Plan for CO2-reduktion i København 1990-2010 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. december 2001

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,

at sagen, for så vidt angår trafikområdet, forelægges Bygge- og Teknikudvalget på førstkommende møde

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller endvidere, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at planens målsætning om reduktion af CO₂-udledningen i Københavns Kommune med 35% i perioden 1990 – 2010 vedtages, idet vedtagelsen gøres betinget af, at der senest fra og med budgettet for 2003 optages de i planen nævnte bevillinger til udvidelse af kommunens energirådgivning, adfærdsbearbejdende kampagner og transportplaner på transportområdet, kortlægning af øvrige kilders klimapåvirkning og bidrag til udviklingen af en europæisk CO₂-model, og

at planens øvrige forslag til aktiviteter, der foreslås afholdt inden for eksisterende budgetrammer, tages til efterretning.

For stemte: 8 (A, F, L, O, Ø)

Imod stemte: 2 (C, V)

Tiltrådt med følgende ændring af indstillingens 2. at:

Sætningen: "…, idet vedtagelsen gøres betinget af, at der senest fra og med budgettet for 2003 optages de i planen nævnte bevillinger til ……"

Rettes til: "…Opnåelse af målene er betinget af at der bevilges de i planen nævnte bevillinger til…."

Preben Bille Brahe (V) og Helle Sjelle (C) ønskede følgende ført til protokols:

V og C tilslutter sig planens intentioner. Vi mener ikke, at det er muligt at styre og opgøre CO₂ for trafikken som ikke holder sig til en kommune, men bevæger sig rundt i hele regionen. Desuden er der en veldokumenteret sammenhæng mellem vækst og biltrafik. Af hensyn til jobskabelse og velfærd ønsker vi ikke at tvinge bilerne ud af byen, men ser gerne, at miljørigtig brændsel til biler udvikles og indføres.

Skal planen have en rimelig chance for succes, skal man styre på de faktorer man har kontrol over. Derfor mener vi, at CO₂ besparelserne skal hentes på kul og gas alene. Kraftværkerne har ansvaret for mere end 60% af CO₂ udledningen. Vi mener, at et kraftvarmeværk på langt sigt skal erstattes af andre energikilder (f.eks. sol, vind og geotermi). Planen indeholder for få visioner på kraftvarmesiden.

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til de i planen foreslåede aktiviteter skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Økonomiudvalget beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget."

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i 1999 at udarbejde en plan for reduktion af CO₂-udledningen i København. Arbejdet, der har været forestået af Københavns Energi, Vej & Park samt Miljøkontrollen, resulterede i et planudkast, som blev drøftet i Miljø- og Forsyningsudvalget den 25. juni 2001 og der efter sendt til høring i kommunens forvaltninger. Nærværende forslag til "Plan for CO₂-reduktion i København. November 2001" er udarbejdet på grundlag af drøftelsen og høringen.

Planen omfatter CO₂-udledningen fra energiforbrug, transport og affald i kommunen i perioden 1990 – 2010.

I planen er foreslået følgende målsætning: "CO₂-udledning fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering i Københavns Kommune skal reduceres med 35% i perioden 1990 – 2010."

Fra 1990 og til nu er det samlede CO₂-udslip reduceret med 23%. For at nå målet, skal der frem til 2010 ske en yderligere reduktion på 12%. Samlet set vurderes i planen, at de foreslåede nye aktiviteter sammen med de allerede planlagte vil medvirke kraftigt til at sikre, at målsætningen nås. Det kan dog blive nødvendigt at tage nye virkemidler i brug, fx på trafikområdet. Succesen af planen afhænger herudover i høj grad også af forhold, som kommunen ikke har indflydelse på (den statslige afgiftspolitik, væksten i samfundet, international CO₂ regulering etc.).

Det foreslås i planen, at kommunens energirådgivning over en fireårig periode udvides med 3 årsværk og 8 mio. kr. årligt.

