Mødedato: 04.12.2001, kl. 15:00

Indstilling om oprettelse af et særligt udvalg vedrørende demokrati- og serviceudvikling (udsat) - (Behandles under eet med ØU 346/2001)

Indstilling om oprettelse af et særligt udvalg vedrørende demokrati- og serviceudvikling (udsat) - (Behandles under eet med ØU 346/2001)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. december 2001

 

 

J.nr. ØU 304/2001

 

1. Indstilling om oprettelse af et særligt udvalg vedrørende demokrati- og serviceudvikling (udsat) - (Behandles under eet med ØU 346/2001)

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller:

at Borgerrepræsentationen i henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nedsætter et særligt udvalg om demokrati- og serviceudvikling under Økonomiudvalget.

at Borgerrepræsentationen godkender det som bilag 1 vedlagte kommissorium for Det særlige udvalg om demokrati- og serviceudvikling, og at Overborgmesteren bemyndiges til at modtage navne på medlemmerne.

at Borgerrepræsentationen beslutter at give et rammeløft på 2,0 mill. kr. i budget 2003 på Økonomiudvalgets bevilling "Økonomisk forvaltning", konto 6.51.1 til dækning af sekretariatsbistand og rådgivning til udvalget, herunder en udvidelse af Økonomiforvaltningens personaletal med 2 årsværk.

at Borgerrepræsentationen beslutter at henvise følgende sager til det særlige udvalg:

  • Medlemsforslag om byting (BR 403/2001)
  • Forslag om etablering af servicecentre (BR 74/01, BR 179/01 og BR 298/01)
  • Byudviklingsforum i Kgs. Enghave (BR 375/01)
  • 2 forslag fra bydelsrådene om udvikling af demokrati (ØU 69/2001)
  • Forslag fra Valby Bydelsråd om oprettelse af lokaludvalg i Valby
  • Hensigtserklæring H 15 fra Budget 2002 om uafhængig klagefunktion

Økonomiudvalgets beslutning den 30. oktober 2001

Udsat med henblik på forvaltningens supplerende bemærkninger.

F ønskede følgende tilført protokollen:

"I indstillingen konstateres at forslaget rejser en række principielle spørgsmål bl.a. i forhold til styrelsesloven. SF ønsker udarbejdet en indstilling, som beskriver hvordan forslaget om lokaludvalg skal justeres, således at det er i overensstemmelse med styrelsesloven m.v."

Økonomiudvalgets beslutning den 27. november 2001

Økonomiforvaltningen oplyste, at der er en fejl i kommissoriet, vedrørende afsnittet "Sammensætning og organisering", idet der i 6. afsnit skal slettes ordene "eller en observatørs".

Sagen blev herefter udsat

RESUME

I Borgerrepræsentationens møde den 4 oktober 2001 blev medlemsforslaget vedrørende nedsættelse af byting behandlet. I den forbindelse vedtog Borgerrepræsentationen, at henvise sagen til Økonomiudvalget med henblik på at bede udvalget om senest til Borgerrepræsentationens møde den 6. december 2001 at fremkomme med en indstilling om nedsættelse af et særligt udvalg med repræsentanter fra alle partier i medfør af § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse.

Udvalget skal forberede Borgerrepræsentationens endelige beslutning vedrørende forslag om nedsættelse af byting, samt generelt forberede Borgerrepræsentationens behandling af forslag om den overordnede demokrati- og serviceudvikling i mødet mellem borger og kommune.

SAGSBESKRIVELSE

Forud for beslutningen den 4. oktober 2001 om nedsættelse af et § 17, stk. 4 udvalg har der inden for en periode på ca. et halvt år været fremsat en række forskellige forslag til udviklingen af nærdemokratiet og servicen i Kommunen. Nogle af forslagene har været behandlet i Borgerrepræsentationen. Andre er processuelt kun nået til Økonomiudvalget p.t.

