Renovering og udvikling af Østerbro Stadion (Kultur- og Fritidsidvalget)
Renovering og udvikling af Østerbro Stadion (Kultur- og Fritidsidvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. oktober 2005
J.nr. ØU 412/2005
7. Renovering og udvikling af Østerbro Stadion (Kultur- og Fritidsidvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler
at der
træffes principbeslutning om, at de tidligere bevilgede midler kan anvendes til
en ny hal i området
at Kultur-
og Fritidsforvaltningen i samarbejde med berørte klubber og relevante forvaltninger
udarbejder et skitseprojekt, der rummer skøjtefaciliteter, indendørs atletikfaciliteter
samt omklædnings- og klubfaciliteter.
at
skitseprojektet forelægges til beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005
Følgende havde inden behandlingen
af punktet foretræde for udvalget om sagen:
Følgende repræsentanter fra de angivne klubber:
· Poul-Erik Høyer (Boldklubben Skjold)
· Henrik Skovlund (Skøjteklub København)
· Niels Jørgen Holdt (Sparta)
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der indsættes følgende nye at-punkt (som sidste at-punkt i indstillingen):
at Kultur- og Fritidsforvaltningen indleder drøftelser med fodboldklubberne vedrørende disses fremtidige hjemmebaneforhold.
Indstillingen inkl. det nye at-punkt blev tiltrådt.
Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav samtidig følgende:
Da parterne på Østerbro Stadion ikke har kunnet blive enige om udmøntningen af beslutningerne BR 369/04 og BR 381/04 finder Kultur- og Fritidsudvalget det mest hensigtsmæssigt, at man ser på anden anvendelse af midlerne på Østerbro Stadion som skitseret af forvaltningen. Det er også vigtigt for Kultur- og Fritidsudvalget, at Skjold, Sparta og Københavns Skøjteklub bakker forvaltningens oplæg op.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at udgifterne forbundet med aktiviteten afholdes indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2005
Boldklubben af 1893 v/ Johnny Wetterstein og Jørgen Norsker havde inden behandlingen af sagen foretræde for udvalget.
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen har
tidligere besluttet, at Østerbro Stadion skal opgraderes. Formålet er, at stadion
fortsat skal kunne godkendes af Dansk Boldspil Union til afvikling af
fodboldkampe i 1. og 2. division. I beslutningen er det forudsat, at der findes
en løsning på Spartas behov for indendørs atletikfaciliteter på Østerbro
Stadion.
Da det ikke har været muligt
at løse denne opgave indstilles det, at det undersøges om der i stedet kan
realiseres et projekt, der imødekommer atletikkens og issportens behov for
faciliteter i området. Dette kan ske med en ny hal placeret der hvor den
nuværende skøjtehal på Østerbro Stadion er placeret. Hallen skal indeholde skøjtefaciliteter,
indendørs atletikfaciliteter samt omklædnings- og klubfaciliteter.
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsforvaltningen i samarbejde med berørte klubber og relevante
forvaltninger udarbejder et skitseprojekt til en sådan hal.