Mødedato: 04.05.2004, kl. 15:00

Projektforslag til nyt gymnasium i Ørestad (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Projektforslag til nyt gymnasium i Ørestad (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. maj 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 140/2004

 

 

5.                   Projektforslag til nyt gymnasium i Ørestad (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at           projektforslaget til nyt gymnasium i Ørestad godkendes

at           der træffes beslutning vedrørende evt. imødekommelse af de anførte supplerende ønsker til projektforslaget

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2004

Indstillingen blev godkendt.

Udvalget ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Udvalget har noteret sig, at der ikke i de eksisterende aftaler er dækning for de sidste 7,3 mio. kr. Udvalget er opmærksom på, at beløbet kan indhentes enten ved et gunstigt udfald af licitationerne, ved bevillingerne til inventar mm. eller ved en ekstraordinær bevilling til byggeriet i 2005 eller 06. Løses problemstillingen ikke, vil opgaverne for de 7,3 mio. kr. blive taget ud af anlægsbudgettet."

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at der fremsættes fornyet indstilling om anlægsbevilling med anvisning af finansiering i det tilfælde, at de supplerende ønsker til projektforslaget ikke kan holdes inden for gymnasiets anlægsbudget på 242,3 mio. kr. (indeks 173)."

 

 

RESUME

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 17. juni 2003 (U120/03) fremlagde forvaltningen resultatet af arkitektkonkurrencen om et nyt gymnasium i Ørestad. Efterfølgende har forvaltningen sammen med projektets rådgiver 3 x Nielsen udarbejdet et samlet projektforslag med økonomi og tidsplan, som hermed fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget er byggeprogrammet og vinderprojektet justeret i forhold til de ønskede funktionskrav, den nye gymnasiereform mv. Dette har resulteret i arealforøgelser i den naturvidenskabelig/science-studiezone, idræt og den musiske zone. En forøgelse af kælderens areal har desuden medført, at kælderetagen udover teknik/lager også kan rumme undervisning/arbejdspladser. Endelig er udformningen af de såkaldte plenummiljøer ændret.

 

< p class=MsoNormal style='text-align:justify'>Disse justeringer har sammen med en for lavt sat byggeudgift i det vindende konkurrenceprojekt resulteret i et behov for en reduktion af projektet med ca. 20 mio. kr. for at overholde det fastlagte budget på 242,3 mio. kr. (indeks 173).

 

Besparelserne, som er gennemført i projektforslagsfasen, omfatter ændret loftsystem, reduceret ventilation af idrætssalen og ændret facadesystem. Desuden udgår automatisk styring af solafskærmning på nordfacaden. Endelig udlægges et supplerende idrætsareal i kælderen kun som disponibelt areal, der foretages en generel besparelse på overflader, fast inventar og skærmvægge og tætheden i IT-kablingen reduceres i udvalgte områder.

 

På baggrund af arbejdet i byggeudvalget og de gennemførte besparelser anbefaler forvaltningen, at udvalget imødekommer en række supplerende ønsker til det nye gymnasium, herunder elektronisk adgangskontrol, locker miljøer, indretning af idrætsareal i kælder, lærergarderobe, øget tæthed i IT-kabling og indretning af tagfladen til undervisningsbrug. Det samlede budget for disse ønsker udgør 7,3 mio. kr.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 17. juni 2003 (U120/03) fremlagde forvaltningen resultatet af arkitektkonkurrencen om et nyt gymnasium i Ørestad. Resultatet af konkurrencen, der blev vundet af arkitektfirmaet 3 x Nielsen A/S,  blev offentliggjort den 19. juni 2003.

 

Forvaltningen har efterfølgende sammen med rådgiverne udarbejdet et samlet projektforslag inklusive opgørelse af projektets økonomi og tidsplan, som hermed fremlægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

 

Arbejdet frem til Projektforslag

Umiddelbart efter at arkitektkonkurrencen var afgjort, blev der nedsat et byggeudvalg med repræsentanter for de involverede afdelinger i forvaltningen samt en repræsentant fra sikkerhedsorganisationen. Byggeudvalget har under Anlægsafdelingens ledelse i samarbejde med rådgiveren ansvaret for selve byggeriet af det nye gymnasium – herunder at sikre, at byggeriet gennemføres i overensstemmelse med de intentioner, der er indarbejdet i konkurrenceprogrammet. Under byggeudvalget er nedsat forskellige arbejdsgrupper (IT, inventar mm.).

