Mødedato: 04.06.2002, kl. 15:00

Overførsel af midler til budget 2002 m.v.

Overførsel af midler til budget 2002 m.v.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 4. juni 2002


J.nr. ØU 155/2002

3. Overførsel af midler til budget 2002 m.v.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

  1. I forbindelse med overførsel af midler mellem 2001 og budget 2002 gives tillægsbevilling på i alt 625,3 mill. kr. til budget 2002, jf. bilag 1.
  2. I forbindelse med bydelsinstitutionernes overførselsadgang mellem 2001 og 2002 gives tillægsbevilling på 15,8 mill. kr., jf. bilag 2.
  3. Der gives tillægsbevilling på 151,2 mill. kr. til budget 2002, jf. bilag 3.
  4. Der gives tillægsbevilling til budget 2002 i form af omplaceringer uden kassemæssig virkning, jf. bilag 4.
  5. Et beløb på 0,3 mill. kr., som Kultur- og Fritidsudvalget i 2001 reserverede til Kulturhavn 2002, anvendes til samme formål i 2002. Finansieringen sker inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme i 2002.
  6. Kommunens bevillingsregler vedrørende den interne deponeringsordning ændres som anført i bilag 5 og administreres som beskrevet i indstillingens afsnit 4.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Punkt 1 – 5: Anbefalet.

Punkt 6: Udsat.

 

Behandling: Punkt 1 – 5: Til Borgerrepræsentationen.

Punkt 6: Fornyet behandling i Økonomiudvalget.

RESUME

I denne indstilling stilles forslag om overførsel af uforbrugte midler fra 2001 til budget 2002 samt tillægsbevillinger og bevillingsmæssige tekniske ændringer til budget 2002. Endvidere stilles forslag om en ændring af kommunens deponeringsregler.

Københavns Kommune giver i lighed med mange andre kommuner og amter mulighed for at overføre uforbrugte midler mellem årene. Overførselsadgangen giver mulighed for en fornuftig økonomisk styring i de disponerende enheder.

Udvalgene kan ifølge kommunens regler for bevillingsoverførsel få overført et mindreforbrug på de rammebelagte områder, mens et merforbrug skal tilbagebetales i efterfølgende år. Ved overførsel af midler foretages der en særskilt opgørelse af overførselsadgangen for de af udvalgenes indtægtsdækkede udgiftsområder, der omfatter virksomheder med aktiviteter, der reguleres over en udlægskonto.

For bydelsrådene gjaldt samme regler for bevillingsoverførsel. Det vil sige, at et merforbrug i regnskabet for 2001 skal tilbageføres til kommunekassen.

Overførslen af midler vurderes efter konkret stillingtagen, og når det endelige regnskabsresultat for foregående år foreligger.

I denne indstilling stilles der forslag om tillægsbevillinger på 625,3 mill. kr. i form af overførsel af uforbrugte midler til budget 2002 og tillægsbevilling på 15,8 mill. kr. i forbindelse med bydelsinstitutionernes overførselsadgang.

Tabel 1. Forslag om tillægsbevillinger til budget 2002 som følge af overførsel af midler mellem 2001 og 2002. Mill. kr.

Overførsel

Overførsel

I alt

mindreforbrug

bydelsinst.

Revisionsdirektoratet

1,2

1,2

Økonomiudvalget

114,5

114,5

Kultur- og Fritidsudvalget

85,6

-0,3

85,3

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

17,3

6,3

23,6

Sundheds- og Omsorgsudvalget

39,1

0,5

39,6

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

214,4

9,2

223,6

Bygge- og Teknikudvalget

83,7

83,7

Miljø- og Forsyningsudvalget, rammebelagte områder

19,0

19,0

Miljø- og Forsyningsudvalget, udlægskontoområder

50,5

50,5

I alt

625,3

15,8

641,0

Desuden stilles der forslag om tillægsbevilling på 151,2 mill. kr. til budget 2002 som følge af merafdrag på kommunens gæld, tilbageførsel til Ørestadsselskabet af merprovenu i grundskyld og dækningsafgift for årene 2001-2002 samt øvrige bevillingsmæssige ændringer.

Endvidere stilles der forslag om en række budgetomplaceringer uden kassemæssig virkning.

Endelig stilles forslag om en ændring af kommunens interne deponeringsordning ved indgåelse af lejemål, sådan at

  • garantistillelse for lån til etablering af boliger uanset boligtype fritages for deponering, så længe kommunen har ledig låneramme,
  • beløbsgrænsen for deponering ved indgåelse af lejemål hæves fra en kapitaliseret værdi på 1 mill. kr. til 2 mill. kr. Samtidig hæves grænsen for godkendelse af lejemål i Borgerrepræsentationen ligeledes til en kapitaliseret værdi på 2 mill. kr.

 

Til top