De forslag som tidligere har været behandlet i Borgerrepræsentationen er:

  • Forslag til etablering af servicecenter blev første gang forelagt Borgerrepræsentationen den 30. januar 2001, hvorefter det blev sendt i høring. Den 14. juni 2001 blev to medlemsforslag om servicecentre (BR179/01 og BR 298/01) behandlet. På mødet blev der truffet beslutning om, at der skulle arbejdes videre med en slankere udgave af servicecentre, og at en sådant forslag skulle fremlægges Økonomiudvalget inden midten af september måned.

  • Socialdemokratiets medlemsforslag om iværksættelse af en forsøgsordning til udvikling af nærdemokratiet (BR 228/01) blev forkastet i Borgerrepræsentationen den 31. maj 2001. På mødet tilkendegav et flertal af partier, at der skulle nedsættes et §17, stk. 4 udvalg under Økonomiudvalget med repræsentanter for alle partier.
  • Forslag om etablering af et byudviklingsforum i Kongens Enghave (BR 375/01) blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 20. september 2001. Indstillingen blev godkendt, idet overvejelser om varetagelsen af opgaver af videregående nærdemokratisk karakter blev henvist til det §17, stk. 4 udvalg om nærdemokrati, som forventedes nedsat.

De forslag, som tidligere har været behandlet i Økonomiudvalget er 2 forslag fra bydelsrådene om udvikling af demokratiet i forhold til borgere og brugere (ØU 69/2001). Forslaget blev behandlet på mødet den 29. maj 2001, hvor det blev besluttet, at de skal forelægges det nye Økonomiudvalg.

 

Der nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg med henblik på at forberede Borgerrepræsentationens beslutning vedrørende medlemsforslaget om nedsættelse af byting samt generelt forberede Borgerrepræsentationens forslag til den overordnede demokrati- og serviceudvikling.

Beslutningen om nedsættelse af et særligt udvalg med et sådant formål er resultatet af, at der over en periode på ca. et halvt år er blevet fremsat en række forskellige forslag som vedrører udviklingen af demokratiet og/eller servicen i mødet mellem borger og kommune. Nogle af forslagene har indholdsmæssige overlap og andre hænger naturligt sammen. Udvalgets opgave bliver at forberede Borgerrepræsentationens beslutning om en koordineret indsats på området.

De opgaver som udvalget skal behandle er i overskriftsform:

  • initiativer til udvikling af nærdemokratiet
  • forslag til etablering af en uafhængig klagefunktion
  • forslag til etablering af servicecentre

Initiativer til udvikling af nærdemokratiet

Som følge af beslutningen om nedlæggelse af forsøget med bydelsråd med udgangen af 2001, er der fremsat en række forslag om udviklingen af nærdemokratiet. Udvalget skal forberede en koordineret indsats for styrkelsen af nærdemokratiet i Københavns Kommune.

De forskellige forslag er i kort form beskrevet nedenfor:

  • Enhedslisten fremsatte i Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2001 forslag til etablering af byting i hver bydel, som skal have fokus på den fysiske planlægning i lokalområdet.

  • Socialdemokratiet fremsatte i Borgerrepræsentationen den 31. maj 2001 et forslag om iværksættelse af en forsøgsordning til udvikling af nærdemokratiet. Forslaget blev forkastet. I stedet varslede et flertal af partierne i Borgerrepræsentationen, at de ville fremsætte et forslag om nedsættelse af et § 17, stk. 4 udvalg med den opgave at behandle forslag til udvikling af nærdemokratiet i København.

  • Økonomiudvalget fremsatte forslag til Borgerrepræsentationen den 20. september 2001 om etablering af et byudviklingsforum i Kongens Enghave. Byudviklingsforumet skal fungere som lokal styregruppe for Kvarterløft Kongens Enghave. Indstillingen blev godkendt, idet overvejelser om varetagelsen af opgaver af videregående nærdemokratisk karakter blev henvist til det §17, stk. 4 udvalg om nærdemokrati, som forventedes nedsat.