Det foreslås også i planen, at der over en fireårig periode årligt bevilges 3 årsværk og 2 mio. kr. til et projekt om kampagner og transportplaner rettet mod borgere, virksomheder og kommunens institutioner.

Der foreslås endvidere en engangsbevilling på 1 mio. kr. til kortlægning af øvrige kilders klimapåvirkning og til deltagelse i arbejdet med udvikling af en fælles europæisk CO₂-model.

De i planen øvrige nævnte aktiviteter, der skal afholdes inden for eksisterende budgetrammer, foreslås taget til efterretning, idet det bemærkes, at disse aktiviteter enten vil blive afholdt inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets eksisterende budget- ramme eller vil være aktiviteter, hvorom der i forvejen er truffet beslutning.

De tiltag, hvortil der kræves nye bevillinger, vurderes at være nødvendige for at opfylde CO₂-målsætningen. Finansieringen udestår, men Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil arbejde for, at bevillingerne optages på budgettet fra og med 2003, enten ved omprioriteringer inden for den eksisterende budgetramme, eller ved optagelse på Miljø- og Forsyningsudvalgets ønskeliste for budget 2003 og frem. Samlet drejer det sig om 6 årsværk og 10 mio. kr. årligt i en fireårig periode samt en engangsbevilling på 1 mio. kr.

I 1994 udarbejdede kommunen en CO₂-redegørelse, hvor det blev vurderet, at det var muligt at reducere udledningen af CO₂ med 30% fra 1988 til 2005. Udviklingen siden med stigende energiforbrug, transport og affaldsmængder har sammen med Danmarks underskrivelse af Kyoto-aftalen om reduktion af CO₂-udslip aktualiseret behovet for at få tilvejebragt et nyt samlet overblik og vurdering af CO₂-udslippet i kommunen. Endvidere er København som Europas Miljøhovedstad en vision, der forpligter kommunen til at gøre en særlig indsats på området.

Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede i 1999 at igangsætte arbejdet med en CO₂-plan, der resulterede i planudkast af juni 2001. Repræsentanter fra Københavns Energi, Vej & Park og Miljøkontrollen har forestået arbejdet. Endvidere har der været anvendt eksterne konsulenter til udarbejdelse at beregninger på trafikområdet.

Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede i møde den 25. juni 2001 planudkastet og vedtog at sende det i høring hos kommunens forvaltninger inden udarbejdelse af et egentligt planforslag. Udkastet blev den 3. juli 2001 sendt til forvaltningerne med en høringsfrist til primo september 2001. Økonomiforvaltningen fik planen til orientering.

Der indkom høringssvar fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ved skrivelse af 26. juli 2001 meddelt, at man ingen bemærkninger har til planudkastet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har fremsendt skrivelse af 30. august 2001 bilagt en udtalelse af 22. august 2001 fra Ejendomsdrift, som man henholder sig til.

Ejendomsdrift oplyser, at man allerede i en årrække i forbindelse med indkøb og vedligeholdelses- og anlægsarbejder mv. har haft energiforbruget med som faktor, samt at indsatsen løbende søges forbedret. Ejendomsdrift bemærker, at man alene for administrationsbygningernes vedkommende har opgjort et samlet vedligeholdelsesefterslæb på 440 mio. kr., samt at 75% heraf omfatter arbejder, der har karakter af energibesparende foranstaltninger.

Ejendomsdrift er enig i, at en ekstra indsats for at opnå energibesparelser og dermed mindre CO₂-udslip er ønskværdig og bør inddrages i planen, men at det samtidigt er nødvendigt, at de økonomiske midler stilles til rådighed.

Sundhedsforvaltningen har ved skrivelse af 26. oktober 2001 meddelt, at man tager forbehold over for de økonomiske forpligtelser, som måtte følge af planen.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ved skrivelse af 26. september 2001 fremsendt følgende bemærkninger:

Bygge- og Teknikforvaltningen er enig i, at man gennem de beskrevne virkemidler på transportområdet kan opnå en effekt på CO₂-udslippet. Forvaltningen finder det imidlertid vanskeligt at fremkomme med talberegninger inden for planperioden, som ikke er behæftet med en alt for stor usikkerhed. Man anmoder på den baggrund om, at udviklingen ikke beskrives i tal, men kun som forventninger (fx mindre effekt, væsentlig effekt e.l.).

