Mødedato: 04.10.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Regnskabscirkulære

Se alle bilag

Københavns Kommunes regnskabscirkulære for regnskab 2022 forelægges til Økonomiudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen har gennemgået og opdateret cirkulæret, som udgør retningslinjerne for regnskabsaflæggelsen. Der vil med regnskabsaflæggelsen for 2022 i lighed med sidste år være særligt fokus på dokumentation for posterne i regnskabet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at regnskabscirkulæret godkendes som Københavns Kommunes retningslinjer for aflæggelsen af årsregnskabet 2022, jf. bilag 1.

Problemstilling

Regnskabscirkulæret fastlægger de overordnede retningslinjer for aflæggelsen af kommunens regnskab samt hovedprocesserne i forbindelse med registrerings- og rapporteringsfasen. Cirkulæret opdateres årligt, hvis der behov herfor.

Løsning

Økonomiforvaltningen har gennemgået regnskabscirkulæret forud for årsregnskabet for 2022 og har tilpasset teksten. Den væsentligste ændring er, at der ikke længere skal udarbejdes en oversigt over selskabsdeltagelse, da Indenrigsministeriet ikke stiller krav om, at oversigten skal indgå i regnskabet. Herudover er der generelt tale om mindre rettelser og præciseringer af teksten. Regnskabscirkulæret har været i høring hos alle forvaltninger og har været behandlet i Økonomikredsen.

Ligesom tidligere år vil der med regnskabet for 2022 være fokus på, at der foreligger den nødvendige dokumentation for alle poster i regnskabet og de obligatoriske oversigter. Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at dokumentationen har den rette kvalitet, men Økonomiforvaltningen vil fortsat understøtte forvaltningernes arbejde og følge op på dokumentationen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Regnskabet for 2022 vil fortsat i et vist omfang være påvirket af COVID-19 og derudover af udgifter forbundet med modtagelse af fordrevne fra Ukraine. Økonomiudvalget vil blive forelagt en status på det forventede forbrug på de to områder i forbindelse med oktoberprognosen, og udgifterne på de to områder vil blive opgjort i forbindelse med årsregnskabet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Regnskabscirkulæret publiceres på Økonomiportalen efter Økonomiudvalgets behandling. Regnskab 2022 forelægges for Økonomiudvalget i april 2023.

 

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 4: Regnskabscirkulære (2022-0274804)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top