Mødedato: 04.09.2007, kl. 15:15

Legepladser 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

Se alle bilag

Legepladser 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. september 2007

 

 


J.nr. ØU 293/2007

 

15. Legepladser 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

Der skal træffes beslutning om anlægsbevilling på samlet 1 mio. kr. til renovering af to legepladser i 2007.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at etablere en ny legeplads ved Artillerivej, Amager Fælled,

2.                  at renovere og flytte den eksisterende legeplads i Vigerslevparken,

3.                  at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturlegepladser) i 2007 til etablering af ny legeplads ved Artillerivej på Amager Fælled,

4.                  at der gives en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Center for Anlæg og Udbud funktion 0.28.20.3 (Grønne områder og naturlegepladser) i 2007 til renovering og flytning af legeplads i Vigerslevparken.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1.                  at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. september 2007:

Indstillingen blev anbefalet.

 

Klaus Bondam (B), Manu Sareen (B) og Mikkel Warming (Ø) videreførte protokolbemærkningen fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august 2007.

 

PROBLEMSTILLING

Legepladserne i København er vigtige for borgernes udfoldelsesmuligheder. Ikke alle byens legepladser lever op til tidens krav, og andre er nedslidte. Derfor er der årligt afsat midler til renovering af et antal legepladser.

 

LØSNING

I 2007 foreslås de afsatte anlægsmidler anvendt til etablering af ny naturlegeplads ved Artillerivej på Amager Fælled og til renovering og flytning af legepladsen i Vigerslevparken. Lokaliseringen er vist på bilag 1 og 2.

 

Projektudviklingen planlægges sat i gang, så projekterne kan gennemføres i indeværende år.

 

Målet med etableringen af en ny naturlegeplads ved Artillerivej på Amager Fælled er at indrette en legeplads med særlig hensyn til kørestolsbrugere. Legeelementer og redskaber planlægges at skulle være i naturmaterialer med afdæmpede former og farver, så de falder ind i fælledens natur.

 

Målet med renoveringen og flytningen af legepladsen i Vigerslevparken er at etablere en legeplads med gode udfoldelses- og sansemuligheder for både små og store børn. Ved indretningen vil der blive taget hensyn til, at pladsen skal kunne benyttes af børn med nedsatte fysiske funktionsevner.

 

Ved flytningen vil legepladsen få en mere central placering i forhold til brugerne, og de adgangsveje, børnene skal benytte, vil være mindre trafikbelastede.

 

Projekterne vil blive miljø- og tilgængelighedsvurderet i forbindelse med projektudviklingen.

 

ØKONOMI

Der er årligt afsat 1 mio. kr  på TMFs anlægsramme til renovering af legepladser i 2007. Forvaltningen foreslår, at de afsatte 1 mio. kr.  i 2007 bruges til ovennævnte legepladser.

 

Projektet i Vigerslevparken forventes ikke at medfør øgede driftsomkostninger.

 

Driftsomkostningen ved nyanlæg af legepladsen på Artillerivej kan afholdes indenfor forvaltningens driftsramme, da det er en naturlegeplads, som skal have samme plejeniveau som resten af Amager Fælled; altså samme plejeniveau, som arealet har nu.

 

VIDERE PROCES

Såfremt TMU beslutter, at den ansøgte bevilling skal gives, vil sagen blive forelagt ØU og BR. Når projektforslagene foreligger - og efter dialog med interessenterne - planlægger forvaltningen at orientere TMU, herunder at forelægge resultaterne af den gennemførte miljø- og tilgængelighedsvurdering.

 

BILAG :

- Oversigt over politisk behandling

 

1 og 2: De to legepladsers lokalisering

 

 

Hjalte Aaberg                                    Torben Gleesborg

 

 

 


 

Til top