Bygge- og Teknikforvaltningen finder planens målsætning væsentlig og vil gerne bidrage til dialog og realisering.

Med hensyn til det i planen foreslåede om forlængelse af planperioden for Handlingsplan for trafikafviklingen 2000 – 2005 oplyser forvaltningen, at man prioriterer de allerede vedtagne planer. Man ønsker på nuværende tidspunkt ikke at binde sig ud over den gældende politiske vedtagelse.

Forvaltningen ønsker at understrege, at det inden for planperioden kan være vanskeligt at vurdere den fulde effekt af de store infrastrukturprojekter, som p.t. gennemføres. Derfor bør der fokuseres mere på andre alternativer, herunder nye brændsler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ved skrivelse af 17. oktober 2001 meddelt, at man ingen bemærkninger har til planudkastet.

Miljø- og Forsyningsudvalget drøftede planudkastet den 25. juni 2001. Udvalget fandt, at lagring af CO₂ i undergrunden samt brændselsceller o.l. burde indgå i planen. Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet redegørelser om emnerne, som er medtaget i planens redegørelse.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har i forhold til planudkastet af juni 2001 afklaret en række forhold med hensyn til nogle af de i udkastet angivne mulige nye tiltag. Det drejer sig om styrkelse af det lokale Agenda 21 arbejde samt kampagner på transportområdet (transportplaner for virksomheder og kommunens institutioner samt kampagner over for borgere).

Der er foretaget ændringer på tre områder i forhold til planudkastet af juni 2001:

• I afsnittet om forslag til nye tiltag på side 21 – 25 er der foretaget ændringer med hensyn til flere af indsatsområderne, bl.a. på trafikområdet.
• I redegørelsen på energiområdet er der på side 35 medtaget en ny tekst om lagring af CO₂.
• I redegørelsen på transportområdet er der på side 43 medtaget en ny tekst om brændselsceller.

Endvidere er der foretaget nødvendige konsekvensrettelser som følge af høringen samt små redaktionelle ændringer af sproglig karakter.

Planen indeholder en introduktion til emnet, et afsnit med en samlet opgørelse over virkemidler og reduktionspotentialer, forslag til målsætning samt afsnit om besluttede, planlagte tiltag samt forslag til nye indsatsområder.

Der redegøres for energi-, transport- og affaldssektorernes bidrag til CO₂-udledningen siden 1990 og den forventelige udvikling frem til 2010. Endvidere vurderes effekten af hidtidige og planlagte virkemidler til reduktion af CO₂-udledningen, og der er forslag til nye virkemidler. Her udover indeholder planen et afsnit om virksomheders muligheder for at reducere CO₂-udledningen, samt et afsnit med øvrige indsatsområder.

Det samlede CO₂-udslip fra energiforbrug, transport og affald er faldet med 23% fra 1990 - 2000. Denne reduktion er opnået samtidig med, at der de seneste år har været vækst på stort set alle områder (indkomst, beskæftigelse, energiforbrug, biltrafik, affaldsmængder etc.).

Denne vækst forventes at fortsætte frem over på grund af større aktivitet i regionen, øget samarbejde over Øresund, udbygning i havneområderne, udbygning i Ørestaden mv. Væksten skønnes at få CO₂-udledningen til at stige med 3 – 4% frem til 2010, hvis der ikke sættes ind med nye begrænsende tiltag.

Energiforbruget (el, varme og gas) fra borgere, virksomheder, institutioner mv. i kommunen er årsag til 78% af det samlede CO₂-udslip i kommunen. Siden 1990 er der sket en væsentlig reduktion af sektorens udslip som følge af især øget tilslutning til fjernvarmenettet, øget brug af naturgas, affald og biobrændsler på kraftvarmeværkerne samt mere vindkraft. Desuden udnyttes brændslet på værkerne bedre, primært ved samproduktion af el og varme. CO₂-udledningen fra energiforbrug er faldet med 29% fra 1990 til 2000.

