Høringssvar til lovforslag om tryghedsvagter
Justitsministeriet har den 12. september 2022 sendt et udkast til lovforslag om forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter i høring. Økonomiudvalget skal med denne indstilling godkende Økonomiforvaltningens forslag til høringssvar.
I høringssvaret udtrykkes kommunens opbakning til forsøgsordningen samt ønske om, at forsøgsordningen, udover kompetencen til at henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden at stoppe den forstyrrende adfærd, giver tryghedsvagterne mulighed for at bidrage til at håndhæve kommunens ordensregler, der regulerer afspilning af elektronisk forstærket musik i udvalgte områder af byen.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Økonomiudvalget godkender høringssvaret, jf. bilag 1, til udkast til lovforslag om forsøgsordning med tryghedsvagter.
Problemstilling
Justitsministeriet har den 12. september 2022 sendt et udkast til lovforslag om en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter i høring med svarfrist den 10. oktober 2022.
Borgerrepræsentationen har flere gange vist interesse for forsøgsordningen med tryghedsvagter – og det er også medtaget i Budget 2023 som en hensigtserklæring. På den baggrund har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til høringssvar til politisk godkendelse. Socialforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har været inddraget i udarbejdelsen af høringssvaret, da de tre forvaltninger har opgaver og indsatser med relation til eventuelle tryghedsvagter i Københavns Kommune.
Løsning
Lovforslagets hovedpointer
Lovforslaget muliggør, at kommunerne i en 3-årig forsøgsperiode fra 1. juni 2023 kan gøre brug af tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige orden på kommunens område. Vagterne kan enten være kommunalt ansat eller ansat i en autoriseret vagtvirksomhed. I begge tilfælde skal vagterne have gennemført en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft. Vagterne vil være under kommunens instruktion og ansvar.
Lovforslaget indeholder ikke mulighed for, at tryghedsvagterne vil kunne udskrive bøder/afgifter. De vil kunne henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., at stoppe den forstyrrende adfærd mv. Hvis henstillingen ikke efterkommes, vil vagterne kunne tilkalde politiet via et særligt telefonnummer til politiets vagtcentral. Derudover kan vagterne foretage foto- og videooptagelser af forstyrrelser af den offentlige orden mv. eller øvrige strafbare forhold med henblik på at overdrage materialet til politiet. Lovforslaget indeholder også, at vagterne kan anvende hunde, hvis politiet har givet særlig tilladelse hertil.
Høringssvarets indhold
I forslaget til høringssvar udtrykkes kommunens opbakning til forsøgsordningen. Derudover nævnes det, at kommunen har et godt samarbejde med Københavns Politi om håndtering af utryghedsskabende adfærd og ordensproblemer, ligesom kommunen har god erfaring med forskellige vagtordninger og værtsteams. I forlængelse af det ønskes det, at forsøgsordningen, udover kompetencen til at henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden at stoppe den forstyrrende adfærd, giver tryghedsvagterne mulighed for at bidrage til at håndhæve kommunens ordensregler, der regulerer afspilning af elektronisk forstærket musik i udvalgte områder af byen. Forslag til høringssvar er vedlagt som bilag 1.
Særlige opmærksomhedspunkter
Hvis lovforslaget vedtages af Folketinget og det besluttes at bruge tryghedsvagter i Københavns Kommune, indebærer lovforslaget bl.a. følgende:
Kommunen skal sørge for, at de tryghedsvagter, der ansættes af kommunen, er godkendte, dvs. at tryghedsvagterne opfylder de krav, der fremgår af vagtvirksomhedsloven om godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed samt de nærmere uddannelsesmæssige krav for tryghedsvagter, der med lovforslaget forudsættes fastsat i vagtvirksomhedsbekendtgørelsen. Tilsvarende skal kommunen sikre sig, at en vagtvirksomhed, som kommunen måtte ønske at indgå aftale med om brug af tryghedsvagter, er autoriseret til at udøve vagtvirksomhed med tryghedsvagter.
Det er i den forbindelse særligt værd at lægge mærke til, at hvis kommunen ikke efterlever forpligtelsen til at sørge for, at der foreligger godkendelse af dens ansatte tryghedsvagter, vil kommunen kunne straffes med bøde for overtrædelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse. Kommunen vil også kunne straffes med bøde, hvis kommunen i forbindelse med antagelsen af en privat autoriseret vagtvirksomhed ikke sikrer sig, at der foreligger den fornødne autorisation, og at de ansatte er godkendte. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilken bødestørrelse der kan være tale om.