 

Helhedsplan

Vinderprojektets forslag til bebyggelsesplan lægger op til en høj grad af integration mellem gymnasiet, et offentligt bibliotek og et offentligt idrætshus. Planen lægger op til, at hele byggefeltets terræn løftes op på en 2 etager høj plint, som gymnasiet og de øvrige bygninger (boliger, erhverv, undervisningsinstitution osv.) skyder sig ind i. Under plinten etableres dels parkeringshus dels idrætshus (mod nordvest) og bibliotek (mod sydvest). Denne løsning forudsættter en meget høj grad af koordinering mellem de forskellige projekter.

 

På denne baggrund har forvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Ørestadsselskabet undersøgt mulighederne for i tilknytning til gymnasiet at opføre et idrætshus og et bibliotek. Dette arbejde, der mundede ud i en fælles ansøgning til Økonomiforvaltningen,  har udmøntet sig i, at Borgerrepræsentationen på sit møde den  3.- 4. december 2003 godkendte, at der af Byudviklingsmidler blev sikret byggeret til bibliotek og idrætshal.

 

I den forbindelse vil der i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen i løbet af foråret blive udarbejdet et forslag til program inkl.  økonomisk overslag over et offentligt bibliotek og et offentligt idrætshus. Byggeprogrammet vil blive fremlagt, så det kan indgå i budgetforhandlingerne for 2005.

 

Forvaltningen har i forbindelse med ovennævnte helhedsplansundersøgelser haft kontakt til Byggeri & Bolig samt Plan & Arkitektur i Bygge- og Teknikforvaltningen for en afklaring af de formelle tekniske og planmæssige forhold i forbindelse med helhedsplanen.  Der er i den forbindelse sket en afklaring af vej- og adgangsforholdene og af de relativt komplicerede brandforhold, ligesom det er afklaret, at der ikke med det nye gymnasiums placering skal udarbejdes hverken kommuneplantillæg eller supplerende lokalplan for området. Den reviderede helhedsplan skal dog foreligge i forbindelse med indsendelse af byggeandragende for gymnasiet.

 

Forundersøgelser

Der er i efteråret 2003 udarbejdet forundersøgelser af funderingsforhold og forurening på gymnasiegrunden, og disse forundersøgelser har ikke givet anledning til særlige forholdsregler i forbindelse med vurdering af byggeøkonomien.

 

Projektforslag til det nye gymnasium

Forudsætninger

Konkurrenceprogrammet var udarbejdet med vægt på beskrivelsen af funktionerne i fremtidens gymnasium og tilrettelagt, så det skabte de videst mulige rammer for de deltagende arkitektfirmaer til at udforme "det nye gymnasium" inden for en ramme på 10.000 m2 (etageareal over jorden). Programmet blev ligeledes udarbejdet, før den nye gymnasiereform blev vedtaget. Som følge af usikkerheden om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at indrette det ønskede fleksible gymnasium inden for de afsatte 10.000 m2 (etageareal over jorden) blev der indarbejdet en mulighed for option på yderligere 2.000 m2 i forbindelse med grundkøbet.

 

Det godkendte anlægsbudget på 242,3 mio. kr. (indeks 173) er udarbejdet inden gymnasiets geografiske placering var endeligt fastlagt og inden konkurrenceprogrammet var vedtaget.

 

Budgettet indeholder udover en byggeudgift på 192,2 mio. kr. et afsat beløb på 50,1 mio. kr. til inventar, bidrag til kunst, omkostninger mv. De 50,1 mio. kr. er fastholdt i budgettet og d isponeres på et senere tidspunkt i projektforløbet. Projektforslagets økonomi relaterer sig derfor alene til de 192,2 mio. kr.

 

Arbejdet i byggeudvalget

Byggeudvalget har i den forløbne periode haft følgende hovedopgaver:

 

·        Vurdere om der var behov for justeringer i programmet i forhold til de ønskede funktionskrav, den nye gymnasiereform mv.

