Udbudsstrategi for 3 store parkeringsanlæg i Københavns Kommune (Bygge- og Teknikudvalget)
Udbudsstrategi for 3 store parkeringsanlæg i Københavns Kommune (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. oktober 2005
J.nr. ØU 405/2005
21. Udbudsstrategi for 3 store parkeringsanlæg i Københavns Kommune (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Københavns Kommune forbereder et udbud af en grundlejekontrakt til etablering og drift af et offentligt tilgængeligt privat parkeringsanlæg under Vesterbrogade mellem H. C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade fortrinsvis til korttidsparkering,
at Københavns Kommune ikke stiller krav til eventuelle rabatordninger eller krav vedr. døgnudlejning i parkeringsanlægget under Vesterbrogade, som tidligere besluttet af Borgerrepræsentationen,
at Københavns Kommune indleder forhandlinger med Kulturministeriet om kommunens overtagelse af Kvæsthusbroen således, at kommunen efterfølgende kan afhænde en del af Kvæsthusbroen med henblik på, at køberen etablerer og driver et offentligt tilgængeligt privat parkeringsanlæg fortrinsvis til korttidsparkering,
at Københavns Kommune forbereder et salg af en del af elværksgrunden i Borgergade med henblik på etablering og drift af et offentligt tilgængeligt privat parkeringsanlæg fortrinsvis til korttidsparkering, og
at forvaltningen udarbejder en udbudsstrategi, hvor den samme tilbudsgiver kan byde på 1, 2 eller alle 3 anlæg samtidig.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2005
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
|
X |
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C2) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
|
X |
|
Kim Christensen (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
|
X |
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
|
X |
|
Karin Storgaard (O) |
|
X |
|
Jens Johansen (F) |
X |
|
|
Sven Milthers (F) |
X |
|
|
Mikkel Warming (Ø) |
X |
|
|
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Der blev stemt om indstillingen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
|
|
|
Ole Hentzen (C2) |
X |
|
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Kim Christensen (A) |
|
|
|
Joan Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie Larsen-Jensen
(A) |
X |
|
|
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2005
Mikkel Warming (Ø) varslede, at Enhedslisten vil genfremsætte ændringsforslaget stillet på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. september 2005, om at da der for parkeringsanlægget under Vesterbrogade, hverken kan stilles krav til eventuelle rabatordninger eller krav vedrørende døgnudlejning, nedlægges 950 gadeparkeringspladser, i forbindelse med sagens behandling i Borgerrepræsentationen.
Udvalget stemte herefter om indstillingen.
For stemte 7 medlemmer: A, B, C, O og V
Imod stemte 4 medlemmer: F og Ø
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Indstillingen blev således anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen har (jf. bilag 1) godkendt, at Bygge- og Teknikforvaltningen skal igangsætte forberedelsen af udbud af 3 parkeringsanlæg henholdsvis under Vesterbrogade, i Borgergade og under Kvæsthusbroen.
Under dette arbejde har forvaltningen konstateret, at etablering af parkeringsanlæg med både kommunal og privat deltagelse ikke umiddelbart synes realiserbar i henhold til gældende lovgivning uden økonomiske konsekvenser for kommunen. Det vurderes således, at etablering af parkeringsanlæggene som OPP-projekter (offentlig-privat samarbejde) vil skulle henføres til kommunens låntagning, hvilket medfører deponering eller dækning via ledig låneramme. (Jf. bilag 4.)
Derfor foreslår forvaltningen, at strategien ændres, således at Vesterbrogadeanlægget søges realiseret ved udbud af en grundlejekontrakt, hvorefter en privat investor etablerer og driver et underjordisk parkeringsanlæg, mens Borgergadearealet og Kvæsthusbroen sælges til parkeringsformål (jf. nærmere nedenfor). Ændringen medfører, at kommunen ikke som ved et OPP-projekt kan stille detaljerede krav til kvalitet (herunder æstetik og design) og drift mv., men Økonomiforvaltningen vurderer, at kvalitet mv. kan vægtes i forbindelse med valg af vindende tilbud.