Kommunen skal sikre, at borgere kan rette henvendelse til kommunen med eventuelle klager over tryghedsvagterne. Vejledning herom bør gives på kommunens hjemmeside. Kommunen vil kunne behandle klager, der har karakter af klager over tryghedsvagternes adfærd i tjenesten (såkaldte adfærdsklager), dvs. klager, der – såfremt klagen vedrørte politiet – ville blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det vil bl.a. kunne omfatte klager over ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten, herunder i forbindelse med henstillinger, brug af kameraer og hunde, eller klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden. Den nærmere organisering af en sådan klageadgang vil skulle overvejes.
Det bemærkes herudover, at lovforslaget indeholder en såkaldt udløbsbestemmelse (solnedgangsklausul/ophørsklausul). Det indebærer, at kommunerne ikke vil kunne gøre brug af tryghedsvagter efter den 1. juni 2026, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge ordningens gyldighedsperiode eller at ophæve den lovmæssigt fastsatte tidsbegrænsning for ordningen med kommunale tryghedsvagter. Dette vil i praksis indebære, at lovforslagets bestemmelser, der regulerer brugen af tryghedsvagter, ikke vil finde anvendelse efter den 1. juni 2026, ligesom kommunerne i praksis vil skulle afskedige antagne tryghedsvagter.
Økonomi
Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, sendes høringssvaret til Justitsministeriet.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Økonomiforvaltningen til Overførselssagen 2022/23 udarbejde et budgetnotat om tryghedsvagter i Københavns Kommune.
Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen
Beslutning
Dagsordenspunkt 5: Høringssvar til lovforslag om tryghedsvagter (2022-0287576)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2022
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At det tilføjes høringssvaret, at det er vigtigt for København, at tryghedsvagterne også gives mulighed for at kunne håndhæves ro og orden ved at kunne udskrive bøder og gerne konfiskere mobile musikanlæg ved gentagne overtrædelser.”
Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At det tilføjes til høringssvaret, at:
”De kommunale tryghedsvagter skal kunne bidrage til at håndhæve ordensreglementet i samarbejde med politiet og de eksisterende vagt- og dialogorienterede ordninger i København som bl.a. natteværter og havneværter. Københavns Kommune ønsker imidlertid, at de kommunale tryghedsvagter skal have mulighed for at udskrive en afgift, hvor en mundtlig advarsel ikke er nok i tillæg til de beføjelser som fx natteværter og havneværter allerede har.””
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3):
”At ordet ”gadeplansmedarbejdere” udgår af høringssvaret”.
Det af Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 2 stemmer mod 9. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C og V.
Imod stemte: A, Ø og B.
Det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 5 stemmer mod 6. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, C og V.
Imod stemte: Ø og B.
Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev godkendt uden afstemning.
Det således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 5 stemmer mod 0. 6 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, C og V.
Imod stemte: -
Undlod at stemme: Ø og B.
Socialdemokratiet og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre i København har i mange år arbejdet for, at byen får et kommunalt ordenskorps, der kan understøtte politiet og hilser derfor det længe ventede lovforslag velkommen. De kommunale tryghedsvagter skal kunne bidrage til at håndhæve ordensreglerne og hjælpe med at sætte ind over for de få, der ikke opfører sig ordentligt særligt i nattelivet. Tryghedsvagterne skal have beføjelser til at kunne gå skridtet videre end natteværterne og havneværterne, hvor en mundtlig advarsel ikke er tilstrækkelig, og skal derfor have mulighed for at udskrive en afgift.”
Enhedslisten og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkninger:
”Radikale Venstre og Enhedslisten kan ikke genkende sig selv i glæden over forslaget, der beskrives i høringssvaret. Vi mener allerede i dag, at kommunen udfylder mange af de tryghedsskabende funktioner, som efterspørges med vores natteværter, havneværter og halinspektører. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal overtage flere af politiets opgaver.”
”I lovforslaget om tryghedsvagter lægges der op til at vagterne kan anvende hunde, hvis politiet giver tilladelse til det. I Enhedslisten og Radikale Venstre fraråder vi at det indgår som en mulighed, hvis forsøgsordningen om tryghedsvagter bliver vedtaget i Københavns Kommune.”
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”For os er det vigtigt, at tryghedsvagterne også gives mulighed for at kunne håndhæves ro og orden ved at kunne udskrive bøder og gerne konfiskere mobile musikanlæg ved gentagne overtrædelser.”