Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. oktober 2005
J.nr. ØU 423/2005
17. Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det tiltrædes:
Projekterne i 5. del af etape 2:
Ændring i forhold til tidligere kapitalbevillinger:
at den i Børneplanens etape 2, 3. del (lukket dagsorden) givne kapitalbevilling til køb og etablering af en daginstitution med 2 udflytterbørnehaver med i alt 72 børnehavepladser på Tranemosevej 27 i Ballerup (BR629/04) i alt 13.060.000 kr. afsluttes og gøres op med de udgifter der har været til køb og projektering af institutionen. Afslutning af bevillingen foreslås, da der ikke fra Ballerup kommune kunne opnås byggetilladelse til at opføre en institution til de 2 planlagte udflytterbørnehaver.
at
der, som en konsekvens af afslutningen af bevillingen om Tranemosevej 27,
Ballerup gives en kapitalbevilling til etablering af en udflytterbørnehave til
22 børn på Tranemosevej 27, Ballerup og indretning af opsamlingssted på institutionen
Stenurten, Rantzausgade 53, indre Nørrebro i alt 4.532.000 kr.
at der, ligeledes som en konsekvens af afslutningen af bevillingen om Tranemosevej 27, Ballerup gives en kapitalbevilling til mindre bygningsmæssige arbejder og montering af opsamlingssted i forbindelse med flytning af udflytterbørnehaven Stockholmsgave Nordre til den nye institution på Amerikavej 15/Rejsbygade 8, i alt 330.000 kr.
at den i etape 2, 3. del givne kapitalbevilling på i alt 2.000.000 kr. til yderligere omlægning af fritidshjemspladser til vuggestue- og børnehavepladser (BR628/04) afsluttes uden forbrug.
at den i etape 2, 3. del givne kapitalbevilling på i alt 450.000 kr. til merindskrivning af børnehavebørn til vuggestuetakst (BR628/04) afsluttes uden forbrug.
Genhusninger:
at anvendelsen af den under etablering værende institution i Randersgade 24 (BR 425/04) ændres fra specialdaginstitution med 18 pladser til udviklingshæmmede børn til genhusning af børnehaven Hvepsebo, Jagtvej 153C, hvis kvaliteter herved bevares. Samtidig udvides Hvepsebo med 6 børnehavepladser og 6 basispladser.
at der gives en kapitalbevilling til renovering af vuggestuen Tusindfryd, Jagtvej 153C, og en udvidelse med en liggehal, i alt 6.500.000 kr.
at der gives kapitalbevilling til etablering og leje af pavilloner til midlertidig genhusning af vuggestuen "Spiren", Store Krog 98 og "Store Krogs børnehave", Store Krog 100. Genhusningen foretages tæt på de to institutioner i Gyldenrisparken, Sundbyvester, i alt 3.726.000 kr.
at der gives en driftsbevilling på 187.500 kr. 2006 og 62.500 kr. i 2007 på funktion 5.14.1 til dækning af lejemålet for grundarealet til den integrerede institution, Det Lille Univers, Njalsgade 101. Huslejen dækker perioden 1. april 2006 til 30. marts 2007, da forhandlingerne om køb af grundarealet først kan falde på plads i 2007.
Øvrige
at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens andel på 534.000 kr., af den samlede anlægsudgift til opførelse af et nyt parkeringshus med i alt 193 parkeringspladser på Indre Nørrebro, dækkes af Børneplanens anlægsmidler. Andelen dækker opførelse af 3 parkeringspladser, der i henhold til tinglyste deklarationer skal anlægges i tilknytning til den integrerede institution Blågård Sogn, Stengade 33-35 og den integrerede institution Kapelvej 7.
Tillægsbevillinger:
at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med:
· Meromkostninger til håndværkerudgifter på Sct. Hansgade 27 (BR 315/04)
· Merudgifter ved omstrukturering af Skjulhøj Alle 52 (BR 475/03)
· Merudgifter til oprensning af Artillerivej 75 (BR425/04 og BR 378/05)
· Meromkostninger til jordbundsundersøgelser og udskiftning af jord i forbindelse med fundament, skatter, afgifter og montering i Ribegade 21 (BR314/04) i alt 1.917.646 kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005
Fungerende kontorchef Inge Jørgensen deltog under punktets behandling.