·        Vurdere og evt. justere vinderprojekt i forhold til det opstillede program

·        Detaljere og uddybe vinderprojektet inden for den fastlagte budgetramme

 

Byggeudvalget nedsatte i forbindelse med denne proces en arbejdsgruppe, som gennem en række "workshops" og "specialist workshops" (med deltagere udefra) har  gennemgået samtlige funktioner i projektet for en afklaring af, om der var behov for justeringer i programmet i forhold til den nye gymnasiereform og for afklaring af, om projektet opfyldte de formelle og økonomiske krav.

 

Dette har resulteret i en justering af vinderforslaget med en tilpasning til det endelige byggeprogram og til det godkendte budget. Arbejdsgruppens forslag til justeringer og ændringer har været forelagt byggeudvalget til godkendelse.

 

I arbejdsgruppen har brugere, repræsenteret ved forvaltningens pædagogiske konsulenter og den udpegede sikkerhedsrepræsentant, forvaltningens projektledelse og arkitekterne arbejdet sammen om at justere projektet, og har i forbindelse med detailindretning af de enkelte studiezoner i "specialist workshops" indhentet kommentarer og gode ideer fra eksterne fageksperter.

 

Udover denne "workshop" arbejdsgruppe har der været afholdt en række møder i IT-arbejdsgruppen, hvor fokus især har været på fastlæggelse af principper for IT og udformningen af den basale infrastruktur (kabling, trådløst netværk etc.)

 

Den detaljerede gennemgang af konkurrenceprojektet i "workshop" arbejdsgruppen har vist et behov for en øgning af bygningsarealet inden for rammerne af den skitserede bygning.

 

Den efterfølgende justering og detaljering af projektet i forhold til programmet og i forhold til den nye gymnasiereform har som hovedpunkter resulteret i arealforøgelser i science, idræt og den musiske zone. I forbindelse med en forøgelse af kælderetagens areal er denne funktionsmæssigt ændret fra primært at være indrettet til teknik/lager til også at være indrettet til undervisning/arbejdspladser. Kælderen rummer dog stadig tilstrækkelige depotmuligheder til idrætsredskaber, eksamensborde etc. Et nyt element i projektet er, at der af hensyn til akustik og flugtveje etableres "tage" over plenummiljøer og at disse "tage" indgår som brugsarealer i bygningen. Bygningens etageareal inkl. kælder er samlet øget fra 11.550 m2 i konkurrenceprojektet til 12.800 m2 i projektforslaget. Det er vurderingen, at der med disse ændringer er sket en væsentlig forbedring af projektet.

 

Til sammenligning har det nyopførte gymnasium i Nærum et samlet etageareal inkl. kælder på 14.000 m2 og er ligeledes planlagt som et 10 spors gymnasium.

 

Ovennævnte ændringer har sammen med en for lavt sat byggeudgift for projektet i rådgivernes overslag i det vindende konkurrenceprojekt (ca. 7 mio. kr. jfr. bygherrerådgiverens vurdering under bedømmelsen af konkurrenceprojekterne)  resulteret i et behov for en reduktion (ca. 20 mio. kr. ) af projektet i projektforslagsfasen for at opfylde de økonomiske forudsætninger.

 

Hovedpunkterne i besparelserne vedrører et ændret loftsystem med uændrede akustiske egenskaber, lavere niveau for ventilering af idrætssalen, ændret facadesystem, ligesom automatisk styring af solafskærmning på nordfacaden udgår. Derudover udlægges det supplerende idrætsareal i kælder kun som disponibelt areal, der foretages en generel besparelse på overflader, fast inventar og skærmvægge og maskevidden i IT-kabelføringen øges i udvalgte områder sammen med en reduktion af tilslutningsmulighederne i samme.

 

Beskrivelse af projektforslaget

 

Det ny gymnasiums profil "Medier, kultur og kommunikation" lægger op til høj prioritering af informationsteknologi i projektet. I konkurrenceprogrammet forudsættes således, at IT medtænkes overalt i skolens rum og aktiviteter.

 

Stueetage/idrætshal

Gymnasiet har sin hovedindgang i stueetagen med adgang fra kanalgaden langs Ørestads Boulevard. I stueetagen findes en stor foyer med den spiralformede hovedtrappe i centrum og gymnasiets kantine, administratio n, studiecenter med bibliotek og studievejledning samt lokaler til kropslig/musisk studiezone.

