Kompetenceudvikling i Københavns Kommune
Kompetenceudvikling i Københavns Kommune
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 5. februar 2002
J.nr. ØU 29/2002
5. Kompetenceudvikling i Københavns Kommune
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at fristen for forelæggelse af redegørelsen omkring kompetenceudvikling ændres fra ultimo marts 2002 til ultimo april/primo maj 2002.
Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.
Behandling: -
RESUME
Denne sag vedrører processen om udarbejdelsen af den redegørelse om kompetenceudvikling, Borgerrepræsentationen har besluttet.
Økonomiforvaltningen har i samarbejde med forvaltningerne og de faglige organisationer iværksat et arbejde med en styrkelse af kompetenceudviklingen i kommunen. Der arbejdes på en redegørelse til Økonomiudvalget indeholdende dels en afdækning af den nuværende indsats på området, dels et overblik over fremtidige behov for kompetenceudvikling samt konkrete forslag til en styrkelse af området.
Redegørelsen vil bygge på data fra hele kommunen indhentet via en netbaseret spørgeskemaundersøgelse samt en række fokusgruppeinterviews. Dataindsamlingen forestås af eksterne konsulenter.
Det skønnes, at dataindsamlingen vil kræve mere tid end den, der er til rådighed efter den oprindelige tidsplan (forelæggelse for Økonomiudvalget ultimo marts 2002).
Indstillingen afsluttes med en kort orientering om afsluttede eller igangværende aktiviteter på det personalepolitiske område.