  • Indre Østerbro Bydelsråd den 29. maj 2001 forslag til Økonomiudvalget (ØU 69/2001) om demokratiudvikling i form af udvikling af kommunens dialog med borgerne. Forslaget blev henvist til behandling af det nye Økonomiudvalg.

  • Valby Bydelsråd fremsatte den 29. maj 2001 forslag til Økonomiudvalget (ØU 69/2001) om styrkelse af det lokale demokrati gennem udbygning af dialogen mellem borgere, ansatte og politikere. Forslaget blev henvist til behandling af det nye Økonomiudvalg

  • Valby Bydelsråd besluttede den 27. september 2001 på bydelsrådsmødet at fremsende et forslag til behandling i Borgerrepræsentationen om etablering af et lokaludvalg i Valby i medfør af Styrelseslovens § 65 d.

Etablering af en uafhængig klagefunktion

I forbindelse med budgetvedtagelsen den 11. oktober 2001 besluttede Borgerrepræsentationen en hensigtserklæring (H 15) om vurdering af mulighederne for etablering af en uafhængig klagefunktion. Udvalget skal vurdere mulighederne for at etablere en sådan klagefunktion i Københavns Kommune, som skal varetage borgernes rettigheder og gøre det lettere at klage, hvis kommunen ikke lever op til det politisk vedtagne serviceniveau.

Etablering af servicecentre

Forslag til etablering af servicecentre blev første gang fremsat den 30. januar 2001 i Borgerrepræsentationen, og blev derefter sendt i høring. Siden hen er to medlemsforslag om det samme emne blevet behandlet den 13. juni 2001. På mødet blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen skal arbejde videre med en slankere udgave af servicecentre. Det er udvalgets opgave at undersøge mulighederne for etablering af servicecentre – og i den forbindelse overveje hvordan etablering af servicecentre kan understøtte initiativer om udviklingen af nærdemokratiet og/eller oprettelse af en klagefunktion i Kommunen.

 

Økonomi.

Der forudsættes at medgå to fuldtidsmedarbejdere til sekretariatsbetjening af udvalget og til rådgivning og sagsbehandling.

Økonomiforvaltningen vil dog anvende yderligere ressourcer, indenfor forvaltningens almindelige budget, for at sikre fremdrift i projektet.

Der skal endvidere afsættes midler til afvikling af udvalgets møder, materialer samt eventuel deltagelse i relevante kurser og konferencer mv.

Udvalget betjenes af Økonomiforvaltningen. De anslåede udgifter udgør 2 mill. kr. årligt, idet der i beløbet er indregnet udgifter til :

  • ansættelse af 2 medarbejdere (AC) til projektledelse, sagsbehandling og rådgivning samt sekretærbistand incl. overhead til kontorhold, produktion af dagsordner m.v. Der er endvidere indregnet udgifter i forbindelse med merarbejde, aftenmøder o.lign.
  • udvalgsmedlemmers og sekretariatets deltagelse i seminarer og konferencer samt evt. planlægning og afholdelse af udvalgets egne seminarer .
  • øvrige udgifter forbundet med udvalgets arbejde.

Udgiften på 2,0 mill. kr. i budget 2002 afholdes inden for Økonomiforvaltningens budgetramme under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender Økonomiforvaltningens ønsker til overførsler af midler fra budget 2001 til budget 2002. Finansiering vil i givet fald finde sted på konto 6.51.1 (af de overførte midler vedrørende Økonomiforvaltningens strukturpulje).

Udgiften på 2,0 mill. kr. i budget 2003 foreslås finansieret ved et rammeløft.

Høring.

-

Miljømæssige konsekvenser.

Der vurderes ikke umiddelbart at være væsentlige miljømæssige konsekvenser af forslaget.

 

Andre konsekvenser.

-

BILAG

1) Kommissorium for udvalgets arbejde.

 

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller

Til top