 

Hvis helhedsplanens forslag om etablering af et bibliotek ved siden af gymnasiet realiseres, vil der være direkte forbindelse mellem studiecenteret og biblioteket.

 

Fra stueetagen har man via en bred trappe adgang til gymnasiets idrætshal, som ligger i kælderplan. I kælderen findes desuden et supplerende lokale til idræt, omklædningsrum og toiletter samt bogdepot, trykkefaciliteter, værksted og omklædning til det tekniske personale. Kælderen rummer også en række teknikrum.

 

Hvis forslaget om etablering af en idrætshal ved siden af gymnasiet realiseres, vil den blive placeret i forlængelse af gymnasiets hal med mulighed for direkte adgang.

 

Fælles for øvrige etager

Alle de øvrige etager i gymnasiet er indrettet ud fra samme princip. Langs facaderne, hvor der er mest ro og mindst trafik, er lokalerne til undervisning af hold –"holdmiljøer" - placeret. Desuden indrettes individuelle arbejdspladser – "individmiljøer" - med mulighed for fordybelse ude i bygningens hjørner. På de enkelte etager er også indrettet en række lærermiljøer, bl.a. til forberedelse og møder.

 

Centralt på etagerne - ud mod atriet og hovedtrappen - indrettes gruppemiljøer og pausemiljøer i store åbne områder opdelt med rumdelere der udformes, så de kan flyttes og detailindretningen af det åbne område kan ændres. I disse åbne områder findes gymnasiets runde plenummiljøer også.

 

I konkurrenceprojektet var plenummiljøerne kun afskærmet fra de omliggende gruppemiljøer med forhæng. Af hensyn til lydforholdene og for at sikre gode undervisningsmuligheder er plenummiljøerne ændret til pavilloner i projektforslaget. Da det af hensyn til flugtveje (brand) har været nødvendigt at etablere en ekstra trappe mellem etagerne, er den placeret ved plenummiljøerne. Det har skabt mulighed for at indrette plenummiljøernes tag til pauser og gruppearbejde.

 

Endelig findes på hver etage et særligt område - introbasen – hvor de nye elever introduceres til de forskellige fag og arbejdsformer i gymnasiet.

 

1. sal

Bygningens 1. etage rummer de resterende lokaler til kropslig/musisk studiezone. Her findes gymnasiets "multisal" med plads til ca. 80 tilskuere, hvor mindre teater- og danseforestillinger kan opføres. Multisalen kan også benyttes til filmfremvisning, forelæsninger og andre former for præsentationer.

 

Etagen rummer også et dramalokale, et musiklokale og 3 generelt anvendelige holdmiljøer, som også kan anvendes af de øvrige fagområder. Desuden findes gruppemiljøer og pausemiljøer. Endelig rummer 1. etage  et møderum og enkelte "stillearbejdspladser" til administrationen.   

 

2. sal

På 2. etage findes lokaler til humanistisk/samfundsfaglig studiezone. Etagen rummer ingen egentlige faglokaler, men er i øvrigt indrettet, som de øvrige etager med generelt anvendelige faciliteter.

 

3. sal

3. etage rummer æstetisk/visuel zone. Her findes lokaler til billedkunst/design, gymnasiets multimediebase og faciliteter til arbejde med film/tv. Disse værksteder kan både anvendes af de pågældende fag og andre elever, som vil udtrykke sig visuelt.

 

 

4. sal

På 4. etage findes naturvidenskabelig/science studiezone. Her findes åbne og lukkede laboratorier til hhv. ufarlige og sikkerhedskrævende eksperimenter. Også her er der mulighed for at veksle mellem aktiviteter i holdmiljøer, gruppe- og individmiljøer. Plenummiljøet på denne etage indrettes til at kunne rumme demonstration af forskellige typer forsøg.

 

IT

I forbindelse med projektforslaget fastlægges den grundlæggende infrastruktur for det ny gymnasiums IT-anvendelse. For at sikre den fleksibilitet konkurrenceprogrammet forudsætter, etableres både mulighed for trådløs opkobling og tilslutning af IT-udstyr via kabler i alle gymnasiets lokaler. Begge systemer fremtidssikres ved indbygning af stor kapacitet fra starten og ved en udformning, som gør det muligt at øge antallet af kabler etc. i fremtiden uden væsentlige bygningsmæssige indgreb. Hermed sikres også størst mulig fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling, som må forventes i de kommende år frem til gymnasiets ibrugtagelse og efterfølgende.

