet for redningsberedskabet i Københavns Kommune. I 2006 blev det nuværende serviceniveau for årene 2007-2010 fastlagt ud fra rapporten "Risikobaseret dimensionering af Københavns Kommunes redningsberedskabet" udarbejdet i henhold til Beredskabsloven.

 

Såfremt der politisk vælges et andet serviceniveau, så skal en sådan beslutning vedtages i Beredskabskommissionen og dernæst i Borgerrep ræsentationen, samt i høring i Beredskabsstyrelsen.

 

Ændring af serviceniveauet kan foretages på ethvert givent tidspunkt efter den ovenstående beskrevne politiske proces. En ændring behøver ikke at vente til 2010, selvom Borgerrepræsentationen har besluttet, at serviceniveauet er gældende til 2010. Beredskabsloven lægger dog op til, at serviceniveauet for en kommune fastlægges for en 4-årig periode.

 

Sammenlignes Københavns Brandvæsen med øvrige danske byer, herunder Frederiksberg er Københavns Brandvæsen dyrest både i samlede udgifter og pr. indbygger. Odense er dog dyrere pr. udrykning, hvilket skyldes, at Odense har meget få udrykninger.

Forskellen i omkostningsniveauet mellem Københavns Brandvæsen og andre danske byer skyldes blandt andet, at Københavns Brandvæsen har en højere bemanding på sprøjterne, og udelukkende anvender fuldtidsbrandfolk i modsætning til f.eks. Århus og Odense, der delvist anvender deltidsbrandfolk.

 

En af årsagerne til, at Københavns Brandvæsen har en højere bemanding og døgnbemanding, er, at Københavns Brandvæsen arbejder efter et andet sikkerhedskoncept og samtidig løser andre opgaver end de andre byers brandvæsener (Røgdykker- og pionertjeneste). Beredskabet er dimensioneret efter hovedstadens risikoobjekter, som bl.a. Metro, Nørreport station, nationale terrormål derudover statslige bygninger (Christiansborg og ministerier), seværdigheder med mange mennesker og mange krydstogtsskibe. Enkelte af disse risikoobjekter er dog også gældende for Frederiksberg.

 

Sammenlignes Københavns Brandvæsen med andre nordiske byer, er Københavns Brandvæsen til gengæld billigere end Göteborgs Brandvæsen og på niveau med Stockholms Brandvæsen, når der ses på udgifter pr. indbygger. Københavns Brandvæsen er billigst, når der sammenlignes på de samlede udgifter.

 

Brandmændene i Københavns Brandvæsen arbejder under en anden overenskomst end brandmændene i resten af landet. Københavns Brandvæsen har overenskomst med FOA med 84 døgnvagter årligt. Falck har overenskomst med 3F med 103 døgnvagter årligt, mens KL har en overenskomst med 87 døgnvagter årligt. Det betyder, at Københavns Brandvæsen sammenlignet med Falck og andre kommunale brandvæsener har en konkurrencemæssig ulempe og dermed er dyrere. Hvis brandmændene i København kom under KL's overenskomst, ville det medføre en besparelse på 4,4 mill. kr. Såfremt Københavns Brandvæsen skal være konkurrencedygtig forudsætter det således, at der ændres i overenskomsterne, medmindre Københavns Kommune skal ind i overvejelser om at lade eksterne udføre opgaven.

 

Københavns Brandvæsen havde i 2006 et sygefravær på 22,1 dage for brandfolkene. En ændring af sygefraværet med én dag vil påvirke Brandvæsenets økonomi med ca. 0,5 mill. kr. årligt. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008 blev besluttet, at Københavns Brandvæsen skulle nedsætte deres sygefravær med 2 dage. Besparelsen er indarbejdet i Københavns Brandvæsen budget for 2008.

 

Budgetanalysen fremlægger flere muligheder for at ændre i udgiftsniveauet for Københavns Brandvæsen.

·        Ændring i beredskabet

Der tages udgangspunkt i rapporten "Risikobaseret dimensionering af Københavns Kommunes redningsberedskabet" fra 2006, hvor der var andre alternativer til dimensioneringen af redningsberedskabet. Der kan fremadrettet overvejes ændringer i det forebyggende beredskab, således at Københavns Brandvæsen kun løser de lovbundne og obligatoriske opgaver, hvilket kan give en besparelse på 0,5 mill. kr. En ændring i beredskabet kræver dog en beslutning i Borgerrepræsentationen. Ændringen kan træde i kraft fra 1.januar 2009.

·        Ændring af overenskomsten for brandmændene

De øvrige kommuner i KL har en anden overenskomst end Københavns Kommune med 87 døgnvagter årligt. Dette kræver, at KL i overenskomstforhandlingerne, arbejder for at få ændret antallet af vagter for brandmændene i Københavns Kommune. Når resultatet af overenskomstforhandlingerne kendes, kan de økonomiske konsekvenser opgøres.

·        Mulighed for flere indtægter i Københavns Brandvæsen, f.eks. betalt assistance til omegnskommunernes beredskaber, indsats ved visse akut opståede mindre skader på kommunens motorkøretøjer, indsats ved akut opståede bygningsmæssige skader på kommunens bygninger i samarbejde med Københavns Ejendomme samt overtage ansvaret for overvågnings- og tyverialarmer.

Det anbefales, at Københavns Brandvæsen udarbejder konkrete forslag til øgede indtægter og at de drøftes med de relevante forvaltninger. Københavns Brandvæsen skal udarbejde et idekatalog, som skal drøftes med Økonomiforvaltningen inden udgangen af 2008 til brug for bruttokataloget for budget 2010.

 

Økonomi

De konkrete forslag til ændring af udgiftsniveauet i Københavns Brandvæsen indgår i bruttokataloget for budget 2009.

 

Videre proces

Beredskabskommissionen har fået tilsendt rapporten til orientering. Beredskabskommissionen skal derefter på deres næste ordinære møde i marts 2008 drøfte hvilke konkrete forslag, der skal indgå i Beredskabskommissionens bidrag til prioriteringsrummet budget 2009

 

Bilag

1.      Budgetanalyse af Københavns Brandvæsen. Januar 2008.

 

         Claus Juhl                                        /Bjarne Winge

 

 

 

Til top