Mødedato: 04.11.2014, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsregnskaber fra Københavns Ejendomme

Se alle bilag
Anlægsregnskaber fra Københavns Ejendomme forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
  1. at aflæggelsen af seks anlægsregnskaber, heraf ét delregnskab med 37 emner ud af en pulje med 104 emner, tages til efterretning.

Problemstilling

Med denne indstilling fremlægges seks anlægsregnskaber, heraf et delregnskab, med i alt 42 projekter med en samlet anlægssum på t.kr. 218.726 (p/l 2014)

Anlægsregnskaber for Københavns Ejendommes (KEjd) projekter aflægges forventeligt i det år, hvor de bliver ibrugtaget. Dog først i det efterfølgende år, såfremt projektet er afsluttet sidst på året, eller der udestår regninger, som ikke er til 1-års gennemgangen eller til ibrugtagningstilladelsen.

Et anlægsarbejde defineres i KEjd som afsluttet, når endelig afleveringsforretning har fundet sted. Dette er aftalt mellem KEjd som udfører, og de bestillende forvaltninger i KEjds Service Level Agreement på anlægsområdet.

Løsning

De omhandlende anlægsregnskaber jf. bilag 1-6 er udarbejdet og resultatet fremgår af nedenstående oversigt.

      Fremskrevet til prisniveau 2014 og i hele kr.1.000
Anlægs emne Bevilling Oprindelig anlægs bevilling Anlægs bevilling Kejd´s andel af
Anlægs bevilling
Kejd´s andel af
Forbrug
Kejd´s andel af
Mer-/Mindre forbrug
(-/+)
Be-
stiller 
Christanshavns Brandstation
- Oprensning af jord
BR 13-10-2011, pkt. 35 3.000 3.180 3.180 3.235 -55 KFF
Emdrup Vænge 194
- Etablering af ny daginstitution
BR 15-06-2011, pkt. 52
Budget 2011*
33.439 41.476 34.674 33.071 1.603 BUF
Pulje til Energibesparende Investeringer 2012-2014
samt restbudgettet af puljens Delregnskab I, af den 07-10-2014

- Delregnskab II

Puljen er en del af "Grøn effektivisering" jf. Budgetaftale 2011 den 07-10-2010
BR 26-01-2012, pkt. 48
BR 13-12-2012, pkt. 36
BR 06-02-2012, pkt. 35
82.169 84.994 84.994 31.722 53.272 Alle
Ragnhildgade 1
- Etablering af ny daginstitution


(Nu: Ragnhildgade 31)
BR 23-09-2010, pkt. 25
54.159 57.696 48.271 50.815 -2.544 BUF
Rektorparken 22
- Udvidelse af daginstitution

BR 23-08-2012, pkt. 45 7.455 7.641 6.001 4.872 1.129 BUF
Tomsgårdens Brandstation
- Oprensning af jord
BR 13-10-2011, pkt. 35 2.471 2.619 2.619 2.230 389 KFF
Total   182.693 197.606 179.739 125.945 53.794  

BR = Borgerrepræsentationen, BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen

Økonomi

Ifølge Københavns Kommunes kasse- og regnskabsregulativ skal anlægsregnskaber opgøres i prisniveauet for det år, hvor regnskabet aflægges.
Løber et anlægsprojekt over flere år, vil der grundet prisfremskrivningen være en forskel mellem den reelle kassemæssige effekt af projektet, og prisniveauet i afslutningsåret.

De her aflagte anlægsregnskaber udviser et samlet netto mindreforbrug i forhold til KEjd´s andel af bevillingen på t.kr. 53.7994 (2014 p/l).
Heraf forbliver t.kr. 53.272 (2014 p/l) i puljen til Energibesparende investeringer, idet der her er tale om et delregnskab, Delregnskab II, for 37 af de pt. i alt 104 projekter under denne pulje. Puljen vil blive
regnskabsforklaret og forelagt etapevis grundet det store antal af underliggende projekter. 

Puljen til "Energibesparende investeringer" som hører under den oprindelige samlede bevilling til "Grøn effektivisering", blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 07. oktober 2010 ved godkendelsen af budgetaftalen for 2011, og er samlet på 130 mio. kr. (2011 p/l).
 

Kassemæssig effekt.
Idet der forbliver t.kr. 53.727 (P/L 2014) til igangværende projekter under puljen til Energibesparende investeringer, udgør den reelle kassemæssige effekt for øvrige emner i nærværende indstilling, et samlet mindreforbrug på t.kr. 1.832 og som jævnfør over-/underskudsmodellen tilgår KEjd´s anlægsramme.

I nærværende indstilling bærer KEjd det økonomiske ansvar for samtlige seks regnskaber, hvoraf ét regnskab er et delregnskab indeholdende 37 enkeltprojekter.

Resultatet indarbejdes efterfølgende i sag om bevillingsmæssige ændringer mellem anlægsprojekter i KEjd.

 

Videre proces

Regnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen og Intern Revision.

 

 

Bjarne Winge                          /Gyrithe Saltorp

Beslutning

Dagsordenspunkt 9: Anlægsregnskaber fra Københavns Ejendomme

Økonomiudvalgets beslutning den 4. november 2014

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top