Bo Asmus Kjeldgaard (F) orienterede om, at der er følgende faktuelle fejl i indstillingen, som bliver rettet inden videresendelse til Økonomiudvalget:
- Side 7: der er 36
vuggestuepladser på Skjulhøj Allé (der står 34 i indstillingen)
- Side 13: Høringsfristen
vedr. Stockholmsgave er udsat til 15. august (der står 27. juli i
indstillingen)
- Side 24: 0,3 cm jord og
0,5 cm jord skal rettes til 0,3 og 0,5 m jord.
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"at 3. at vedrørende Stockholmsgave først behandles efter at høringen er afsluttet og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har taget stilling i sagen."
Et enigt udvalg tiltrådte dette.
Udvalget besluttede at udsætte 2. at.
Indstillingen blev med disse ændringer tiltrådt.
Enhedslisten ønskede følgende protokolleret:
"Enhedslisten er meget lidt begejstrede for at bruge børneplanpenge på parkeringspladser jf. indstillingens 10. at."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget bemærker, at indstillingens 6. at-punkt om anvendelsen af den under etablering værende institution i Randersgade 24 svarer til indstillingen "Genhusning af Hvepsebo i Randersgade – revideret indstilling" (FA 394/2005), som er begæret indbragt til afgørelse i Borgerrepræsentationen. Vedtagelsen af nærværende indstilling er derfor betinget af, at FA 394/2005 vedtages.
Økonomiudvalget præciserer, at kapitalbevillingen på 6,5 mill. kr. til renoveringen af vuggestuen Tusindfryd, kapitalbevillingen til genhusning af institutionerne "Spiren" og "Store Krogs Børnehave" på 3.726.000 kr., kapitalbevillingen på 534.000 kr. til opførelse af 3 parkeringspladser i tilknytning til bl.a. den integrerede institution Blågård Sogn samt tillægsbevillingen på 1.917.646 kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med Sct. Hansgade 27, Skjulhøj Allé 52, Artillerivej 75 og Ribegade 21, afholdes på Familie- og Arbejdsmarkedets budget for 2005, 2006 og 2007, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.3, integrerede institutioner.
Der er i indstillingens opgørelse over den samlede anlægsbevillings fordeling over årene ikke taget højde for, at to at-punkter er udsat. Den søgte kapitalbevilling udgør i alt 12.677.646 kr., og er fordelt med et forbrug på 5.544.646 kr. i 2005, 7.083.000 kr. i 2006 og 50.000 kr. i 2007.
Økonomiudvalget præciserer herudover, at der til den søgte driftsbevilling på 187.500 kr. i 2006 og 62.500 i 2007, til dækning af lejemålet for grundarealet til Njalsgade 101, forventes kassemæssig dækning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2006 og 2007, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.1, integrerede institutioner."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2005
Anbefalet.
Enhedslisten videreførte sin protokolbemærkning fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17. august 2005.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 11. maj 2005 (FAU 231/2005) den reviderede udbygningsplan for daginstitutionsområdet.
Baggrunden for at revidere udbygningsplanen var, at der var behov for at foretage en pladsjustering. Behovet for pladsjusteringer var dog væsentligt forskelligt i de enkelte bydele.
Den reviderede udbygningsplan skulle ligeledes sikre, at det forventede pladsbehov på vuggestueområdet kan dækkes 100 % i marts 2008 enten i egen eller i nabobydel. På børnehaveområdet skulle planen sikre, at 90 % af behovet kan opfyldes i egen eller nabobydel.
Denne indstilling vedrører 5. del af Børneplanens etape 2, og indstillingen medvirker til at opfylde målsætningen i den reviderede udbygningplan.
Denne indstilling indeholder tilpasninger i allerede besluttede projekter, genhusning af eksisterende institutioner i bydele, hvor pladserne ikke kan undværes samt tillægsbevillinger til projekter, der er blevet dyrere end ventet.
