Gennemførelse af øget vejvedligehold i 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Gennemførelse af øget vejvedligehold i 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. september 2007
J.nr. ØU 299/2007
7. Gennemførelse af øget vejvedligehold i 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)
Det skal besluttes at give en anlægsbevilling på 7
mio. kr. til gennemførelse af øget vejvedligehold i 2007 og at arbejdet skal
udføres af KTK.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at
der gives en anlægsbevilling på 7 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling
Center for Anlæg og Udbud funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af
færdselsarealer) i 2007 til gennemførelse af øget vejvedligehold i 2007,
2.
at
arbejdet - uden udbud af opgaven - gives til Kommune Teknik København (KTK).
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, 1.
at Økonomiudvalget
oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 21. august 2007: Sagen blev taget af dagsordenen ved mødets begyndelse. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 4. september 2007: Indstillingen blev
anbefalet. |
Problemstilling
KTK mangler arbejde resten af
2007. Med mindre der skaffes opgaver til KTK, vil der i resten af året skulle
betales løn til en række medarbejdere uden, at kommunen får noget for sine
penge.
En gennemgang
af vejenes tilstand i kommunen viser endvidere, at der er et betydeligt
efterslæb i vedligeholdelsesindsatsen, og at der ved fastholdelse af det
nuværende driftsbudget gradvist vil ske en forværring af vejnettet med
væsentlige konsekvenser for sikkerhed, miljø, økonomi og tilgængelighed. Jf. (TMU377/2007).
Løsning
Forvaltningen foreslår, at
der ekstraordinært bevilges 7 mio. kr. fra TMFs anlægsramme til gennemførelse
af en række vedligeholdelsesarbejder i 2007. Forvaltningen foreslår endvidere,
at arbejderne gives til KTK uden et udbud. Ved at overdrage opgaven til KTK
koster opgaven i virkeligheden ikke kommunen 7 mio. kr., idet lønudgiften
skulle betales under alle omstændigheder. (For så vidt angår KTKs fremtidige
økonomi henvises til (TMU378/2007).)
Forvaltningen har lavet en
prioriteret liste over de arbejder, som vi vurderer bør laves; jf. bilag 1.
Hovedparten af disse veje trænger til nyt kørebaneslidlag. Disse arbejder har
højeste prioritet. Hvis det i planlægningsforløbet skulle vise sig, at enkelte
højt prioriterede veje må udgå på grund af ledningsarbejder (som udføres af
andre end forvaltningen), vil de blive erstattet af andre veje længere nede på
listen. Ligeledes kan der blive tale om en justering af projekterne på grund af
vejret, idet der ikke kan lægges slidlag, når temperaturen er for la
v. Der kan
således blive tale om at erstatte noget af det planlagte slidlagsarbejde med
mindre temperaturfølsomt arbejde; f.eks. fortovsrenoveringer.
En del af vejene højt oppe på
listen er tidligere private fællesveje, som må karakteriseres at være i
uacceptabel stand. Forvaltningen planlægger - på de mest befærdede af de
omhandlede veje - at udlægge et støjreducerende kørebaneslidlag, således at
støjbelastningen for de tilstødende grundejere reduceres. De fleste af vejene
er uden cykelstier, så også cyklisterne får glæde af arbejderne.
Sagen er miljøvurderet og har
ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger; jf. dog ovenfor vedr. brug af
støjreducerende kørebaneslidlag. Sagen er ikke tilgængelighedsvurderet, da de
planlagte arbejder alene omhandler vedligehold og ikke ændring af de omhandlede
lokaliteter. Lægning af nyt kørebaneslidlag eller nyt fortov vil dog alt andet
lige højne komforten og dermed forbedre tilgængeligheden.
Økonomi
Forvaltningen foreslår, at der gives en
anlægsbevilling på 7 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for
Anlæg og Udbud funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i
2007 til gennemførelse af øget vejvedligehold. Midlerne er ikke på
forvaltningen investeringsplan 2007-11. Som følge af en forskydning i
anlægsprojektet for "Nørrebro Cykelrute; strækningen Ågade/Jagtvej" og
projektet "Havnegade, promenader" vil der være midler til disposition i 2007.
Det foreslås, at nærværende projekt finansieres af disse midler.
Videre proces
Såfremt TMU godkender
indstillingen, sendes den videre til behandling i ØU og BR. Anlægsarbejderne
planlægges gennemført inden udgangen af 2007.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1. Oversigt over planlagte anlægsarbejder.
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg