Tildeling af midler til sikringstiltag på kommunens bygninger 2013

Da Borgerrepræsentationen den 29. marts 2012 vedtog sagen om ’Indgåelse af forsikringsaftale for bygning og løsøre (2012-41520)’, besluttede man, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde en indstilling med forslag, som nedbringer risikoen for udgifter til brand- og skybrudsskader, herunder med henblik på at stille kommunen bedre ved det kommende udbud af kommunens eksterne forsikringer.

Økonomiforvaltningen indstiller på denne baggrund, at midler til forebyggelse og sikring af Københavns kommunes ejendomme indgår i budgetforhandlingerne for 2013. De konkrete forslag er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Ejendomme, Københavns Brandvæsen og Koncernservice.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at der i budgetforhandlingerne for budget 2013 i drøftelserne om helhedsrenovering indgår 85,83 mio. kr. til forebyggelse og sikring af Københavns Kommunes ejendomme.

Koncernservice gennemførte i foråret 2012 udbud af de eksterne forsikringsaftaler på Københavns kommunes bygninger og løsøreaktiver. Dette udbud havde ikke det ønskede udfald, da kommunen endte med en dyrere aftale end tidligere. Ligeledes måtte kommunen påtage sig en væsentlig højere selvrisiko på 100 mio. kr. pr. skade, og kun 60 % dækket for skybrud overstigende 100 mio. kr.

Med en så høj egenfinansiering af de skader som måtte tilstøde i et skadeår, har kommunen en stor risiko for uventede større udgifter.

Det kunne konstateres, at der har været en begrænset lyst til at byde på Københavns Kommune begrundet i, at kommunen dels har nogle meget dyre bygninger, primært rådhuset, dels har relativt gamle bygninger, hvilket f.eks. øger risikoen for omfattende brandskader, rørbrud og vandskader, og endelig ikke har en koordineret forebyggelsesindsats på ejendomsområdet.

Københavns Brandvæsen arbejder allerede i dag målrettet på brandteknisk rådgivning og forebyggelse på en række ejendomme, men en mere systematisk forebyggelse vil sende et signal til forsikringsmarkedet om, at Københavns kommune tager forebyggelsesindsatsen alvorligt, hvilket må forventes at få positiv indflydelse på udgifterne til ekstern forsikring og mulighed for at opnå en mere fordelagtig ekstern dækning. Endvidere vil en øget sikring af kommunens ejendomme kunne nedbringe det årlige skadesniveau, og dermed kommunens egenfinansiering af skadeudbedringer. Samtidig vil det sende et klart signal om, at Københavns Kommune gennem fokus på risikostyring identificerer potentielle skader med henblik på forbedret beslutningstagning og minimering af tab.

Koncernservice har nedsat en task force med deltagelse af Københavns Ejendomme og Københavns Brandvæsen for at håndtere udfordringen i den manglende sikring af kommunens bygninger. I denne task force er der igangsat projekter til sikring af de højest prioriterede ejendomme i kommunen. I 2012 udmøntes der i alt 40 mio. kr., i allerede afsat finansiering, til strakstiltag på sikringsområdet (bilag 6).

Herudover har taskforcen vurderet hensigtsmæssige initiativer, som kan færdiggøres i 2013. Til grund for overvejelserne om forebyggelses- og sikringstiltag indgår viden om de tre største skadesårsager:

·         Brand

·         Opstigende vand (indstrømmende, som følge af især skybrud).

·         Rørbrud / udstrømmende vand

Brand

De største skader generelt set, pr. bygning, skyldes brand, hvilket også er tilfældet i kommunen med branden på Tingbjerg Skole i 2008 til ca. 20 mio. kr.

Ud over de direkte omkostninger, som kan opgøres vedrørende forsikringsskaden, medfører en brand store indirekte omkostninger, herunder ekstra personaleressourcer til at gennemføre drift og udbedring, genhusning, transport mv. Generelt vil en brand opleves mere voldsom / traumatisk end de to andre skadestyper. Selv mindre brande kan grundet sod og vandskade som følge af slukning, medføre nedlukning af dele af en bygning og/eller genhusning, hvorfor der er størst risiko for servicetab ved brand. Genopretningen af Tingbjerg Skole har taget 2-3 år.

·         Brand: Medium hyppighed / Store enkeltskader / Lang genopretning / Høj risiko for servicetab.

Skybrud

Et skybrud medfører, at mange bygninger skades samtidigt, men det er sjældent, at den enkelte skade er betragtelig i forhold til f.eks. brand. Det er faktisk kun det helt ekstreme skybrud i 2011, som også medførte store enkeltskader. Den største skade var på Nørrebrohallen til over 8 mio. kr. Et mere normalt skybrud vil typisk ikke give skader over en halv mio. kr. pr. bygning, hvilket heller ikke var tilfældet ved det relativt store skybrud i august 2010.