Den følgende tabel giver en oversigt over samtlige indstillingspunkter
Ændring i
tidligere givne kapitalbevillinger |
|||||
Oprindelig
kapitalbevilling |
Ændring/Ny indstilling |
Årsag |
Økonomi |
||
Kapitalbevilling på 13.060.000
kr. til etablering af 2 udflytterbørnehaver med i alt 72 pladser på Tranemosevej
i Ballerup. |
Ændring: Bevillingen afsluttes
og gøres op. |
Ikke muligt at opnå byggetilladelse
til en ny institution på grunden. |
Udgifter er foreløbigt opgjort
til 2.256.000 kr. inkl. grundkøb. |
||
Ny indstilling: Kapitalbevilling
til udflytterbh. med 22 pladser på Tranemosevej. |
Den eksisterende bygning kan
anvendes. |
4.532.000 kr. inkl. opsamlingssted. |
|||
Ny indstilling: Kapitalbevilling
til opsamlingssted på Amerikavej. |
Stockholmsgave Nordre foreslås
flyttet til Vesterbro. |
330.000 kr. |
|||
Kapitalbevilling på 2.000.000
kr. til omlægning af fritidshjemspladser. |
Ændring: Bevillingen afsluttes
uden forbrug. |
Omlægningen af fritidshjemspladser
stilles i bero. |
Ingen |
||
Kapitalbevilling på 450.000 kr.
til merindskrivning af børnehavebørn. |
Ændring: Bevillingen afsluttes
uden forbrug. |
Pasning ved behov kan opfyldes i
2005. |
Ingen |
||
Genhusninger |
|||||
Kapitalbevilling |
Årsag |
Økonomi |
|||
Hvepsebo |
Beslutning om, at Hvepsebo
genhuses i Randesgade og i den forbindelse udvides med 6 børnehavepladser
samt en basisgruppe med 6 pladser. |
Kan holdes indenfor den tidligere
givne bevilling til Randersgade. |
|||
Tusindfryd. |
Renovering af vuggestuen. |
6.500.000 kr. |
|||
Midlertidig genhusning i
Gyldenrisparken. |
Træpavilloner, som i dag huser 2
daginstitutioner, skal rives ned. |
3.726.000 kr. |
|||
Driftsbevilling til Det Lille
Univers. |
Lejekontrakten forlænges 1 år
indtil forhandling om evt. køb kan afsluttes. |
250.000 kr. |
|||
Øvrige bevillinger |
|||||
Kapitalbevilling |
Årsag |
Økonomi |
|||
3 parkeringspladser |
3 p-pladser til 2 eksisterende
institutioner. |
534.000 kr. |
|||
Tillægsbevillinger |
||
Bevilling |
Årsag |
Økonomi |
Skt. Hansgade 27 |
Ekstraudgifter, blandt andet i
forbindelse med opsamlingssted |
425.000 kr. |
Skjulhøj Allé 52 |
Omstrukturering af institutionen
|
370.730 kr. |
Artillerivej 75 |
Ekstraudgifter i forbindelse med
forurening på grunden. |
800.000 kr. |
Ribegade 21 |
Ekstraudgifter i forbindelse med
jordbundsundersøgelser, udskiftning mv. |
321.916 kr. |
Tranemosevej 27
I 3. del af Børneplanens etape 2 (FAU 519/2004) blev det besluttet at etablere 2 udflytterbørnehaver med i alt 72 pladser på Tranemosevej 27 i Ballerup. Udflytterpladserne skulle deles mellem institutionen Stenurten (22 pladser) og den kommende institution på Amerikavej (50 pladser).
Ballerup Kommune afslog imidlertid at give den nødvendige byggetilladelse. Derfor indstilles denne kapitalbevilling nu afsluttet.
I stedet indstilles det, at der gives en kapitalbevilling til etablering af en udflytterbørnehave med 22 pladser på Tranemosevej. Som hidtil planlagt tilknyttes denne udflytterbørnehave institutionen Stenurten på Indre Nørrebro.
Det indstilles ligeledes, at der gives kapitalbevilling til etablering af et opsamlingssted på Amerikavej. Hermed kan den eksisterende udflytterbørnehave Stockholmsgave Nordre flyttes fra Ydre Nørrebro til Vesterbro. Stockholmsgave Nordre har 44 pladser, som foreslås tilknyttet institutionen Amerikavej på Vesterbro, da institutionen har haft svært ved at tiltrække børn på Ydre Nørrebro.