Frem til 2010 forventes der en stigning i forbrug af både el og varme som følge af øget byggeri i kommunen samt almindelige forbrugsstigninger og øget forbrug hos større kunder.

Transportområdet står for 17% at det samlede CO₂-udslip i kommunen. Personbilerne er med ca. halvdelen af sektorens udslip den største enkeltkilde. Siden 1990 er vejtrafikken steget med 13% og banetrafikken med godt 8%. Årsagen til stigningen er især den økonomiske vækst, som blandt andet har betydet flere arbejdspladser og lavere arbejdsløshed i kommunen. En anden konsekvens er, at københavnerne har fået flere biler i de senere år, og de kører mere i dem. CO₂-udledningen fra transport er steget med godt 11% fra 1990 til 2000.

Det forudsættes, at de senere års vækst i økonomi og bilejerskab vil fortsætte fremover, om end i mindre omfang. I planen er der regnet med, at trafikken stiger med 10% frem til 2010.

Affaldsområdet står for 5% af den samlede CO₂-udledning i kommunen. På trods af stigende affaldsmængder er CO₂-udledningen fra affaldshåndtering i 2000 på samme niveau som i 1990. Dette skyldes især øget genanvendelse samt mindre forbrænding og deponering af affald. Prognoser viser, at affaldsmængderne vil fortsætte med at stige frem til 2010.

En række internationale aftaler og nationale planer indeholder målsætninger for reduktion af CO₂ og andre drivhusgasser. Kommunen har desuden en målsætning for udledning af CO₂ fra trafikken.

Med udgangspunkt i disse aftaler og mål samt en vurdering af mulighederne for fortsat CO₂-reduktion i kommunen, er der i planen fastsat følgende målsætning:

• CO₂-udledning fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering i Københavns Kommune skal reduceres med 35% i perioden 1990 – 2010.

Hidtil er der opnået en reduktion på 23%. For at nå målet skal der frem til 2010 ske en yderligere reduktion på 12%.

På energiområdet er der besluttet en række tiltag som fx etablering af vindmøller og realisering af biomassehandlingsplanen. Hvis disse tiltag gennemføres som planlagt, vil de alene bidrage til en reduktion på 300.000 tons CO₂ svarende til 7%.

Det vurderes, at kommunen med en konsekvent indsats på nye indsatsområder, kraftigt vil medvirke til at sikre en reduktion på de resterende 190.000 tons svarende til 5%. Det kan dog blive nødvendigt at tage nye virkemidler i brug, blandt andet på trafikområdet. Succesen af planen afhænger herudover også i høj grad af forhold, som kommunen ikke har indflydelse på. Det drejer sig om den statslige afgiftspolitik, den generelle vækst i samfundet, international CO₂ regulering etc.

Inden for energisektoren handler de nye virkemidler om en øget energirådgivning af forbrugerne, forsøgsprojekter med solceller og geotermisk energi og forstærket miljøindsats i de regionale energisamarbejder. Inden for transportområdet handler det især om kampagner over for borgere og virksomheder og kommunens institutioner samt om transportplaner for virksomheder.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil forsøge at få optaget bevillinger til nedenstående aktiviteter på budgettet fra og med 2003. De i planen øvrige nævnte nye aktiviteter foreslås afholdt inden for eksisterende budgetrammer, idet det bemærkes, at disse aktiviteter enten vil blive afholdt inden for Miljø- og Forsyningsforvaltningens eksisterende budgetramme eller vil være aktiviteter, hvor der i forvejen er truffet beslutning, herunder beslutning om finansiering.

