Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. december 2001
J.nr. ØU 334/2001
12. Lånefinansiering af anlægsprojekter til undervisning af børn og unge med vidtgående handicap (udsat) - Bilag tidligere udsendt - (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens tidligere godkendelse i 2001 optager et 1-årigt lån på i alt 8,9 mio. kr. til finansiering af anlægsprojekter på området for den vidtgående specialundervisning til børn og unge
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2001
Uddannelses- og Ungdomsudvalget foreslår, at Økonomiudvalget eftergiver lånet, hvilket finansieres over Økonomiudvalgets konto til uforudsete udgifter.
Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstilling.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Borgerrepræsentationen vedtog den 7. december 2000, at "Borgerrepræsentationen er indforstået med, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilges et 1-årigt lån til finansiering af anlægsarbejder til gavn for børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt."
Økonomiudvalget anbefaler, at lånemuligheden udnyttes i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning af 7. december 2000, hvilket indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget meddeles en tillægsbevilling på budgettet for 2001 på 8,9 mio. kr. på konto 3.07.3, og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget meddeles en negativ tillægsbevilling på 8,9 mio. kr. på konto 3.07.3 på budgettet for 2002."
Der henvises til vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning den 27. november 2001
Udsat.
Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiforvaltningens indstilling blev anbefalet jf. beslutningen i sagen ØU 344/2001.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning den 7. december 2000 om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget om nødvendigt bevilges et 1-årigt lån til finansiering af anlægsarbejder inden for den vidtgående specialundervisning, anmodes hermed om godkendelse af, at der optages et 1-årigt lån på i alt 8,9 mio. kr.