 

Solafskærmning

Solafskærmningen tegner husets facade som en bevægelig ydre skal og udføres som lodretstående etagehøje bevægelige skodder i translucente materialer. Skodderne grupperes parvis i et 150 cm modul således, at der opnås maksimal gennemsyn langs facaden.

 

Solafskærmningen drives mekanisk og styres elektronisk og skal både kun ne fungere automatisk og kunne overstyres manuelt.

 

Lofter

Lofterne er afgørende for det akustiske miljø i gymnasiet. Lofter udføres som akustisk regulerende mineraluldsplader på nedhængt underkonstruktion og ønskes udført således, at det visuelle indtryk i den åbne bygning frembyder rolige, sammenhængende flader.

 

Gulv/trapper

Generelt udføres gulve i foyerområde og atrier som grå magnesitbelægning, trapper og podier udføres i træ. Holdmiljøer, lærermiljøer kan udføres med indlagt parketbelægning og gruppemiljøer, individmiljøer samt plenummiljøer kan udføres med tæppe indlagt i magnesitbelægning.

 

Inventar og kunst

Der udarbejdes i projektforløbet et samlet koncept for løst og fast inventar (bord-, sidde- og opbevaringsmøbler) med henblik på at skabe et interiør, der understøtter de øvrige arkitektoniske og brugsmæssige valg.

En del af inventaret (rumdelere, arbejdsborde og opbevaringsmøbler) indgår som løst inventar og skal samtænkes med IT.

 

Inden for projektforslaget er der også afsat midler til kunst i bygningen, begrundet ved gymnasiets profil "Medier, kultur og kommunikation". Inden for rammerne af det samlede anlægsbudget på 242,3 mio. kr. afsættes i alt 1,9 mio. kr. til kunst i bygningen. Beløbet er foreløbig reserveret inden for økonomien i selve projektforslaget. Herudover vil der blive søgt 0,5 mio. kr. via fonde, så det samlede budget til kunst udgør 2,4 mio. kr. svarende til 1,25% af den samlede byggeudgift jfr. statens tarif på området.

 

Udearealer

Udearealer til gymnasiet er en del af det fælles udeareal, som er indarbejdet i helhedsplanen, anlagt på taget af p-hus, bibliotek og idrætshal. Detailbearbejdningen af udearealet følger projekteringen af disse bygninger.

 

Der er i projektforslagets budget afsat et skønnet beløb på 3 mio. kr. til dækning af gymnasiets andel i etablering af det fælles udeareal.

 

Uden for projektforslagets økonomi

Uden for projektforslaget men inden for anlægsbudgettet på 242,3 mio. kr. er afsat 50,1 mio. kr. til øvrige projektudgifter. Dette beløb dækker ud over 32,9 mio. kr. til inventar, undervisningsmidler og IT-udstyr også 17,2 mio. kr. afsat til øvrige projektomkostninger såsom udarbejdelse af konkurrenceprogram, afholdelse af arkitektkonkurrence, tilslutningsafgifter, tilladelser, administration mv.

 

Uden for budgettet

Endelig gøres opmærksom på, at der i den budgetramme, der ligger til grund for konkurrenceprogram, konkurrenceforslag og i projektforslag ikke er afsat  midler til elektronisk adgangskontrol. Der er heller ikke afsat midler til evt. indretning af tagetagen til undervisningsbrug.

 

Ønsker

På baggrund af arbejdet i byggeudvalget samt de gennemførte besparelser i projektforslaget, kan forvaltningen anbefale at følgende supplerende ønsker til det nye gymnasium imødekommes:

 

Elektronisk adgangskontrol

 

 

I projektforslaget er samtlige aflåselige døre forberedt for  elektronisk adgangskontrol. Denne foreslås etableret da dette vil muliggøre driftsmæssige lettelser og sikre gymnasiet bedre mod tyveri og hærværk. Desuden forventes en besparelse i forbindelse med udlån af lokaler, og endelig forbedres mulighederne for at etablere et "åbent" gymnasiemiljø tilpasset nye undervisningsformer, hvor eleverne også anvender gymnasiets faciliteter uden for den skemalagte undervisningstid.