Øget energirådgivning af forbrugerne. Der vil kunne opnås yderligere CO₂-reduktioner ved en forstærket energirådgivning af forbrugerne kombineret med finansieringsordninger til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Det foreslås, at kommunen afsætter midler til at udvide kommunens energirådgivning med 3 årsværk og 8 mio. kr. årligt over en fireårig periode. Det vil blive undersøgt, hvorledes en del af den øgede energirådgivning eventuelt kan finansieres via den lovpligtige energirådgivning over nettarifferne.

Kampagner på transportområdet. En koordineret kommunal kampagneindsats over for borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner vurderes at kunne medvirke til, at transporten bliver mere effektiv og mindre miljøbelastende. Det foreslås, at kommunen afsætter 3 årsværk og 2 mio. kr. årligt over en fireårig periode til at gennemføre et projekt om adfærdsbearbejdende kampagner og transportplaner rettet mod borgere, virksomheder og kommunens institutioner.

CO₂-model samt kortlægning af øvrige kilder. Det foreslås, at der gives en engangsbevilling på 1 mio. kr. til at gå aktivt ind i arbejdet med at udarbejde en fælles europæisk model til kortlægning af byernes CO₂-udslip, samt til at foretage en oversigtlig kortlægning af en række øvrige kilder til klimapåvirkning, som ikke er medtaget i CO₂-planen.

En gennemførelse af de i planen beskrevne aktiviteter skønnes sammen med den forventelige udvikling i samfundet at medføre en reduktion af CO₂-udslippet i København på 1.150.000 tons svarende til en reduktion på 35% fra 1990 til 2010.

Fra 1990 til 2000 er der opnået en CO₂-reduktion på 23%. Hvis de resterende 12% også nås, vil det medføre positive miljøeffekter på en række øvrige områder.

På energiområdet drejer det sig om mindre emission af SO₂, NO_X og partikler fra energiproduktionen, færre restprodukter fra energiproduktionen (kulslagge, flyveaske, gips mv.) samt mindre forbrug af fossile brændstoffer.

Hvis trafikken stiger mindre end de forventede 10%, vil effekten på området være lavere emissioner af partikler, benzen mv., mindre forbrug af fossile brændstoffer samt mindre støjbelastning, større tryghed, bedre fremkommelighed mv.

På affaldsområdet drejer det sig især om miljøforbedringer som følge af øget genanvendelse af plast, papir, pap og mursten mv.

Det foreslås i planen, at kommunens energirådgivning over en fireårig periode udvides med 3 årsværk og 8 mio. kr. årligt.

Det foreslås også i planen, at der over en fireårig periode årligt bevilges 3 årsværk og 2 mio. kr. til et projekt om kampagner og transportplaner rettet mod borgere, virksomheder og kommunens institutioner.

Der foreslås endvidere en engangsbevilling på 1 mio. kr. til kortlægning af øvrige kilders klimapåvirkning og til deltagelse i arbejdet med udvikling af en fælles europæisk CO₂-model.

Samlet set drejer det sig om 6 årsværk og 10 mio. kr. årligt over en fireårig periode samt en engangsbevilling på 1 mio. kr.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen vil arbejde for, at bevillingerne optages på budgettet fra og med 2003, enten ved omprioriteringer inden for den eksisterende budgetramme, eller ved optagelse på Miljø- og Forsyningsudvalgets ønskeliste for 2003.

De i planen øvrige nævnte aktiviteter, der skal afholdes inden for eksisterende budgetrammer, foreslås taget til efterretning, idet det bemærkes, at disse aktiviteter enten vil blive afholdt inden for Miljø- og Forsyningsudvalgets eksisterende budget- ramme eller vil være aktiviteter, hvorom der i forvejen er truffet beslutning.

"Udkast til plan for CO₂-reduktion i København 1990 – 2010" af juni 2001 har været sendt til høring i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Økonomiforvaltningen har fået planudkastet til orientering. Resultatet af høringen fremgår af sagsfremstillingen.

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser.

"Plan for CO₂-reduktion"

Niels Juul Jensen

/ Jørgen Høg