Da det typisk er kældre som oversvømmes, er det som regel muligt at opretholde driften, og selv efter skybruddet 2. juli 2011 var det kun et mindre antal institutioner, som har måttet genhuses, hvorfor risikoen for servicetab er mindre ved denne skadeform.

·         Skybrud: Sjældnere hyppighed (af den størrelsesorden som i juli 2011, hvilket baseres på skadeshistorik fra forsikringsbranchen) / Mindre til medium enkeltskader (men mange på én gang) / Kort til medium genopretning / Mindre risiko for servicetab.

Rørbrud

Rørbrud har udløst en del skader over 2 mio. kr. pr. enkeltskade, hvilket normalt (uden skybruddet 2. juli 2011) ville overstige skybrud væsentligt. Skadestypen er desværre hyppigere forekommende end tidligere.

Da rørbruddet kan forekomme på alle etager, og typisk vil skade underliggende etager, kan et rørbrud medføre nedlukning af dele af en bygning og/eller genhusning, hvorfor der er medium risiko for servicetab ved rørskader.

·         Medium hyppighed / Medium enkeltskader / Medium genopretning / Medium risiko for servicetab.

Task forcen har derfor i første omgang fokuseret på disse tre hovedområder, hvor det er hensigtsmæssigt at sikre en konkret bygning for alle tre risici samtidigt.

Der er i prioriteringen af de fremtidige sikringstiltag udvalgt 5 grupper af bygninger i forhold til nedenstående forhold:

·         Bygningsværdi / vurderet totalskadeværdi

·         Risiko for brand

·         Risiko for skybrudsskade

·         Risikoen for servicetab.

Prioritering:

1. Institutioner for børn. I denne gruppe indgår de prioriterede folkeskoler, som dels er store institutioner og dels har en høj risiko for påsatte brande, og/eller skybrudsskader. Således er både risikoen og servicetabet størst i denne gruppe. De konkrete bygninger er oplistet i bilag 1.
2. Idrætsanlæg, hvor der er risiko for omfattende skader ved skybrud. De prioriterede anlæg huser størstedelen af al indendørs idræt på Nørrebro og Østerbro. De konkrete bygninger er oplistet i bilag 2.
3. Døgninstitutioner. Der er tale om bygninger med risiko for store vandskader ved skybrud, mens brandsikkerheden generelt er bedre for denne type institutioner end de ovenstående. De konkrete bygninger er oplistet i bilag 3.
4. Administrationsbygninger og museer: Der er tale om bygninger med risiko for skader ved skybrud, men hvor både risiko og servicetab er mindre end i de ovenstående. De konkrete bygninger er oplistet i bilag 4.
5. Mønsterinstitution. Formålet med etablering af en mønsterinstitution er, udover sikring ifht. brand og rørskade, at afprøve, hvilke sikringstiltag der kan reducere frekvensen og konsekvenserne af fx indbrud og hærværk samt at afprøve, hvilke sikringstiltag der med fordel kan anvendes på Københavns Kommunes øvrige bygninger/institutioner. De konkrete tiltag fremgår af bilag 5.

Udover sikringstiltag på ovenstående beskrevne områder vil der blive udarbejdet Brandtekniske Bygningsgennemgange i de bygninger, hvor Københavns Brandvæsen vurderer, at brandsikkerheden er mindre god. Når disse gennemgange er foretaget, iværksættes de anbefalede bygningsmæssige brandsikringstiltag i samarbejde med Københavns Ejendomme.

Derudover vil der for at minimere konsekvenserne af rørskader, blive etableret læksikring ved udstrømmende vand, hvor Københavns Brandvæsen vil blive alarmeret.

Tiltagene i 2013 beløber sig samlet set til 85,83 mio. kr. Prioriteringen af de 85,83 mio. kr. på henholdsvis brand- og vandforebyggelsestiltag skal ikke ses som en vurdering af, hvilket af områderne, der stiller kommunen bedst at bruge midler på. Tiltag til sikring mod fremtidige skybrudsskader er generelt dyrere end brandsikringstiltag, da det bl.a. inkluderer terrænregulering mv. Der ligger derfor en afvejning i de prioriterede lister af, hvor kommunen på de respektive områder sikres bedst mod begge skadetyper.

