Mødedato: 04.06.2002, kl. 15:00

Overførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Overførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. juni 2002


J.nr. ØU 146/2002

8. Overførsel af undervisningsrelaterede udgifter på børne- og ungeområdet fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget

INDSTILLING OG BESLUTNING

Famile- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget

at der i 2002 og frem overføres 123,7 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU) til Uddannelses og Ungdomsudvalget (UUU)

at undervisningsaktiviteter der fortsat foregår på døgninstitutioner og dagbehandlingstilbud i FAU-regi fremover finansieres af UUU gennem en årlig overførsel til FAF pr. 1. juni det pågældende år.

at indstillingen videresendes til behandling i Økonomiudvalget.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 15. maj 2002

Kontorchef Anders Kirchhoff deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev tiltrådt.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 22. maj 2002:

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen".

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I beslutning af 28.november 2001 (FAU 458/2001) blev det vedtaget at ansvar og budget for undervisning af børn og unge på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder og private dagbehandlingstilbud, samt i familiepleje overgår fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget pr. 1 januar 2002.

Dette blev gjort som følge af en ændret lovgivning og i bestræbelsen på at sikre et optimalt fagligt niveau i undervisningen for alle københavnske børn, samt for at sikre en optimal visitering og faglig sparing i forhold til institutioner og stedlige skolemyndigheder.

Den økonomiske konsekvens heraf er, at budgetmidler der hidtil er anvendt på undervisning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi overføres til Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Til top