Redegørelse om Københavns Kommunes gæld og likviditet

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. juni 2002

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at redegørelsen om Københavns Kommunes gæld og likviditet tages til efterretning

at den udisponerede mérindtægt i 2001 fra salg af ejendomme m.v. på 19 mio. kr. anvendes til yderligere gældsnedbringelse i 2002

at kommunens tilgodehavende i forsyningsvirksomhederne på i alt 2 mia. kr., anvendes til ekstraordinær gældsnedbringelse i takt med at udlægget tilbagebetales

at målsætningerne om at afdrage kommunens gæld med 200 mio. kr., og at anvende KE's tilbagebetaling på 147 mio. kr. vedrørende pensionsforpligtelserne til afdrag fastholdes i 2003, samt at det herudover i forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2003 under hensyntagen til de finansielle muligheder tilstræbes at nedbringe gælden med yderligere 80 mio. kr., svarende til forsyningsvirksomhedernes afdrag på udlægskontoen, samt at reducere låneoptagelsen til byfornyelse med ca. 100 mio. kr.

at målsætningen om afdrag på kommunens gæld i budgetrammerne fra 2004 og de følgende år fastlægges med udgangspunkt i de foreslåede principper for 2003, svarende til et samlet afdrag på 280 mio. kr.

at ekstraordinære indtægter efter nærmere beslutning i Borgerrepræsentationen søges anvendt til yderligere gælds nedbringelse

Gælds- og likviditetsredegørelsen beskriver udviklingen i Københavns Kommunes gæld, gældens sammensætning, refinansieringsstrategien for 2002, oplæg til strategi for afdrag på kommunens gæld efter 2003, kommunens likviditetssituation og udviklingen i salg af ejendomme samt frikøb/udskydelse af tilbagekøbsrettigheder for 2001.

Af redegørelsen fremgår, at afdrag og låneoptagelser i 2001 resulterede i et samlet afdrag på 1.347 mio. kr., hvilket var 68 mio. kr. mere i forhold til målsætningen i budgettet om nedbringelse af den langfristede gæld med 1.279 mio. kr. Disse ændringer i afdragene på kommunens langfristet gæld i 2001 har betydet, at kommunen har afdraget 68 mio. kr. mere end Borgerrepræsentationen har besluttet. Det foreslås derfor, at afdragsmålet i 2002 korrigeres herfor i forbindelse med Borgerrepræsentationens stillingtagen til overførsel af midler fra 2001 til 2002.

Korrigeres for urealiserede kursreguleringer blev kommunens langfristede gæld i 2001 nedbragt med 1.330 mio. kr.

Kommunens langfristede gæld er beskrevet fordelt på lånetyper, valuta og renteform. Det fremgår, at 45% af kommunens langfristede gæld er optaget i danske kroner, 29% i EUR og 26% i CHF.

Den langfristede gæld er fordelt med 79% i fast rente og 21% i variabel rente, hvor sidstnævnte udelukkende er i DKK og EUR.

Refinansieringsstrategien for år 2002 beskriver, hvordan forvaltningen foreslår gældsporteføljen sammensat med hensyn til valuta og rentetyper. I 2002 budgetteres med en låneoptagelse på i alt 742 mio. kr. Økonomiforvaltningen foreslår den valutariske fordeling uændret, hvilket betyder låneoptagelse i CHF. Samtidig foreslås fordelingen mellem fast og variabel rente uændret, således at der for 2002 optages lån til fast rente.

Økonomiudvalget har i forbindelse med udmeldingen af de økonomiske rammer for 2003 forudsat en årlig gældsnedbringelse på minimum 200 mio. kr. samt at de årlige betalinger på 147 mio. kr. angående pensionsforpligtelserne i KE anvendes til gældsnedbringelse. Endelig er det med baggrund i en lovændring indenfor byfornyelsesområdet forudsat, at optage lån på i alt 246 mio. kr. til finansiering af byfornyelsesaktiviteterne. Det samlede årlige afdrag kan herefter opgøres til 101 mio. kr.

Med et årligt afdrag på 101 mio. kr. vil tidshorisonten for afviklingen af Københavns Kommunes langfristede gæld, der ved begyndelsen af 2002 var på 10,4 mia. kr., være urealistisk lang.

På den baggrund foreslår Økonomiforvaltningen, at de nuværende målsætninger om at afdrage kommunens gæld med 200 mio. kr. samt 147 mio. kr. vedrørende KE's årlige tilbagebetalinger på pensionsforpligtelserne fastholdes, men at det samtidigt tilstræbes at nedbringe gælden yderligere.

Økonomiforvaltningen foreslår derfor at kommunens tilgodehavender hos forsyningsvirksomhederne på i alt 2 mia. kr., anvendes til gældsnedbringelse i takt med at udlægget tilbagebetales, idet en væsentlig del af kommunens gæld har baggrund i forsyningsvirksomhedernes investeringer. I 2003 tilbagebetaler forsyningsvirksomhederne 80 mio. kr., som foreslås anvendt til yderligere afdrag på gælden.

Endelig foreslås det, at den hidtidige forudsatte låneoptagelse til byfornyelse på 246 mio. kr. reduceres med ca. 100 mio. kr.

Det samlede afdrag på gælden i 2003 vil med de foreslåede ændringer blive på 280 mio. kr.

Økonomiforvaltningen vil fremkomme med forslag til finansiering heraf, når regeringsforhandlingerne er tilendebragt og de økonomiske rammer for 2003 er fastlagte.