Grunden på Kvæsthusbroen ejes i dag af Kulturministeriet. Kommunen drøfter pt. med Kulturministeriet vilkårene for, at Kulturministeriet overdrager Kvæsthusbroen til kommunen. Det er forvaltningens opfattelse, at såfremt der i øvrigt kan opnås enighed om vilkårene, kan en aftale forventes indgået i løbet af efteråret 2005. Aftalen vil blive indgået med forbehold for Finansudvalgets og Borgerrepræsentationens efterfølgende godkendelse. Overdragelsen af Kvæsthusbroen til kommunen sker med henblik på, at kommunen kan udbyde en del af Kvæsthusbroen til salg til et parkeringsanlæg.
På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen, at interessen for de 3 parkeringsanlæg afprøves ved, at der for Vesterbrogade udbydes en grundlejekontrakt, der muliggør etablering af et privat ejet og privat drevet parkeringsanlæg i konstruktion. Forvaltningen foreslår videre, at Borgergadegrunden og en del af Kvæsthusbroen (uden overfladen) udbydes til salg med mulighed for, at der kan opføres et privat ejet og privat drevet parkeringsanlæg.
Med henblik på at sikre kommunen det størst mulige samlede provenu foreslår forvaltningen endvidere, at det besluttes, at forvaltningen skal udarbejde en udbudsstrategi, hvor den samme tilbudsgiver kan byde på 1, 2 eller alle 3 anlæg samtidig, såfremt dette ud fra en samlet vurdering må anses for hensigtsmæssigt.
Borgerrepræsentationen har tidligere besluttet, at kommunen ikke skal regulere taksterne for timeparkering i et parkeringsanlæg under Vesterbrogade, men at eventuelle rabatordninger for timeparkering i et parkeringsanlæg under Vesterbrogade som minimum skal svare til kommunens rabatordninger for gadeparkeringen samt at der maksimalt må udlejes 200 pladser i døgnleje, samt at der kun må udlejes pladser i døgnleje til bilejere med folkeregisteradresse i Københavns Kommune. Under forberedelsen af udbuddet af de 3 parkeringsanlæg har det imidlertid vist sig, at disse krav ikke kan stilles i de kommende anlæg uden, at dette vil medføre, at en aftale må sidestilles med en kommunal anlægsopgave, hvilket medfører deponering eller dækning via ledig låneramme. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at kommunen alligevel ikke skal stille krav til eventuelle rabatordninger samt krav vedr. døgnudlejning i parkeringsanlægget under Vesterbrogade.
Såfremt anbefalingerne i denne indstilling godkendes i de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen, vil forvaltningen udarbejde udbudsmateriale for salg, henholdsvis leje, af de 3 parkeringsgrunde med henblik på at etablere 3 offentligt tilgængelige private parkeringsanlæg.
Som en del af udbudsmaterialet vil forvaltningen udarbejde et program (vejledende retningslinier) for kvaliteten af anlæggene, som vil danne grundlag for definition af tildelingskriterier til brug i forbindelse med udbuddet.
Uanset det foreslåede private ejerskab og drift af de 2 underjordiske anlæg er det forvaltningens vurdering, at ansvaret for anlæg og drift af selve parkeringsanlæggene og ansvaret for udformning og brugsret/drift af overfladerne bør adskilles, således at ejerne af anlæggene bliver uden indflydelse på udformningen af overfladerne. Forvaltningens videre arbejde vil omfatte en vurdering af, hvordan anlæg af overfladerne mest hensigtsmæssigt kan organiseres og finansieres i overensstemmelse hermed.
Grundlaget for de planlagte kommende udbud vil blive forelagt de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen til godkendelse forud for udbuddet.
Forvaltningen gør endvidere opmærksom på, at såfremt parkeringsanlægget under Kvæsthusbroen skal fremmes mest muligt, må beslutningen om etablering af dette anlæg tages uafhængigt af Borgerrepræsentationens beslutning om finansiering af den højklassede forbindelse mellem Kvæsthusbroen og Dokøen. På Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2005 (BR317/05) besluttedes det da også, "at Borgerrepræsentationen bekræfter sin beslutning om, at der etableres en tunnel mellem Dokøen og Kvæsthusbroen. Finansieringen vil blive afklaret i 2006 eller om nødvendigt senere."