Omlægning af
fritidshjemspladser
Der blev i 3. del af etape 2 (FAU 519/2004) givet kapitalbevilling til omlægning af fritidshjemspladser til vuggestue- og børnehavepladser. Denne bevilling indstilles nu afsluttet uden forbrug. Forslaget om omlægning af fritidshjemspladser kan dog genovervejes, hvis der viser sig behov herfor på et senere tidspunkt.
Merindskrivning
I 3 del af etape 2 (FAU 519/2004) blev der givet kapitalbevilling til merindskrivning af børnehavebørn til vuggestuetakst i 2005. Denne bevilling indstilles også afsluttet uden forbrug, da det i 2005 har været muligt at tilbyde pasning ved behov.
Genhusning
I denne indstilling indstilles det, at den kommende institution i Randersgade 24 benyttes til genhusning af børnehaven Hvepsebo i stedet for specialinstitution. Det skyldes, at behovet for specialpladser er mindre end antaget. Børnehaven Hvepsebo bor i dag i lejede lokaler i Kvindehjemmet på Jagtvej. Kvindehjemmet skal udvide og derfor skal Hvepsebo genhuses. Det foreslås gennemført ved, at Hvepsebo flytter til Randersgade og samtidig udvides med 6 børnehavepladser samt en basisgruppe med 6 pladser.
I samme forbindelse søges om kapitalbevilling til renovering af vuggestuen Tusindfryd. Tusindfryd bor også i lejede lokaler i Kvindehjemmet på Jagtvej. I forbindelse med at Kvindehjemmet skal ombygges foreslås det, at Tusindfryd renoveres, herunder, at der installeres elevator og opføres en liggehal.
I denne indstilling søges også om kapitalbevilling til midlertidig genhusning af vuggestuen og børnehaven i Gyldenrisparken i Sundby Syd.
De to institutioner, der har henholdsvis 42 vuggestue- og 60 børnehavepladser, skal genhuses mens byggeperioden for etablering af de nye bygninger foregår.
I Sundby Syd viser den seneste behovsprognose (november 2004), at der er behov for alle eksisterende vuggestuepladser og et stigende behov for børnehavepladser. Pladserne i Gyldenrisparken kan derfor ikke undværes. For at imødekomme det stigende behov for børnehavepladser, vil de nyetablerede institutioner blive opnormeret med henholdsvis 6 vuggestue- og 50 børnehavepladser.
Lejemål
Vuggestuen Det Lille Univers i Njalsgade på Vestamager og har 60 pladser. Institutionen har til huse i en kommunalt ejet træpavillon på et areal, der ejes af ejendomsselskabet Freja. Kommunen har ikke hidtil betalt leje for arealet, men nu har ejendomsselskabet, Freja, opsagt lejekontrakten pr. 31. marts 2006.
Ifølge den seneste behovsprognose (november 2004) er der et stigende behov for både vuggestue- og børnehavepladser på Vestamager. Pladserne i Det Lille Univers kan dermed ikke undværes.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har søgt at indlede forhandlinger om køb af arealet. Imidlertid er det ikke muligt at afslutte forhandlingerne inden lejemålet udløber. Ejendomsselskabet Freja har tilbudt at forlænge lejemålet med 1 år, hvorfor derfor søges om driftsbevilling til finasiering af 1 års leje.
Tillægsbevillinger
Med denne indstilling søges der endvidere om tillægsbevilling i forbindelse med, at 4 igangværende projekter er blevet dyrere end ventet. Skjulhøj Allé 52 i Vanløse er blevet omstruktureret fra børnehave med 110 pladser til integreret institution med 36 vuggestue- og 44 børnehavepladser. Skt. Hansgade 27 er blevet udvidet med et opsamlingssted efter, at institutionen er blevet sammenlagt med udflytterbørnehaven Vildroseholm. Projekterne på Artillerivej 75 og Ribegade 21 er blevet dyrere blandt andet som følge af grundforurening.
Endelig søges om kapitalbevilling til etablering af parkeringspladser i tilknytning til eksisterende institutioner på Indre Nørrebro.
Samlet søges der om kapitalbevilling på 17.539.646 kr., samt en driftsbevilling på 250.000 kr. i forbindelse med 5. del af Børneplanens etape 2. Hvis etape 2, del 5 vedtages, er der samlet set et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., når man sammenligner Børneplanens anlægsøkonomi pr. 12. juli 2005 med den vedtagne Børneplans anlægsøkonomi.