Det indstilles derfor, at der i budgetforhandlingerne for budget 2013 i drøftelserne om helhedsrenovering indgår 85,83 mio. kr. til forebyggelse og sikring af Københavns kommunes ejendomme

Forebyggelsesindsatserne skal projektmæssigt ses i sammenhæng med de af Københavns Ejendomme udarbejdede forslag til helhedsrenoveringer, som indgår i budgetforhandlingerne for 2013. I forslaget om helhedsrenovering indgår midler til klimatiltag, ud fra en nøgletalsberegning, men ikke midler til automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) og læksikring. Det skyldes, at helhedsrenoveringerne er vurderet ud fra de gældende krav til byggeri, mens forebyggelsestiltagene i denne indstilling er udarbejdet efter kommunens skadeshistorik og en konkret gennemgang af de prioriterede bygninger.

Det anbefales derfor, at KEjd indarbejder de øvrige forebyggelsestiltag, så der reelt er tale om en helhedsrenovering ud fra kommunens behov, frem for minimumskravene til byggeri. Ligeledes skal KEjd indarbejde den fælles prioriteringsliste i det af Københavns Ejendomme udarbejdede notat over behovet for helhedsrenoveringer.

Endelig vil disse akutte indsatser blive fulgt op af en langsigtet sikringsplan for den samlede bygningsportefølje i KK, frem mod 2020. Her vil kommunens ejendomme med høj værdi og høj risiko blive gennemgået og afdækket for sikringsbehov.

Status på skadesudbetalingen fra TRYG i forlængelse af skybruddet i sommeren 2011

Koncernservice lovede før sommerferien at aflevere en status på fremdriften i nedbringelsen af skadesudbedringerne efter skybruddet i juli 2011 til ØU på mødet 4. september.

Kort opsummeret har Koncernservice afholdt møder med henholdsvis Københavns Ejendomme og Tryg for at øge fremdriften i skadesudbedringerne og udbetalinger af erstatninger. Københavns Ejendomme har nedbragt sagsmængden betragteligt, mens Tryg har erklæret at levere en strammere og hurtigere afvikling af sagsbehandling og vurdering frem mod udbetaling af erstatningerne.

Det er aftalt med Tryg, at der i særskilt notat til ØU d. 4. september foreligger en prognose på afviklingen af udeståendet med Københavns kommune. Heri ligger, at Tryg leverer en periodisering på udbetaling af erstatning til Københavns kommune i 2012 og 2013. Notatet fremsendes særskilt til Økonomiudvalget.

Forsikringsordningen udmønter i 2012 en bevilling på ca. 40 mio. kr. til sikringstiltag (bilag 6). Bevillingen kan, jf. BR-beslutning 2012-41520, anvendes til fleksible forebyggelses- og sikringstiltag.

Det indstilles derfor, at der i budgetforhandlingerne for budget 2013 i drøftelserne om helhedsrenovering indgår 85,83 mio. kr. til forebyggelse og sikring af Københavns kommunes ejendomme. Midlerne foreslås bevilget til anvendelse af fleksible forebyggelses- og sikringstiltag indenfor brand-, rør- og skybrudssikring. Projekterne er opstillet i prioriteret rækkefølge på listerne (bilag 1-5). Hvis der skulle opstå uforudsete og presserende forhold i forbindelse med udførelse af projekterne, kan det blive nødvendigt at omprioritere. De opgaver, der står nederst på listerne, vil først blive omfattet af en eventuel omprioritering.

Københavns Ejendomme og Københavns Brandvæsen har oplyst at kunne gennemføre sikringstiltag på samlet 50 bygninger i 2013, svarende til 85,83 mio. kr.

Task forcen vil i efteråret 2012 fremlægge en langsigtet forebyggelses- og sikringsplan frem mod 2020, hvori indgår vurdering af tidshorisont og samlet budget for tiltagene. Heri vil bl.a. indgå en yderligere analyse af, hvilke brandtekniske tiltag, der kan medvirke til at øge brandsikkerheden og reducere forsikringsomkostningerne. Denne plan foreslås at indgå i budgetforhandlingerne til budget14.

Indstillingen forventes efter godkendelse i ØU at blive behandlet i budgetforhandlingerne som led i drøftelserne om helhedsrenovering.

Derudover vil indstillingen danne grundlag for en langsigtet sikringsplan, hvori kommunens samlede ejendomsportefølje prioriteres. Denne sikringsplan vil blive forelagt ØU ultimo 2012.

Behandles i Økonomiudvalget den 4. september for derefter at indgå i budgetforhandlingerne for budget 2013.

Claus Juhl                          /Kasper Schmidt

Økonomiudvalgets beslutning den 4. september 2012

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at sagen indgår i budgetforhandlingerne, og derfor ikke skal forelægges Borgerrepræsentationen i sagens nuværende form.