Mødedato: 04.12.2001, kl. 15:00

Omplacering af midler og tillægsbevillinger til budget 2001 og budget 2002 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

Omplacering af midler og tillægsbevillinger til budget 2001 og budget 2002 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. december 2001


J.nr. ØU 344/2001

3. Omplacering af midler og tillægsbevillinger til budget 2001 og budget 2002 (udsat) - Bilag tidligere udsendt

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at de i bilag 1 foreslåede tillægsbevillinger til budget 2001 og budget 2002 tiltrædes.

Økonomiudvalgets beslutning den 27. november 2001

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Der gives desuden en tillægsbevilling på 6,688 millioner kr. til dækning af de ansøgte sager på dagens og den 4. decembers dagsordener."

Herefter blev sagen udsat.

Økonomiudvalgets beslutning: Følgende sager blev behandlet sammen med denne sag, for så vidt angik spørgsmålet om tillægsbevilling:

  • Tillægsbevilling til 2001 (ØU 329/2001)
  • Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (ØU 334/2001)
  • Ekstern evaluering af København Sund By (ØU 331/2001)
  • Københavns Kommunes overtagelse af Projekt Menneskes døgninstitution Strandgården (ØU359/2001)
  • Prisfastsættelse af parkeringslicenser (ØU 319/2001).

Ø trak ændringsforslaget fra mødet den 27. november 2001 tilbage og stillede i stedet forslag om, at alle de ansøgte tillægsbevillinger blev imødekommet.

For forslaget stemte 6 medlemmer: Ø, L, O og F.

Imod stemte 6 medlemmer: A, C og V.

1 medlem (B) undlod at stemme.

Forslaget var dermed bortfaldet som følge af stemmelighed.

Udvalget besluttede herefter at anbefale indstillingen med følgende tilføjelse "at der, fra puljen til uforudsete udgifter (konto 6.51.3), ydes tillægsbevilling som ansøgt til følgende sager:

  • Undersøgelse af Ligkistesagen (ØU 344/2001)
  • Tillægsbevilling til 2001 (ØU 329/2001)
  • Ekstern evaluering af København Sund By (ØU 331/2001)
  • Prisfastsættelse af parkeringslicenser (ØU 319/2001).

For så vidt angår sagen om Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (ØU 334/2001) fastholdes økonomiforvaltningens indstilling,

og for så vidt angår sagen om Københavns Kommunes overtagelse af Projekt Menneskes døgninstitution Strandgården (ØU359/2001) anbefaler Økonomiudvalget at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles et lån for 2002 på 6,8 mill. kr. til dækning af udgifterne ved kommunens overtagelse af Strandgården. Lånet gives som et-årigt lån i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen besluttede almindelige vilkår for interne lån. Kassemæssig dækning for lånet i 2002 anvises på konto 8.05.5 (kassen)."

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Udvalg og bydelsråd har i forlængelse af regnskabsprognosen pr. 29. oktober 2001 haft mulighed for fremsætte forslag om bevillingsmæssige omflytninger m.v. med henblik på overholdelse af de enkelte rammebevillinger.

Udvalgene har ikke som i tidligere år skullet anmode om tilsagn til overførsel af bevillinger mellem 2001 og 2002 i forbindelse med regnskabsprognosen, da udvalgene ifølge bevillingsreglerne principielt har fuld overførselsadgang i foråret 2002.

Udvalg og bydelsråd har samlet indberettet forventede mindreudgifter på 495 mill. kr., som kan forventes søgt overført til budget 2002.

Tabel 1. Forventede overførsler til budget 2002. Mill. kr.

Forventede over-

førsler til 2002

Udvalg med mindreforbrug

555

Udvalg med merforbrug

-17

Bydele med merforbrug

-43

I alt

495

+ angiver mindreudgift/merindtægt.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet et forventet merforbrug på i alt 17 mill. kr. Merforbrug i regnskabet skal ifølge bevillingsreglerne tilbagebetales til kommunekassen i efterfølgende år.

Bygge- og Teknikudvalget har indberettet mindreudgifter på 106 mill. kr. vedrørende byfornyelse. Byfornyelsesmidlerne er finansieret ved kommunal lånoptagelse. Når det endelige regnskab for 2001 foreligger, vil der blive taget stilling til overførslen af mindreforbruget på 106 mill. kr. vedrørende byfornyelse. Lånoptagelsen i 2002 vedrørende byfornyelse vil blive reduceret i forhold til den endelige overførselsadgang.

Indre Nørrebro og Valby bydelsråd forventer merudgifter på 48 mill. kr. i 2001, mens Indre Østerbro bydelsråd forventer mindreudgifter på 5 mill. kr. De samlede merudgifter på 43 mill. kr. skal tilbageføres til kommunens kasse inden for en 6-årig periode, jf. principperne for håndtering og afvikling af bydelsrådenes gæld (ØU 202/01).

Der forventes en merbetaling til KMD på driftsafviklingen af kommunens økonomisystem. Merbetalingen skyldes, at det bl.a. efter anbefaling fra Revisionsdirektoratet er fundet nødvendigt at driftsafvikle det nuværende økonomisystem længere end oprindelig forudsat, sideløbende med at et nyt system tages i brug pr. 1. januar 2002. Merbetalingen foreslås dækket ind af en mindrebetaling på 6,7 mill. kr. fra regnskab 2000, som hidtil har været forudsat skulle tilbageføres til forvaltningerne.

Herudover indeholder indstillingen følgende hovedpunkter:

  • Forslag om bevillingsmæssige omplaceringer i budget 2001 og 2002.
  • Forslag om tillægsbevillinger til kapitalbevillinger under Miljø- og Forsyningsudvalget som følge af en større efterspørgsel efter fjernvarme.
  • Forslag om tillægsbevilling på 1,9 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget budget 2001. Tillægsbevillingen modsvares af en tidligere reduktion på 1,9 mill. kr. af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget.
  • En anmodning fra Sundheds- og Omsorgsudvalget om tillægsbevilling på 0,8 mill. kr. til advokatundersøgelser i forbindelse med undersøgelsen af forholdet mellem kommunen og Arbejdernes Ligkistemagasin, som ikke foreslås imødekommet.
  • En redegørelse om korrektion af kommunens finansielle status som følge af statusposteringer under Bygge- og Teknikudvalget.

 

Til top