De samlede udgifter til etablering er opgjort til

·         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     1,4 mio.

Indretning af tagfladen til undervisningsbrug

 

 

I projektforslaget er indarbejdet belægning på taget til ophold samt beplantning. Her ud over foreslås indrettet udendørs laboratoriefaciliteter, observatorium samt særlige plantevækstområder, som kan indgå i undervisningen.

 

 

 

 

    1,9 mio.

Locker miljøer

 

 

I projektforslagets overslag er indarbejdet en standardopsætning og -udformning af garderobebokse for eleverne. I det oprindelige konkurrenceforslag var boksene indarbejdet i et pause/mødestedsmiljø, som tilførte nærområderne en stor kvalitet.

Realisering af locker miljøer som oprindelig skitseret andrager

 

 

 

 

 

 

 

1,4 mio.

Indretning af idrætsareal i kælder

·         

 

Der er i projektforslaget indarbejdet et disponibelt areal i kælderen for fremtidig indretning til fitness rum. Etablering af lokalet med ventilation, gulv, akustiskregulering m.v. vil andrage

·         

 

 

 

1,4 mio.

Lærergarderobe, opbevaringsmøbler m.v.
 
 

I I projektforslaget er dette inventar indarbejdet som standardinventar. Der ønskes en opgradering som bedre tager højde for en indretning der sigter mod en større fleksibilitet i inventaret i bl.a. administrationsområdet

·         

 

 

 

0,5 mio.

IT-kabling og øget fleksibilitet

·         

 

Som led i besparelserne er antallet og tætheden af kabelbaserede tilslutningsmuligheder i de områder af gymnasiet, hvor der forventes mindst brug af særligt IT-krævende funktioner reduceret. Denne besparelse medfører en mindre fleksibilitet i forhold til disse områders anvendelse og evt. fremtidige ændringer i gymnasiets profil.

For at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til gymnasiets anvendelse ønskes samme tæthed med hensyn til kabelbaserede tilslutninger i hele bygningen. Dette vil forbedre mulighederne for tværfagligt samarbejde samt øge fleksibiliteten i gymnasiet, hvis søgningen til de forskellige fagområder eller fremtidige ændringer i gymnasiets profil skaber behov for dette.

De samlede udgifter i den forbindelse er opgjort til

·         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    0,7 mio.

 

·         

 

 

De samlede ønsker opgøres til

I beløbet er indeholdt udgifter til rådgiverhonorarer samt øvrige omkostninger

·         

 

 

7,3 mio.

 

 

Det videre forløb

 

Efter godkendelse af projektforslaget, påbegyndes arbejdet med udarbejdelse af hovedprojekt.

 

I forbindelse med beslutningen om køb af byggeret til offentligt bibliotek og idrætshus i Ørestad, blev der givet en bevilling til udarbejdelse af et skitseprojekt. Forslaget udarbejdes i foråret 2004 med henblik på at kunne indgå i drøftelserne om budget 2005. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde mellem de to involverede forvaltninger. For at sikre koordinering med gymnasiebyggeriet er ansvaret for koordinering og økonomi placeret i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

Desuden vil gymnasieprojektet løbende skulle koordineres med de øvrige projekter omfattet af helhedsplanen for nærområdet, herunder etablering af p-hus.

 

Hovedprojektet planlægges færdiggjort i august 2004, hvorefter udførelsen af byggeriet udbydes med henblik på byggestart efteråret 2004. Da tidsplanen for hele gymnasieprojektet er relativt stram, vil anlægsbevilling til udførelse af byggeriet og honorar til rådgiver blive søgt medio 2004. Udførelsen af byggeriet forventes afsluttet medio 2006, så det ny gymnasium som planlagt kan tages i brug ved starten af studieåret 2006/07.

 

 

Økonomi

 

I forbindelse med arkitektkonkurrencen blev der fastlagt en samlet anlægsramme på 242,3 mio. kr. (indeks 173). Beløbet indgår i budgetaftalen for 2003.

 

På baggrund af projektforslaget inklusive besparelser kan den samlede byggeudgift på 192,2 mio. kr. ved etablering af det nye gymnasium overholdes. Hertil kommer 32,9 mio. kr. til inventar m.v. og 17,2 mio. kr. til øvrige projektudgifter.