Kommunens likviditet er belyst ved en kort gennemgang af likviditetsudviklingen og den aktuelle likviditetssituation. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2001 var på lidt under 2,0 mia. kr. Kassebeholdningen primo 2002 udviste knap 2 mia. kr., men som følge af store ekstraordinære afdrag i forbindelse med frikøbsaftalen med den almene boligsektor forventes kassebeholdningen ultimo 2002 at være reduceret til 0,5 mia. kr. Sammenligninget med andre kommuner vil Københavns Kommunes likviditet primo 2003 målt pr. indbygger ligge lavere end landsgennemsnittet.

Økonomiforvaltningen vurderer dog, at kommunens kassebeholdning, set i relation til omsætningens størrelse og under hensyntagen til udsvingene i den løbende omsætning og risikoen for uforudsete betalingsforskydninger og andre udefra kommende ændringer og påvirkninger, er af en størrelse der gør, at der aktuelt ikke er behov for særlige tiltag.

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budget 2000, at årlige indtægter fra ejendomssalg tilbagekøbsrettigheder m.v., der overstiger 125 mio. kr. p.a. i perioden 2000-2003, skal ekstraprovenuet under hensyntagen til kommunens samlede økonomi herunder likviditeten, anvendes til yderligere gældsnedbringelse.

I 2001 har kommunen haft et ekstraprovenu (udisponeret merindtægt) fra ejendomssalg og tilbagekøbsrettigheder m.v. på 19 mio. kr., som indgår i kommunens aktuelle kasse. Økonomiforvaltningen foreslår, at merindtægten anvendes til yderligere gældsnedbringelse.

Afvikling af gælden kan ikke realiseres indenfor en overskuelig tidshorisont, medmindre større engangsindtægter øremærkes til gældsnedbringelse.

Den store gæld betyder, at kommunens økonomiske råderum begrænses. I 2001 har kommunen således anvendt 522 mio. kr. på betaling af renter på langfristet gæld, svarende til 0,9 skattepoint, mens der i 2002 forventes renteudgifter på langfristede gæld på 441 mio. kr., svarende til 0,7 skattepoint.

For at forbedre kommunens økonomiske råderum forudsættes fastholdelse af et langsigtet perspektiv, som skaber bedre betingelser for byens borgere i de kommende år.

I budgetaftalen for 2000 var forligspartierne således enige om en fortsat nedbringelse af bruttogælden med mindst 200 mio. kr. om året frem til og med 2003.

Som et led i den ændrede organisering af energiområdet og afviklingen af de i forbindelse hermed opståede pensionsmæssige mellemværender har Borgerrepræsentationen endvidere besluttet, at gælden reduceres med yderligere 147 mio. kr. årligt fra 2001 og de følgende år til og med 2007. Herudover besluttede Borgerrepræsentationen, at ekstraordinære engangsindtægter vedrørende KE-selskaberne skal anvendes til nedbringelse af kommunens gæld.

Lovændringen i 2001 indenfor byfornyelsesområdet har imidlertid betydet, at kommunen med uændret betalingsforpligtelse årligt yderligere låneoptager 246 mio. kr., hvorfor det samlede reelle afdrag på den langfristede gæld er reduceret fra 347 mio. kr. til 101 mio. kr.

Det reelle afdrag er således 99 mio. kr. mindre end det besluttede beløb på mindst 200 mio. kr.

I 2000 indgik kommunen en frikøbsaftale om tilbagekøbsrettigheder med den almene boligsektor mod et vederlag på 1,7 mia. kr., hvoraf de 1,3 mia. kr. i henhold til aftale med staten anvendes til gældsnedbringelse.

De ordinære afdrag samt førnævnte frikøbsaftale betyder at kommunens forventede langfristede gæld ultimo 2002 er på 9,3 mia. kr., hvilket er lidt under 1990-niveauet.

Med udsigten til en langsomt faldende langfristet gæld, foreslår Økonomiforvaltningen, at afdrag på gælden fastsættes til 280 mio. kr. årligt., hvilket vil halvere afviklingsperioden.

Det foreslås i den forbindelse, at tilgodehavendet fra forsyningsvirksomhederne (udlægskontoen) anvendt til gældsnedbringelse, hvilket på sigt vil reducere gælden med i alt 2 mia. kr. Den nuværende tilbagebetaling er på 80 mio. kr. årligt.

I tabel 4 ses Københavns Kommunes langfristede gæld i forhold til andre kommuner. Af tabellen fremgår, at kommunens langfristede gæld er markant større end i andre kommuner. Omregnes den langfristede gæld pr. indbygger, er Københavns Kommunes gæld 31% større end Frederiksberg Kommune og mere end dobbelt stor i forhold til landsgennemsnittet. Sammenlignes den langfristede gæld som procent af udskrivningsgrundlaget er Københavns Kommunes gæld 1,7 gange højere end Frederiksberg og 2 gange højere end landsgennemsnittet.

Kommunens langfristede gæld begrænser det økonomiske råderum. Således udgjorde renter af langfristet gæld for 2001 522 mio. kr., svarende til 0,9 skattepoint og 2,2 % i forhold til de samlede drifts- og anlægsudgifter. Herudover skal tillægges det samlede afdrag på 1.347 mio. kr.

Anm.: 2003 er baseret på seneste likviditetsprognose fra maj 2002.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Anm.: Tallene for 2003 er skøn.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Anm.: Tallene for 2003 er skøn.