 

Herudover er der i nærværende indstilling fremlagt ønsker om udvidelse af projektet, svarende til en udvidelse af det samlede budget med i alt 7,3 mio. kr. (indeks 173). I det omfang de anførte ønsker imødekommes, skal budgetrammen udvides.

 

I den nuværende fase af projektet, hvor der foreligger et projektforslag, er der primært gennemført en bearbejdning af selve byggeprojektet og den tilhørende byggeudgift. De afsatte beløb til inventar m.v. baserer sig således endnu på usikre skøn. I forbindelse med den kommende licitation vil der ske en fornyet vurdering af det samlede budget og evt. en justering af udgiftsfordelingen mellem de forskellige hovedposter i budgettet.

 

Fordelingen af anlægsudgifterne på de enkelte år er endnu forbundet med en del usikkerhed, da dette i høj grad afhænger af resultatet af den kommende licitation og den faktiske gennemførelsestakt under udførelsen.

 

Forventet årligt udgift til Nyt gymnasium i Ørestad (mio. kr. v. indeks 173) 1)

 

2003

2004

2005

2006

2007

Sum

Samlet anlægsudgift

9,2

45,2

89,3

89,3

9,2

242,3

 

1)     Baseret på projektforslag efter besparelser eksklusive fremlagte ønsker om udvidelse af projektet. På baggrund af erfaringer fra lignende projekter er der afsat et beløb i 2007, efter gymnasiets ibrugtagelse, til afsluttende anskaffelser af inventar, udstyr og undervisningsmidler samt diverse restarbejder og afgifter.

 

 

Miljøvurdering

 

I konkurrenceprogrammet for det ny gymnasium er der stillet krav om, at der gennemføres en miljømæssig optimering af projektet med særlig vægt på energiforbrug, bygningens levetid, miljø- og sundhedsskadelige materialer samt opnåelse af et godt indeklima.

 

Bestræbelserne på at reducere bygningens energiforbrug rettes primært mod elforbruget, da de væsentligste miljøeffekter er knyttet hertil. Elforbruget reduceres ved anvendelse af naturlig ventilation kombineret med behovsstyret mekanisk ventilation. Desuden medvirker udnyttelse af dagslys, dagslysstyring af belysningen sammen med lavenergibelysning til at reducere elforbruget.

 

Den fleksible indretning af gymnasiet bidrager til at sikre bygningen lang levetid. Desuden anvendes i stort omfang materialer med lang levetid, f.eks. beton, stål og aluminium. Endvidere lægges vægt på anvendelse af materialer og konstruktioner, som er lette at vedligeholde. Endelig udformes de installationer og bygningsdele, som forventes ændret eller udskiftet i bygningens levetid, f.eks. som følge af forældelse, så ændringer kan ske uden store indgreb i bygningen.

 

I den nuværende fase af projektet er der kun foretaget få specifikke materialevalg, f.eks. valg af beton og stål til de bærende konstruktioner. Der er ikke knyttet væsentlige miljøproblemer hertil. Ved den efterfølgende detailprojektering vil der forsat blive lagt vægt på minimering af brugen af miljø- og sundhedsskadelige materialer.

 

På grund af bygningens udformning med meget store vinduespartier lægges stor vægt på, at bygningen forsynes med solafskærmning, der kan sikre et godt indeklima. Bygningen forsynes med en kombination af mekanisk og naturlig ventilation. Der vil endvidere i projekteringsforløbet blive udført edb-simuleringer og andre beregninger af indeklimaet for at sikre god luftkvalitet og et godt termisk indeklima.

 

En stor del af bygningen indrettes med åbne områder til fleksibel indretning. I den videre projektering vil der blive lagt vægt på sikring af god akustik og belysning, som kan opfylde kravene til fleksibel anvendelse af disse områder. Af hensyn til akustikken er udformningen af de runde "plenummiljøer" i bygningen ændret i forhold til udformningen i vinderprojektet.

 

 

Høring

 

Ingen

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Præsentation af projektforslag (Fremlægges på Økonomiudvalgets møde den 4. maj 2004)

 

 

Peter Rasmussen

                                                                 Jørn Larsen 

 


Til top